BV_2011-10-dec by Peter Finn

BRANDVÆSEN NR. 10 · december 2011

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Succes med røgalarmer Sensommerfest gav fin kampagnestart i Fredericia. 268 ud af 745 familier takkede ja til alarm. Side 14-19

BRANDVÆSEN NR. 10 · december 2011 · 9. ÅRGANG ISSN1603-0362

Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 3.200 eks. Årsabonnement 2011 i Danmark: Kr. 395,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Viceberedskabschef Anders Enggaard Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 – fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN februar 2012 er 16. januar 2012.

BRANDVÆSEN

Indhold Leder: Netværk og deling af viden er nødvendig i en krisetid Af Jacob Christensen, bestyrelsesmedlem i FKB............................. side 3 Statens redningsberedskab: Færre penge til statslig redning................................................... Politisk sparekniv over BRS......................................................... Kommunerne skal selv betale...................................................... Invitation til FKB........................................................................

side side side side

4 4 5 5

FKB: Valgt i kredsene........................................................................ side 6 FKB Oslo temadag: Ingen havde forestillet sig en enkelt gerningsmand om så meget..... side Læring fra Oslo......................................................................... side Den kollektive redningsledelse blev ikke indkaldt............................. side Frivillige er de virkelige helte........................................................ side Alle forhold bliver undersøgt........................................................ side Nødnettet virkede uden for dækningsområdet............................... side

8 8 9 10 11 12

Vær5dig modtager søges til redningsberedskabspris...... side 13 Færre dødsbrande næste år................................................ side 13 Puder i stedet for springtæpper.......................................... side 13 Forebyggelsesstafet: Kæmpe succes for kampagne for røgalarmer Af Anders Flindt Rasmussen og Ulrik Strehle............................. Brug bare ideen........................................................................ Så mange har røgalarmer........................................................... Næste gang de frivillige.............................................................. - Vi ramte målgruppen Af Anders Flindt Rasmussen og Ulrik Strehle.............................

side side side side

14 15 16 18

side 19

Brandkadetter: Personlige relationer giver fælles succes...................................... side 20 Med ud at køre – måske ud af sprøjten........................................ side 22 SINE: Kontrolrum giver politiet nye muligheder....................................... DMO er en nødløsning................................................................ Apps åbner døre for SINE........................................................... Falck kan patche egne talegrupper............................................... Fire byer venter på tre ICCS’er....................................................

side side side side side

24 24 27 28 28

To store alarmcentraler dækker hele landet.................. side 29 Evalueringsinstituttet: Læring af læringen...................... side 30 Slukning til søs: Ingen skarpe opgaver til søs........................................................ side 32 Sluk til søs................................................................................ side 32 Svovlsyre hører ikke under beredskabsloven.................. side 33 Hvem sælger............................................................................ side 34

Leder

Netværk og deling af viden er nødvendig i en krisetid FKB kan være katalysator, men du skal selv fylde rammerne ud Vi oplever i disse år, at det økonomiske råderum i samfundet og dermed også i kommunerne til stadighed bliver begrænset. Det rammer også forebyggelsesområdet, hvor begrænsninger ikke nyder samme bevågenhed i offentligheden, som når det afhjælpende beredskab tilpasses.

I bund og grund handler det om at få skabt et hjælpeværktøj til brandsyn. Det skal være med til at nedsætte den tid, der anvendes på administrative sagsgange, så vi kan få frigjort ressourcer til andre opgaver At forebygge brande har ikke samme store interesse i den brede offentlighed, som vi kan opleve for blå blink og udrykninger. Det ville formentlig vække stor bekymring og opmærksomhed, hvis vi af sparehensyn kun rykkede ud til hver anden brandalarm! Mens besparelser på forebyggelse næppe vil få mange øjenbryn til at løfte sig i undren. Måske derfor oplever vi nu, at budgetterne i mange kommuner er reduceret så meget, at der udelukkende

er ressourcer til de såkaldte lovpligtige opgaver. De samme vilkår gælder ganske vist for alle områder af den kommunale virksomhed, men det er i denne virkelighed, at vi må forsøge at udvikle det brandforebyggende arbejde. FKB som katalysator Videndeling og netværk er to af de muligheder, vi har for at udnytte ressourcerne bedre. Det er blandt andet her, vi har mulighed for både at udveksle best pratice og også at udvikle next practice. Derfor er en af de vigtigste opgaver for FKB at være katalysator for etablering af netværk. En af målsætningerne i FKBs strategiog handlingsplan er da også, at vi ønsker et beredskab, der gør brug af netværk til at tilpasse sig udviklingen i samfundet. Det er bl.a. derfor, vi har holdt brandsynstemadage, hvor rigtig mange deltog. Her fik vi lejlighed til at drøfte praksis på området, og der er ingen tvivl om, at de uformelle netværk trives i bedste velgående. Direkte opfordring: Vær med Næste skridt må være at få formaliseret nogle af disse netværk. Der var et eksempel fra det vestsjællandske område, hvor man mødes med jævne mellemrum. Et andet aktuelt eksempel er, at FKB har etableret en arbejdsgruppe vedrørende digitalisering af brandsyn.

Den har rigtig mange medlemmer meldt sig til. Det er en arbejdsgruppe, som rummer et stort potentiale. I bund og grund handler det om at få skabt et hjælpeværktøj til brandsyn. Det skal være med til at nedsætte den tid, der anvendes på administrative sagsgange, så vi kan få frigjort ressourcer til andre opgaver. FKB kan imidlertid alene være katalysator. Vi kan skabe muligheden for fx at danne netværkene, men det er og bliver medlemmerne som skal fylde rammerne. Derfor vil jeg opfordre alle til at deltage i arbejdet rundt om i kredsene. Det er hjælp til selvhjælp.

Af Jacob Christensen bestyrelsesmedlem i FKB

BRANDVÆSEN

Færre penge til statslig redning For anden gang er det politiske forlig om det statslige redningsberedskab blevet forlænget med et år, og også denne gang beskåret med 20 mio. kr.

Tilbage er 507,3 mio. kr. til Beredskabsstyrelsens egne aktiviteter. Bevillingen på 10,9 mio. kr. til Beredskabsforbundet samt 3 mio. kr. til rekruttering af deltidsbrandmænd berøres ikke.

Politisk sparekniv over BRS Færre værnepligtige hos Beredskabsstyrelsen. Alligevel et lille løft til assistancen til de kommunale beredskaber. Samlede besparelser i 2012 på 20. mio. kr. Af Erik Weinreich

Kravet om en besparelse på 20 mio. kr. på budgettet for 2012 vil betyde færre ansatte i Beredskabsstyrelsen, interne omlægninger, nedlæggelse

af www.kriseinfo.dk samt fuld betaling for i hvert fald en del af de ikke-obligatoriske kurser, som kommunale brandog redningsfolk deltager i.

Besparelser for 20 mio. kr., svarende til 3,7 %, vil naturligvis kunne mærkes. Beredskabsstyrelsen er i fuld gang med at planlægge, hvordan de forskellige dele af beredskabsforliget skal gennemføres og kan derfor ikke udtale sig om detaljer på nuværende tidspunkt. Overordnet må øvelsen hos styrelsen være, at sparekniven skærer så lempeligt i de vitale dele som muligt, og at praktiske omlægninger kan kompensere for en reduktion i antallet af værnepligtige i 2012. Færre værnepligtige Den vel nok tydeligste besparelse gælder antallet af indkaldte værnepligtige på de fem beredskabscentre, der i 2012 skæres ned fra 750 til 690. Med et halvt års tjenestetid svarer det til en reduktion af den samlede styrke på 30 værnepligtige, fordelt med tre færre ved hver af beredskabscentrene i Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland og på Bornholm, samt 18 færre på Sjælland. Opgaverne for centre, uddannelsessteder og støttefunktioner ændres næppe, og en mindre ændring i udrykningsholdene kan måske ligefrem give den operative styrke et løft:

BRANDVÆSEN

Hidtil har udrykningsvagten bestået af to holdledere (befalingsmænd) og 13 værnepligtige, og det ændres nu til tre holdledere og 12 værnepligtige. Det vil give en større fleksibilitet til at løse specialopgaver. Ved større ulykker og katastrofer kan styrelsen desuden fortsat trække på cirka 500 statslige frivillige, som det f.eks. skete ved sommerens skybrud. CBRN bliver en del af BRS Det selvstændige CBRN Institut, der blev oprettet for to år siden, beskæres og mister sin selvstændighed. Instituttet er en del af samfundets samlede beredskab for at koordinere indsatser mod fx terrorangreb med kemiske, biologiske, radiologisk og nukleare våben, og det bliver nu en del af Beredskabsstyrelsens organisation. Instituttets nøjagtige placering er endnu ikke besluttet, men antallet af medarbejdere beskæres formentlig fra syv til fire. Hvilken betydning disse ændringer får for kommunerne, kan Beredskabsstyrelsen ikke udtale sig om på nuværende tidspunkt. Slut med kriseinfo To og et halvt år efter, at hjemmesiden www.kriseinfo.dk

blev oprettet som myndighedernes fælles portal for oplysninger om alle slags større kriser, bliver siden nu nedlagt. I tilfælde af større ulykker og katastrofer vil borgerne – som de også kan i dag – få informationer om forholdsregler m.v. via radio og tv, lige som de vil kunne søge information på den enkelte myndigheds hjemmeside. Det følger af sektoransvaret. Som hidtil vil det være politiets ansvar at koordinere myndig-

Invitation - I perioder, hvor ressourcerne er knappe, forstærkes vigtigheden af et tæt samarbejde mellem redningsberedskabets centrale aktører, skriver forsvars- og beredskabsminister Nick Hækkerup til Niels Mørup i hans egenskab af formand for FKB. Ministeren har derfor inviteret Niels Mørup til en drøftelse af det fremtidige samarbejde mellem Forsvarsministeriet og FKB.

hedernes kommunikation til befolkningen, og Rigspolitiet har allerede sammen med relevante beredskabsmyndigheder opbygget et centralt kommunikationsberedskab, der skal koordinere information til befolkningen under nationale kriser. Slut på Balkan Siden 2006 har Beredskabsstyrelsen deltaget i en række projekter i forbindelse med Danmarks engagement på Balkan. Det har både været

rådgivning og praktisk hjælp til opbygningen af redningsberedskaber, herunder donationer i form af materiel, som statslige og kommunale beredskaber ikke længere bruger. Når de igangværende projekter er færdige, vil Beredskabsstyrelsen ikke gå ind i nye projekter. Gælder kun 2012 Aftalen om det statslige redningsberedskab gælder kun for 2012 og er indgået mellem de partier, der i 2007

indgik det nuværende beredskabsforlig, samt SF. Det vil sige alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten og Liberal Alliance. Oplægget til et nyt, politisk forlig er under forberedelse. Der skal bl.a. udarbejdes en grundig analyse af hele redningsberedskabet. Analysen skal være færdig senest august 2012 og kan give anledning til væsentlig større ændringer i redningsberedskabet, end der er besluttet for 2012.

Kommunerne skal selv betale Nogle af styrelsens kurser bliver med fuld egenbetaling Af Erik Weinreich

Som en del af aftalen for beredskabet i 2012 skal kommunerne selv betale en større del af Beredskabsstyrelsens ikke-obligatoriske kurser. Det skal give styrelsen en besparelse (indtægt) på forventet 900.000 kr. De kommunale beredskaber har hidtil alene betale kost og logi ved disse kurser, mens Beredskabsstyrelsen

har betalt for undervisningen og materialer. De ikke-obligatoriske kurser omhandler bl.a. psykisk førstehjælp, frigørelsesteknik, rebredning og øvelsesplanlægning i samfundets beredskab. Hvilke kurser, der skal betales for, er endnu ikke afklaret. Heller ikke om betalingen skal gælde for de kurser i 2012,

som deltagerne allerede har tilmeldt sig ud fra en forventning om, at kursusforløbet er gratis. De obligatoriske kurser for holdledere, indsatsledere og brandteknisk byggesagsbehandling berøres ikke af sparekniven.

s k a d e s e rv i c e i sandhedens øjeblik

w w w. byg n i n g s ko n t ro l . d k DB-82x50.indd 1

DØGNVAGT 7228 2819 13-01-2011 16:15:56

BRANDVÆSEN

fkb

Valgt i kredsene Fire af FKBs fem kredse i Danmark har på deres generalforsamlinger i november valgt/genvalgt nedennævnte repræsentanter til kredsarbejdet. Kreds 4 Sjælland holder generalforsamling i december

Kreds 1 Nordjylland Kredsledelse Kredsformand: Søren Funder Larsen, Thisted Næstformand: Jørgen Hansen, Vesthimmerland Suppleant: Johannes Iversen, Mariagerfjord Bestyrelsestilknyttet: Tommy Rise Fagområdemedlemmer Personale og uddannelse: Johannes Iversen, Mariagerfjord Materiel, logistik og aftaler: Lars Bjørndal, Thisted Operative forhold: Knud Børge Møller, Hjørring Forebyggelse: René Bech, Frederikshavn

Kreds 2 Midtjylland Kredsledelse Kredsformand: Anders Enggaard, Skanderborg Næstformand: Birgitte Buskov, Struer Suppleant: Peter Allentoft, Randers Revisor: Martin Rønn, Lemvig Bestyrelsestilknyttet: Niels Christensen, Ikast

BRANDVÆSEN

Fagområdemedlemmer Personale og uddannelse: Leif Bang, Djursland Materiel, logistik og aftaler: Jesper Hesselberg, Viborg Operative forhold: Steen Eilenberg, Favrskov Forebyggelse: Christian Poulsen, Århus Kredsens fagteam forebyggelse Michael Jacobsen, Herning Lars Bønding, Horsens Morten Corneliusen, Silkeborg

Kreds 3 Syddanmark Kredsledelse Kredsformand: Claus Lund, Middelfart Næstformand: Poul Laursen, Nyborg Suppleant: Bjarne Neermann, Sønderborg Bestyrelsestilknyttet: Søren Ipsen, Kolding Fagområdemedlemmer Personale og uddannelse: Michael Timm, Kerteminde Materiel, logistik og aftaler: Kenny Christensen, Nyborg

Operative forhold: Ole Christiansen, Haderslev Forebyggelse: Erik Skallerup, Vejle

Kreds 5 Hovedstaden Kredsledelse Kredsformand: Kim Lintrup, Frederikssund-Halsnæs Næstformand: Niels Christian Bøgvad, Gentofte Suppleant: Henrik Jørgensen, Egedal Bestyrelsestilknyttet: Niels Mørup, Nordsjælland Fagområdemedlemmer Operative forhold: Klaus Larsen, Nordsjælland, valgt for kredsen Niels Ole Blirup, København, valgt for København/Frederiksberg Uddannelse/kompetenceudvikling: Rasmus Storgård Petersen, Lyngby/Taarbæk (valgt for kredsen) Brian Eriksson, Frederiksberg (valgt for København/Frederiksberg) Aftaler og Logistik: Søren Hornbech, Gladsaxe (valgt for kredsen) Niels Ole Blirup, Københavns (valgt for København/Frederiksberg) Forebyggende: Jan Riis, Brønby (valgt for kredsen) Marcello Francati, København (valgt for København/Frederiksberg) Det regionale kontaktudvalg: Niels Christian Bøgvad, Gentofte, Lars Rosenwanger, Frederiksberg, Kim Lintrup, FrederikssundHalsnæs, og Ulrik Bjelbæk, Allerød

Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum?

Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt speciﬁkke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger.

Answers for infrastructure.

FKB temadag

Ingen havde forestillet sig en enkelt gerningsmand om så meget Indsatsen på Utøya kunne muligvis have været hurtigere, hvis … Af Erik Weinreich

Det evige spørgsmål ved terrorhandlingerne i Oslo og især på Utøya er: Hvorfor gik der så lang tid, inden beredskabet reagerede, når nu der kun var en enkelt terrorist. Svaret er først og fremmest, at det var uhyre vanskeligt at danne sig et realistisk situationsbillede, og alle meldinger lød i starten på, at der var flere terrorister, oplyste Oslos brannsjef Jon Myroldhaug, da han i november fortalte om ledelseserfaringer fra terrorhændelserne. Ud fra de mange opringninger fra unge på Utøya var der en klar opfattelse af, at der var flere gerningsmænd. Ingen forestillede sig, at der kun var en enkelt, og derfor skulle indsatsen også være stor og effektiv.

Hvis man havde vidst noget mere, kunne kaosfasen muligvis have været kortere. Noget helt andet er, at Utøya ligger i et lille politidistrikt med en enkelt mand på vagtcentralen til at overvåge trafikken, og hændelsen i sommer vil helt sikkert give anledning til en diskussion om bemanding af de små vagtcentraler i Norge. Man kan så også diskutere, om indsatsen var hurtig eller langsom i forhold til, at Anders Behring Breivik gik i land på Utøya kl. 17.08, og han blev pågrebet af politiet en time og 19 minutter senere – kl. 18.27. Landsætning øvet forinden Selv om ingen havde drømt

Selv om Jon Myroldhaug ikke selv havde oplevet bombesprængningen, gav han en levende beskrivelse af hændelsen, herunder hvordan hundredvis af vinduer på brandstationen var blevet knust.

BRANDVÆSEN

Læring fra Oslo Beredskabets top mødte talstærkt op, da FKB den 8. november indbød til temadag, hvor brannsjef Jon Myroldhaug fra Oslo fortalte om ledelsesmæssige erfaringer fra sommerens to voldsomme terrorhændelser i Oslo og på Utøya.

om særlige sikkerhedsforanstaltninger på netop Utøya, var de norske myndigheder langt fra uforberedte på hændelser i svært fremkommelige områder. Blot en måned forinden havde politiets specialtropper således øvet landsætning på en ø i nærheden med såvel helikopter som gummibåd. Lokale træner sammen De norske beredskaber gør meget ud af at øve sammen lokalt, så brand, redning, politi og helse kender hinanden, når de kaldes ud til hændelser, og så de også kender naboerne, når de beder om nabohjælp, fortalte Jon Myroldhaug. Efter bombesprængningen i Oslo fungerede samarbejdet mellem de forskellige enheder da også fint. Regeringskvarteret var velkendt hos beredskabet, og efter at flere bygningen var blevet gennemsøgt med bombehunde, besluttede politiets og brandvæsnets indsatsledere, at det var sikkert nok at gå ind i de ramte bygninger.

Trykbølge gennem bygninger Trykbølgen fra bomben havde virket som en tsunami og havde forplantet sig flere hundrede meter væk fra regeringskvarteret. Heldigvis havde en parkeringskælder lige under bomben opfanget meget af trykbølgen, og flere steder gik bølgen gennem bygninger, så vinduer blev knust på begge sider. Overordnet var ødelæggelserne ikke større, end man kunne forvente i en by, og umiddelbart har indsatsen ikke givet anledning til ændringer i beredskabsplanerne for Oslo. Og i tilfælde af endnu større skader kunne Jon Myroldhaug have trukket på hjælp ikke alene fra norske samarbejdspartnere, herunder norske USARredningsstyrker. Han har også telefonnumre på kolleger i de nordiske hovedstæder på sin mobil, så han kan ringe direkte og spørge om hjælp, om det skulle blive nødvendigt, fortalte han.

FKB temadag Efter eksplosionen i regeringskvarteret i Oslo havde brandvæsnet stor glæde af en fjernstyret vandkanon på larvefødder. Den var et effektivt værktøj midt i glasskår og nedfaldne bygningsdele på gaderne, konkluderede brannsjef Jon Myroldhaug. Demofoto: Oslo Brann- og Redningsetat.

Den kollektive redningsledelse blev ikke indkaldt Stor forskel på kompetencer i by og på land. “Bevæbnet gerningsmand” var fotograf med telelinse Af Erik Weinreich

Både de lokale redningscentraler og hovedredningscentralerne i Norge har mulighed for at indkalde en kollektiv, operativ ledelse, der med politimesteren som formand skal have det overordnede ansvar ved større redningsaktioner. Den kollektive ledelse har repræsentanter fra de forskellige redningsetater og har mulighed for at indkalde rådgivere inden for et hvilket som helst fagområde. Imidlertid er det uhyre sjældent, at den kollektive redningsledelse bliver indkaldt, og selv i forbindelse med terrorhændelserne i Oslo og på Utøya skete det ikke, fortalte brannsjef Jon Myroldhaug.

Faktisk kan han i sine næsten 25 år i Oslo Brandvæsen ikke erindre, at den kollektive ledelse i Oslo har været indkaldt en eneste gang til en skarp aktion. Den kollektive redningsledelse mødes dog fast to gange om året for at diskutere beredskabsudfordringer, og som brandchef deltager han i politidistriktets stabskursus med strategiske ”papirøvelser” på et højt fagligt niveau. Det har stor værdi, at den operative ledergruppe øver sammen og kender hinanden, præcis som det fungerer godt, når folk på lavere niveauer kender hinanden, understregede Jon Myroldhaug.

Han påpegede ligeledes, at indsatslederniveauet hos politiet i Oslo er godt trænet. Her er tale om erfarne politifolk. Direkte kommunikation I Oslo fungerede samarbejdet mellem politi, ambulancefolk og redningsfolk meget direkte ved, at lederne rent fysisk stod sammen og koordinerede indsatsen for personredning, eftersøgning med bombehunde og den tekniske efterforskning. Overordnet var der tale om en forholdsvis kort indsats midt i et uoverskueligt scenarie, hvor der kom masser af anmeldelser om alt fra væltede stilladser til en bevæbnet gerningsmand i et

kirketårn, som senere viste sig at være en pressefotograf med en telelinse. Organiseret indsats i Oslo, men … Indsatsen i Oslo foregik hurtigt og organiseret ud fra erfaringer fra mange øvelser både i og uden for regeringskvarteret. Alle nabobrandvæsner blev tilkaldt og fungerede upåklageligt i hver deres tildelte område. Anderledes ved Utøya, hvortil 5-6 brandvæsner satte ind med redningsdykkere. Her manglede koordination, dog uden at det formentlig fik den helt store betydning, idet der alene blev fundet en enkelt omkommet under vandet, ca. 50 meter fra land.

BRANDVÆSEN

FKB temadag Mødet om ledelseserfaringer havde bevågenhed alle dele af det danske beredskab både blandt tilhørere og i panelet, der ud over Oslos brannsjef Jon Myroldhaug bestod af (fra venstre): FKBs formand, Niels Mørup, Københavns beredskabschef, Jakob Andersen, præhospital leder i Region Syddanmark, Torsten Lang-Jensen og chefpolitiinspektør ved Østjyllands Politi, Bent Preben Nielsen.

Frivillige er de virkelige helte Fantastisk indsats fra almindelige borgere. I fjeldlandet må folk klare sig selv. Hvordan kan borgere indtænkes i redningsarbejdet? Af Erik Weinreich

Tilfældige mennesker kan være en vigtig ressource ved redningsaktioner, også selv om de ikke er organiseret i frivillige organisationer. Det viste sig tydeligt ved sommerens terrorhandlinger i Norge, hvor rigtig mange deltog aktivt i redningsarbejdet både i Oslo og ved Utøya. Der var ganske vist tale om et usystematisk redningsarbejde, fortalte brannsjef Jon Myroldhaug fra Oslo på mødet i København, og han tøvede ikke med at kalde alle disse frivillige for de virkelige helte. De gjorde en fantastisk indsats.

BRANDVÆSEN

Efter bombesprængningen i Oslo ydede frivillige førstehjælp til de sårede i regeringskvarteret, og ved Utøya var omkring 100 campinggæster, fastboende og tilfældige tilstedeværende med til at redde de op mod 300 unge, der flygtede fra øen ved at svømme væk. Egentlig var Jon Myroldhaug ikke forundret over den frivillige indsats: - Norge er et fjeldland, hvor folk er vant til at klare sig selv og hjælpe hinanden. I de små distrikter med få brandfolk og få politifolk, er der mange frivillige, der blandt andet organiserer sig med fjeldredning.

- I byerne er det lidt anderledes, men vi er en nation med meget høj fokus på frivillig redningshjælp som Norsk Folkehjelp, Røde Kors, Norske Redningshunde og mange andre. Det ses også af, at frivillige har en repræsentant i den kollektive redningsledelse. Mangler strategi for borger-hjælp Det fik i den efterfølgende debat flere til at efterlyse en strategi for, hvordan ikkeorganiserede frivillige kan indtænkes i indsatsen, så de ved, hvad der forventes af dem:

Beredskabschef Peter Seloy, Albertslund, foreslog således en form for borger-uddannelse, så folk ved, hvem de skal henvende sig til, mens chefpolitiinspektør ved Østjyllands Politi, Bent Preben Nielsen, understregede vigtigheden af, at indsatsen fra almindelige borgere skal hænge sammen med det professionelle beredskabs indsats. Beredskabschef Niels Mørup, Nordsjællands Brandvæsen, ville meget gerne se nærmere på, hvordan en borgerindsats kan forberedes, og her mindede Jon Myroldhaug om, at der også er behov for, at noget foretager en risikovurdering på skadestedet.

Særlig kommission skal endevende terrorhændelserne i Oslo og ved Utøya. Hurtig indsats fra brandvæsnet – mens brannsjefen fulgte med over Sky News

FKB temadag

Alle forhold bliver undersøgt Af Erik Weinreich

Den norske regering har nedsat en særlig 22. juli kommission, der skal foretage en bred, uafhængig evaluering af angrebene på regeringskvarteret og på Utøya. Alle fakta skal på bordet, så man kan lære af dem, og så det ikke kan ske igen. Kommissionen skal specielt se nærmere på samfundets evne til: • at afdække planer om og afværge angreb • at beskytte sig mod og reducere konsekvenserne af angreb • at håndtere situationen under og efter sådanne hændelser, herunder tage sig af sårede og pårørende.

Kommissionen, består af ti eksperter inden for blandt andet terror, politiarbejde, hospitalsvæsen og samfundssikkerhed. Blandt medlemmerne er to ikke-nordmænd, nemlig tidligere politidirektør i København og chef for Politiets Efterretningstjeneste Hanne Bech Hansen og politioverinspektør Stefan Gerkman fra Finland. Kommissionen, der har fået meget frie hænder til sit arbejde, skal aflevere sin rapport til den norske statsminister Jens Stoltenberg senest den 10. august 2012. Kollegastøtte Sideløbende vil de forskellige aktører i indsatsen se på

deres egen rolle ved terrorhændelserne, og på mødet i København redegjorde brannsjef Jon Myroldhaug for brandvæsnets indsats, der trods ferietid hurtigt stillede med forholdsvis store ressourcer. Selv var han på ferie i Spanien og fulgte efter en opringning begivenhederne på Sky News, hvor Norge nærmest blev fremstillet som en naiv nation med et lavt sikkerhedsniveau for centrale bygninger. Jon Myroldhaug kunne efterfølgende konkludere, at brandvæsnet – trods risiko for flere bomber – hurtigt kom i gang med redning af sårede, og i dagene efter

blev der sat kraftigt ind med debriefing, samtaler, møder, breve til alle ansatte samt kollegastøtte til redningsfolkene. Ikke mindst dem, der havde været på Utøya, havde nogle slemme dage. Alt sammen foregik under hele verdens bevågenhed, hvor alt skulle håndteres med omhu helt ned til de enorme mængder af blomster, der blev lagt på fortovene, og som bagefter skulle indsamles på en respektfuld måde og komposteres. Etik i luften? I en sådan situation er evalueringen først for tidlig med for mange følelser og senere for sen, når 50 journalister fra hele verden våger over, om noget kunne have været anderledes, sagde Jon Myroldhaug, der nævnte, at netop denne dag var politiets helikopter ude af drift. Ingen aner, om en helikopter ville have ændret noget, og modsat kunne man spørge, om det er etisk korrekt at sende tv-helikoptere ud og filme Utøya fra luften? Netop pressen var en særlig udfordring. I 2-3 uger kom der løbende henvendelser fra hele verden, og selv om det i første omgang var politiets ansvar at besvare henvendelser, kunne alle aktører udtale sig på egne vegne. LINK

en.no

Når turister og mange andre besøger et land, vil en sådan terrorhændelse give et boom af henvendelser fra hele verden, hvor folk vil vide noget om deres pårørende, sagde chefpolitiinspektør Bent Preben Nielsen fra Østjyllands Politi, der var en af paneldeltagerne.

n likommisjo www.22ju

BRANDVÆSEN

FKB temadag

Nødnettet virkede uden for dækningsområdet Det norske beredskabsnet klarede sin første store udfordring uden væsentlige problemer Af Erik Weinreich

Nødnettet, men alligevel lykkedes det at kommunikere nogenlunde i den sikre forbindelse. En basepolitiets aktionsstyrke kunne station i nærudveksle information om den heden af forestående indsats på Utøya Tyri-fjorden gav lige uden risiko for, at terrorister præcis en tilstrækkelig lyttede med dækning til, at politiets aktionsstyrke til det danske SINE-net, og fra Oslo kunne benytte deres i Oslo levede nettet helt op Tetra-terminaler, selv om til forventningerne. Utøya dækningen ikke var optimal var endnu ikke dækket af Terrorhændelsen i Norge blev den første, store prøve for de norske Nødnett, der svarer

og gav en ringere samtalekvalitet end under indsatsen i Oslo. Aktørerne har efterfølgende meldt tilbage, at Nødnettet trods alt havde større kapacitet, bedre dækning, bedre samtalekvalitet og især bedre muligheder for tværgående kommunikation end det gamle, analoge radionet. Norsk politi peger desuden på, at en af de helt store fordele var, at Nødnettet er krypteret og ikke kan aflyttes.

Det sikrede, at politiets aktionsstyrke kunne udveksle information om den forestående indsats på Utøya uden risiko for, at terrorister lyttede med. Politiet glædede sig også over, at der kunne videregives information om ofrene, uden at pressen samtidig fik informationerne. Under terrorhændelsen blev der gennemført ca. 15.000 samtaler mellem ca. 900 brand-, redningsog politifolk.

AVK Danmark A/S Bizonvej 1, Skovby • 8464 Galten Tlf.: 87 54 21 00 • Fax: 87 54 21 20 www.avkventiler.dk • sales@avk.dk

2011_12_jul.indd 1

BRANDVÆSEN

25-11-2011 10:20:30

Værdig modtager søges ... til redningsberedskabsprisen Af Erik Weinreich

Hvem skal have Den Danske Redningsberedskabspris til næste år? Spørgsmålet kommer fra prisens sekretariat, der beder om forslag senest den 16. april 2012. Prisen tildeles en eller flere personer inden for det danske redningsberedskab uanset deres arbejdsmæssige tilhørsforhold. Det kan være frivillige, fuldtids- og deltidsansatte samt frivillige i de sønderjyske brandværnsforbund. Begrundelsen for indstillingen skal referere til en skarp indsats i 2011, og prisen tildeles derfor ikke for et længerevarende dagligt arbejde/tilhørsforhold. Sammen med æren følger en kontant honoreLINK ring på 50.000 kroner.

s.dk dskabspri re e b s g in n www.red

Puder i stedet for springtæpper

Færre dødsbrande næste år Store forventninger til lille ændring. Nu skal alle cigaretter være selvslukkende Af Erik Weinreich

Hvert år omkommer omkring 80 danskere i forbindelse med brand, og mindst halvdelen af disse brande kan på en eller anden måde relateres til rygning. Derfor er der store forventninger til selvslukkende cigaretter, der fra den 17. november er blevet et krav i hele EU. Kravet gælder både for produktion, import og salg. I Danmark forventes antallet af dødsbrande at falde med 5-10, og på EU-plan vil man kunne undgå adskillige af de mindst 1.000 dødsbrande, der årligt skyldes tobaksrygning. Også antallet af andre brande forventes at falde.

Dødsfaldene skyldes typisk, at folk falder i søvn med en tændt cigaret. Den selvslukkende effekt opnås ved, at cigaretpapiret har to smalle bånd, som giver mindre luftgennemstrømning. Hvis der ikke bliver suget på cigaretten, så vil den under almindelige indendørs forhold normalt slukke, når den er brændt til et af båndene.

valget for Brand og Redning Springpuder har afløst de under BAR Transport. gamle springtæpper i en Formålet med den revideny branchevejledning om rede vejledning sikkerhed ved brandog redFormålet med den er at sikre, at ningsopgaver, reviderede vejled- brugen af stiger ved brandog idet springtæpning er at sikre, at redningsopper gav mange gaver foregår arbejdsskader for brugen af stiger redningsmandved brandog red- forsvarligt og henhold til skabet. ningsopgaver forearbejdsmiljøDen nye vejgår forsvarligt lovens bestemledning gælder melser, og det derfor sikkerhed gælder både under øvelser ved brug af stiger, redningsog ved indsats. lifte og springpuder. Den er udarbejdet af Brancheud-

BRANDVÆSEN

Kæmpe succes for kampagne for røgalarmer

Trapperumskampagnen i Fredericia overgik alle forventninger. Overraskelse, at kun hver 4. havde en brugbar røgalarm. Stor interesse for at tale brandsikkerhed Af Anders Flindt Rasmussen og Ulrik Strehle, beredskabsinspektører i Fredericia

Kampagnen vil være en succes, hvis mindst 25 % af de beboere, der ikke har en røgalarm, siger ja tak til at få en! Kampagnen var et pilotprojekt for Fredericia Brandvæsen i bebyggelsen Sønderparken med i alt 745 lejligheder, hvor målet var at få opsat så mange røgalarmer som muligt. Statistisk har kun halvdelen af sådanne lejligheder en funktionsdygtig røgalarm, og kommunen har som mål, at alle borgere skal have en funktionsdygtig røgalarm i deres hjem. Derfor søsatte vi en anderledes, offensiv kampagne, hvor succeskriteriet lød på uddeling og eventuelt hjælp til opsætning af mindst 95 alarmer. Resultatet blev langt over forventning. Ikke færre end 268 familier takkede ja og fik en røgalarm, en folder

På opslag i hver opgang kunne beboerne tilmelde sig vores besøg. Foto: Lars Ketelsen.

BRANDVÆSEN

FOREB YGGE SES S

TAFET

Brug bare ideen Fredericia Brandvæsen forventer først i 2012 at lægge en komplet drejebog med kommissorium, folder, tilmeldingsplakat samt evaluering af kampagnen ud på sin hjemmeside.

samt en kort snak om brandsikkerhed! nøje Udvalgt målgruppe Vi gik målrettet efter at få kontakt til de borgere, som vi normalt ikke når ud til med en almindelig oplysningskampagne, og som netop

i forhold til brand i eget hjem hører til risikogruppen. Også her fik vi succes, idet rigtig mange ældre og helt unge tog imod tilbuddet om en røgalarm. Omkring hver femte røgalarm gik til ressourcesvage enlige og andre, der erfaringsmæssigt ikke ved så meget om almen brandsikkerhed.

Polygon & Munters Fugtteknik samles under fælles navn og har fået nyt logo Virksomhederne er de samme, og har stadig 50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtteknik

24 timers døgnvagt

70 11 00 44 Skadebegrænsning

Brand

Vand Vi gik målrettet efter at få kontakt til de borgere, som vi normalt ikke når ud til med en almindelig oplysningskampagne, og som netop i forhold til brand i eget hjem hører til risikogruppen

Miljø

Indeklima Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 Allerød Tlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk Email: info@polygon.dk

BRANDVÆSEN

Anders Flindt Rasmussen kom med både røgalarm og gode råd til Ellen Pedersen og beroligede hende omkring ejendommens generelle brandsikkerhed. Foto: Lars Ketelsen.

Så mange har røgalarmer 71 % af alle hjem har en røgalarm. 59 % af dem, der bor i lejeboliger, har en røgalarm. 57 % af lavindkomst-familier har en røgalarm. 10 % af alle røgalarmer virker ikke (oftest fordi batteriet ikke er skiftet).

BRANDVÆSEN

Forberedelse vigtigt Resultatet skyldes ikke mindst en grundig forberedelse, så næppe nogen beboer var i tvivl om, at vi ville komme og hvorfor. Helt tilbage i februar begyndte den første planlægning af, hvad vi kaldte Trapperumskampagne 2011. Vi ville besøge samtlige 87 trappeopgange i bebyggelsen, og med på sidelinjen havde vi boligselskabet og Frivilligcenter Fredericia. Tidspunktet for kampagnen var nøje udvalgt i forhold til Sønderparkens sensommerfest den 3. september. I ugerne forinden varmede vi op med omtale i beboerbladet og den lokale avis, samt uddeling af foldere, og til selve festen mødte vi – lige som tidligere år – med køretøjer. I år blot med den tilføjelse, at vi snakkede brandforebyg-

Det var en stor tilfredsstillelse at stå uden for en boligblok i Sønderparken og høre røgalarmer blive afprøvet på flere etager og vide, at der nu blev snakket brandsikkerhed i mange familier. Hele boligkomplekset er bygget 1974-1980. Foto: Lars Ketelsen.

gelse med de voksne, mens børnene så på røde biler og blå blink. Under presenningen i vores lastbil viste vi filmen ”112”. Desuden medbragte vi vores

redningslift, som naturligvis vakte berettiget opsigt hos de unge, og endelig havde vi opstillet vores ”dukkehus”, hvor vi med røgpulver kunne vise røgens fordeling ved

brand og herved vigtigheden af en korrekt placeret røgalarm. Spørgeskema Da kampagnen formentlig er

BRANDVÆSEN

Mange ældre beboere var rigtig glade for vores besøg, og hvis de ikke selv magtede at sætte en røgalarm op, noterede vi, at de frivillige skulle komme forbi og klare den opgave. Foto: Lars Ketelsen.

den første af sin art, var vi noget usikre på, hvordan et tilbud om et ”brandsyn” i eget hjem ville bliver modtaget, så for at veje stemningen benyttede vi sommerfesten til at få 100 familier til at udfylde et spørgeskema. Resultatet var meget entydigt. Størstedelen af de adspurgte havde hørt om kampagnen, og alle syntes, at ideen var god. De fleste af dem, der var uden røgalarm, ville da også tage imod tilbuddet, mens kun få af de beboere, der i forvejen havde en røgalarm, ønskede besøg for at få en forebyggende snak. Den største overraskelse var, at kun 24 % af de adspurgte havde en funktionsdygtig røgalarm, når landsgennemsnittet ligger omkring 50 % i almennyttige boligbyggeri. Velvidende at røgalarmen ville være trækplasteret,

BRANDVÆSEN

kunne vi nu forvente en stor tilmelding. Samtidig vidste vi, at behovet for røgalarmer var stort, og at kampagnen havde sin berettigelse. Flot modtagelse Endelig den 12. september blev den egentlige kampagne søsat. Over seks uger brugte to brandmænd to gange om ugen to timer på at stemme dørklokker. Forinden havde beboerne i hver opgang

kunnet afmærke på et opslag, om de var interesseret i besøg, og det ville flere end hver tredje. Det var meget forskelligt, hvor lang tid de enkelte besøg tog, da nogle stillede mange spørgsmål, og andre næsten ingen. Generelt var det en utrolig positiv oplevelse at besøge folk på denne her måde. Vi føler, at vi og vores røgalarmer er blevet godt modtaget,

Næste gang de frivillige Pilotprojektet Trapperumskampagne 2011 er opbygget, så det på sigt kan udføres af de frivillige brandmænd ved Fredericia Brandvæsen. Forhåbentlig kan projektet også benyttes af andre kommuner – ikke mindst set i forhold til Beredskabsstyrelsens opfordring til at involvere frivillige i det brandforebyggende arbejde.

og at der har været en ægte interesse for brandsikkerhed i lejlighederne. Økonomi For brandvæsnet var det en forudsætning, at kampagnen skulle være udgiftsneutral, og at den skulle kunne afvikles inden for 200 mandtimer. Røgalarmer og foldere skulle betales af boligforeningen, men den uventede succes betød, at brandvæsnet måtte skyde 60 røgalarmer, som vi havde til overs fra en tidligere kampagne, ind i puljen. Tidsforbruget holder nogenlunde med halvdelen af tiden brugt til forberedelse og halvdelen til den direkte kontakt med familierne. Nu skal vi ”bare” finde ressourcerne til en lignende kampagne i det næste boligområde, som er væsentlig større end området for vores pilotprojekt.

- Vi ramte målgruppen Vi blev klogere på, hvad folk ikke ved om røgalarmer Af Anders Flindt Rasmussen og Ulrik Strehle beredskabsinspektører i Fredericia

Mange beboere i Sønderparken er helt sikkert blevet klogere omkring brandforebyggelse, og hos Fredericia Brandvæsen er vi blevet meget klogere omkring, hvad folk ved og ikke ved. Således overraskede det os meget, at flere af de voksne – især af ikke-dansk oprindelse – ikke anede, hvad en røgalarm var, og hvad den skulle bruges til. Vi gætter på, at det ofte har været børnene, der havde tilmeldt familien for et besøg, idet børnene var eneste dansktalende i familien.

Vi havde på forhånd forventet, at beboere fra andre kulturer måske ville finde det grænseoverskridende, at fremmede mennesker skulle ind i deres lejlighed, så vi blev glade for den positive modtagelse. Mystikken fjernet Den bekymring, vi oftest hørte, var faren ved brand hos naboen eller underboen - altså hvordan man skulle forholde sig, hvis trappen blev røgfyldt og flugtvejen spærret. Den bekymring blev besvaret mange gange og

skal nu indskrives i udleveringsfolderen. Generelt var rigtig mange glade for, at emnet brand blev afmystificeret, og at de nu har fået at vide, hvad de selv kunne gøre – fx at skifte batteri den 1. december på røgmelderens dag. Flere gange oplevede vi for øvrigt, at folk troede, at røgalarmen i tilfælde af brand ville sende en alarm direkte til brandvæsenet! Flere beboere gav udtryk for, at de ikke selv magtede at installere en røgalarm. Mange af disse var i forvejen

i risikogruppen, da de enten røg, havde et fysisk handicap eller lignende. Vi havde derfor en rigtig fin lejlighed til at komme i direkte kontakt med en interessant målgruppe. Konklusionen må være, at kampagnen har været en stor succes. Sønderparken er nu over landsgennemsnittet i forhold til røgalarmer, og vi har nået ind til mange familier og snakket brandsikkerhed med såvel børn som voksne.

FOREB YGGE SES

STAFET

Sensommerfesten var den perfekte lejlighed til at ”vise flaget” og fortælle om kampagnen. Foto: Lars Ketelsen.

Stafet for forebyggelse I samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggelsesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet “sådan gør vi” Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggelsesområdet.

BRANDVÆSEN

En flok glad e ambassad ør er for et go samarbejde dt mellem bran dvæsen og er e i lokalom bebo råder. Fo to: w w w.b randkade t.dk .

Personlige relationer giver fælles succes Københavnske brandkadetter har hver sin mentor. Alle brandmænd uddannes som mentorer. 2,3 mio. kr. fra Sikker By til 68 brandkadetter Af Erik Weinreich

taget alvorligt blandt voksne brandmænd, når man blot er 14-15 år, og de samme følelser genfindes hos såvel de unges forældre som de brandmænd, der som mentorer har ansvaret for de unge. Og endnu bedre: Brandkadetterne er med til Brandat øge forståelsen for brandkadetterne er med væsnets indsats, så brandtil at øge bilerne ikke bliver mødt med forståelsen for brandbrosten, når de kører ind væsnets i visse kvarterer. Her fungerer indsats, så brandbrandkadetterne som brobyggere til en bedre forståelse bilerne ikke bliver mødt med brosten, når de kører ind også de 14 næste, der er i visse kvarterer. Her fungerer under uddannelse. brandkadetterne som brobygDe kan ikke skjule glæden gere til en bedre forståelse. og stoltheden over arbejdet, Dermed tegner det købenuddannelsen, uniformen havnske Projekt Brandkadet og ikke mindst det at blive Det er sejt at være brandmand. Sådan rigtig brandmand. Det synes i hvert fald de første 12 brandkadetter, der i oktober blev færdiguddannet hos Københavns Brandvæsen, og det synes

BRANDVÆSEN

til at blive lige præcis den succes, som der er brug for til at give en positiv profil. Selvtillid Ungdomsbrandkorps er i sig selv ikke noget nyt. 12-15 andre kommuner har et, og flere er angiveligt på vej, efter at politikerne tydeligt har meldt ud, at korpsene bør have en mere central placering. De har netop den blanding af disciplin, barskhed og relevans, som en del unge har brug for – og lyst til. Samtidig giver uddannelsen som brandkadet eller ungdomsbrandmand en uvurderlig selvtillid. Alligevel er det københavnske projekt lidt anderledes, fortæller distriktschef Ole Gammelby fra Københavns Brandvæsen, nemlig ambassadør-rollen for brandvæsnet:

- Det vigtigste ved hele projektet er samarbejdet mellem mentorer og brandkadetter, hvor de skaber relationer mellem brandstationer og lokalområder. Vi samarbejder med og har lånt en del fra beredskaberne i Greve og Roskilde, som har noget af det samme. - Hele projektet er forankret under det københavnske Sikker By, og foreløbig har vi fået en 2-årig bevilling på i alt 2,3 mio. kr. til at uddanne 68 brandkadetter. Mentorer Både brandmænd og det administrative personale hos Københavns Brandvæsen får en dags mentor-undervisning, hvor de lærer, hvordan man snakker med hinanden og reagerer i forskellige situationer. Dertil kommer et antal super-mentorer,

nd”, og disciDet er sejt ”at gå til brandma torerne har men og , ikke r mme skræ n pline tternes kade e fang at heller ikke svært ved hed. som ærk opm Foto: www.brandkadet.dk.

der får tre dages undervisning. Undervisningen foregår som regel på vagtdage som en AMU-uddannelse. Når hver brandkadet derefter tilknyttes en bestemt brandmand, vil denne i hele forløbet være kadettens personlige mentor. Det skaber nogle tætte relationer mellem brandmænd og brandkadetter – og også kadetternes familier, der støtter projektet ved at møde op på stationen med hjemmelavet mad og ikke mindst ved at give de unge lov til ”overarbejde”. Ikke få gange har kadetterne fået den skemalagte vagt på to timer om ugen forlænget til et halvt eller helt døgn, hvor de følger deres mentor på en hel vagt, hvor de også kører med på udrykning. Disciplin Inden de når så langt, kommer kadetterne igennem en 36 timers undervisning i brandslukning, førstehjælp, forebyggelse, sikkerhed og samarbejde. De lærer alt fra at pakke brandslanger til at følge en ordre og kende vigtigheden af, at man kan stole på hinanden. Disciplinen har ikke været noget problem. De unge kan sagtens se brandmændene i øjnene og følge en ordre.

De ved, at de ryger ud, hvis de træder ved siden af, og i kulissen venter andre, der gerne vil have samme oplevelse. Der er rift om at blive brandkadet, og stoltheden lyser ud af dem, fortæller Ole Gammelby. Hentes på skolen Skoler og ungdomsklubber har hjulpet med at finde unge fra 7.-8. klasse, som måske ikke har nogen fritidsinteresser, og som kunne trænge til mere selvtillid. Nogle bliver hentet af brandvæsnet direkte fra skole, og alene dét er sejt over for kammeraterne. Ud over undervisningen bliver der lejlighed til mange slags oplevelser som at se poliitstationen, et hospital og indsatser fra både pionerer, dykkere og røgdykkere, og kadetterne selv viser sig gerne i deres uniformer ved både kulturnat og juleoptog. Stolte forældre Ikke færre end 200 mennesker mødte op til afslutning og udlevering af diplomer til det første hold brandkadetter. Forældrene var stolte, og Københavns Brandvæsen kunne samtidig notere sig en mærkbar nedgang i antallet af stenkast og andre chikanerier mod brandbilerne.

Som udlærte brandkadetter kunne de unge se frem til en halvt års fritidsjob hos brandvæsnet til 49 kr. i timen, og senere vil brandvæsnet hjælpe dem videre med et

andet fritidsjob – hvis ellers kadetter og mentorer kan slippe hinanden. I hvert fald kan kadetterne fortsætte med en eller anden tilknytning til korpset, til de fylder 18.

Det vigtigste ved hele projektet er samarbejdet mellem mentorer og brandkadetter, hvor de skaber relationer mellem brandstationer og lokalområder

BRANDVÆSEN

Brandkadet terne begy nd er med tr e ders prak tis månek underv isni ng i al t fra fø hjælp til slan rs te geudlægning. De både kan vil tage fat. og Fo to: w w w.b randkade t.dk .

Med ud at køre – måske ud af sprøjten Slap dog af. Succesoplevelse for brandkadet Af Erik Weinreich

Brandkadetterne i København kommer ofte med på udrykning, hvis holdlederen ud fra meldingen skønner, at de kan få en lærerig oplevelse uden for meget dramatik. Men kadetterne ved også, at de kan risikere at måtte blive siddende i sprøjten, hvis situationen er for alvorlig, og de vil ikke have nogen at snakke med, for der må højst være én kadet i hvert køretøj.

BRANDVÆSEN

Alligevel giver det nogle gode oplevelser, og en af de helt store succes-oplevelser kom, da en sprøjte under en indsats i Mjølnerparken blev mødt af tilråb som: Hvorfor slukker I branden, den tænder jo bare igen når I er kørt. En ung brandkadet bad de lokale slappe lidt af, og da det gik op for dem, at han var muslim og talte arabisk, ændredes tonen mærkbart,

og de spurgte interesseret ind til, hvad det vil sige at være brandkadet, for det var da sejt at være venner med brandmændene. Egen sprøjte En anden succes er, at brandkadetterne nu har fået deres helt egen sprøjte, M17, der er ombygget og tilpasset, hvad brandkadetterne må bære uden at komme i konflilkt med arebejdsmiljøloven. Det er meningen, at sprøjten vil kunne komme med i udrykning, hvor kadetterne kan komme med ud og

være med til fx at udlægge slanger i forhold til helt faste regler.

Beredskabscenter Frederikshavn søger en vagtcentralmedarbejder Beredskabscenter Frederikshavn søger en dygtig og selvstændigt arbejdende medarbejder til vores vagtcentral, med tiltrædelse den 1. marts 2012, eller efter nærmere aftale. Søger du spændende og selvstændige udfordringer på jobbet, i et team af gode kollegaer, på en god arbejdsplads - og mener du, at du kan matche det vi søger, så er du den rette, send en ansøgning allerede i dag! Har du lyst til udfordringer og muligheder for personlig udvikling, så er Beredskabscenter Frederikshavn en god mulighed. Vi har en hovedstation i hjertet af Frederikshavn, hvor beredskabsafdelingen, et uddannelsescenter og et servicecenter er placeret, samt 4 lokalstationer geografisk fordelt, som til sammen dækker redningsberedskabet for Frederikshavn kommune Som vagtcentralmedarbejder, skal du primært virke med beredskabsplanlægning (Plan for Fortsat Drift i Frederikshavn Kommune) for redningsberedskabet og for hele Frederikshavn kommune i et samarbejde med de sektoransvarlige i kommunens fag centre. Du vil blive frontfigur i opbygningen af et nyt beredskabsplanssystem C3, samt formulering og udmøntning af politikker og programmer for beredskabsplanen i Frederikshavn kommune. De primære arbejdsopgaver er: • Beredskabsplanlægning for redningsberedskabet • Koordinering af kommunens samlede beredskabsplan • Statistik og analyse, herunder kvalitet- og controllerfunktion • Stabsfunktioner for hele organisationen Det vil være en fordel, at du har en videregående uddannelse eller har beskæftiget dig med funktioner, som er relevante i forhold til nævnte arbejdsområder. Evt. erfaring fra tidligere ansættelse ved et beredskab vil være en fordel, men er ikke en forudsætning eller et krav. Vi forventer du er dus med IT- værktøjer, ligesom du er god til at formulere dig. Vi forventer du har analytiske evner og kan se muligheder frem for begrænsninger. At du er systematisk, og kan arbejde selvstændigt, at du har overblik og er i stand til at prioritere og tage selvstændige initiativer. I din tilgang er du serviceminded, positiv, og gerne lidt uformel. Du har nemt ved at kommunikere og samarbejde med alle og har humoristisk sans. Det er ingen krav at du har en beredskabsmæssig baggrund eller beredskabsmæssig uddannelse, men du skal være villig til at supplere med den for funktionen relevante viden og uddannelse. Aflønning sker efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer, "Ny løn". Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Beredskabschef Tommy Rise på tlf. 9845 6115. Ansøgning bilagt relevant dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse mærkes "Jobansøgning Planlægger" og sendes så vi har modtaget ansøgningen senest den 06-01-2012 kl. 15.00, vores adresse er: Beredskabscenter Frederikshavn • H.C. Ørstedsvej 35 • 9900 Frederikshavn

sine

Kontrolrum giver politiet nye muligheder Terma har leveret et mini-kontrolrum til hver politikreds. Dispatching af talegrupper er den vigtigste funktion Af Erik Weinreich

Politiet har taget de nye kontrolrum fra Terma i brug – et i hver af de 12 politikredse – og de fungerer, som de skal. Deres vigtigste funktion er at holde styr på politiets 7.000 SINE-terminaler, formidle samtaler og dispatche talegrupper, dvs. lægge talegrupper sammen. Det er ikke de kontrolrum, som Terma i første omgang skulle have leveret, men en forenklet udgave, der er designet specielt til politiets behov, og som ikke nødvendigvis passer til behovet hos andre dele af beredskabet. Grundlæggende er kontrolrummet meget brugervenligt i hver fald for de vigtigste funktioner, fortæller politiassistent Anders Nørgaard

i Næstved, der deler sin arbejdstid mellem at køre som indsatsleder politi og at sidde på vagtcentralen i Næstved for Sydsjællands og LollandFalsters Politi. I forhold til brand og redning er de 200 skadestedssæt langt den vigtigste funktion. Det er vagtcentralen, der tildeler skadestedssæt, og det er i dem, stort set alle samtaler foregår, enten i den tværgående VPN for indsatsledere eller i politiets eller brandvæsnets egen VPN, som de andre ikke kan lytte med på. Det er derfor også her, udfordringen ligger, hvis brugerne mangler rutine, når det virkelig gælder, og Anders Nørgaard har da oplevet, at en politi-ekskorte

DMO er en nødløsning Politiet benytter som standard ikke SINE-terminalerne DMO. I så fald vil vagtcentralen ikke længere kunne følge med i, hvad der foregår. Men der er undtagelser som fx ved Møns Klint, hvor dækningen svigter for både SINE-nettet og almindelige mobiltelefoner. Her kan det blive nødvendigt med DMO, også for politiet. Der findes udstyr til at koble en DMO-samtale sammen med TMO og dermed videre til SINEnettet, men det udstyr råder politiet ikke over.

BRANDVÆSEN

måtte hjælpe ambulancereddere med indstillingen. Overblikket Det er i sådanne situationer, det nye kontrolrum kan træde til og flytte (tvangsstyre) terminaler, så deltagere i samme indsats kommer i samme talegruppe. Normalt vil vagtcentralen sende en kort tekst til deltagerne om at benytte et bestemt skadestedssæt, men med et par klik kan Anders Nørgaard og hans kolleger gøre det centralt, vel at mærke kun for politiets terminaler. Politiet har ingen adgang til terminaler fra andre dele af beredskabet. Noget helt andet er, at politiet har en del ekstra terminaler, som i særlige tilfælde kan udlånes til andre aktører så som snerydningspersonel eller digelaug, der så vil kunne tale med i den tværgående VPN. Hver politikreds råder fast over ti af de 200 skadestedssæt, og fra vagtcentralen kan Anders Nørgaard se, hvilke

Vagtcentralen i Næstved har syv arbejdspladser med ens overblik over den politimæssige aktivitet på Sydsjælland, Lolland og Falster.

Samtaler gemmes Kontrolrummet gemmer en log over alle samtaler, og inden for 24 timer kan vagtcentralen hente lydoptagelser frem over samtalerne. Disse arkiveres i yderligere tre måneder, inden de slettes. Nødopkald går ligeledes ind til vagtcentralen, hvorfra

stjålne terminaler også kan deaktiveres. Ingen positioner Flådestyring er ikke en del af det nye kontrolrum. Bilernes positioner fremgår af terminalernes indbyggede GPS, men positionerne sendes ikke over SINE-nettet. Og det ville være helt uoverskueligt, hvis alle politi-terminalers placering poppede op på et kort, hvor man ikke kunne se, om de var i brug eller blot stod til opladning. Men det ville være praktisk med positioner direkte på

kort ved klik på den enkelte terminals nummer. Dette er ikke en del af kontrolrummet. Og det ville være rigtig godt med en nøjagtig position, hvis en politimand aktiverer sit nødkald, og denne tjeneste kommer formentlig i løbet af nogle få måneder. Ellers er vagtcentralen henvist til at ringe til Politigården i København, der har udstyr til at se positioner. Altid dækning I forhold til de gamle politiradioer er politiassistent Anders Nørgaard lykkelig

for SINE og for det nye kontrolrum: - Det er en kæmpe fordel altid at kunne nå folk. I dag kan radioen stort set altid række ud til alle, mens de gamle radioer havde en meget dårlig dækning. - Ligeledes er det en stor fordel at kunne tale sammen tværfagligt, dvs. indsatsleder politi, indsatsleder brand og KOOL. Før i tiden skulle alle oplysninger omkring vagtcentralerne hos brandvæsen og politi. Det tog tid og kunne give anledning til misforståelser, og skadestedsradioerne brugte vi sjældent.

BRANDVÆSEN

sine

terminaler, der til enhver tid lytter med på den tværgående VPN. Det giver et godt overblik over deltagerne i en indsats, idet selve nummeret viser terminalens politikreds, og om det er en person- eller vognradio.

sine

- Med den direkte og aflytningssikrede forbindelse kan vi eksempelvis hurtigt fortælle brandvæsnet, om det er sikkert at køre frem til en adresse, hvor der kunne opstå uro. Ønsker til fremtiden SINE er endnu ny, og mulighederne for udbygning er mange, fx mulighed for at sende data, fotos eller video. Blot er SINE-nettet ikke bredt nok til en sådan ”tung” trafik. - Men det kunne være dejligt. I nogle biler har vi kamera, som kunne bruges både ved ulykker og andet politi-arbejde. Vi kunne få et billede fra fotoregistret ud til en bil, lige som forespørgsler på nummerplader kunne foregå over SINE-nettet direkte til det elektroniske register. - Et sidste ønske kunne være en samling af vagtcentraler for politi, brand og

Anders Nørgaard er begejstret for SINE, der giver en langt bedre dækning end politiets gamle radiosystem.

ambulancer i samme bygning. Det kunne give en synergieffekt og lette samarbejdet ved især store hændelser, hvis man her kunne åbne

dørene mellem de forskellige beredskaber. Foreløbig er der i tilknytning til vagtcentralen indrettet en fast KSN

(kommandostation), der bemandes tværfagligt omkring 20 gange om året enten som øvelse eller ved særlige, pludselige hændelser.





  

BRANDVÆSEN

Nu kommer fleksibiliteten i SINE. Ring fx fra din SINE-terminal til en mobiltelefon eller omvendt Af Erik Weinreich

SINE-systemet er ikke mere firkantet, end brugerne vil gøre det til – og betale for. Det gælder bare om at definere sit behov, så kan mange døre åbnes. Det kan være døren mellem terminaler i TMO og DMO, og det kan være døren fra SINEnettet til et andet Tetra-net, til et analogt radiosystem eller til hele det almindelige telefonnet.

Uden for dækning af SINEnettet kan terminalerne stilles om til DMO og fungere som walkie-talkie, og hvis blot en enkelt, fx en vognterminal, også har forbindelse til nettet, kan den fungere som gateway og agere forbindelse for alle de andre – hvis det vel at mærke er en af de ”rigtige” vognterminaler, for ikke alle typer er bygget til denne opgave.

GPS positioner De fleste SINE-terminaler har en indbygget GPS, der som alle andre virker i forhold til satellitter. GPS’en virker derfor uanset, om der er forbindelse til SINE-nettet eller ej, hvorfor terminalens position let vil kunne videresendes til andre terminaler i samme talegruppe.

Fra et mobilt kontrolrum vil man derfor kunne følge de enkelte terminaler i en tunnel eller en P-kælder uden SINEdækning, og hvor holdet har skiftet til DMO. Det kunne have betydning for sikkerheden for røgdykkere.

sine

Apps åbner døre for SINE

Der er tilsvarende mulighed for, at beredskaberne kan koble deres SINEterminaler til deres lokale PABX (telefoncentral) og dermed skabe forbindelse til GSM-nettet. Det har Region Hovedstaden gjort og endda med den tilføjelse, at man med et bestemt præ-fix (forudindstillet tastetryk) efterfulgt af terminalens ISSI nummer kan ringe direkte til en SINE-terminal fra en GSM telefon eller fastnetstelefon.

Apps I forhold til iPhone-markedet er appplikationer – eller apps – til SINE-terminaler på begynderstadiet, men de er på vej og vil vil snart lette hverdagen for brugerne. Eneste krav er, at SINEsekretariatet skal godkende dem som en sikkerhed for, at de ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko eller belaster nettet urimeligt. Med certificerede apps kan man bl.a. modtage alarmer som SDS-beskeder på terminalen, mens SDS-beskeder fra terminaler kan arkiveres med en app på vagtcentralen.

BRANDVÆSEN

sine

Falck kan patche egne talegrupper … men vil helst overlade sammensætning af talegrupper til politiet Af Erik Weinreich

Hver af Falcks fem vagtcentraler – en for hver region – har for længst fået sit eget IHM kontrolrum. Her betjenes de beredskaber, der helt eller delvis har kontrakt med Falck omkring brandslukning eller vagtcentral. Forbindelsen til SINE-nettet foregår gennem en såkaldt ICCS, der både formidler tale og data, primært i form af tekstbeskeder (SDS) og statusbeskeder.

I kontrolrummene modtages derfor både almindelige SINE-meldinger, GPSpositioner og køretøjernes status, så hver vagtcentral altid har fuldt overblik over regionens køretøjer og opgaver. Der er også mulighed for at se Falck-køretøjer fra andre regioner, men ikke deres opgaver, fortæller Søren Smedegaard, der er afdelingsleder for Falck IT/teleteknik.

Skadestedssæt klarer det meste Vagtcentralerne kan patche både manuelt og automatisk, men denne funktion benyttes først og fremmest i forbindelse med indsættelse af reservekøretøjer, når de faste køretøjer skal til service. Alle reservekøretøjer er fuldt udstyret med SINE-terminaler i Falcks egen VPN, og ved indsættelse patches dets talegruppe til det pågældende beredskab.

Under indsats vil Falck helst undgå at patche. I stedet bør politiet tildele skadestedssæt, der netop et lavet til brug ved langt de fleste hændelser, og i den forbindelse er Falcks vagtcentraler blot en servicefunktion, som kan etablere medhør på skadesstedskommunikationen, understreger Søren Smedegaard. - I praksis er det kun få af de beredskaber, der samarbejder med Falck, der giver anledning til jævnlige skift i talegrupper. - Herudover er der enkelte beredskaber, hvor vi foretager et automatisk patch i hver enkelt indsats, men kun i forhold til vognkommunikation. Det gør vi fx ved beredskaber med flere indsatslederområder, fortæller han.

Fire byer venter på tre ICCS’er Jysk samarbejde om fælles kontrolrum til at betjene fire vagtcentraler Af Erik Weinreich

Fredericia, Vejle, Aarhus og Aalborg har for længst besluttet sig for et fælles kontrolrum, der skal betjene de fire beredskabets vagtcentraler, men det kniber med de tre ICCS’er, som SINE-sekretariatet har lovet, og som bl.a. skal koble vagtcentralerne til SINE-nettet og gøre det muligt at dispatche (sammenlægge) talegrupper. ICCS’erne er vitale dele, der skal placeres i sikrede rum, og for yderligere at skærpe

BRANDVÆSEN

sikkerheden er det planen at placere ICCS’erne forskellige steder, og netop det skulle være årsagen, at SINE-sekretariatet tøver med at udlevere dem. Sekretariatet er nemlig ikke helt sikker på, hvordan de kan forbindes over længere afstande. SINE er halvvejs - Hele grundtanken med SINE var, at vi skulle kunne tale på tværs mellem beredskaberne, så vi kunne få et billede af

hele skadesituationen både lokalt og nationalt. I det daglige fungerer SINE fint, men vi mangler stadig det store, centrale overblik, lyder det fra beredskabschef Jørgen Pedersen, Aalborg. Han mener, at kommunerne har overholdt deres forpligtelse til at indføre SINE, mens Staten har svigtet omkring hele kontrolrumsdelen. Det er således halvandet år siden, at SINE-sekretariatet tilbød ICCS’er som midlertidige

løsninger, indtil de ”autoriserede” kontrolrum er klar. Der skulle blot være et befolkningsgrundlag på 150.000 mennesker i kommunen eller i et samarbejde mellem kommuner for at få udleveret en ICCS. Med tilsammen ca. 670.000 indbyggere i Aalborg, Aarhus, Vejle og Fredericia skulle de fire byer derfor være berettigede til tre eller fire ICCS’er, og dem venter de fortsat på.

2 store alarmcentraler dækker hele landet Nyt: Mulighed for hjælpetekst med oplysninger om særlige industri-objekter Af Erik Weinreich

To spritnye, toptunede 112-alarmcentraler dækker nu hele landet – uden for Storkøbenhavn. Rigspolitiet har lukket de fem andre alarmcentraler, så alle alarmopkald siden den 29. november alene er sendt til alarmcentralene i Århus eller Slagelse, og samlet skulle det give en bedre service, mener Steen Herlev Larsen fra 112-sekretariatet. Hele den tekniske platform er udskiftet, så alarmcentralerne i dag serviceres af fire

servere, hvor blot en enkelt har kapacitet til at klare samtlige alarmopkald. Dermed er driftssikkerheden i top. Begge alarmcentraler dækker hele landet, og man vil ikke umiddelbart kunne se hvilken alarmcentral, der modtager og ekspederer et opkald. Ud over en forventet hurtigere ekspedition vil samlingen af alarmcentralerne ikke betyde det store for redningsberedskaberne. Alarmcentralernes opgave er uændret at sende

Det bedste udstyr giver trygheD

alarmopkald videre til berørte beredskaber, og som hidtil klares det uden en opkobling på SINE-nettet. Alarmering berører ikke SINE, mener Steen Herlev Larsen. De tekniske ændringer gælder alene politiets alarmcentraler, mens alarmcentralen for Storkøbenhavn hos Københavns Brandvæsen ikke berøres. 112-sekretariatet har benyttet lejligheder til at justere på picklisten, så drukneulykker nu er opdelt, så det tydeligt fremgår,

om det er på havet eller i en fjord, hvor redningsansvaret ligger hos SOK, eller i sø eller havn, hvor ansvaret ligger hos det stedlige redningsberedskab. På opfordring fra FKB er der også indført mulighed for, at de enkelte redningsberedskaber på forhånd kan angive adresser med industri som særligt objekt med særlige risici. Når disse adresser popper op, vil alarmoperatøren automatisk blive gjort opmærksom på, at årsagen Industribygning – særligt objekt skal benyttes, lige som beredskaberne straks ved alarmeringen gøres opmærksomme på produkter, deres farlighed eller værdi. Beredskaberne kan ved hjælp af denne nye årsag angive en større førsteindsats, end der gælder normalt for industri i den pågældende kommune. De kommunale beredskaber har selv ansvar at angive adresser med særlige objekter og holde listen opdateret.

Scania leverer brandbiler med færdigbygget CrewCab mandskabsførerhus fra fabrik. Det giver finish og kvalitet i alle detaljer.

www.scania.dk – ren råstyrke !

BRANDVÆSEN

Håndteringen af snekaos på Bornholm i julen 2010 bliver emnet for den tredje evaluering. Foto: Søren Jensen.

Læring af læringen Evalueringsinstituttet vil inddrage aktører. Rapport på vej om influenza-pandemien. Derefter kommer turen til Bornholm. Måske også mini-evalueringer Af Erik Weinreich

Institut for Beredskabsevaluering (IBE) er blevet klogere. I hvert fald har instituttet efter sin første rapport – om branden på Toelt Losseplads – besluttet, at man ved kommende evalueringer i større grad vil inddrage aktørerne og genbruge det materiale, som de allerede har indsamlet, fortæller Mads Ecklon, der er fungerende kontorchef i Center for Samfundssikkerhed og Beredskab under Beredskabsstyrelsen. Ved Toelt valgte man ikke at tage aktørerne ind i selve evalueringen og skriveprocessen. Det skulle sikre instituttets uafhængighed, men den kan man godt bevare selv om man trækker dem,

BRANDVÆSEN

der har været dybt involveret i hændelsen, tættere på. Grundighed tager tid Instituttets fornemste opgave er at evaluere store, komplekse indsatser og indsatser med et usædvanligt forløb, så beredskabets aktører kan lære af, hvad der er gået godt, og hvad de gik skidt, og det grundige forarbejde må der ikke røres ved, hvis det høje niveau skal bevares. Der skal indhentes mange data og foretages mange interviews, og derfor vil også fremtidige rapporter tage forholdsvis lang tid. Det er i øvrigt samme metode, som Beredskabsstyrelsen bl.a. benyttede ved en

evaluering af orkanen i 2005 og i 2008, hvor Beredskabsstyrelsen hjalp Fødevarestyrelsen med en evaluering af salmonellaudbruddet. Pandemien kommer til foråret Den næste evaluering vil omhandle håndteringen af influenza-pandemien i 2009. Det første udkast til en rapport er næsten færdigt, og den endelige rapport forventes færdig til foråret. Og så er det netop besluttet, at den tredje evaluering bliver om sne-situationen på Bornholm i 2010, og her er oplægget, at rapporten skal være lidt bredere end selve håndteringen, da sneen

væltede ned, idet rapporten også skal se på, hvad Bornholm har lært og gjort efterfølgende. Valgt fra – og alligevel Inden beslutningen om en evaluering har IBE set grundigt på flere andre hændelser ud fra, om der er læringspotentiale i indsatsen. Selv om disse hændelser er valgt fra, kan forarbejdet måske alligevel bruges til noget, siger Mads Ecklon. Instituttet har bl.a. set en del på drukneulykken i Præstø Fjord den 11. februar 2010 og på det store skybrud i København den 2. juli 2011, og det kunne meget vel munde ud i en form for minievalueringer.

Hver gang, der har været en større hændelse i Danmark, har IBE indsamlet materiale og haft den oppe at vende. - Det er vigtigt, at man løbende holder sig orienteret og undersøger, om der er læringspotentiale, der rækker ud over den enkelte hændelse, siger Mads Ecklon. - Toelt-branden var således et godt eksempel på, hvad alle beredskaber altid skal tænke på: Hvad nu, hvis denne hændelse ikke går, som du forventer. Desuden gav den læring om at varetage krisekommunikation. Info skal styrkes Indbygget i instituttets arbejde er også, at læringen skal kommunikeres ud til folk, der arbejder med beredskab, og her er Toelt-rapporten måske ikke godnatlæsning, siger Mads Ecklon. Ganske vist har rapporten et resume

Alle – beredskabsmæssigt – store hændelser kommer på bordet hos Evalueringsinstituttet. Er der fx læring i håndtering af oversvømmelser som her i Ølstykke 2007?

med anbefalinger, men anbefalinger fra flere rapporter vil ikke blive samlet i en central database, og informationen fra IBE har heller ikke været voldsom. - Vi ved godt, at der er begrænset gennemslagskraft på rapporter, og det tager vi højde for ved aktivt at bruge resultatet i vores

rådgivning. Vi har talt om, hvordan vi kan styrke formidlingen, og der er også lagt mere ud på Beredskabsstyrelsens nye hjemmeside, siger han. En tilbage Evalueringsinstituttet ledes af en styregruppe på tre personer, men i praksis er det

Beredskabsstyrelsen, der laver arbejdet og skriver udkast til rapporten. Styregruppen består i dag kun af en enkelt person, Henrik Sandbech, der er tidligere direktør for Danmarks Miljøundersøgelser. De to andre har trukket sig, og der er endnu ikke fundet afløsere for dem.

Københavns Brandvæsen afholder kurser i

FUNKTIONSUDDANNELSEN INDSATS ■ ■

Få plads på funktionsuddannelsen

Grunduddannelsen afholdes fra den 20/2 - 2/3-2012 Funktionsuddannelsen afholdes fra den 5/3 - 30/3-2012

Tilmelding og eventuelle spørgsmål kan rettes til Rådgivning og Ekstern Uddannelse på telefon 33 66 49 46 eller på e-mail reu-kb@okf.kk.dk

indsats

BRANDVÆSEN

Ingen skarpe opgaver til søs

Sluk til søs

Styrkelse af det fællesnordiske beredskab til indsats på brændende skibe

I vest er opgaven efter et udbud blevet tildelt til Aarhus Brandvæsen, og i øst tildelt Falck i Region Øst.

Af Erik Weinreich

Skibsbrande hører ikke til hverdagen, og det kniber – heldigvis – med skarpe indsatser for de to danske brandslukningshold til søs. Faktisk er de ”kun” blevet alarmeret to gange, én i 2010 og én i år, og begge gange uden at ”komme i ilden”. Den alvorligste episode var branden på Oslo-båden Pearl of Scandinavia i november sidste år, hvor holdet øst for Storebælt blev kaldt ud, men som nævnt uden at komme i aktion. Ved en anden stor færgebrand i oktober sidste år blev de danske slukningshold til søs end ikke tilkaldt. Det var ved branden på DFDS færgen Lisco Glorias mellem Kiel og Klaipeda. Færgen blev evakueret i tysk farvand uden hjælp fra det danske brandberedskab. Og når der ikke er fare for menneskeliv på et brændende skib, har de danske brandfolk som udgangspunkt

ikke længere nogen opgaver på det. Brandslukning til søs gælder alene den livreddende SAR-indsats, fortæller Brian Wesselhoff fra Nationalt Beredskab under Beredskabsstyrelsen. - Vi har et forholdsvis lille beredskab, og vi skal ikke redde værdier til søs, uden vi bliver bedt om det. Folkene er uddannet til at blive sat ombord og til at trænge dybt ned i et brændende og røgfyldt skib, men det er et assistanceberedskab, og det er ikke vores koncept at overtage kommandoen. Vi er specialuddannede og erfarne brandfolk og underlagt skibets kaptajn eller skibsreder, men vi er hverken søfolk eller navigatører. - Det er også derfor, vi alene kan kaldes ud af Joint Rescue Coordination Center under SOK, der leder eftersøgnings- og redningstjenesten til søs, dagligt benævnt

SAR-tjenesten (Search And Rescue). Rette kompetencer På trods af manglende skarpe indsatser er Brian Wesselhoff ikke i tvivl om, at de to brandslukningshold til søs har den rigtige uddannelse. Det viser de mange øvelser både i dansk farvand og i samarbejde med tilsvarende indsatshold fra de nordiske lande. De har således netop deltaget i en stor, fællesnordisk kriseøvelse i farvandet sydøst for Oslo, hvor scenariet omfattede 800 mennesker, der skulle reddes fra en færge. Det nordiske samarbejde på området har stor politisk bevågenhed, og de nordiske ministre for beredskab har direkte bedt om en styrkelse af redningssamarbejdet i det fællesnordiske søterritorium ud fra, at et effektivt samarbejde er nødvendigt ved store indsatser til søs.

Brandslukning til søs blev etableret den 1. oktober 2009 med to udrykningshold.

Hvert beredskab, øst og vest for Storebælt, består af en styrke på 24 mand, hvoraf de 6, både i øst og i vest, skal være klar til at blive hentet med helikopter inden for en time. Ved begge beredskaber kan der suppleres med yderligere op til 6 mand efter behov.

EU mangler et pift Også internt i Danmark gøres der meget ud af at træne samarbejde, og ikke få gange øves indsatser med seks mand fra Aarhus Brandvæsen og seks mand fra Falck Region Øst (København), så de lærer hinanden at kende. Dertil kommer erfaringsudveksling gennem samarbejde med andre lande, som dog har ligget lidt stille de seneste år. Det kunne Brian Wesselhoff godt tænke sig piftet op.

Vagt n g Ø d

store skader – store udfordringer ... www.storskade.dk

BRANDVÆSEN

Svovlsyre hører ikke under beredskabsloven Vær opmærksom på syre-tanke i landbruget. Potentialet er et forbrug på 10 mio. liter om året Af Erik Weinreich

Transport og opbevaring af svovlsyre i endog meget store mængder vil allerede fra næste år blive et almindeligt syn i landbruget, hvor svovlsyren skal binde ammoniakken i gyllen. Men hvad med sikkerheden? Svovlsyre er en skrap væske, og en traktor med 1.000 liter svovlsyre i en frontmonteret tank kan blive en speciel udfordring i en trafikulykke. Eller hvad med en brand eller forurening på en gård med et store syre-lager? Hertil kommer, at svovlsyre ikke er omfattet af beredskabslovens forebyggende regler, fordi den hverken kan brænde eller eksplodere, og i landbruget er der ikke særlige krav til opbevaring. I sig selv er der ikke noget nyt i håndteringen af et uheld med svovlsyre. Store mængder af et farligt stof gør ikke håndteringen mere kompleks for mandskabet. Opgaven bliver måske mere omfattende, bekostelig og længerevarende, men typisk ikke mere kompetencekrævende, lyder det fra Bered-

Palletanken med svovlsyre en beskyttet i et specialbygget bur.

Gylleforsuring Tilsætning af 2-3 liter svovlsyre pr. ton gylle vil sænke gyllens pH, binde størstedelen af ammoniakken og derved give en bedre udnyttelse af kvælstoffet i gyllen. Samtidig vil det give en væsentlig reduktion af ammoniakfordampningen, der er ansvarlig for 40 % af partikelforureningen i Danmark.

skabsstyrelsens Center for Forebyggelse. 10 mio. liter syre Morten Toft i Vejen har med sit firma, Biocover, udviklet SyreN systemet med en stor palletank

monteret foran på en traktor, der samtidig trækker en gyllevogn. Mindst 69 anlæg vil komme i brug allerede næste år, og potentialet vil være 200-300 anlæg, der årligt skal kunne

tilsætte ti mio. liter svovlsyre til halvdelen af landets gylle. - Men risikoen er imidlertid minimal, understreger opfinder Morten Toft i Vejen, der har gjort rigtig meget ud af sikkerheden: - Vi har haft en længere snak med Rigspolitiet, inden vi byggede et kollisionssikret bur til tanken med syre. - Monteret på en traktor med gyllevogn kræver det ingen ADR-godkendelse for kørsel med farligt gods, men vi har alligevel valgt, at både forhandlere og brugere skal på et særligt kursus omkring håndtering, sikkerhed og førstehjælp. - Af sikkerhedshensyn er palletankene uden hane i bunden, så syren skal suges ud fra toppen af tanken, fortæller Morten Toft. En anden metode for tilsætning af svovlsyre til gylle foregår på gården, inden gyllen pumpes op i gyllevognen.

Hvis traktoren er mærket med et Farligt-Gods skilt, hører transporten pludselig ind under ADR-reglerne. For at undgå det, er palletank-buret i stedet tydeligt mærket SyreN.

BRANDVÆSEN

1. affugtningsanlæg

hvem sælger ...

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk, info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum 2. alarm- og meldeudstyr

s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg 3. aspirationssystemer s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 4. beredskabskurser s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 5. Beredskabsplaner s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 6. brandanlæg s LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44, Fax 89 32 99 91 s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

BRANDVÆSEN

7. BS-, BD- og F-døre samt branddøre og jalousier

DEKO, loft+væg a/s Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk JSA BRAND Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer 8. brandventilation

s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 9. brandvæsenets materiel og udstyr AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40, mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE Albatros International A/S Bransagervej 4, 9490 Pandrup Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 info@albatrosint.dk www.albatrosint.dk Apollo Brandmateriel, Elmodan A/S Køgevej 20, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk AUTOTEC ApS Foldagervej 12A, 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20, fax 56 16 19 29 info@autotec.dk, www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com, sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Præstemarken 13 A, 4700 Næstved Tlf. 5573 5573, fax 5573 5575 Henning Hansen, mobil 3036 1868 hh@condorint.com www.condorint.com DANSK UNIFORM Ortenvej 60, 6800 Varde Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk DÜVER BRANDMATERIEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Herstedøstervej 27-29 Blok A, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com FYNS KRAN UDSTYR A/S Brændekildevej 37, 5250 Odense SV Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10 Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj GKv Brandmateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk

ICM SIKKERHEDSMATERIEL A/S Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. 76 49 85 00 Fax 75 85 84 86 Skumvæsker og skumvæsketest fra NORDIC FIRE FOAM s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00, Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09, Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00, Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr RESCUE TRADING ApS Lillebæltsvej 1-3, 6715 Esbjerg N Tlf. 26 35 11 09 www.rescuetrading.dk info@rescuetrading.dk Ambulancer og redningsudstyr Din Totalleverandør SAWO A/S Unionsvej 12, 4600 Køge Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93 www.sawo.dk sawo@sawo.dk VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 viking@viking-life.com Vilhelm Hauschildt/Kirsten Møller Tlf: 25 42 82 14 / 25 42 82 27 10. dørlukningsanlæg og portautomatik DORMA Danmark A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 info@dorma.dk, www.dorma.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Salg - montering - service s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

11. eksplosionsforebyggelse og eksplosionssikring DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800 Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69 12. forureningsbekæmpelsesmateriel s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle. Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie skimmer m.m. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt. 13. Gnistdetektering og -slukning s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. 72 28 73 70, Fax 96 23 60 69 14. håndildslukkere, salg og opsætning BrandSikring Danmark Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksted s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk = DS = godkendt værksted NORIT Brandservice Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49 = DS = godkendt værksted REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted

15. lofts- og vægbeklædning DEKO, loft + væg a/s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk

FAABORG VÆRFT A/S Værftsvej 7, 5600 Faaborg Tlf. 62 61 21 10, Fax 62 61 03 30 www.faaborg-vaerft.dk Producent af specialfartøjer samt forhandling af Faaborg Mancini High Speed Rescue Boats. Pro-Safe Reflection A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79 Redningsveste, gummibåde, kom pressorer, reflekser. Uni-safe A/S Amager Strandvej 122, 2300 Kbh. S Tlf. 32 58 16 15, Fax 32 58 13 30 info@unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gummibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder. 17. pumper Grindex Pumper, Elmodan A/S Køgevej 20, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk 18. radio-/kommunikationsudstyr INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digi tale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigationssystemer, 112 stations printere, tale- & hjelmgarniture for Tetra radioer, alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK BGeminivej 24, 2670 Greve Tlf. 43 74 44 60, fax 43 74 44 80 www.radiocom.dk. Jylland: Pi 4, Søften, 8382 Hinnerup ICOM distributør i Danmark. Bær bare og mobile radioer. Skade stedsradioer. Dataradioer. Marine radioer. Flyradioer. Scannere. SEPURA/SINE distributør i Danmark. Bærbare og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways STEVN TEKNIK Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk Radioudstyr, data/voice systemer, vagtcentraler SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. www.swissphone.dk Swissphone alarmeringssystemer ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service.

DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 20. sikringsskilte s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 21. stationære slukningsanlæg s BRØNDUM A/S 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00 s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

22. total renovering af sekundærskader

25. vandtåge slukningsanlæg

AREPA FIRENEW A/S Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling tlf. 46 15 16 66 Dansk Bygningskontrol A/S Tlf. 72 28 28 18 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted og Langeskov. DØGNVAGT 72 28 28 19 NERIS SKADESERVICE A/S Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 SKADESERVICE DANMARK Året rundt – døgnet rundt – Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112 SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk

s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Novenco Fire Fighting A/S Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax. 55 75 65 41 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com s Medlem af Sikkerhedsbranchen

hvem sælger ...

16. maritimt sikkerhedsudstyr

19. rådgivende firmaer

23. vagtcentraler INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 s INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk Intergraph Danmark Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com 24. vandfyldte slangevinder s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slange skabe – godkendte s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk

Tegn en optagelse under

“Hvem sælger ...” Ring til:

Ekström Annonce Service på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN

Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, brand@0203.dk, Tlf. 5782 0203

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249

Godt nytår! - vi glæder os til samarbejdet i 2012

Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00 www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med effektive processer og innovative systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse. Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.