FDF LEDEREN 02 2021 by FDFerne

02 MAJ 2021

LEDEREN Kredsstart

EN NY KREDS BLIVER TIL Sommerlejrhit

TEST AF VANDBALLONER

Godt i gang

VÆRKTØJER TIL NYE LEDERE

Lederens redaktion

Hvad var det dog, der skete? Tid til oplevelser sammen. Den første dag i marts tøede vinterfrosne hjerter op, da børn, unge og ledere atter kunne mødes til FDF. Længslen efter det fysiske fællesskab vidner om, hvor meget vi som mennesker knyttes til hinanden gennem de oplevelser, vi har sammen. Den kommende tid giver heldigvis mulighed for masser af fælles oplevelser i kredsene, ikke mindst på sommerlejren, der venter lige om hjørnet. I dette

nummer af FDF LEDEREN er der både tips til at få stillet legesulten samt inspiration til at få nye godt med i kredsens fællesskab. Du finder også første del af en ny artikelserie om kredsstart, hvor vi på tæt hold følger tilblivelsen af en kommende kreds. Mød også ledere, der fortæller, hvordan de arbejder med udvikling i kredsen. For trods vinterens nedlukning har FDF ikke stået stille. Rigtig god læselyst!

b Pilte indhenter den udskudte juleafslutning med æbleskivespisning i april.

Mia Fanefjord Hansen

Cecilie Bjaarup Nygaard

Thomas Heie Nielsen

Kim Horsevad

BY Hedehusene

BY Odense

BY København

BY Østervrå

MAIL miap@fdf.dk

MAIL cbn@fdf.dk

MAIL thomas.dj@cool.dk

MAIL kim@horsevad.dk

PROFESSION Redaktør

PROFESSION Redaktionssekretær

PROFESSION Fængselsbetjent

PROFESSION Naturundervisning.dk

Rasmus Lind

Andreas Egholm Nielsen

Jasmin Sørensen

Sebastian Faber

BY: Herlev

BY Bagsværd

BY Aarhus

BY Odense

MAIL rasmuslind@fdf.dk

MAIL andreasnielsen@fdf.dk

MAIL jasmins@fdf.dk

MAIL sebbefh@gmail.com

PROFESSION: Projektmanager

PROFESSION Studerer bygningsdesign ved DTU

PROFESSION Studerer oplevelsesøkonomi

PROFESSION Produktionsmedarbejder

Cecilie Kruse

Maria Mølholm

BY Aarhus

BY Lyngby

MAIL Cecilie09@live.dk

MAIL nikhitamaria@gmail.com

PROFESSION Journaliststuderende ved Danmarks Medie- og

PROFESSION Studerende ved RUC samt international

Journalisthøjskole

s tudentermedarbejder ved DUF

2 FDF LEDEREN maj 2021

NOR DI

MILJØMÆR SK

541

ING KN

Udgiver FDF, Rysensteensgade 3, 1564 København V, Telefon: 33 13 68 88 Layouter Morten Haake, mh@FDF.dk Forsidefoto Rieke Poppe Tryk GP/ZEUNER A/S ISSN 1398-3121 FDF LEDEREN er Frivilligt Drenge- og Pige-Forbunds blad til samtlige medlemmer over 18 år i landsforbundet. Bladet udtrykker ikke n ødvendigvis FDFs officielle holdning. Det udkommer i 6.550 eksemplarer fire gange årligt og ekspederes af FDFs forbundskontor.

Tryksag

006

”

Det provokerede mig, at det var lokaler, der skulle afgøre, om børn og unge på Frederiksberg bliver FDFere. CLARA TROENSEGAARD, INITIATIVTAGER TIL FDF F10 SOLBJERG

INDHOLD 02 maj 2021

04 SIDEN SIDST. NYHEDER FRA FDF 05 NYT TIL HYLDEN. VÆRKTØJER

Hjælp nye ledere godt i gang

06 KREDSSTART. UDVIKLINGSMÅL

Følg tilblivelsen af en ny kreds 10 TESTEN. VANDBALLONER

Sikkert hit til sommerlejren 12 DE KÆRE BØRN. VIDEO

Præsenter kredsen med video 16 FOTOREPORTAGE. GENSYN

Kom med til genåbningsmøde

En ny kreds bliver til

20 FRILUFTSLIV. ØKSER

Øksenørderier

24 PROFIL. AFTRYK

Ung i menighedsrådet 26 TRO. TREENIGHED

Gud er fællesskab og relation 30 10 TING. AFSAVN

Dét har vi savnet under nedlukningen 32 REJS UD. NETVÆRK

Netværksmøder ryster posen 36 TÆT PÅ FDF. OVERFØRSEL

Fra ord på talerstolen til handling i kredsen 39 LANDET RUNDT. STORT OG SMÅT

Historier fra hele FDF 40 LEG. LEGESULT

Gode lege til udendørsmøder 42 DEN BLÅ KASSE. UDENDØRS

Naturen som legeplads

Lav en video om kredsen

Sparring i netværket FDF LEDEREN maj 2021 3

Siden sidst FDFere samler 78.000 kr. ind Takket være børn og ledere over hele landet har FDF samlet 78.000 kr. ind til Folkekirkens Nødhjælp i forbindelse med årets Sogneindsamling. Som altid støttede FDFere og kredse over helt landet op om Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling i marts. I år var gåturen og de røde indsamlingsbøsser skiftet ud med digitale, lokale indsamlinger grundet coronarestriktionerne. Væbnermesterskabets patruljer skaffede forud for Hotspot 1 samme weekend sponsorer blandt familie, venner og lokalsamfund, der efterfølgende donerede penge til Folkekirkens Nødhjælp for antallet af løste opgaver. Kredse lavede indsamlingsmøder med GLOBUS' materiale for både store og små – med aktiviteter som bl.a. nabohjælps-tegninger, mineleg og indsamlingsløb. Samtidig stod voksne ledere bag mere personlige indsamlinger, hvor man mod en donation kunne få en kage, et vers i en støttesang eller noget helt tredje. De mange forskellige initiativer og påfund har ført til, at FDF på landsplan har samlet godt 78.000 kr. ind til Folkekirkens Nødhjælp. Pengene vil gå til organisationens arbejde med at hjælpe de mennesker i verden, som er hårdest ramt af klimaforandringerne.

Fravalg af FDF LEDEREN på tryk Du kan selv vælge, om du ønsker at modtage den trykte udgave af FDF LEDEREN med posten. Log ind på din profil i FDFs medlemssystem, Carla, på Carla.FDF.dk. Her kan du fravælge FDF LEDEREN på tryk. Du modtager fortsat magasinet per mail.

4 FDF LEDEREN maj 2021

Nyt sommerlejrmateriale GLOBUS-udvalget har i samarbejde med FDFs trosudvalg og samfundsengagementsudvalg udviklet et færdigt sommerlejrkoncept til brug i kredsene. Materialet tager udgangspunkt i en temaramme, hvor kredsen tager på tur med GloBussen og sammen med den nepalesiske pige Neelam lærer om FNs 17 Verdensmål. Det egner sig til alle aldersgrupper i FDF og indeholder et væld af aktivitetsforslag, færdige madplaner, forskellige andagtsideer og et oplæg til en lejrgudstjeneste. Hele materialet med tilhørende aktivitetsbeskrivelser kan hentes på FDF.dk under 'Inspiration'.

Sommerle Globussjre med n Sommer

lejrBeskr

ivelser.in

dd 1

08.04.20

21 14.45

160

nye medlemmer fik FDF i 2020

”

Der skal lyde en stor tak til alle FDFs kredse, som på imponerende vis har formået at give børn og unge oplevelser og følelsen af at være med i et fællesskab i en svær tid, hvor de i særlig grad har haft brug for det. DORTE FOG, FORMAND

3 Mest læste på Facebook... Skærtorsdagsgudstjeneste Ny webshop hos 55NORD Med en ny optimeret webshop vil 55NORD gøre købsoplevelsen endnu bedre. Tidligere på foråret lancerede 55NORD en ny optimeret webshop med hurtigere søgefunktion, forbedrede filtreringsmuligheder og et nyt indholdsunivers om friluftsliv bestående af blogindlæg, produktguides og inspirationsartikler. Den nye webshop skal forbedre den samlede købsoplevelse for butikkens kunder, herunder FDFere. Et nyt kundeklubsystem til kredse er også på vej og lanceres efter planen inden sommer.

Se med her når en flok af FDF's frivillige afholder skærtorsdagsgudstjeneste for hele landet. /6448

Legedatabasen 20 år

I to årtier har FDFs legedatabase inspireret børn i alle aldre til mere leg! Vi fejrer dagen med et historisk tilbageblik – helt til den spæde start, hvor en vild idé pludselig tog fart. /4913

Lederklubben

Foråret er på vej, og genåbningen af det udendørs foreningsliv er i gang. I forlængelse heraf inviterer landsforbundet til Lederklub: En række webinarer om den gode genåbning af FDF! /4578

i facebook.com/FDFerne

Nyt til hylden

TEKST MIA FANEFJORD HANSEN FOTO RIEKE POPPE

FDFs grundlæggende lederuddannelse

Et spritnyt og lokalt forankret uddannelsesforløb for nye ledere er netop lanceret af FDFs Uddannelsesforum. Med udgangspunkt i 15 temamoduler om fx samværsformer, forældrekontakt og konflikthåndtering kan kredsens egne ledere hjælpe nye ledere godt på vej med oplæringen. Materialet er udsendt i fysisk form til alle kredse og kan hentes på FDF. dk under ”Uddannelse”.

Velkomstfolder

Den nye bog ”Dit og mit ståsted” er god for nye – såvel som garvede – ledere, der ønsker at udvide deres FDFske vokabularium med flere ord om FDFs værdimæssige afsæt. Bogen udfolder FDFs position inden for ambitionens fire kernebegreber, relationer, tro, leg og samfundsengagement. Den kan hentes online på FDF.dk og bestilles som gratisvare hos 55NORD.

Den gode sæson

Sæsonplanlægningsværktøjet ”Den gode sæson” er – ud over selve planlægningen sæsonens møder – et rigtig godt værktøj til at starte gode samtaler i lederflokken om sammenhængen mellem aktiviteter og måden, vi er sammen på i FDF. Som ny leder er sammenhængen ikke nødvendigvis givet på forhånd, og det bliver ekstra vigtigt at opbygge en fælles forståelse af, hvordan aktiviteter kan understøtte kredsens samværsform. Hent planlægningsværktøjet på FDF.dk/Kredsservice.

Digitale moduler

Gør det til en vane at sende kredsens nye ledere på digitalt lederkursus – når der endnu er lang tid til forårets fysiske udgave på Sletten. Modulerne fra sidste års lederkursus, der grundet corona netop blev afviklet online, er tilgængelige i digitalt format på FDF.dk.

