5 minute read

DEN BLÅ KASSE. KREA-KLIP

Påskepynt med puslinge

Påsken er atter gul i år, og det er fristende at afholde et krea-møde med de mindste. Her trækker mange kredse på gamle kendte skabeloner og klare rammer for, hvad børnene skal kreere. Men kan vi som ledere understøtte børnenes kreativitet på anden vis?

Når man skal være kreativ med kredsens mindste, er slutproduktet ofte i fokus: man laver en bakke til karse eller klipper gule kyllinger til pynt. Vi voksne har altså bestemt slutresultatet for børnene ved at sætte nogle snævre rammer for, hvordan mødet skal foregå. Dette betyder ikke, at børnene makker ret og producerer identiske kyllinger - vi ser heldigvis, at kyllingerne har sjove frisurer, nogle med seje solbriller og andre med lange vipper. Men hvem er kyllingerne? Hvorfor ser de ud, som de gør? Og hvorfor laver vi dem egentlig? Og hvad vil ser ske, hvis vi udvider den kreative ramme og lader børnene være med til at forme retningen?

Hvad hvis vi fjerner fokus fra slutresultatet og i stedet fokuserer på, hvilke rammer vi stiller op? De faste og klare rammer for et kreamøde kan være en stor hjælp for både leder og børn – når der fokuseres på ét bestemt udfald, er det muligt at nørde teknikker og for ledere at videregive metoder til, eksempelvis, at klippe den der lækre zig-zag. De klare rammer kan samtidig give ro hos nogle børn, da tydelige programpunkter giver tryghed.

Mindre pres på det pæne De brede rammer har dog et andet potentiale. Det er legen i sig selv og øjeblikket, der har værdi for børn – ikke det fysiske produkt, der kommer ud af anstrengelserne. Børn kan eksempelvis være meget optagede af at tegne, men de er som regel ikke særligt optagede af de færdige tegninger. For de ledere, som synes, at krea er udfordrende, kan fantasirammen samtidig fungere som en indgang. Når vi flytter fokus fra at skabe pæne eller funktionsdygtige produkter, kan vi i stedet fokusere på at støtte børnenes kreative proces ved at anerkende deres input og bygge videre på dem. For det allerbedste ved det er: det behøver ikke være pænt!

Børnene i fokus Hvordan kan man gøre det? Der er intet helligt svar, men her er et bud, som tager udgangspunkt i fire punkter, som uddybes i det følgende:

1. Udvælg fantastiverden 2. Skab impuls hos børnene 3. Byg videre på børnenes idéer 4. Skab overgang

1. Udvælg fantasiverden Forud for mødet besluttes det, hvad rammen for mødet er. Her er frit spil på alle hylder, når det gælder om at skabe en fantasiramme! Måske er I i lederflokken superhurtige til at blive enige

Eksempel på krea-aften med fantasiramme

: Fantasiramme: Dyr og deres egenskaber. Hvordan ville vi se ud, hvis vi havde samme egenskaber som en giraf eller en søløve?

: Materiale-idé: Printer, billeder af børnene, billeder af dyr, saks, lim.

: Impuls: Lederne har klædt sig ud, så de er halvt det dyr, de gerne ville kunne det samme som. Børnene mødes af Karsten, der har én meeeget lang arm – så han kan pille de andres næser (det er nemlig hans nye superkraft). I dag skal vi på safari, og næste gang måske bygge os selv om til et nyt væsen.

: Puslinge-Peter har tapet nogle farverige stykker papir på blusen, for han er nemlig piratens papegøje – grib det (!) og vær hans skibsassistent. Hvordan skal I nu finde skatten? Kan I få hjælp af de andre? Kan Karstens lange pille-næse-arm bruges?

: “Når man er halvt dyr, har man en helt speciel farvelhilsen – den skal vi øve nu.” Når man er halvt dyr kan det også være, at man står eller sidder på en lidt anden måde, når man beder fadervor.

Inspiration

Find mere inspiration hos ‘En hemmelig klub’. Kunstnerduoen brillerer i at skabe skæve rammer, hvor børn kan udfolde deres kreativitet. Tjek dem ud på schhh.net.

om en ramme, eller også har I brug for at søge inspiration fra andre steder. Uanset hvad er det vigtigste, at den ramme, I skaber, enten er et tema, en historie eller verden, som børnene kan være med til at bygge videre på eller på anden vis kreere ting ud fra.

2. Skab impuls hos børnene Når mødet begynder, skal I have besluttet, hvordan børnene skal bydes velkommen ind i rammen. Er der stemningsmusik? Har lederne sjove masker på og fået nye navne? Italesættes rammen på metaplan, eller taler I ind i fortællingen, lige fra de træder ind i rummet? Det vigtige er her at få skabt en impuls af nysgerrighed, fjolleri eller fantasi, som kan smitte børnene.

3. Byg videre på børnenes idéer Når stemningen er sat, så er I igang. Hvor skal I hen?. Det er børnenes idéer med til at bestemme. Hvad sætter temaet igang hos børnene? Hvordan kan I gribe det, til at fremhæve deres idéer eller bygge videre på den legen?

4. Skab overgang. Når I som ledere er med til at sætte rammen fra begyndelsen, har I samtidig et godt værktøj til at slutte af. Det kan virke brat at lukke ned for legen, hvis det skal foregå på to minutter. Hvordan fantasirammen slutter af er derfor lige så vigtigt, som hvordan den sættes igang. Drag fordel af legen ved at italesætte mødets afslutning som en del af fantasirammen.

TEKST JASMIN SØRENSEN

Kedelig udklædning - Mundbindsversion

Hverdagen er stadig præget af restriktioner, og som leder kan det være svært at finde overskud til at være kreativ med sin fastelavnsudklædning. Efter et begivenhedsrigt år som 2020, kan det ikke andet end at blive en kedelig fastelavn i år. Og en kedelig fastelavn kræver en kedelig udklædning, hvor der samtidig tages højde for smittefaren.

Så her har I en kedelig liste med idéer til en kedelig udklædning med mundbind.

This article is from: