9 minute read

TESTEN. VANDRESKO

3gode råd til dit valg af vandresko

1 Komforten har en del at sige, da vandresko ofte er noget, som anvendes over længere tid, til flere kilometer og i al slags terræn. Derfor er det vigtigt at vælge en sko, som har en fremragende komfort. Der er et bredt udvalg til både damer og herrer. 2 Designet siger også noget om valget af vandresko. Det må gerne være en sko, som du kan lide at se på, og som passer til dit outfit på turen i det fri. 3 Vandreskoens egenskaber og kvaliteter bør også spille ind på dit valg. Når det er sagt, skal skoen gerne være egnet til al slags vejr – både sol og regn!

Vandresko med komforten i fokus

Det kan være en jungle for de fleste, når der skal vælges vandresko. Udvalget er stort, især da der er kommet flere brands på markedet. Vi har valgt at teste tre par sko fra tre forskellige brands, som er velkendt af alle.

Haglöfs Ridge GT True Black

Set hos 55nord Pris: 1.395 kr.

North Face Hedgehog Fastback II

Set hos Friluftsland Pris: 999 kr.

Sketchers Escape Plan 2.0

Set hos Sketchers Store Pris: 900 kr.

Bedømmelse Takket være Gore-tex extended comfort er skoen både vandtæt og åndbar. Det kan mærkes, da skoen afviser alt vand, selv i større mængder. Skoens vægt er i den lave ende, så den ikke tynger, når man går i den.

Komfort Komforten fejler intet her, bagfodspolstringen fra GEL yder en formidabel støddæmpning. Midtersålen fra Spevafoam forbedrer affjedringen og har derfor en behagelig tilbageslagsfornemmelse.

Samlet vurdering Overordnet er disse sko et godt match til vandreren, da skoen er let og behagelig. Skoen er yderst tilfredsstillende, og med den lave vægt er skoen alsidig og kan bruges i dagligdagen. Designet er i top og i den moderne ende. Bedømmelse Med dette par fra The North Face har du den samme komfort og fleksibilitet som i et par løbesko, bare med bedre støtte og beskyttelse. Sålerne giver et godt greb på forskellige underlag, og konstruktionen i mellemsålen kombinerer en god stødabsorbering og høj stabilitet. Denne vandresko er et godt og let alternativ til vandreren.

Komfort Komforten fejler intet, skoen er let, praktisk og komfortabel. Den er velegnet til personen, som påskønner komfort og lav vægt i en alsidig vandre-/fritidssko, som kan bruges til lidt af hvert.

Samlet vurdering Skoen er beregnet til vandreren, som gerne vil pakke let og bevæge sig hurtigt rundt i bjergene eller naturen. Skoen er behagelig og tilfredsstillende med en lav vægt. Flot design. Bedømmelse Suveræn og komfortabel vandresko i et sporty design. Takket være sketchers' velkendte Air Cooled Memory Foam er skoen rigtig god for fødderne. Designet er anderledes, da vandreskoen er gjort mere sporty.

Komfort Denne sko er komfortabelt at gå med. Skoen er udstyret med en stødabsorberende mellemsål og en fleksibel All Terrain-ydersål i gummi. Overdelen af skoen er i vandafvisende og slidstærkt skind. Tå, hæl og siderne er forstærket for at opnå øget stabilitet. Alt dette gør skoen komfortabel i al slags terræn og vejr.

Samlet vurdering Igen har vi en vandresko, som er en anelse anderledes. Både komforten og det gode design er i den rigtige ende. Skoens vægt er i den lave ende og er rettet mod vandreren, som ønsker en sporty vandresko.

TESTVINDER

Ledere er nutidens legemestre

De rammer, et ungdomsliv er bygget op omkring, har ændret sig markant på få årtier. Som ledere har vi fået en betydningsfuld rolle som kulturbærere og legemestre i de unges liv.

En leder, der nysgerrigt spørger ind, tør at tage svære emner op og formår at skabe trygge rum. Det er dét, der kan gøre en forskel for unge i foreningslivet i dag. Ungdomslivets rammevilkår har ændret sig markant de sneste årtier – og med dét de unges relation til og brug af voksne. Det kræver noget andet af voksne i dag at blive opfattet som medspillere af unge. I efteråret 2020 udgav Center for Ungdomsstudier, CUR, bogen "Jagten på frirum – perspektiver på unge, hverdagsliv og fællesskaber". Bogen dykker med baggrund i en større undersøgelse ned i, hvad der kendetegner ungdomsliv anno 2020, og peger på de muligheder, man som voksen – herunder leder i foreningslivet – har for at være betydningsfuld i unges liv.

Kulturbærere og legemestre I dag tilegner børn og unge sig sociale komtencer på anden vis end tidligere. Det hænger i høj grad sammen med, at alderssammensætningen i de sociale sfærer, de unge indgår i, er anderledes end for fx 25 år siden. I dag er børn mere sammen med jævnaldrende, blandt andet fordi skærme og anden elektronik har fået dem væk fra de gård- og gadefællesskaber, der førhen spillede en stor rolle i de unges liv. - Tidligere lærte man om fællesskaber ved i høj grad at aflure relationelle kompetencer fra andre, lidt ældre børn. Vi er gået fra at lege i gården og på gaden til at holde os til skærmen, forklarer Søren

b Ledere i foreningslivet er legemestre i de unges liv. Det er dem, der sætter legen i gang, skaber trygge rum og lærer de unge at indgå i fællesskabet.

b Øverst Unges vennegrupper består i højere grad end før af jævnaldrende unge.

Nederst Unge har brug for nysgerrige voksne, der bringer sig selv i spil for at få en fornemmelse af, hvor i livet de unge befinder sig.

Ledere er nutidens legemestre

Østergaard, ungdomsforsker ved CUR og den ene af bogens to forfattere. Derfor er der heller ikke i dag samme mulighed for at aflure relationelle kompetencer i vennegruppen som tidligere. Kompetencer som er vigtige for at indgå i fællesskaber. - I dag vokser vi op i det, der kaldes ”horisontale” vennegrupper. Det vil sige vennegrupper, hvor man er på samme alder. De legemestre og kulturbærere, der førhen satte legene i gang og introducerede en til nye arenaer, findes ikke i så høj grad mere, siger Søren Østergaard.

Samtidig har de unges voksenrelation ændret sig, så de unge kun i ringe omfang opsøger voksne for råd og hjælp. Samlet set har udviklingen ført til, at mange unge ganske enkelt ikke ved, hvordan de skal bære sig ad med at komme med i fællesskabet. - Unges helt store udfordring er, at man skal kunne mase sig ind i et fælleskab. Fælleskaber skal kunne åbne sig for en, men man skal også kunne mase sig ind i fælleskaber og række hånden op og sige: "dét vil jeg gerne", siger Søren Østergaard.

Ensomhed blandt unge Det at unge selv har svært ved at række ud til fællesskaberne, er en af årsagerne til, at netop unge i stigende omfang føler sig ensomme. Faktisk peger bogen på, at mere end hver sjette ung – 17,6 procent af elever i 9. klasse – er ensomme. En procentsats der er fordoblet siden 2010. Andre foreløbige studier tyder på, at den

tendens endda er forværret under coronapandemiens nedlukning. Til gengæld har pandemien medført, at vi som samfund er begyndt at tale om ensomhed. I efteråret slog 34 organisationer, herunder DUF, alarm i et fælles opråb til Christiansborg mod den voksende ensomhed blandt børn og unge. Det øgede fokus har været med til at tydeliggøre, hvorfor fællesskaber – og evnen til at indgå i dem – er vigtigt i unges liv. Det er i fællesskabet, at sociale kompetencer indøves og opbygges.