Værktøjer til nye ledere

Dit og mit ståsted

Hvordan inviterer vi bedst nye ledere ind i kredsfællesskabet og sørger for, at de føler sig klædt på til ledergerningen? Hjælp kredsens nye ledere på vej med fem gode værktøjer.

Det er let at føle sig usikker i en forening, man endnu ikke kender. Hjælp nye ledere hurtigere ind i kredsens fællesskab med en velkomstfolder, der indeholder de vigtigste informationer om kredsen – og måske en kreds-wiki. I kan redigere og printe en velkomstfolder til nye ledere på Trykkeriet.FDF.dk.

FDF LEDEREN maj 2021 5

Kredsstart

En ny kreds bliver til idéen opstår

Midt på Frederiksberg i København går to ledere med en drøm om at gøre en ny FDF-kreds levedygtig. De første skridt har været at formulere visioner og finde ledige lokaler. Fuldt fokus på kredsstart I november 2020 blev udviklingsmålet ”Flere nye FDF-kredse” vedtaget af FDFs landsmøde, og derfor er kredsstart et centralt fokus på tværs af FDF de kommende år. FDF LEDEREN følger udviklingsmålet tæt i en artikelserie i foreløbigt fire dele. I dette nummer kan du læse om, hvordan idéen til den kommende kreds FDF F10 Solbjerg opstod, nedsættelse af en styregruppe, samarbejde med forbundssekretæren og formulering af visioner for kredsen.

Clara Troensegaard, FDF F7, er mangeårigt medlem af FDF på Frederiksberg, og i tæt samarbejde med Daniel Bjerre Svendsen, FDF F8, er hun i gang med at starte en ny kreds midt på Frederiksberg. Idéen om den nye kreds begyndte langsomt at spire på et møde i FDF Frederiksberg Netværk i september 2020. - Jeg havde været formand for netværket i halvandet år, og indimellem blev der på møderne snakket om ventelister i flere af netværkets kredse. Da Theresa [forbundssekretær i FDF Landsdel 7 og 8, red.] på mødet i september spurgte, om ventelisterne betød, at der måske kunne være plads til en kreds mere, begyndte jeg så småt at gå og tænke over det, selvom det også var en lidt fremmed tanke, siger Clara Troensegaard. Tanken var fremmed for Clara Troensegaard, fordi hun var vant til en virkelighed med seks Frederiksberg-kredse. Men efter en snak om mulighederne for at øge medlemstallet i de gamle kredse viste det sig, at kredslokalerne i mange tilfælde var en begrænsning. - Det provokerede mig, at det var lokaler, som skulle afgøre, om børn og unge på Frederiksberg bliver FDFere. Og da Daniel så til formødet til landsmødet på Rysensteen rejste sig og sagde, at han godt kunne se muligheder for endnu en kreds på Frederiksberg, måtte jeg lige have fat i ham og 6 FDF LEDEREN maj 2021

høre, om han virkelig mente det. Derfra tog tingene fart, siger hun.

Natur og kristendom I de kommende måneder modnedes tankerne om den nye kreds mellem Clara Troensegaard og Daniel Bjerre Svendsen, og de tog hul på at formulere visioner og fastlægge succeskriterier. De skrev begge to hver deres udkast til ambitioner, vision og delmål, inden de flettede det hele sammen. Det krævede en lang snak, inden de var sikre på, at de kunne stå inde for det hele. - Mens Daniel og jeg brugte tid på at overveje det hele, kunne vi mærke, at idéen om F10 ikke var til at slippe igen. Vi nåede frem til en vision på to ben: Dels vil vi forbinde børn og unge med naturen, og dels vil vi føre dem tættere på de kristne værdier, siger Clara Troensegaard. Med en vision for kredsen på plads, kunne de to initiativtagere begynde at mærke, at den nye kreds var ved at få sit eget DNA. Den begyndte at skille sig ud fra de andre kredse i netværket.

Stærk sparringspartner Lige fra den nye kreds’ tidlige begyndelse har forbundssekretær Theresa Sønderskov Schaltz været med på sidelinjen som sparringspartner. - Theresa har været en stærk støtte for

”

Det provokerede mig, at det var lokaler, som skulle afgøre, om børn og unge på Frederiksberg bliver FDFere. CLARA TROENSEGAARD, INITIATIVTAGER

Daniel og mig. Vi har ikke brugt hende til at formulere visionerne for kredsen, men når vi har holdt møder, har hun hjulpet os med at forstå processen. Vi har måske gået med en forestilling om noget, og så har hun forklaret os, hvordan tingene faktisk fungerer, siger Clara Troensegaard. Sparringen med forbundssekretæren har især handlet om at udskille de mange tanker, opgaver og delopgaver i nogle faser, så kredsstarten kommer til at forløbe i den bedste rækkefølge og i det rigtige tempo. Det kan eksempelvis være helt praktisk, at man godt kan oprette et cvr-nummer med det samme, og med et cvr-nummer kan man åbne en bankkonto. Men man skal formelt have stiftet foreningen og nedsat en bestyrelse, før man kan søge fondsmidler, selvom man har brug for midlerne til at få foreningen stablet på benene (læs med i næste nummer, hvor

TEKST RASMUS LIND FOTO CHRISTIAN NESGAARD M.FL.

b Når de første børn mødes i FDF F10 Solbjerg, kan de glæde sig til at udforske kirkens afkroge, fx skunken. a Den nye kreds på Frederiksberg får til huse i Solbjerg Kirke.

FDF LEDEREN dykker ned i de formalia, der følger med en kredsstart).

Et ledigt ”spejderlokale” Hele udgangspunktet for idéen om en ny kreds var udsprunget af pladsproblemer i de eksisterende kredse på Frederiksberg. Derfor blev jagten på mulige lokaler sat i gang tidligt i processen. - FDF-kredse er jo formelt knyttet til sogne, og derfor gik vi også i gang med at undersøge mulighederne hos de kirker på Frederiksberg, hvor der ikke allerede

er FDF. Vi talte med nogle stykker, og da vi kom til Solbjerg Kirke, var de med på idéen med det samme, forklarer Clara Troensegaard. I Solbjerg Sogn er der for nyligt åbnet en ny skole, så meget tyder på, at børnetallet i området er stort og også vil vokse over de kommende år. Initiativtagerne har mødtes med kirkens to præster, som kunne afsløre, at de faktisk havde et ”spejderlokale” i kirken, som ikke var i brug. De brugte mødet på afstemme forventninger til kommende

arrangementer og fælles projekter. Siden har de også mødtes med menighedsrådets formand for at tale om kirkens årshjul, brugsaftale for lokaler og om at lave børne- og ungdomsarbejde med kristendommen som grundlag. De næste skridt for den nye kreds bliver at samle en gruppe interesserede voksne, som kan indtage forskellige roller i kredsen, fx som ledere og bestyrelsesmedlemmer. 3

FDF LEDEREN maj 2021 7

Kredsstart

b Den nye kreds holder de første børnemøder til august.

Sparring med forbundet Theresa Sønderskov Schaltz, forbundssekretær i landsdel 7 og 8, fortæller, hvordan hun har fulgt med som sparringspartner for de to initiativtagere i FDF F10 Solbjerg. Hvordan har du hjulpet FDF F10 Solbjerg i de tidlige faser?

- Efter landsdel 8s formøde til landsmødet tog Clara og Daniel fat i mig, og her begyndte vores dialog om det konkrete projekt. Jeg har først og fremmest støttet dem i deres interne forventningsafstemning, hvor de har talt sig frem til, hvad de gerne vil med den nye kreds. Og så har jeg mødtes med dem for at ridse processen op og gøre de enkelte trin og opgaver mere overskuelige. Jeg har også talt med dem om, hvordan og hvornår der skal inviteres flere med ombord for at brede ejerskabet for kredsen ud, men Clara og Daniel har været meget selvkørende og har taget teten på processen. 8 FDF LEDEREN maj 2021

- Vi har i store træk arbejdet ud fra initiativtager-guiden, som er sammensat ud fra forbundssekretærernes erfaringer fra tidligere kredsstarter. Her er faserne i en kredsstart analyseret og beskrevet, så man gør tingene i en hensigtsmæssig rækkefølge.

Ligger der analyser af et medlemspotentiale til grund for den nye kreds?

- I dette tilfælde har der ikke været en egentlig analyse af fx befolkningstal. Opmærksomheden på et større medlemspotentiale på Frederiksberg udsprang af snakken på netværksmødet, hvor flere af kredsene har ventelister. Og jeg vidste jo

også godt på forhånd, at der ligger nogle stærke kredse, som bare ikke har fysisk plads til flere børn. Nærmere analyser af, hvor i landet der er potentiale for nye kredse, er noget af det, den nye styregruppe og projektgruppe kommer til at arbejde med.

TEKST RASMUS LIND FOTO CHRISTIAN NESGAARD M.FL.

”

Vi vil forbinde børn og unge med naturen, og vi vil føre dem tættere på de kristne værdier. CLARA TROENSEGAARD, INITIATIVTAGER

b En præst i Solbjerg Kirke viser det ledige "spejderlokale" frem. ` Daniel Bjerre Svendsen har styr på forplejningen på et af de utallige udendørs strategimøder md Clara Troensegaard.

Styregruppe og projektgruppe Der er i foråret nedsat en styregruppe og en projektgruppe, som skal understøtte arbejdet med at starte flere nye kredse ved blandt andet at udvikle værktøjer til at analysere, om der er grobund for nye kredse i et område. Styregruppen består af Christian Bjerre (medlem af hovedbestyrelsen og formand for styregruppen), Anna Korsgaard Berg (medlem af hovedbestyrelsen), Anna Buur Vistesen (udviklingschef i FDF), Laura Visbech (FDF Vesterbro), Kasper Alveen (FDF Alsønderup), Jan Olav Skogøy (FDF Aarhus Musikkreds) og Jens Greve Mikkelsen (FDF Nørager). Til at understøtte styregruppens arbejde er der sammensat en projektgruppe blandt ansatte i FDF. Projektgruppen består at Lasse NyboAndreasen (projekt- og teamleder for udviklingsmålet), Anders Klostermann Hansen (forbundskontoret) og Simon Fauerskov (forbundssekretær). Projektgruppen vil i samspil med frivillige i regionale arbejdsgrupper skulle modne kredsstarter rundt om i landet i de kommende år.

FDF LEDEREN maj 2021 9

Testen

Test af vandballoner Det er blevet godt vejr, hvilket selvfølgelig betyder VANDKAMP! Derfor vil vi i FDF LEDEREN denne gang teste vandballoner for at se, hvilke I bør skaffe til jeres sommerlejr.

Selvlukkende vandballoner Set hos Harald Nyborg for 250 stk. Pris: 39 kr.

Hvor nemt sprænger de? Da det blot er en flamingokugle, der holder vandet i ballonen, sprænger de ret nemt. Dette betyder også, at de ofte skal kastes med det samme for ikke at sprænge i hænderne.

Samlet oplevelse: Grundet den lille flamingokugle, bliver der lidt mere oprydning, hvilket er en ulempe. Det er dog ret praktisk og kan være tidsbesparende, at de er selvlukkende, som gør at børnene i kredsen også selv vil kunne påfylde dem.

Sommerlejr-potentiale

10 FDF LEDEREN maj 2021

TEKST ANNA CECILIE SKINNERUP NIELSEN FOTO NIKOLAJ VINTHER SØRENSEN

Water Bombs

Almindelige vandballoner

Rigtige balloner

Pris: 69 kr.

Pris: 29 kr.

Pris: 20 kr.

Hvor nemt sprænger de?

De sprænger nemt, og når man er ved at fylde vandballonerne op, mister man også et par stykker. Men ud af de 37 vandballoner i hvert bundt kommer der stadig mange vandballoner klar til at blive kastet.

Så snart du har bundet knuden, sprænger de først, når de er kastet. Men man behøver ikke lægge kræfter i for at få vandballonen til at sprænge.

Der skal kastes en del hårdere for at sprænge rigtige balloner, men det er nemmere, end hvad man først lige tror. Så hvis bare man kaster til, skal ballonen nok sprænge.

Samlet oplevelse:

Det er den klassiske vandballon, hvor vi alle ved det kan være tidskrævende og til tider besværligt at skulle binde knuder på vandballonerne. Her ved man derimod, at de først sprænger, når du har kastet dem. De kan indeholde en del vand, hvilket betyder at der er større mulighed for at gøre din modstander ekstra våd.

Samlet oplevelse: Med en rigtig ballon, er der stor mulighed for at gøre din modstander helt gennemblødt, da der kan være meget vand i en ballon. De kommer hurtigt til at veje en del, og det kan anbefales, der kun bliver kastet med ballonerne, når kun de ældste er med til vandkamp.

Sommerlejr-potentiale

Set hos TemaShop for 111 stk.

Det er nemt at finde ud af, selv for de mindste i kredsen. For at kunne bruge disse vandballoner, skal der dog enten benyttes en vandhane, hvor de kan skrues fast eller en vandslange, så de kan kobles til den tut, der følger med. Til gengæld sparer man meget tid, da der på få sekunder bliver fyldt mange balloner og de selv lukker.

Sommerlejr-potentiale

Set hos BR for 100 stk.

Samlet oplevelse:

Set hos Netto for 20 stk.

TESTVINDER FDF LEDEREN maj 2021 11

De kære børn

Lav en videopræsen Tiderne skifter, og det gør kommunikationsformerne også. I dag de fleste kredse en hjemmeside og en facebookside, som kan informere nye medlemmer – og deres forældre – om, hvad FDF er, og hvad vi laver. Med en præsentationsvideo af kredsen kan I nå langt ud. Men hvordan går man til den opgave, og hvad kræver det?

MANUSKRIPT

lagt sin video, inden Det er vigtigt, at man får plan rdan du vil fortælle man går i gang. Find ud af, hvo hvad der skal stå vet, skre om FDF i videoen. Få ned jo mere simpelt, man eller indtales til videoen. Og er indtaling bedre end for Der kan gøre det, jo bedre. eligt for seeren. Overvej tekst, da det er mere oversku ser fra forældre og også, om der skal være udtalel ikke bliver for langt det at medlemmer. Pas dog på, mindre overskueligt for et manuskript, da det gør det

seeren. ke over, hvad man ellers Derudover bør man også tæn tænke videoer fra møder vil vise. Det er vigtigt at med lt laver til FDF. og lejre, da det viser, hvad I ree over er at finde en kreaNoget andet man kan tænke lave en video på, da det tiv eller anderledes måde at hed til videoen. Det kan tiltrækker mere opmærksom r I kan arbejde med sjotages op til et ledermøde, hvo tion. Derefter kan nogle ve ideer til en videopræsenta fandt frem til. få, arbejde videre med det, I

Eksempel på manuskript

Videoklip fra møde/lejr Indtalt præsentation r Klip til Kredsleder der snakke er mød fra der Undervjes bille om kredsen Klip til forælder der snakker jr e/le Videoklip fra mød Billede af skjold og kredsnavn

12 FDF LEDEREN maj 2021

TEKST NIKOLAJ VINTHER SØRENSEN FOTO THOMAS GRINDERSLEV, MARTIN SØNDERGÅRD

ntation af kredsen R Y T S D U

era til at optage med. Man behøves ikke et dyrt kam ærket kamera, som De fleste telefoner har et udm kan man undersøge sagtens kan bruges. Derudover det kamera man bruger. hvor mange FPS, der er med der, der tages hvert FPS betyder hvor mange bille , kan man nemlig lave sekund. Hvis det har højt FPS en fed effekt at bruge. videoer i slowmotion, som er . Dette er dog ikke nødvendigt

FDF LEDEREN maj 2021 13

De kære børn

OPTAGELSE

hvor der er en, der Sørg for at øve de sekvenser, nemt kan høre, hvad fortæller. Find et sted hvor man orvej eller larmenmot der bliver sagt (fx ikke ved en ke over, hvad tæn de FDFere). Derudover kan man i klippet, eller gå en der ellers skal ske. Skal person grunden. Tænk bag i r skal der være FDFere, som lege ws. rvie inte år også over dette hvis der indg så er det ter, men Når man skal optage til arrange langt væk er man r hvo vigtigt både at få optagelser, t nogle age opt få at for - og tæt på aktiviteten. Sørg ægelse. bev med ter ivite dage, hvor der sker nogle akt man Når e. end lign r Det kunne være et løb, leg elle e film at ved de bille optager, så får man et bedre igt vigt det er ver udo Der nedefra i stedet for oppefra. tter smi det da ler smi at optage, når folk er glade og pet. af på alt andet, der sker i klip belysning. Udendørs Derudover skal man tænke på naturlige belysning. ste optagelser giver altid den bed

TIP

Det kan være en go d ide at gøre præse ntationsvideoen så generel so m mulig, så den er lan gtidsholdbar og kan bruges i flere sammenhæng e – fx ved hver sæsonstart. Un dlad derfor at nævn e specifikke datoer og årstal, so m binder brugen af videoen til et bestemt tidspunkt.

14 FDF LEDEREN maj 2021

TEKST NIKOLAJ VINTHER SØRENSEN FOTO THOMAS GRINDERSLEV, MARTIN SØNDERGÅRD

G N I R E REDIG Når der skal redi geres, skal man have samlet det hele til et produk t. Alle klippene sk al sammensætte med hjælp fra m s anuskriptet med eventuelle ekstra effekter. Til dette findes mange fo rskellige program mer. Et godt prog ram er iMovie, so m er på alle Apples produkter. De t er brugervenlig t og kan mange ting. Et andet gr atisprogram er Vi de opad Video Editor. Det er do g ikke så bruger venligt som iMov Ellers kan man br ie. uge nogle penge på et abonnemen til Adobes kreativ t e programmer, so m er meget professionelle og ka n mange ting. Når man redigere r, skal man tænk e på, hvilke effe ter man bruger. kDet kunne være slo wmotion. Noget andet, som kan have en god effe kt, er baggrundsm sik. Det skaber et ugodt flow i video en og dermed en bedre videooplev else. Man kan fin de alt muligt grat musik på Youtub is e (noget musik sk al kunstneren do krediteres for i vid g eoen). Til sådann e videoer her er glad musik en go d ide. Derudover ka n man lægge undertekster på , når nogen fortæ ller. Man kan og lægge et FDF-sk så jold ind i en af hj ørnerne. Det kan downloades som PNG i designgui den på FDF.dk. Derudover er de t en god ide at af slu tte med et billede af skjoldet og jer es kredsnavn med få informationer nedenunder såso m opstartsdato eller hjemmesidenavn. Manuskriptdelen og optagedelen kan sagtens arbe des på af flere fra jkredsen. Men re digeringen er de kun en, der skal r stå for, da det kr æver noget tid og arbejde. Det kan være en fordel at finde en, som ha prøvet det før. r

FDF LEDEREN maj 2021 15

Fotoreportage

Endelig sammen igen På den rå og ujævne asfalt omgivet af baggårdens graffitimalede murstensfacader løber puslinge, tumlinge og pilte rundt mellem hinanden og deres ledere. Grin og legende tramp runger mellem blokkene. Måske ekstra højt denne frostkolde eftermiddag i marts, for børnene har ikke set hinanden længe, og lege-iveren er stor. FDF LEDEREN var med til genåbningsmøde hos FDF Vesterbro, da udendørs foreningsaktivitet igen blev muligt.

Sang med afstand

Musen Hannibal bliver sunget med to meters afstand og fagter.

Velkomst i rundkreds

Når der skal holdes den fornødne afstand, må velkomsten foregå i en cirkel.

16 FDF LEDEREN maj 2021

Onkel Åge

Vingerne bredes ud, når der synges om mågen Onkel Åge.

FOTO THOMAS HEIE NIELSEN TEKST ANNA SKINNERUP NIELSEN OG CECILIE BJAARUP NYGAARD

Gemmested

Et godt gemmested på legepladsen under legen Westmallah.

Evolutionsleg

Sten, saks, papir danner ramme om en leg, hvor man starter som et æg og slutter som supermand.

Westmallah

Her leges en alternativ gemmeleg, hvor man med intervaller skal løbe hen og røre ved personen, der tæller.

Fra æg til supermand

Drengen med hånden på hovedet er et æg. Han håber på at kunne slå de andre og blive til supermand.

FDF LEDEREN maj 2021 17

Fotoreportage

Sprit

Tumlingehænder sprittes af – en efterhånden helt fast del af at kunne mødes fysisk.

Fart

Der er fart over feltet i de mange lege.

Leg

Puslingene og tumlingene sørger for, at hele gaden summer af leg igen.

18 FDF LEDEREN maj 2021

FOTO THOMAS HEIE NIELSEN TEKST ANNA SKINNERUP NIELSEN OG CECILIE BJAARUP NYGAARD

Gode grin

Der er højt humør og gode grin hos både børn og ledere. Det er skønt at være sammen igen!

Pandekager

Piltene sørger for lækre pandekager, som efterfølgende nydes.

Mums

Pandekager smager bare bedre, når de er lavet over bålet!

FDF LEDEREN maj 2021 19

Friluftsliv

20 FDF LEDEREN maj 2020

TEKST KIM HORSEVAD FOTO KIM HORSEVAD, THOMAS HEIE NIELSEN, THOMAS GRINDERSLEV, RIEKE POPPE

Hvornår er en økse god? Hvilke egenskaber skal en økse have for at være en fornøjelse at bruge? Er mærkevarer lige så gode som de billige? Og kan man lave økser selv? Stålet Økser er normalt lavet af stål med et ret højt indhold af kulstof. Det sikrer at stålet kan hærdes. Hærdningen giver stålet hårdhed, men giver samtidigt sprødhed. Det er derfor der findes så mange forskellige økse-udformninger, fordi hver producent forsøger at lave sit helt eget optimale kompromis mellem hårdhed og sprødhed. De helt billige økser har ofte en meget stump æg. De er lavet til brugere, som ikke ved, at øksen ikke skal i jord. Og derfor er æggen lavet så tyk, tilpas blød og tilpas stump, til at man er rimelig sikker på, at den også overlever, når en eller anden overivrig haveejer finder på at hakke rødder over med øksen. I den anden ende af spektret har vi de gamle DSI-økser. Her er hovedet smalt, æggen er slebet tynd og virkelig skarp, og æggen er hærdet hårdt. Det giver en økse, som er en fornøjelse at bruge for en person, som ved, hvordan man håndterer en økse, men som ville fysisk gå i stykker, første gang brugeren hamrer æggen i en sten.

Heldigvis kan billigøkserne ofte være lavet af temmeligt godt stål, så har man lidt snilde med en diamantfil og lidt tid til overs, kan en billig-økse, man reprofilerer, sagtens give et ganske godt resultat. I anvendelse i ekstreme kuldegrader (skandinavisk vinter) har billig-økserne også en teoretisk fordel ved den lidt blødere hærdning, idet stålet ikke så nemt bliver sprødt i kulden.

Mærker Alle taler om Gransfors-økser. Og ja, de er gode; men der er andre – lige så gode – og billigere alternativer, hvis man er lidt fingernem. En anke mod Gransfors-øksen er den manglende konveksitet i æggens vertikalplan. Dette gør, at jeg – i praktisk benyttelse – ikke er langsommere med en modificeret Biltema-økse, end jeg er med en fabriksslebet Gransfors af samme størrelse.

a Der kløves brænde til O!O. c Der hentes brænde til et bålmøde i FDF Hundige.

FDF LEDEREN maj 2021 21

Friluftsliv

b Huggeblokken er i brug til Væbnermesterskabets Hotspot.

Butikker som fx Biltema og Harald Nyborg har ofte billige økser med glasfiberskaft på tilbud. Ofte er prisforskellen således, at man kan købe ti billig-økser for samme pris som én mærke-økse. Jeg købte for adskillige år siden et helt klassesæt fra Biltema. De er blevet hårdt brugt til masser af kurser – ofte af kursister, som intet aner om, hvordan man betjener en økse. De har derfor prøvet både sten, rødder, grus, etc. Kun én af økserne er uigenkaldeligt beskadiget. Resten har kunnet reddes med lidt slibearbejde. Hvis man har en slibemaskine derhjemme, er det selvfølgelig let, men ellers skal man have fat i nogle diamantstøvsfile. Normalt kan man ikke file hærdet stål; men en fil med diamantstøvsoverflade klarer opgaven med forbavsende lethed. Med denne kan man reprofilere æggen på øksen til en mere hensigtsmæssig tynd konveks. Under alle omstændigheder skal man først forvente tilsvarende ydeevne fra en billigøkse som fra en mærkevare-økse, når man har brugt en halv times tid på reprofilering af æggen. Men den gode nyhed er, at det rent faktisk kan lade sig gøre at få et meget anvendeligt værktøj på den måde. Efter at have reprofileret et par stykker er de faktisk helt OK at arbejde med. I forhold til en Gransfors er de grimme som selveste arvesynden, men i forhold til ”værdi for pengene” scorer de godt nok ret højt på skalaen. Se på billede 1 på næste side. Når en økse, efter reprofilering og efter at have hugget et par fyrrestammer med knaster over, stadig kan producere denne slags "feathers", er stålkvaliteten – efter min subjektive vurdering – fuldt ud godkendt. Det nævnes forskellige steder at Gransfors er håndsmedede. Det kommer altså lidt an på, hvordan man definerer ”håndsmedet”. Jeg har besøgt fabrikken og set processen. Øksehovederne bankes ud mellem matricer i en mekanisk hammer. Det er godt nok et menneske og ikke en robot, som holder øksehovedet, men udbankningen foregår automatisk mellem matricer i en automa22 FDF LEDEREN maj 2021

thammer. Der er således meget stor forskel mellem individuel håndsmedet værktøj og værktøj lavet i masseproduktion mellem matricer.

Øksens form Den afgørende detalje i en økses form er dobbeltkonveksiteten i øksens vertikalplan. Det gør, at øksen ikke sætter sig fast, når den bruges, men at den direkte kan hives tilbage til næste slag. Det ses tydeligt på den hjemmelavede økse på billede 2 på næste side. Øksen her er fotograferet "ret på", således at man tydeligt kan se, at øksebladet er tykkere midt på æggen end i kanterne. Dette giver en dobbeltkonveks form, der modvirker, at øksen sætter sig fast efter hvert hug – og giver derved en meget bedre arbejdsgang. På billede 3 er en anden hjemmesmedet håndøkse (lavet af gamle landroverfjedre med skaft af 6 mm x 40 mm fladstål beviklet med epoxymættet hampegarn). Dobbeltkonveksiteten i æggeometrien er også synlig her. Det er min personlige turøkse – den lånes aldrig ud! Som det ses på billedet, svejser jeg ofte stålrørsskafter på mine økser. Nogle vil måske mene, det er lidt "helligbrøde", men for mig er funktion og soliditet langt vigtigere end æstetiske hensyn. Ved svejsningen begraves øksehovedet i vådt ler, således at svejsevarmen ikke påvirker hærdningen. Meget få moderne økser har den ønskede dobbeltkonveksitet direkte fra fabrikken. Mit bedste bud på en nutidig økse med rigtig dobbeltkonveksitet er økserne fra Hultafors. De gamle DSI-økser var alle lavet med den rigtige dobbeltkonveksitet.

Antikvariske økser Meget få nutidige økser er kvalitetsmæssigt sammenlignelige med kvaliteten i ældre DSI-økser. Disse kan desværre nu kun købes brugt/antikvarisk, men det er virkelig værd at bruge tid på

TEKST KIM HORSEVAD FOTO KIM HORSEVAD, THOMAS HEIE NIELSEN, THOMAS GRINDERSLEV, RIEKE POPPE

at sætte en sådan økse i stand. Ud over at DSI brugte førsteklasses-stål, er udformningen også anderledes, hvilket giver et radikalt forbedret brugsmønster. DSI-økserne har den rigtige dobbeltkonveksitet, hvorfor de er meget nemmere og hurtigere til fældningsarbejde eller til opdelingsarbejde. Det er kun et spørgsmål om et par mm i æggens vertikalakse, men det gør en utrolig forskel.

Skaftet Det vigtigste punkt i forhold til træskaftets holdbarhed er nok ikke så meget træsorten som udformningen af skaftet. Efter min gamle databog om træ (USDA Forest Products Laboratory Wood Handbook) er ask et meget godt valg som skaftemateriale, idet det kombinerer meget høj styrke med meget lav vægt. Man kan finde stærkere træsorter; men disse er også meget tungere. Hickory har marginalt bedre værdier end ask; men har også højere vægt – se tabellen nederst på siden. For at udnytte træets styrke fuldt ud er det i øvrigt af højeste vigtighed, at man tager højde for træets årringe og retningen af disse. Grundmaterialet i træ er polymerisk i natur, derved at træet består af mange parallelle lag af cellulosefibre holdt sammen af lignin. Disse lange fibre giver træet dets store styrke, som er nødvendigt for et træ for at modstå vindpåvirkningen og overføre vindpåvirkningen til rodsystemet. Cellulose er væsentligt sejere end lignin, derfor er det lettere at kløve/splitte/brække træ langs årringene (hvor det er ligninen, der separeres) end på tværs af årringene (hvor man river cellulosefibrene over). I økseskaftet er det således af uhyre stor vigtighed, at orienteringen af årringenes struktur er korrekt i forhold til skaftets udformning. Hvis man holder øksen foran sig, med hovedet væk fra sig og æggen nedad, vil man kunne se årringenes struktur i bunden af skaftet. Hvis årringenes struktur går hovedsageligt tværs over skaftet, vil det have en tendens til at brække (ved bruddet separeres ligninen mellem cellulosefibre). Hvis årringsstrukturen går hovedsagelig op/ned, vil træet have en meget stor modstandsdygtighed mod brud. Hvis man virkelig skal nørde med træ, er det i øvrigt ikke en særlig god ide at købe skafterne færdige, idet disse er savet ud. Denne udsavning sker uden hensyntagen til træets struktur, hvorfor en sådan maskinudsavning svækker træets struktur betydeligt. En vinkel på blot 10 grader væk fra centerlinien kan (afhængig af lidt andre parametre såsom kraftpåvirkningens retning) betyde en svækkelse af træets styrke på 40 pct. Et rigtig økseskaft bør kløves ud fra hele stammer/grene – ligesom når man laver langbuer. Herved er man sikker på, at man ikke saver fibrene over. Derefter udformes og monteres skæftet således, at den naturlige årringsstruktur tilgodeses og udnyttes bedst muligt.

Træsort

Massefylde

Kompressionsstyrke (psi)

Flexural-styrke (psi)

Elasticitetsmodul (Mpsi)

Ash

0.60

7,410

15,000

1.74

Beech

0.64

7,300

14,900

1.72

Elm

0.50

5,520

11,800

1.34

Hickory

0.72

9,210

20,200

2.16

Maple, Hard

0.63

7,830

15,800

1.83

Oak, White

0.68

7,440

15,200

1.78 FDF LEDEREN maj 2021 23

Profil

At få lov at sætte aftryk

Nicolai Pelzer blev i efteråret valgt ind i menighedsrådet ved Nathanaels Kirke i Nathanaels Sogn. Her har han et ønske om at gøre kirken til et mere ungdommeligt sted og samtidig repræsentere FDF. Han ser det som en styrke at være ung og fyldt med idéer, og han oplever god dialog på tværs af generationerne.

24 FDF LEDEREN maj 2021

TEKST CECILIE BJAARUP NYGAARD FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

”

Jeg valgte at stille op, fordi jeg ville være FDFs stemme i kirken. Vi har kunnet trække på mange af kirkens ressourcer, så jeg ville gerne give noget igen. Nicolai Pelzer er bare én af flere unge, som valgte at stille op til menighedsrådsvalget i efteråret. Den 24-årige pædagogstuderende blev meget begejstret for at få muligheden for at præge Nathanaels Kirke i en mere ungdommelig retning. Nicolai har sagt ja til at sidde i menighedsrådet i fire år, hvor han skal være repræsentant i tre forskellige udvalg. Et af dem er udvalget ”Ung-iKirke”, som arbejder med at gøre folkekirken mere vedkommende for unge mennesker. - Før brugte jeg kirken alle andre dage end om søndagen, men efter jeg er kommet i menighedsrådet, ser jeg højmesserne som en god mulighed for at komme i tale med menigheden. Nicolai fortæller, at han flittigt bruger kirkens aktiviteter og tiltag, og at tilknytningen til kirken har haft stor betydning for hans ønske om at sætte sit aftryk.

Et dynamisk kirkerum

Nicolai har en helt klar vision for, hvordan han håber på at forme kirken. Han ønsker at skabe et større fokus på unge mennesker. - Det er vigtigt, at de unge ved, at kirken er mere end bare søndagshøjmesser. Jeg håber på at kunne skabe et mere dynamisk kirkerum, som kan tilpasses

flere aldersgrupper. Unge mennesker skal mindes om, at kirken ikke kun er et højtideligt sted, men at det også kan være et rum, hvor man kan finde hvile og afslapning.

FDF har skabt kreativitet

Nicolai har gennem sine 20 år i FDF været med i tre forskellige kredse. I alle tre kredse har han været en del af kredsbestyrelsen, så menighedsrådsarbejdet føles ikke helt fremmed for ham. - Jeg valgte at stille op, fordi jeg ville være FDFs stemme i kirken. Vi har kunnet trække på mange af kirkens ressourcer, så jeg ville gerne give noget igen ved at stille mig til rådighed. Han er heller ikke i tvivl om, at mange af hans erfaringer fra FDF kan bruges i ungdomsarbejdet ved kirken. Hans evne til at tænke kreativt og alternativt kommer fra FDF, fortæller han. - Når man er på et kursus med FDF, vender man initiativrig hjem med en masse gode idéer, som man kunne ønske at implementere i kirken. Det glæder jeg mig over nu kan lade sig gøre gennem menighedsrådet. Kirken har brug for FDFere med nogle lidt forskruede hjerner en gang imellem.

En alternativ fritidsaktivitet

Nicolai er meget bevidst om, at det ikke

er udbredt at have unge siddende i et menighedsråd. - Jeg mener ikke, at man skal blive flov, når andre unge ikke forstår beslutningen. Men der er mange unge, som har svært ved at forstå min motivation for at arbejde ved kirken. Han tilføjer dog, at i bund og grund har han sagt ja, fordi han brænder for at gøre noget godt for andre – og det synes vennerne er fedt.

Dialog på tværs af generationer

Den unge alder er ikke nogen hindring i selve arbejdet. Her er der både stor respekt omkring dem, som værner om det traditionelle, og dem, som tænker alternative tanker. Nicolai mener, at det er, når den gode dialog opstår – på tværs af generationerne – at det bedste arbejde udspringer. - Det er så givende på så mange punkter at være med i et menighedsråd. Jeg oplever, at det er en styrke at være ung, fortæller han. På spørgsmålet om, hvorvidt han synes, at flere unge burde stille op til menighedsrådene rundt omkring, så er svaret et klart ja. Kirkerne har nemlig brug for engagerede unge mennesker, som kan udfordre og være med til at gøre tanker til handling.

Nicolai Pelzer

Alder 24 år

Barndomskreds FDF Esb Nuværende kreds FDF Antal år i FDF 20 år

jerg 2. Midtby

K 12 Amagerbro

Rolle i FDF Leder og me Ynglingssang i March

dlem af kredsbestyrelse n og Lejr Opvaskeblues FDF LEDEREN maj 2021 25

Tro

Gud er fællesskab – om Treenighed Når Gud går op i en højere enhed, så er det treenighed. Gud er relation. Gud er forholdet mellem Faderen og Sønnen og Helligånden – altså det, der foregår imellem de tre. De er i en stadig bevægelse – i evig forandring – men er uforanderlig kærlighed.

FDF LEDEREN maj 2021

TEKST GUNDER GUNDERSEN, TROSUDVALGET FOTO MAGNUS DAHL JENSEN, KASPER HENRIKSEN OG THOMAS HEIE NIELSEN

”

Det er vigtigt at forstå Gud som dynamisk og bevægelig – som en relation og et kraftfelt – for når vi ved, hvad vi skal se efter, kan vi genkende Gud i verden. GUNDER GUNDERSEN, TROSUDVALGET

Hvorfor er det vigtigt?

Det er afgørende, at Gud er tre-enig. Det er vigtigt, at det er én Gud, som er Far OG Søn OG Helligånd. For når Jesus ER Gud, betyder det, at Gud er kommet til verden og ind i verden på vores vilkår. Når Jesus Kristus ER Gud, kan vi se, hvordan Gud er – og møde Gud igen og igen som den opstandne Kristus. Det er vigtigt, at Helligånden ER Gud, for sådan er Gud stadig på spil i verden som et åndedræt, der pulserer og bevæger mennesker til kærlighed. Det er vigtigt, at det er én og samme Gud, for kun sådan kan vi vide, at Gud er en gavmild, kærlig og tilgivende Gud. Det er vigtigt, at forstå Gud som dynamisk og bevægelig – som en relation og et kraftfelt – for når vi ved, hvad vi skal se efter, kan vi genkende Gud i verden.

Gud er dynamisk ligesom kærlighed Gud og kærlighed er IKKE en ting eller et begreb, men et kraftfelt eller et energifelt. Kærligheden er dynamisk, fordi den hele tiden er i bevægelse og hele tiden forandrer sig, så den passer til nu og her. Sådan er Gud også dynamisk og ustandselig i bevægelse, så Gud passer til nu og her. Gud er et kraftfelt eller energifelt, som er udspændt mellem

Faderen og Sønnen og Helligånden og som ustandseligt gennemstrømmer de tre. Fader, Søn og Helligånd danner et felt af kærlighed og gavmildhed. Faderen elsker og giver til Sønnen, Ånden elsker og giver til Faderen, Sønnen elsker og giver til Ånden. De tre er forskellige sider af den samme Guddom. Udadtil kan vi se Faderen som den evigt gavmilde skaber- og livskraft; Sønnen som den, der giver sig selv kompromisløst til menneskelivet og menneskerne; og Ånden som den guddommelige kraft (kærlighed og gavmildhed) som kan ånde ud og ind i mennesker.

De kristne afdækker treenighedslæren I begyndelsen fortalte de kristne om deres oplevelser og deres møder med den opstandne Kristus – og dem, der var med, da Jesus fra Nazaret levede, fortalte om det Jesus havde sagt og gjort. Paulus og andre begyndte at skrive breve, så blev evangelierne skrevet og til sidst kom Apostlenes Gerninger og Johannes Åbenbaringen. Når de kristne fortalte og skrev om det, som var sket og om det, som de oplevede, dukkede der tre størrelser op:

1. Gud, som Jesus havde kaldt Far. 2. Jesus den opstandne Kristus, der er Søn. 3. og endelig Ånden eller Helligånden. De kristne fortsatte de næste århundreder med at tænke over, opleve og erfare Gud som Far, Søn og Ånd. De læste bibelen forfra og bagfra, de mediterede over de svære steder, som er uforståelige, hvis man forsøger at læse det med en matematisk og bogstavelig alvor. I denne udforskning af Gud nåede de gennem bøn, fordybelse og diskussioner frem til det paradoksale og forunderlige, at Gud må være en tre-enighed. Én Gud med tre sider: Faderen er Gud. Sønnen er Gud. Helligånden er Gud. Gud er én.

Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham. 1. Johs. 4,16

FDF LEDEREN maj 2021 27

Tro

b Gud kan opstå i det nærværende møde med andre, ja, med naturen.

Treenighed som kærlighed Kirkefaderen Augustin var en af de første, der beskrev treenigheden. Fra sætningen i 1. Johannesbrev: ”Gud er kærlighed” indså han, at kærlighed forudsætter tre dele: 1) Den, som elsker. 2) Den, som elskes. 3) Det at elske. Gud er kærlighed derved, at Faderen elsker Sønnen, som elskes af Faderen, og Helligånden er det, at elske. Ligesom kærlighed netop er enheden af de tre, sådan er Gud enheden af Far, Søn og Helligånd.

FDF LEDEREN maj 2021

Han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald (ordret: udtømte sig selv) på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; Fil. 2,6-7 Gud giver sig selv hen – i kærlighed Fra Filipperbrevshymnen kom billedet af den kærlige bevægelse i Gud som en selvudtømning. I kærlighed udtømmer Faderen sig selv helt i Sønnen. Så udtømmer Sønnen i kærlighed sig selv helt til verden og menneskene. Sådan efterligner han Faderen, som derved fyldes af Sønnens

kærlighed, som Faderen derefter udtømmer i Helligånden. I kærlighed udtømmer Helligånden sig så i menneskene, med en invitation til at vi udtømmer vores kærlighed og elsker Far, Søn, Helligånd og menneskene. Denne selvhengivende selvudtømning gentages i en evig bevægelse mellem Far, Søn og Helligånd – og hele tiden omsluttes mennesker af den kærlighed og inviteres med.

Gud er en hvirvlende runddans for tre Et andet gammelt billede til at beskrive forholdet i treenigheden på er en hvirvlende runddans, hvor de dansende ustandselig skifter plads og giver plads for

TEKST GUNDER GUNDERSEN, TROSUDVALGET FOTO MAGNUS DAHL JENSEN, KASPER HENRIKSEN OG THOMAS HEIE NIELSEN

b Øverst Særligt på sommerlejren er der god tid til at opbygge relationer mellem børnene og mellem børn og ledere. Nederst I nogle lege bliver forbundetheden ekstra tydelig. Her på 7.-8. klassekursus.

hinanden. Dansen er billede på Gud – med tre dansende: Fader, Søn og Helligånd. Det er en runddans, hvor de hvirvler rundt og rundt i en gensidig udveksling, mens de ustandselig skifter plads. I dansen bliver de dansende ét med dansen, så man ikke kan skille det ad. Når en dans lykkes, går den – ligesom holdsport, der lykkes – op i en højere enhed.

Gud er at kysse Det sidste billede – for denne gang – til at beskrive treenigheden er fra middelalderen. Bernhard fra Clairvaux skriver i en kommentar til Højsangen: "Det er ret forstået, at hvis det er Fade-

ren, som kysser, Sønnen er ham, der kysses, så vil det ikke være forkert at betragte kysset som Helligånden. For Helligånden er Faderenes og Sønnens uforstyrrede fred, deres urokkelige bånd, deres uddelte kærlighed, deres usynlige enhed." Ifølge Bernard er Gud som det at kysse. Et kys er noget som foregår imellem to. Så kysset forudsætter en, der kysser, og en, der kysses, - eller bare: to forskellige, der kysser hinanden - og endelig selve kysset.

noget, der kan opstå og udspille sig imellem os mennesker - og mellem os og verden. Så kan Gud opstå i det nærværende møde med andre, ja, med naturen – et møde, som er kendetegnet ved, at det udtrykker og vækker kærlighed.

Gud sker i verden Hvis Gud er et forhold mellem Far og Søn og Ånd, som skaber et guddommeligt energifelt eller kraftfelt, så er Gud også FDF LEDEREN maj 2021 29

Ti ting

I vinterens lange nedlukning var savnet ekstra stort til alt det, vi normalt kan i FDF. Her er ti bud på, hvad vi især længtes efter at kunne igen – og som forårets genåbning heldigvis bragte med sig.

1 Kluddermor

At stå i en tæ t cirkel , holde hinanden i hænderne og kludre sig helt sammen på kr yds og tværs.

ting vi har SAVNET

2 Fællesstæantgvesadmmleenjrbålet

3 Ballondans

At sidde arch og og br yde ud i M men med er Lejr-sange sam ang på DR ss lle magisk . Fæ t af det, vi ge no et har kunn F, men der har savnet i FD være er intet som at synge alle og F samlet til FD klassikere. de gode gamle

At holde konk urrencer i beds te FDF-stil, hvor vi står tæt på hinanden - en dda med ansig ter vendt mod hina nden.

4 Kram

de me andre end At kunne kram i e en . At se lys allernærmeste n nden, når det ige na hi på øjnene r ive bl e, m am kr bliver muligt at . helt eventyrligt

30 FDF LEDEREN maj 2021

TEKST CECILIE KRUSE FOTO KASPER HENRIKSEN

5 Belgisk bankebøf

6 Lejrturer en enkelt

Banke, banke, bøf. Løb! Kæm p for sejren, gern e ved at ta ge i modstandere n, og se så , hv em der først kom mer kravlende ind til midten af rundkredse n.

Om det F-hy tten, en overnatning i FD ler sommerlejr, weekendtur el kunne glæde at er det skønt FDFalle FDFere med baner. e ng la i r te ak tivite

7 Fingerfægtning

At fæg te med fingrene, hvo r man holder hinanden i hænderne! De fysi ske lege som fingerfægtning er noget af det , vi er allerbedst til i FDF.

8 Lejrbålsunderhomoldnlejringbålet og At sidde rundt se den ene legendariske som sketch efter den anden, man at d, me er hver gang end det om selv , grin i bryder ud er 45. gang, man oplever samme sketch.

9 Hviskkeeleghinanden i øret og

At hvis der på en historien en grine af, at n de d en måde, helt anden star tede.

10 Fysiske møder

Det er nok de ugentlige FDFmøder, altså de fysiske af sl agsen, de flest e har savnet allermest. At møde glade bø rn og forældre hver evig eneste ug e, hvor det ikke foregår ba g en compute rs kærm på det såkaldte hj emmekontor.

FDF LEDEREN maj 2021 31

Rejs ud

Rejsen ud i netværket

Mange kredse bruger deres netværk til at lave forskellige fælles arrangementer og aktiviteter. Det kan være inspirerende at rejse rundt til forskellige kredse og opleve, hvordan man kan lave FDF på mange forskellige måder. Netværket kan både være et sæt lyttende ører, et velfortjent klap på skulderen eller et tiltrængt puf i ryggen. Her er tre kredses fortællinger om, hvordan man på forskellige måder kan gøre brug af netværket.

32 FDF LEDEREN maj 2021

TEKST CECILIE BJAARUP NYGAARD FOTO PRIVAT

Netværket er godt til erfaringsudveksling

ere. Her komvores for netværkets led Vi er en kreds, som bruger af en dirigent, g. Vi mer vi, ved hjælp tin e llig ske for til rk netvæ llige emner, som arran- rundt om forske afholder blandt andet et kredse. Tidfor er aktuelle for vores ay, rpl Fai er dd he som , gement også seniorvæbe. Her ligere havde vi puslinge, tumlinge og pilt d, som havde om nere og seniorer me dag søn én rn bø 100 s møde særskilte program. inddelt i deres eget året, hvor børnene er else, at de nød leder, Det var min oplev en har r hve som er, grupp som de havde delt aktivitet. at gense unge, der har fundet på en d tidligere. nge kursusoplevelser me ma d me løb rt sto et er Det giv t have Vi i kredsledelsen kan god poster. til tiltag og inifest mange gode idéer års nyt ig årl en å ogs Vi har værksmøderne t. Her tiativer. Her er net for alle ledere i netværke sle erfaringer, ikke gode til at udvek og os ge hyg at for vi s møde prøvet tiltagene af en. Men hvis nogle har for at sparre med hinand er det også rart snak- før os. Desuden r de fal de gen rlig næ meget d et lyttende akti- at kunne sidde me ken ofte på tidligere fælles dse fortæller erfa- øre, hvis andre kre r elle jre rle me som r, vitete r - for vi kan ofte til at vi om udfordringe ringsudveksling. Grunden udfordringer i plejer genkende samme alle vi di, for jo er let er sam vores egen kreds. at have en blå skjorte på. møde Hver anden måned har vi

Jesper Nielse ensyssel Netvæ

JESPER NIELSEN, KREDSLEDER

n, FDF Dronning lund, FDF Sydv

”

Det er rart at kunne sidde med et lyttende øre, hvis andre kredse fortæller om udfordringer.

rk FDF LEDEREN maj 2021 33

xxx ud Rejs

Netværket gør os lidt mere bl

bliver underordke op på tværs, at det bak at til god er ds kre Vores ds, man normalt e arran- net hvilken kre om netværkets forskellig netværk tilhører. gementer. Vi har i vores sikkert Som ledere får vi helt hvor tohaft fælles sommerlejre, af at være sam. Også også meget ud ger lta de isk typ dse kre tre af kredsene. Det ejr er vi men på tværs i forbindelse med Landsl igt at være samt, som er virkelig hyggel rke væ net i dse kre gle no andre ledere, og så har ikke men med de har fælles boplads. Vi man bruger hine til at er det klart, at ern led for r de mø gte nla pla udveksle erfaringer. n når vi anden til at udveksle erfaringer, me lidt af hinanden tværs af Man låner vel på en and hin på r de ren nker, at vi bliver kker vi hele tiden. Jeg tæ kredse i netværket, så sti af det. Det giver lige at lidt mere FDFer for n me sam e ern ved ho tit kkende os noget ikke bare udelu høre, hvordan det går. n es ege kreds, rnene at fokusere på vor bø at k, try ind t mi er t De ud, og se hvad af vores men at komme får virkelig meget ud omkring. Det tror Det er der sker rundt t. rke væ net i e ejd arb sam t mere blå af. levelser, jeg, vi bliver lid særligt de fælles lejrop llesskab som giver et særligt fæ r skabes på tværs af kredsene. He bånd der sommetider så stærke

Allan H

ALLAN HORNSTRUP, LEDER

orn s tr u p , F D F T v is , FDF Holstebro-o

”

Det er mit indtryk, at børnene får virkelig meget ud af vores samarbejde i netværket.

mrådet Netværk

34 FDF LEDEREN maj 2021

TEKST CECILIE BJAARUP NYGAARD TEKST XXXXXX FOTO PRIVAT FOTO

N e t væ r k e t e r m

ed til at ryste p

osen

Vi har gennem flere år haft glæde ople af netværkss velser på et amarbejdet, lidt større p so m vi og kn lan dyrker på fler ytte relation e planer. Fo er på tværs r n o gl e af år siden fik kredsene. H vi genstartet er er det ty samar- ”vild pisk lidt bejdet efter ere” oplevels at have ligge er, end dem t i dvale har et par år. Men vi h jemme i kred heldigvis man sen. Arrange glede men vi den sparri tet gør det m ng og de fæll ere naturligt es o p le fo velser, som r børnene at sø netværkssam ge hinanden arbej- er af , n år det kan give vi sted på land . sarrangemen ter Kredsledelse so m landslejr og n mødes tre V M . ga nge om året på sk Vi ledere h ift rundt i kred ar også glæ se de af n e. På møderne planlægnings har vi bland m øder til vore t an s fældet les ar fået undervi rangemente sning og insp r. Her får ir at io n til, hvordan vi mulighed for vi fastholder at planlægge med- teter, aktivilemmer og vi ikke selv vi andre emner lle kunne gø , som – o re, for en lille kr g så har vi bare n eds som Str o gl u e er væ kan hyggelig ldige være sværere e planlægnin at løfte. gs m ø d er . En Vi har ogs anden gevin å haft vore st ved sam s ar eg b ejdet et er, at vi ”Sing-in” i n også udveks etværket, hvi ler ideer til lket var vo et stort hit. res daglige Desværre har møder og p coro- måd å den naen udsat e lige får ”r muligheden ys te t posen” og for at får gentage succ nogle nye ak esen. Men tiviteter på d et proer grammet noget af det . Det er ogs , vi ser frem å nemt lige til at at se skulle igen. nde en SM S afsted, h vis Vi har et år m an mangler en ligt fælles ar idé eller gern range- vil h ment for at e øre, hvordan skabe de go en anden kr de FDF- har eds afviklet en b estemt aktivi tet.

Jette Thing, FDF Struer, Limfjord-ves

”

På møderne har vi fået undervisning og inspiration til, hvordan vi fastholder medlemmer og andre emner, som for en lille kreds som Struer kan være svære at løfte. JETTE THING, KREDSLEDER

t Netværk

FDF LEDEREN maj 2021 35

Tæt på FDF

Fra ord på talerstolen til handling i kredsen

Med landsmøderne hvert andet år sætter kredsene sammen retningen for FDF – og med nye udviklingsmål og andre vedtagelser, er der nok at tage fat på hjemme i den enkelte kreds. Men hvordan arbejder kredsene hver især videre med det, vi i fællesskab beslutter? Hvordan bliver ord og hensigtserklæringer omsat til praksis i kredsen? Og hvordan hjælpes processen bedst på vej? Fire kredsledere giver her deres bud. Et ønske om noget konkret Det kan for nogle kredse være svært at forholde sig til, hvordan man i kredsen skal indarbejde forskellige beslutninger, som er vedtaget på landsmødet. Det oplever f.eks. FDF Odense 14. Thomas Kingo, her fortæller kredsleder Bastian Wøllekær: - For en meget lille kreds som vores kan opgaven med at skulle arbejde ind i nogle udviklingsmål godt føles meget omstændig og uoverskuelig. Også Kristian Jensen, kredsleder i FDF K 12 Amagerbro, oplever, at overgangen kan være svær: - Det at gå fra en meget generel fortæl-

36 FDF LEDEREN maj 2021

ling til konkrete mål kan godt være svært. Her kan konkrete målsætninger og materiale til at indarbejde målene til praksis og initiativer i kredsen være godt. - Det kunne være en god hjælp at have noget materiale, der beskriver den enkelte beslutning mere i dybden. Så kan man som leder og kredsleder hjælpe bestyrelsen i gang med konkrete tiltag i kredsen, siger Kristian Jensen. Rune Kløve Junge, kredsleder i FDF Hjortshøj, mener også, at en hjælp til at få flere landsmødebeslutninger indarbejdet i kredsen kunne være: “...at forbundet udarbejdede mere materiale til, hvordan

TEKST SARAH KAMILLA AMFELT FOTO THOMAS HEIE NIELSEN OG KASPER HENRIKSEN

Fra hovedbestyrelsen til handling

b Hovedbestyrelsesmedlem Anna Korsgaard Berg på talerstolen til landsmødet i november.

Det er ikke alle emner eller beslutninger, som bliver drøftet med kredsene. Dorte skitserer her, hvordan de forskellige processer forløber fra HB til handling. Når hovedbestyrelsen træffer beslutning om noget, der skal direkte ud i kredsene og blive til virkelighed efterfølgende, er det vigtigt for HB at inddrage erfaringer fra kredsfolk. På landsmødet vedtog man fx at afsætte penge til et nyt medlemssystem. HB har besluttet, at arbejdet med medlemssystemet skal ligge i en arbejdsgruppe, som består af ansatte, HB-medlemmer og FDFere, som arbejder med medlemssystemet i kredsen, for på den måde at sikre kredsbrugerens viden i arbejdet med at skabe det bedste medlemssystem inden for den økonomiske ramme, vi har. - Selvom de fleste HB-medlemmer er kredsaktive, er det vigtigt at inddrage og hente viden uden for HB. Det gør vi både for at træffe kloge beslutninger og for at skabe ejerskab i FDF, siger Dorte Fog. Når arbejdsgruppen har udarbejdet et beslutningsoplæg til hovedbestyrelsen, behandler hovedbestyrelsen emnet igen og træffer en beslutning. Herefter er det de ansatte, der tager over og sørger for at få skabt en god proces for, at kredsene kan komme i

gang med at bruge systemet. FDFs mange udvalg løfter en stor opgave til glæde og gavn for kredsene. Kommissorier for og temadebatter med FDFs mange udvalg drøftes jævnligt i HB. - På mødet i marts behandlede vi udviklingsplanen for Legedatabasen. Det er godt eksempel på en opgave fra hovedbestyrelsen, som bliver løftet af et udvalg. Her er kredsene ikke en del af den direkte dialog med HB. Det er derimod udvalget, der løfter opgaven med, at kredsene er en direkte målgruppe med ønsker og behov. Mellem landsmøderne varetager HB FDFs interesser med eksterne samarbejdspartnere. - På seneste hovedbestyrelsesmøde behandlede vi bilagene til 55Nords generalforsamling. Beslutningen herom skal ikke direkte ud i kredsene. FDF er sammen med KFUM-Spejderne ejer af 55Nord og butikkens økonomi påvirker således FDFs - vores fælles - økonomi, fortæller Dorte Fog. 55Nord har sin egen bestyrelse, hvor HB har udpeget tre FDFere til at repræsenterer FDFs interesser. Det er således dem, der er med til at sikre, at FDFs ønsker bliver til handling til glæde for kredsene.

landsmødebeslutninger giver mening at omsætte til praksis. Især er hjælpen fra FDFs forbundssekretærer vigtig til at hjælpe kredse i gang med at arbejde med udviklingsmålene og andre landsmødebeslutninger, lyder det fra flere af de adspurgte kredsledere.

` Det årlige lederkursus på Sletten er et af de steder, hvor ledere får inspiration til at arbejde med udviklingsmål hjemme i kredsen. Her afholdes en workshop om 'Fortællingen'.

FDF LEDEREN maj 2021 37

Tæt på FDF

b Allerede på 7.-8. klassekurserne øver de unge sig i demokratiske beslutningsprocesser. Her er der gang i et minilandsmøde på Limbjerggaard.

Bastian Wøllekær giver et eksempel på, hvordan et eksisterende udviklingsmål kunne blive mere konkret: - Hvis man ser på udviklingsmålet om flere kredse i FDF, kunne den øgede åbenhed fra HB (Hovedbestyrelsen i FDF, red.) udmønte sig i de konkrete tal for det ønskede antal kredsåbninger samt et tal for, hvor mange kredse der forventes lukket. Dette kunne give kredse en større forståelse omkring udviklingsmålet. Mange kredse har de senere år arbejdet indgående med forskellige udviklingsmål samt startet forskellige initiativer, der støtter op om landsmødebeslutningerne. I FDF Arnborg fortæller kredsleder Jørgen Stampe: - Vi arbejder bl.a. med udviklingsmålene om at fastholde og tiltrække medlemmer. Det gør vi ved at skabe gode relationer mellem ledere og børn gennem leg, oplevelser og fælles udfordringer. I FDF Odense 14. Thomas Kingo har arbejdet med udviklingsmål også været prioriteret, selvom det til tider har virket omstændigt. - Vi gik ind i et tidligere udviklingsmål om “Legen som frirum”, hvor vi tog et aktivt valg om at koble leg på flest mulige aktiviteter, fortæller kredsleder Bastian Wøllekær.

38 FDF LEDEREN maj 2021

Åbenhed I den nuværende hovedbestyrelse blev det i forretningsordenen nedskrevet, at man i denne hovedbestyrelsesperiode målrettet vil arbejde med øget åbenhed og dialog på alle niveauer. Dette kommer til udtryk gennem åbne referater, øget gennemsigtighed og et sprog alle kan være med på. Dorte Fog, formand for Hovedbestyrelsen i FDF, uddyber, hvorfor den øgede åbenhed og dialog er vigtig for HB: - Det er vigtigt, at udviklingen af FDF ikke foregår i parallelle spor, men netop hele tiden koordineres gennem dialog på tværs af FDF, siger hun og supplerer: - Midtvejsdebatten er et godt eksempel på, hvordan vi til november inviterer til, at vi samles - kredse, arena, landsdele og HB - og sammen får konkretiseret arbejdet med vores udviklingsmål. Rune Kløve Junge, kredsleder i FDF Hjortshøj, ser åbenheden som en måde at få udviklingsarbejdet bedre forankret ude i kredsene, selvom det ikke løser alt. - Åbenhed er ikke nødvendigvis en garanti for, at en proces bliver løst godt. Men åbenhed kan være med til at inddrage kredsene og give ejerskab for på den måde at rodfæste landsmødebeslutninger. Her har også Lederklubbens webinarer under corona vist sig at være et godt supplement, mener Jørgen Stampe. Det kan

”

For en meget lille kreds som vores kan opgaven med at skulle arbejde ind i nogle udviklingsmål godt føles meget omstændig og uoverskuelig. BASTIAN WØLLEKÆR, KREDSLEDER I FDF ODENSE 14. THOMAS KINGO

være med til at give kredsene den medindflydelse, som kan give mere motivation for arbejdet med landsmødebeslutninger. Og det er vigtigt, mener formand Dorte Fog: - Vedtagelsen af strategien om at give flere børn og unge et ståsted at møde verden fra fordrer, at vi rækker ud til hinanden på tværs af landsforbundet. Når vi skal lykkes med at lukke flere børn og unge ind i FDFs fællesskab, er det vigtigt, at den enkelte leder laver konkrete handlinger ud fra de udviklingsmål, landsmødet har besluttet. Selvom HB består af frivillige engagerede FDFere, så kan og skal vi i HB ikke tiltrække nye børn og unge eller fastholde eksisterende i den enkelte kreds. Ligesom vi ikke kan åbne kredse i hver landsdel. Vi skal gøre det sammen.

Landet rundt

Mindeord for Ole Bendt Petersen

Ole Bendt Petersen er gået bort. Han sov stille ind i sin lejlighed på Islands Brygge, 81 år gammel.

Mindeord for Lars Dahl Søndag den 7. marts 2021 kom der en chokerende opringning med orientering om, at Lars Dahl pludselig var død. Uvirkeligt og uforståeligt. Lars blev 69 år. Lars Dahl har været FDFer hele sit liv og var omkring et år, da han første gang var med på sommerlejr. Hans far var ”fører” i FDF, som det hed dengang. Lars kom i sine drengeår med i Thisted FDF Orkester, hvor han spillede på tuba. Thisted FDF Orkester fik en ganske særlig oplevelse i 1970 med en tur til Grønland. Her var Lars Dahl med. En oplevelse for livet. Det lykkedes sidste år for en del af grønlandsdeltagerne at samles i anledning af 50-året for turen, hvor de mange oplevelser blev mindet. Lars Dahl blev kredsleder i 1979 for landets største kreds. Det var før kredsen blev delt i Thisted 1 og Thisted 2. Det var en opgave, som Lars gik ind i med krop og sjæl. Siden da har Lars været i inderkredsen, hvor kredsens mange aktiviteter er udgået fra. Lars brændte for FDF og havde mange ”kasketter på” gennem årene, pilteleder, kredsleder, bestyrelse og de sidste år som formand. Kredshuset Zacho på Møllevej har næsten været hans andet hjem, men også dørene på Dragsbækvej har altid været åbne og ofte sammen med Kirsten været et samlingspunkt for møder og evalueringer.

Ole blev født på Nørrebro og flyttede med familien til Valby i 1950. I 1951 blev Ole medlem af FDF – et medlemskab, der kom til at sætte afgørende præg på Oles liv. Ole blev uddannet kemigraf, men under storkonflikten i 1973 greb han chancen og skiftede spor til arbejdet med børn og unge. Herefter var Ole i næsten 40 år leder af Bredegrund Byggelegeplads, indtil han gik på pension for 11 år siden. Legepladsen var en mønsterlegeplads – eller som Ole sagde i et interview til Politiken i 2006: ”Københavns næstbedste legeplads! Den bedste må folk selv finde”. Mange tusinde børn og unge har i årenes løb mødt Oles helt specielle engagement og omsorg – og tænker helt sikkert tilbage på det vidunderlige sørøverskib, den spændende svævebane og friheden i de små selvbyggerhuse. Arbejdet med børn og unge stoppede ikke med pensioneringen, idet han lige til sin død forblev aktiv i FDF, siden 1972 i FDF F6 Flintholm på Frederiksberg. Utallige og kreative er de aktiver, som Ole igennem årene har haft i gang, fx indefodbold, gymnastik, spilleaftener, flittige sakse udover naturligvis de helt almindelige mødeaftener, weekend- og sommerlejre. Mange vil huske Oles fantasifulde løb med udklædning som fx Troldmanden fra OZ og Afrikas Stjerne. Og hvad er et lejrbål uden Karlssons frakke eller børn, som agerer træer i forskellige stillinger. Gennem årene har Ole konstrueret simple legeredskaber som fx karruseller og kastemaskiner, som var meget populære bl.a. på Legens Dag og på Børnehjælpsdagen. Ole var altid i gang. Men også i FDF havde omsorgen for det enkelte barn den højeste prioritet. Oles liv har altid handlet om børnene, og børnene elskede Ole. Når Ole ikke var til FDF, nød han at være i sin kolonihave på Kløvermarksvej og besøgte ofte sin gamle arbejdsplads Bredegrund Byggelegeplads. Ole efterlader sig søn, svigerdatter og to børnebørn. Æret være Oles minde.

Lars har beriget os alle utallige gange på lejre og ture, hvor han brændte især for de mange lejrbålsunderholdninger med sketch, råb, hurtige ud- og omklædninger. Når børnene var kommet i soveposerne, var der tradition for planlægning af næste dags program og lederhygge, som Lars krydrede med ”Lune jyder” sammen med fællessang og musik. Disse oplevelser har sat sig spor og givet minder hos os alle, små som store gennem flere generationer. Vi har alle i FDF Thisted 1. kreds meget at være taknemmelige for, hvad vi gennem Lars har fået givet. De mange væbneroptagelser i Thisted Kirke, hvor væbnerløfterne altid er med, har været et vigtigt ståsted i livet for Lars: Som væbner vil jeg kæmpe for altid at være ren og sand. Som væbner vil jeg fri og villig gøre min pligt i mit hjem og min gerning i FDF og vort land. Som væbner vil jeg stræbe efter altid at have en god samvittighed overfor mennesker og overfor Gud. FDF Thisted 1. kreds har mistet sin formand, ven, leder, kammerat. Vore tanker går til Kirsten, Rasmus, Mads og Anne med familie, som så brat har mistet deres kære Lars. Lars vil blive husket for sit store engagement i FDF og for mange skønne oplevelser i sin blå skjorte, som han bar med glæde og stolthed gennem hele livet. Tak for alt. Æret være mindet om Lars.

"Du som har tændt" fylder 40 år

Den elskede FDF-aftensalme "Du som har tændt" fylder dette forår 40 år. Salmen, der blev skrevet af Johannes Johansen til Julsølejren i 1981 med melodi af Erik Sommer, opnåede på rekordtid stor folkelig popularitet, til trods for at flere teologer og præster i begyndelsen fandt den for banal og poppet. I 2003 blev salmen optaget i Den Danske Salmebog, og den anvendes fortsat flittigt både i og uden for kirkelige sammenhænge. I 2017 fik den tilmed status af "kongelig begravelsessalme", da Prins Henrik havde valgt, at den skulle synges ved hans bisættelse. I FDF vil aftensalmen utvivlsomt glæde kommende generationer på mange landslejre fremover.

Vil I have jeres historie i FDF LEDEREN?

Så send en tekst på maks. 200 ord og tilhørende billede til miap@FDF.dk FDF LEDEREN maj 2021 39

Leg

Vi hungrer

En lang vinter uden fysisk leg har uden tvivl fremkaldt abstinenser hos både børn og ledere. NU må vi atter lege sammen, mens vi ER sammen. Legeudvalget giver her gode bud på lege, der kan stille legesulten. Som de fleste nok har bemærket, har Danmark været lukket ned, og FDF har ligesom resten af landet måttet udfolde sig på nettet. Det har været fantastisk at opleve, hvordan børn og ledere har udfoldet legen på world wide web, og selvom det har været lidt af en forandring, er det vildt, som kreativiteten har fået frit løb. MEN NU MÅ VI MØDES IGEN, og dét skal fejres! Livet vender tilbage til kredshusene (i første omgang på arealerne udenfor), og vi må mødes uden for vores webcams rækkevidde. Legen har eksisteret online i hele nedlukningen, og nu er det på tide, at vi tager legen med udenfor igen. 40 FDF LEDEREN maj 2021

Det man mest har lyst til, er at løbe ud, kramme hinanden og lege alle de fangelege og tonselege, man kan komme i tanker om. Alle er i kontaktunderskud, og vi går omkring med latente nærværsabstinenser. Selvom vi kan ikke kan vende helt tilbage til normalen endnu, findes der heldigvis masser af lege, vi kan lege sammen. Vi ved, at du som leder er verdensmester i at hitte på fantastiske ideer. Men selv en kreativ lederhjerne kan køre træt i en tid med store omstillinger, og derfor kommer FDFs legeudvalg her med to lege, du kan bruge til dit næste fysiske møde. De er på én og samme tid sjove og gode at lege udendørs. Rigtig god fornøjelse!

TEKST ANDERS JØRGENSEN, LEGEUDVALGET FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

efter LEG Admiral-leg Sådan leger I Deltagerne deles i to grupper, som placerer sig i hver deres ende af banen. I midten af banen anbringes to stole med cirka en meters afstand imellem. Fra hver gruppe udsendes én deltager (et skib), som dirigeres af admiralen (der er udpeget i hver gruppe). Skibene har bind for øjnene, og admiralerne skal kommandere med deres skibe, så de kan sejle gennem sundet mellem stolene uden at kollidere. Den admiral, som først får sit skib gennem sundet, har skaffet gruppen et point. Hvis to skibe kolliderer, får ingen af grupperne point. Admiralerne skal hele tiden blive bag startlinjerne.

Avisløb Sådan leger I

En startlinje og en mållinje optegnes. Hver deltager får to aviser. Alle deltagere står bag startlinjen. Når startsignalet gives, smides den første avis over stregen, og man går hen på den. Herefter smides den næste avis på jorden, og den første kan samles op og smides foran. Det gælder på denne måde om at nå målstregen først uden at røre jorden. Den, der rører jorden, går ud af legen.

FDF LEDEREN maj 2021 41

Den blå kasse

b Et bål i mørket giver stemning og hygge.

Naturen er en legeplads Foråret har for mange kredses vedkommende budt på flere udendørsmøder og naturoplevelser end vanligt. Heldigvis rummer naturen uanede muligheder for sjove møder – fordi den i sig selv indbyder til leg og opdagelser. Et højt klatretræ, en væltet stamme, bunker af blade og en mudret glidebane. Naturen rummer – ganske som den er – et væld af sjove legemuligheder, skjulte skatte og gode gemmesteder. Den er i sig selv en legeplads, og det forudsætter i mange tilfælde ingen eller kun meget få remedier at skabe meningsfulde oplevelser her. Naturen indbyder til leg i alle aldre. Har kredsen en skov, en park eller anden natur i sit nærområde, er der derfor rig mulighed for at lade mødet udspringe af de "legeredskaber", naturen selv stiller til rådighed. En oplagt mulighed for de mindste er fx at bygge huler i trægrupper, selvfølgelig i jordhøjde. Der er også optimale betingelser for en god gemmeleg, fx i tusmør42 FDF LEDEREN maj 2021

ketimerne, idet der ofte er mere plads og mange gemmesteder. Lyset på denne tid af døgnet kan tilføre legen lidt ekstra spænding. Samme aldersgruppe holder af at gå på opdagelse og finde naturens skatte, fx kastanjer, som så kan bruges til næste møde – eller i slutningen af året pynt til kalenderlyset. Naturen gemmer på mange skatte. En anden mulighed er at bygge rutschebaner eller gyngestativer – en sjov aktivitet for de fleste aldersgrupper. Hvis man har modet med sig og er lidt ældre, kan en svævebane oppe imellem træerne give timevis af sjov – både mens den ved fælles indsats bygges, og når den efterfølgende skal prøves af.

Her er en liste med eksempler på naturaktiviteter for både puslinge og seniorer:

Naturaktiviteter for puslinge -

Bygge huler i skoven Lave en rutschebane Finde naturskatte Smage på naturen Prøve grænser i naturen

Naturaktiviteter for seniorer -

Bygge en svævebane Bygge en shelter Bygge en hytte Lave en vildmarksbruser Konstruere 'et sejlende bål'

TEKST SEBASTIAN FABER FOTO MAGNUS DAHL JENSEN M.FL.

b I naturen kan man finde mange remedier, der kan bruges til kreative sysler. ` Det er altid et hit at gå på opdagelse i naturen

Oplevelser med bål Bålet kan noget helt særligt, når den rette stemning skal sættes efter dagens aktiviteter på en lejr. Det giver en helt særlig følelse af forbundethed til naturen at sidde sammen i flammernes skær. Bålet er endnu et eksempel på, at man med naturens egne midler kan få mange timers sjov. Sørger man selv for lidt råvarer (og her er naturen også ofte selv leveringsdygtig), er bålmad en oplagt aktivitet for alle aldre – lige fra puslingeklassen til seniorklassen, hvor fantasien og kreativi-

teten for alvor kan slippes løs. Har seniorerne mod på det, kan de fx lave gourmetmad over bål. Her er en liste med forslag til bålmad tilpasset henholdsvis puslinge og seniorer:

Bålmad for seniorer -

Hjemmelavet burger Spidstegt grillkylling Loganbrød Laks med stegte grøntsager

Bålmad for puslinge -

Indbagt pizza (et sikkert hit) Pitabrød Pandekager Bagte fyldte æbler

FDF LEDEREN maj 2021 43

TEKST JASMIN SØRENSEN

Gemte drømme Det sidste år har været mærkeligt - ikke kun i Danmark, men også i FDF-land. FDF LEDEREN glæder sig til mange ting, når verden en dag bliver ligesom før marts 2020. Mon du kan finde alle ord?

Ordløjeri

BLINDSMAGNING BUNKE HELLEFLYNDER KAFFEAFTALE KLUDDERMOR KRAM PRIMIMAD RÅB SHELTERTUR SOMMERLEJR TONS

W J

W K

M Q

W E

W V

M D

W P

W B

W X

M A

M J

M O

W A

W J

M C

M D

W J

M A

W I

M I

W O

M R

W H

W G

M Q

M T

W Z

M D

FDF LEDEREN 02 2021

Articles inside

LEG. LEGESULT

LANDET RUNDT. STORT OG SMÅT

REJS UD. NETVÆRK

DE KÆRE BØRN. VIDEO

NYT TIL HYLDEN. VÆRKTØJER

PROFIL. AFTRYK

TÆT PÅ FDF. OVERFØRSEL

TRO. TREENIGHED

SIDEN SIDST. NYHEDER FRA FDF