Her er der en unik mulighed i foreningslivets fællesskaber, hvor ledere kan have afgørende betydning for tilegnelsen af de relationelle kompetencer, der skal til for at indgå i fællesskaber – også unden for foreningslivet. - Ledere har overtaget funktionen som legemestre og kulturbærere på lige fod med de ældre drenge og piger, der før i tiden lærte de mindre børn at sjippe og spille fodbold. Her er der nogen, der er lidt ældre de unge selv, som kan hjælpe dem med at gebærde sig ordentligt og løse konflikter, siger Søren Østergaard.

- Lige nu har vi en ungdomskultur, hvor man primært rækker hånden op, når man har det rigtige svar – og ikke når man har brug for hjælp. Her handler det rigtig meget om at turde byde sig selv til og tage en chance og komme ud af sin comfort zone. Her har de voksne en funktion ift. at skabe det trygge rum, hvor den unge oplever, at uanset hvad er der en voksen, der kan hjælpe mig igennem, siger Søren Østergaard.

Ungdomslivets rammer har ændret sig markant de seneste 25 år

Børne- og ungdomsliv i "gamle dage"

Børn og unge var i højere grad en del af intergenerationelle flokfællesskaber på tværs af socialgrupper. Piger og drenge havde et “funktionelt” kendskab til hinanden uden for skolen.

Flere selvorganiserede aktiviteter med “nogen”. Kulturbærere og “legemestre” på gaden – de “små” lærte på godt og ondt af de “store”. Venner hvor man boede.

Børne- og ungdomsliv i 2020’erne

Færre analoge flokke, flere horisontale vennegrupper og flere virtuelle algoritme-fællesskaber. Færre fællesskaber på tværs af køn som følge af færre analoge flokke og segmentering i fritidslivet. Flere organiserede aktiviteter – man går til “noget”. Kulturbærere og “legemestre” er i vid udstrækning voksne i foreningslivet, klubpædagoger og influencere. “Venner” i hele verden.

Leg foregik udenfor/på gaden. Mange fysiske lege, som var kendte af flertallet! – kongeløber, fodbold osv.

Få og veldefinerede relationer.

De voksne var det “klogeste”.

Forældre vidste ikke, hvad man konkret lavede, men de kendte rammerne. Formel autoritet – man lyttede, fordi de voksne var noget – forældre, lærere mv. Ungdom som en bro mellem barn- og voksendom. Leg foran skærm/leg derhjemme. Mindre bevægelse og mere segmenterede aktiviteter – CS:GO, The Sims osv. Mange forskelligartede relationer på mange forskellige arenaer. De voksne er stadig de “klogeste” på nogle områder, men må acceptere at være novicer på andre. Forældre ved ikke, hvad man laver, og de kender ikke rammerne.

Funktionel autoritet – man lytter, fordi de voksne kan noget.

Ungdom som en permanent tilstand.

Fra “Jagten på frirum – Perspektiver på unge, hverdagsliv og fællesskaber”, 2020

March og Lejr 2021

- forudbestil nu

I March og Lejr 2021 skal vi sammen synge om glæden ved fællesskab, sang og lejrliv. En pandemi har sendt kredsene hjem bag skærme, men fællessangen lever fortsat i bedste velgående på diverse digitale platforme. I år skal vi måske være ekstra kreative med, hvordan vi synger sammen, men vi håber, at I vil tage de nye sange til jer og få sunget dem højt ude i kredsene – også selvom I måske i starten af dette år må synge sammen hver for sig. Forudbestil hos 55NORD nu, og modtag March og Lejr 2021 på udgivelsesdagen d. 1. marts 2021.

FORUDBESTILLING March og Lejr 2021, ALM. SANGBOG: 49,March og Lejr 2021, SANGBOG SPIRAL: 59,March og Lejr 2021, CD: 219,March og Lejr 2021, NYE SIDER TIL MAPPE: 199,March og Lejr 2021, MAPPE: 498,-

This article is from: