BRANDVÆSEN NR. 8 • OKTOBER 2006
Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer
Redningsberedskaber får frigørelsen Alt tyder på, at ansvaret for svær frigørelse ved færdselsuheld pålægges de kommunale beredskaber. Sådan lyder udmeldingen fra to ministerier. Den hurtige responstid har været afgørende. Side 5
Hurtig respons redder liv Nødbehandlerne i Hundested redder både liv og førlighed med deres hurtige respons. En status efter de første seks måneder viser, at nødbehandlerne har været kaldt ud 83 gange til alt fra faldulykker og forbrændinger til selvmord og drukneulykker. Side 16
Fokus på Vestjylland Tre nye storkommuner har bedt Cowi Consult undersøge muligheder for et fælles beredskab. Store forskelle i risici og i bemandinger fra kommune til kommune. Side 29-33
Brandmanden kommer med mad 26-årige 26-årige Thomas Thomas Mark Mark Jensen Jensen er er både både deltidsbrandmand deltidsbrandmand og og kører kører ud ud med med varm varm mad mad til til pensionister pensionister ii Hørsholm Hørsholm Kommune. Kommune. Undervejs Undervejs sørger sørger han han for for at at varme varme nye nye madportioner madportioner op op ii ovnen ovnen ii den den specialindrettede specialindrettede bil. bil. Side Side 14-15 14-15
BRANDVÆSEN NR. 8 • OKTOBER 2006 • 4. ÅRGANG ISSN1398-9693
Indhold I dette nummer af BRANDVÆSEN kan der bl.a. læses om følgende:
Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 Fax.: 57 82 02 83 E-mail: larsen@lapart.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 Fax: 57 82 02 83 E-mail: erik.weinreich@lapart.dk Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: 75 58 01 43 E-mail: lthansen@stofanet.dk Kontortid: Kl. 9.00-10.00 Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 4.000 eks. Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Michael Petersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen. Lay out Fingerprint Reklame Postboks 241, 4200 Slagelse Telefon: 23 83 84 20 Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN november er 24. oktober 2006.
Museet Danmarks Brandbiler rummer også en kæmpe samling model-brandbiler
Side 24-25
I september ramte ulykker og terror Danmark med en sådan styrke, at vi måtte have hjælp fra andre landes redningsberedskaber. Det var optakten til den store EU-Danex øvelse i Korsør og Kastrup.
BRANDVÆSEN omtaler yderligere nogle nyheder fra brandpunkterne på FKBs årsmøde i Odense. Der var både elektronik i superklassen og en lavteknologisk, oppustelig prop til at lukke huller tanke.
Side 8-9
Side 12-13
Langt de fleste skorstensbrande vil kunne undgås med korrekt dimensionering af skorsten i forhold til brændeovn, viser en indsats i Skagen.
Side 22-23
Danmarks første film mod brand i boliger...................Side 4 Teater og computerspil skal gøre børn bevidste om brandrisiko ..................................................................Side 11 Tyske forskrifter går helt ned i detaljer.................Side 26-27
LEDER
Tetra og alarmcentraler Som alle ved, er det besluttet, at der skal etableres et landsdækkende radiokommunikastionssystem for det samlede beredskab. Alle gode kræfter er nu sat ind på, at der kan blive etableret et sådan net, så alle aktører kan kommunikere sammen på et skadested.
Jesper Djurhuus.
Men ... hvad med koordination, disponering og overblik af de beredskabsmæssige ressourcer udenfor skadestedet og hvem skal tildele de nye kommunikationsplatforme? Når man ser på rapporten efter Seest-ulykken, er det netop disse områder, der er sat fokus på, og som regeringen bl.a. forventer løst med det nye radionet Dette problem bliver imidlertid ikke løst med etablering af det landsdækkende net uden, at alarmcentralerne bliver inddraget i processen. I dag fungerer politiets alarmcentraler stort set som call-centre, hvor et alarmopkald modtages og videregives – hvad der sker hos beredskabet, udover en automatisk kvittering for modtagelse af opkaldet, ved alarmcentralen ikke. Man aner ikke, om beredskabet allerede er indsat andet sted, hvem der så skal kaldes ud i stedet, hvor de beredskabsmæssige ressourcer er henne m.m. Vil man opnå den tilsigtede virkning med det nye, landsdækkende net, må politiets alarmcentralkoncept ændres væsentligt. Modellen findes allerede ved alarmcentralen for Storkøbenhavn, der betjenes af Københavns Brandvæsen. Her er der overblik over ressourcer, disponering, koordinering og kommunikation. Der må derfor snarest tages initiativ til, at der etableres en arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde et forslag til ændring af politiets alarmcentralkoncept, således at der kommer helhed i det ny landsdækkende radiokommunikationssystem, og den ønskede effekt opnås. FKB deltager gerne i sådan en arbejdsgruppe. Sker det ikke har investeringen på ca. 2 mia. kr. kun givet beredskabsaktørene en halv løsning og ikke indfriet regeringens forventninger.
Jesper Djurhuus beredskabschef næstformand i FKB
BRANDVÆSEN oktober 2006
3
Første danske film nogensinde mod brand i boliger Trygfonden uddeler 100.000 film til alle interesserede – og laver gerne flere Af Erik Weinreich
Fakta Danske forsikringsselskaber modtager hvert år 20.000 anmeldelser om brandskader i boliger. 6.000 af brandene registreres også hos politiet. På ti år er det årlige antal dødsulykker i trafikken i Danmark faldet fra 514 til 231. I samme periode er antallet af dødsbrande i boliger steget fra ca 70 til ca. 80. Risikoen for at dø ved en brand i sin bolig er seks gange højere for personer over 80 år som for dem under 80 år. Hver tredje brand i tæt bebygget område er påsat. Hver femte brand i en bolig er opstået i elektriske installationer eller apparater.
4
BRANDVÆSEN oktober 2006
På trods af, at der tre gange i timen døgnet rundt opstår brand i en bolig i Danmark, på trods af at der hvert år sker brandskader i boliger for 600-700 mio. kr., og på trods af, at 70-80 mennesker hvert år omkommer ved brande i boliger, har man aldrig i Danmark lavet en film-kampagne mod boligbrande – før nu. Trygfonden har været den økonomiske bagmand bag den 19 minutter lange film, der hedder “Det brænder” og er lavet i foreløbig 100.000 eksemplarer til gratis uddeling, og Trygfonden får gerne lavet et nyt oplag, hvis der skulle vise sig behov for det. Der er tale om en halvdokumentarisk, lidt skræmmende film om, hvordan man undgår brand i sin bolig, og hvor hurtigt ilden kan nå at få fat.
En af den slags, der får seerne til at gå direkte hen og købe et par røgalarmer, til to gange at sikre sig, at komfuret er slukket, og til ikke at sætte barnevognen nede i trappeopgangen. Ud over Beredskabsstyrelsen og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut har også boligselskabet Domea med 31.000 boliger i Danmark været med på sidelinien. Man undersøgte her, hvor mange af boligerne, der havde været brand i, og fik et chock, da man opdagede, at det var i 10 %. Det blev starten på en kampagne, hvor flere end 450 ejendomsinspektører og viceværter hos Domea skal inddrages, og hvor man vil gøre rigtig meget for, at alle beboere ikke alene får men også får set filmen. Det gælder ganske enkelt om, at
alle beboere skal ændre nogle grundlæggende rutiner. Målgruppen for filmen er dog langt bredere end Domeas egne boliger. Mange andre boligselskaber har vist interesse for filmen, og i princippet vil alle landets 2,5 mio. private husstande kunne have glæde af den lille CD-Rom skive. Samtidig har Domea udarbejdet en brandmanual til ophængning i alle ejendomskontorer med korte og klare ord om alt fra flugt- og redningsveje til røgalarmer og brandfarlige væsker. “Det brænder” er instrueret af Michael Klint og produceret af Malling Film. Den er tekstet på fem sprog, herunder arabisk, tyrkisk og urdu.
Redningsberedskaber får frigørelsen ... ... hvis ministeriernes anbefalingen følges
Af Erik Weinreich
del af Falcks standardaftale med amterne om ambulanceredningstjenesten. Anbefalingen er nu sendt i høring, og hvis ikke Forsvarsministeren får væsentlige indvendinger inden den 10. oktober, kan man forvente, at den gennemføres. Hurtig respons Mens ambulancer og kommunale redningsvogne i gennemsnit er fremme ved færdselsulykker efter henholdsvis 8 og 9 minutter, går der i gennemsnit 15-16 minutter, før de amtskommunale redningsvogne er fremme, viser en undersøgelse.
På FKBs årsmøde viste forsvarsminister Søren Gade, at han ved, hvordan det svære frigørelsesværktøj skal håndteres, og nu følger hans ministerium FKBs anbefaling om en præcisering af ansvaret for frigørelse ved færdselsulykker.
De kommunale redningsberedskaber vil fra 2008 få ansvaret for frigørelse af fastklemte personer ved trafikuheld. Sådan lyder den overordnede anbefaling fra Indenrigs-/
Sundhedsministeriet og Forsvarsministeriet, der i deres anbefaling især har lagt vægt på, at de kommunale redningsberedskaber er langt hurtigere fremme end de amts- og områderedningsvogne, der indgår som en
For amtskommunerne (de nye regioner) vil ændringen medføre en besparelse i forhold til Falck, der ikke længere skal stille med amts- og områderedningsvogne, mens de få storkommuner, der ikke allerede råder over tungt frigørelsesværktøj, får en ekstrainvestering, som de under alle omstændigheder alligevel ville få, hedder det i den ministerielle anbefaling. Et sæt hydraulisk frigørelsesværktøj koster 100.000150.000 kr. Der ændres således intet ved, at ambulancerne alene er udstyret med håndværkstøj til påbegyndelse af frigørelse, men det bliver præciseret, at ambulancefolk og kommunale redningsfolk skal samarbejde om frigørelsesopgaverne til gavn for de fastklemte. Hvordan dette samarbejde rent praktisk skal foregå, skal tages op i de præhospitale udvalg i amterne (regionerne).
Frigørelsen indgår i dag som en del af både ambulanceberedskabet og det kommunale redningsberedskab, og det vil det også fremover, hvis ministeriernes indstilling følges. Nu bliver det blot præciseret, at ambulanceberedskabet kun skal løse lettere frigørelsesopgaver, mens de kommunale beredskaber skal løse de svære og tunge frigørelsesopgaver.
BRANDVÆSEN oktober 2006
5
Ønsker til det kommende beredskabsforlig Kommunerne har et kæmpe behov for frivillige til redningsberedskaberne Af Per Kjærholt, direktør, Beredskabsforbundets landskontor
Organisationen bag frivillige i det danske redningsberedskab står over for en udfordring i forhold til det kommende beredskabsforlig efter 2006. Beredskabsforbundet har en række ønsker, som vi gerne vil have implementeret i forliget. Hovedessensen af disse ønsker er at styrke frivilligelementet i beredskabet, men det stiller selvfølgelig et krav til, at politikerne bag det kommende forlig også ønsker at sikre fortsatte gode vilkår for de frivillige. Af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002 fremgår det, at partierne lægger vægt på, at Beredskabsforbundet spiller en aktiv og positiv rolle i arbejdet med øget nyttiggørelse af de frivillige. Det er en rolle, som vi hellere end gerne vil udfylde, men de vilkår, som forbundet får stillet til rådighed, gør det
svært for os at leve op til de krav, som vi selv stiller, og som måske bliver forventet af os. Behov for frivillige En undersøgelse lavet i efteråret 2005 i samarbejde mellem Beredskabsforbundet og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer viser, at det nuværende og fremtidige behov for frivillige vil være stort. Undersøgelsen viser, at der i halvdelen af landets kommuner den 1. januar 2007 vil mangle minimum 800 frivillige. Hertil kommer, at kun ca. 50% af kommunerne har svaret specifikt. Baggrunden for den manglende besvarelse fra andre kommuner skyldes indførelsen af risikobaseret dimensionering og arbejdet med det nye kommunale landkort. Vi må derfor antage, at det samlede behov er større end det nævnte tal. Det ser dermed ud til, at redningsberedskabet vil kunne komme til at
stå i en situation, som er uønsket og uholdbar, hvis der ikke inden for den nærmeste fremtid tages hånd om at fokusere på det manglende antal frivillige. Her er det vigtigt, at Beredskabsforbundet og FKB fortsat samarbejder for at få klarlagt det nøjagtige behov i kommunerne, så vi i fællesskab kan gennemføre hvervning af frivillige til redningsberedskabet. Medlem af beredskabskommissionen Et af vores hovedpunkter til beredskabsforliget er, at en repræsentant for redningsberedskabets frivillige er en fast bestanddel af de kommunale beredskabskommissioner. Det vil være med til at sikre, at kommunerne i højere grad fokuserer på den frivillige ressource og dermed anvender vores samfundsmæssige ressourcer mest hensigtsmæssigt. En fast repræsentant vil kunne sikre, at de frivilliges sag høres, og dette skal gerne medføre, at der kan skabes et helstøbt kommunalt beredskab, hvor alle parter er i dialog. Dermed skabes der en intern forståelse for hinandens synspunkter, hvilket igen vil være med til at styrke beredskabet. Vores udgangspunkt for dette forligsønske er derfor at styrke de frivilliges vilkår ude i kommunerne. Desuden vil Beredskabsforbundet arbejde for at gøre
det obligatorisk, at frivillige fra redningsberedskabet indgår som et fast element af de kommunale beredskaber. I 2004 brugte frivillige 320.000 timer på ulønnet arbejde, hvilket bl.a. er administration, uddannelse o.lign. Hertil skal lægges de timer, som de frivillige anvendte på egentlig indsats. Der findes ikke registreringer, der kan dokumentere dette, men et forsigtigt skøn ud fra indberetninger til forbundets landskontor lyder på minimum 200.000 timer. Frivillige har således brugt mere end 520.000 timer på ulønnet arbejde til gavn for samfundet i 2004. Vi er dermed i besiddelse af en ressource, der kan gøre et uegennyttigt stykke arbejde i enhver kommune, og derfor foreslår vi, at man bør arbejde for at indføre frivilligtanken i alle kommuner. Forbundets initiativer vil klart være med til at styrke indsatsen over for befolkningen samt frivilligelementet i redningsberedskabet nu – men også i fremtiden. Der vil være et fortsat behov for frivillige, og derfor er det vigtigt, at der allerede på nuværende tidspunkt tages ansvar for at sikre, at redningsberedskabet også kan trække på frivillige i fremtiden. Mere om Beredskabsforbundets forligsønsker på www.beredskab.dk
Per Kjærholt slår til lyd for, at alle kommuner får frivillige i beredskabet.
6
BRANDVÆSEN oktober 2006
ØVELSE
Danske redningsfolk trænede nabohjælp Vellykket fælles-indsats fra mange lande ved den store EU-Danex øvelse
Misforståelserne var små. Alle gjorde, hvad de kunne for at mindske kommunikationsproblemerne, men til gengæld forvirrede hjelmene med deres mange farver.
Den store EU Danex-øvelse gav Danmark en del værdifuld erfaring i at arbejde sammen med kolleger fra andre lande. Den erfaring har Danmark ikke i samme grad som visse andre lande i Europa, der på en anden måde er vant til at hjælpe eller få hjælp fra nabolande ved fx oversvømmelser. Øvelsen var desuden en træning i at håndtere flere samtidige store hændelser, både terror og ulykker, samt i kommunikation mellem enheder fra flere lande. Desuden fik deltagerne en kærkommen lejlighed til at se hverandres materiel og arbejdsform. EU-Danex omfattede følgende: I en tunnel er et passagertog
kollideret med et godstog. Godstoget medbringer tønder med kemikalier, der skal identificeres, og de mange tilskadekomne passagerer skal reddes ud. Hændelsen kunne være hvorsomhelst i Europa, men var af praktiske årsager henlagt til Korsør. Tæt på bliver et naturgasanlæg ramt af et terrorangreb med flere eksplosioner til følge. Bygninger kollapser og mennesker kommer til skade. I Kastrup står et fly på jorden i lufthavnen. Et gidseldrama er endt i en katastrofe – en kemisk bombe eksploderer i flyet. Øvelsen fortsatte derpå i Revinge i Sydsverige, hvor terrorister skulle have detoneret en bombe med radioaktive stoffer.
Hvert hold sin rutine I det følgende ser BRANDVÆSEN nærmere på indsatsen i Korsør, hvor Per Eilertsen fra Korsør Brandvæsen var indsatsleder i tunneløvelsen på Korsør Brandog Redningsskole. En af hans udfordringer var, at han ikke anede, hvad de enkelte hjælpestyrker havde med af materiel, eller om materiellet kunne benyttes sammen med det danske materiel. Noget så simpelt som slangekoblinger, der ikke passer sammen, kan forsinke en indsats. Ialt deltog indsatshold fra fem fremmede lande i øvelsen, og hvert hold havde tydeligt sin helt egen rutine. De danske værter vidste blot, at gæsterne ville kunne løse opgaverne, der var givet på forhånd, men der forelå intet om fremgangsmåde og materiel. De førnævnte koblinger er et godt eksempel. Gæsterne fra Litauen havde deres egne koblinger, og den omformer, de havde med til brug ved danske forhold, gik i stykker, hvilket forsinkede indsatsen. En anden forsinkelse opstod omkring opstilling af køretøjer.
Af Erik Weinreich
Slovenien havde fået til opgave at frigøre de kvæstede i tunnelen og gøre den rene, hvorefter Litauen skulle bringe dem udenfor til kemikalierensepunkt og venteplads, og her gav det lidt frustrationer, at Litauens bil med rensepunkt kom til at holde bagest. Men problemet blev løst, og her hjalp det, at der forinden var givet en samlet instruktion, så alle kendte både deres egen opgave og de andres opgave og afgrænsning. Engelsk Sprogmæssigt gik det godt. Fællessproget blandt holdlederne var engelsk, og generelt var alle gode til at sige til, hvis de ikke forstod hinanden, fortæller Per Eilertsen. Personligt var han rigtig glad for, at alle indsatsledere i Korsør har fået engelskundervisning i forbindelse med bygning af Storebæltsbroen, så de kunne kommunikere med bygningsarbejderne. Det har indsatslederne haft gavn af flere gange siden. Når redningsfolk rejser ud, er det vigtigt, at de kan klare sig sprogligt, eller at de har en tolk med. Den sidste løsning
Positiv fokus på det, der gik galt Observatører fra 18 lande diskuterede øvelsen, mens den foregik 27 observatører fra 18 lande – bl.a. Bulgarien, Portugal, Østrig, Grønland, Sverige og Frankrig – fulgte den store EU Danex øvelse på tæt hold, og helt naturligt fokuserede de på det, der gik galt. På en positiv måde. De spurgte til og diskuterede fejlene, som derved blev gode fejl, som de kunne tage med hjem og lære af, fortæller
8
BRANDVÆSEN oktober 2006
flere at de danskere, der var tilknyttet gæsterne som følgebefalingsmænd. Kommunikationen blev ikke så stort et problem som forventet. Med en god vilje til at løse opgaverne kom man langt. De fleste fejl blev ryddet af vejen efterhånden, som fx.
misforståelser om den forventede indsats En del spørgsmål gik på rent taktiske forskelle og om struktur, niveaudeling og kompetence i det danske beredskab. Andre vedrørte rent tekniske forhold, og det vakte opmærksomhed, hvor tæt vandforsyningen i Storebæltstunnelen sidder, samt at der er
Af Erik Weinreich
gasdetektorer i tunnelen. Det skulle også forklares, at man i tunnelen kan ventilere sig af med i hvert fald en del af problemerne med farlige gasser, og at det var derfor, man i den ene ende af toget skulle bære fuld åndedrætsværn, mens redningsfolkene i den anden ende af toget ikke behøvede åndedrætsbeskyttelse.
ØVELSE benyttede holdet fra Ungarn sig af, og der var en flot simultantolkning til engelsk hele tiden, om end det krævede ekstra opmærksomhed af alle parter. Hvem er leder? Et større problem end sproget var markeringen af, hvem der var hvem, fortæller Per Eilertsen, der flere gange lige skulle se på hele gæstegruppen for at finde ud af, hvem der skilte sig ud i påklædningen. I Danmmark bruges ofte en vest- eller hjelmmarkering, og man bør måske overveje at uddele veste til redningshold fra andre lande for at præcisere, hvem der har kommandoen. Den helt enkle markering er et stykke bredt, farvet tape sat på hjelmen straks ved ankomsten. Essensen er i hvert fald, at i en gruppe på 20 lynhurtigt kan pege lederen ud.
Læger i indsatsdragter Tunnel-øvelsen blev gentaget, så flere hold prøvede de samme udfordringer, og her oplevede de danske værter, at det ungarske hold mødte med læger, der var uddannet til at gå med røgdykkerapparater, så de kunne gå med ind i tunnelen og præhospital-behandle de kvæstede direkte på skadestedet. Tilsvarende havde Estland læger i kemikaliedragter til at tage sig af kemisk forurenet patienter. Godt fundament Rent praktisk er det stadig den lokale, danske indsatsleder, der har ledelsen på skadestedet og tildeler opgaver til redningsfolk fra andre lande, men i virkeligheden ville der formentlig være nedsat en national ledelsesstab, hvis en hændelse er så stor, at der skal hjælp udefra.
På brand- og redningsskolen er der opbygget et komplet stykke Storebæltstunnel til øvelsesbrug. I baggrunden tager et redningshold sig af kvæstede passagerer, mens andre kvæstede fra kemikalietoget stadig venter på redning.
Generelt var der en stor forståelse for opgaven. Der blev arbejdet godt, og ingen stillede spørgsmål om det, de blev bedt om at lave, lyder det fra flere sider. Indsatsleder Per Eilertsen udtrykker det således: – Jeg er ikke bange for
Hurtig gasmåling med kostbart udstyr Tyske deltagere mødte med helt nyt sporeudstyr, som endnu ikke er i almindelig handel Af Erik Weinreich Kemiker Mads Skak Jensen fra Kemisk Beredskab under Beredskabsstyrelsen fik julelys i øjnene, da han så det udstyr, som hans kolleger fra Hamburg medbragte til at spore ukendte gasarter ved tunnel-øvelsen i Korsør. Det er udstyr, der kun findes henholdsvis 5 og 15 sæt af på verdensplan, og som helt naturligt også koster en større formue. Det er da heller ikke ude i almindelig handel til beredskaber endnu. Med et særligt infrarødt spektrometer kunne tyskerne scanne hele området, allerede mens de stod uden for
tunnelen. Faktisk kan udstyret overvåge luftarter helt ude på en afstand af fem kilometer. Dette udstyr blev suppleret med et håndholdt IMS spektrometer, der kendes fra forsvarets udstyr til sporing af nervegas, og som i den anvendte model kan detektere 95 % af alle de farlige stoffer, der er relevante for brandvæsenet i Hamburg.
skal bringes ind på et laboratorium, fortæller Mads Skak Jensen. Efterfølgende kan stoffernes identitet bekræftes i et stationært laboratorium.
fremtiden. Øvelsen viste, at vi har et godt fundament at sætte af på. Men fra det øjeblik, man begynder at rekvirere styrker, skal man også tænke på praktiske ting som materiel, fyldning af røgdykkerflasker (hvilken type gevind etc.), markering af ledere osv.
I princippet vil man i Danmark kunne låne udstyret fra Hamburg i tilfælde af en katastrofe med ukendte gasarter, men Mads Skak Jensen tror dog ikke, at det umiddelbart vil blive aktuelt – om ikke andet så på grund af afstanden til Hamburg. Det vil være hurtigere at køre en prøve til København end at rekvirere udstyr fra Tyskland – måske lige med undtagelse af beredskabet i Sønderjylland, der i forvejen har god kontakt til de frivillige i Nordtyskland, mener han.
Det særlige ved udstyret var, at det både virkede med en enestående nøjagtighed, og at det kunne tages med ud i felten i stedet for, at prøverne
BRANDVÆSEN oktober 2006
9
ØVELSE
Bredt, nationalt samarbejde i Vamdrup Det var ikke kun redningsfolk fra kommunale beredskaber, Beredskabsstyrelsen, Falck og hjemmeværnet, der lørdag den 23. september deltog i en storstilet fuldskala øvelse på Vamdrup Flyvplads ved Kolding med over 200 deltagere. Også politiet, sygehusberedskabet, præster og
krisepsykologer deltog. Et lille privatfly skulle under en nødlanding have ramt en bus på vej til polterabend, så ”døde” og ”kvæstede” bagefter lå spredt over et stort areal. Mere om øvelsen i næste nummer af BRANDVÆSEN.
Redningsfolk fra Beredskabsstyrelsen i Haderslev, brandvæsenet i Vamdrup og Falck i fællesskab får en af de »kvæstede« ud af bussen. Foto: LLN Press.
10
BRANDVÆSEN oktober 2006
Brandsikre børn bliver brandsikre voksne Computerspil og teaterstykke skal styrke børns bevidsthed om brandrisiko Af Katrine Høyer Christensen og Jesper Stenbakken, Beredskabscenter Aalborg
Beredskabscenter Aalborg bliver i foråret 2007 en levende kulisse, når centret i samarbejde med Det Hem’lige Teater opfører et teaterstykke for omkring 1.400 børn i kommunens 4. og 5. klasser. Teaterstykket skal lære børnene om forebyggelse og brandsikkerhed og samtidig fortælle en god og dramatisk historie med afsæt i virkeligheden blandt brandfolk.
adgangskode til spillet. Selve spillet spilles online og kan således spilles fra enhver computer med adgang til internettet.
På den måde vil man formidle brandsikkerhed til børn ud fra sloganet brandsikre børn bliver brandsikre voksne.
Spillet, der både får en underholdende og en pædagogisk vinkel, skal også kunne spilles uafhængig af forestillingen, så andre beredskaber ligeledes kan få glæde af det.
Forestillingen skal så følges op af et computerspil, hvor børnene tvinges til at finde løsninger og udvikle strategier omkring problemet ”ildebrand”. Med spillets vil vi øge børns interesse og viden om forebyggelse og brandsikkerhed. Vores idé er, at børnene i forbindelse med teaterforestillingerne vil få udleveret et kodekort, som er deres
At spillet er online betyder, at vi dels kan nå en meget stor målgruppe, da børnene har mulighed for at tippe vennerne til at spille, dels at vi nok har nemmere ved at skaffe os børnenes opmærksomhed.
Samtidig skal der udarbejdes undervisningsmaterialer til klasselæreren. Spillet udvikles som et platformspil, hvor barnet vælger en figur, som skal guides gennem opgaver. Fordelen ved computerspil er, at der ikke kun er én løsning, men flere tusinde veje at gå, at det kan tilrettelægges efter netop målgruppens niveau samt at det kan simulere komplekse problemstillinger.
hos børnene om brandforebyggelse. Det skulle også gerne føre til flere diskussioner om brand og forebyggelse både i skoler og hjemme hos forældrene. Budgettet for udvikling af computerspillet er på 300.000 kr., hvoraf sponsorer foreløbig har lovet halvdelen. Links: www.aalborgkommune.dk/ beredskab www.hemli.dk www.tonicgames.dk
Målet for hele projektet er ikke alene en større viden
Med teater og computerspil prøver vi at komme ud til børn i 4.-5. klasse, der ellers er en svær målgruppe, fordi der er så stor en spredning i børnenes udvikling. Computerspillet skal udvikles af Aalborg-firmaet Tonic Games, så det følger op på den viden børnene har opnået gennem teaterstykket.
BRANDVÆSEN oktober 2006
11
BRANDPUNKTER 2006
Brandpunkter fra FKBs årsmøde i Odense
Alt i én skærm Verdens første skærm med betjening af både radio, varsling, 112-tekst, navigation, lagdelt kortmateriel og meget andet er klar til at blive monteret i udrykningskøretøjer. Det er lykkedes for LMR Radiosystemer A/S at få alle funktioner og knapper passet sammen i én skærm med touch-funktion
Af Erik Weinreich
i en så enkel opsætning, at man ikke behøver en manual for at kunne betjene den. Skærmen kaldes RescueBoss og er monteret på en fod, der indeholder hele udstyret. Via en styrebox kan man tilslutte en masse ekstra funktioner som start og stop af
horn og blink. Den kan endvidere sende/modtage SMS, e-mail, analoge radioopkald og digitale Tetra-opkald. Indbygget er endvidere en magnetkortlæser og chipkortlæser til registrering af f.eks. sygesikringskort til ambulancekørsler eller til
Fremtidens indsatsledere kan få det helt store overblik på en skærm som denne med direkte forbindelse til vagtcentral og via e-mails til hele verden.
registrering af mandskab, og endelig kan det hele kan printes ud på en printer, der dog er ekstraudstyr.
Ny hjelm i moduler tilpasses opgaven En helt ny Targa hjelm, som Dansk Uniform i Oksbøl har udviklet, er opbygget i moduler, så beskyttelsen kan tilpasses forskellige faresituationer inden for brand og redning. Uanset valg af moduler opfylder alle versioner kravene i EN 443, der er den europæiske standard for brandhjelme.
Den lette basishjelm egner sig især til bekæmpelse af skovog naturbrande, tekniske hjælpeindsatser og til anvendelse inden for redningstjenesten. Ventilationshuller i den øverste side mindsker varmestress for den, der har den på, så han/hun kan arbejde i længere tid.
Basishjelmen kan suppleres med en aftagelig midterkam, så man får en halvskal-hjelm med lukket hjelmskal, som især egner sig til brandbekæmpelse i bygninger og bygningsanlæg. Midterkammen kan monteres med forskelligt tilbehør som fx varmekamera. Skader forekommer oftest på hjelmens øverste side, og i sådan et tilfælde kan man nøjes med at udskifte en enkelt del og ikke hele hjelmskallen, fortæller direktør Iver Sørensen. Hjelmen kan yderligere monteres med en nedre hjelmskal til beskyttelse i kind-, øre- og nakkeområdet. Den er nu en helskal-hjelm med ventilationslamellerne i øreområdet, så
12
BRANDVÆSEN oktober 2006
Af Erik Weinreich
man kan høre uindskrænket, hvilket er sjældent ved helskal-hjelme. Endelig kan hjelmen suppleres med et visir, som ikke alene beskytter hele ansigtet, men gør det muligt at have briller og giver en behagelig rumfornemmelse på grund af tilstrækkelig afstand til øjne og næse.
Den nye hjelm er opbygget i moduler, så den kan tilpasses aktuelle opgaver.
BRANDPUNKTER 2006
Lift frem for stige Deltidsbrandmand Jørn Christensen fra Middelfart Brandvæsen er en stor tilhænger af en lift frem for en drejestige.
vindretningen ved fx en skorstensbrand, fortalte han, mens han uden for Odense Congress Center kørte liftkurven 30 meter i vejret.
Med liften kan man langt lettere komme op til den rigtige side i forhold til
På det udendørs brandpunkt repræsenterede Jørn Christensen Bronto Skylift, der har leveret liften til Middelfart.
Oppustelig prop Huller passer sjældent til den prop, man har. Derfor skal proppen passe til hullet. Det er fiolosofien bag en oppustelig prop, som firmaet Hydropower viste på FKBs årsmøde. Billederne viser, hvordan proppen kan lukke selv et hul med kantede og skarpe sider.
Af Erik Weinreich
Hvis der ved et færdselsuheld er gået hul på en tankvogn med en tilfældig væske, kan hullet i rigtig mange tilfælde lappes midlertidigt med en kegleformet gummiprop, der hurtigt pustes op, fortæller salgskonsulent Bent Madsen. Proppen skrues på et rør til en trykluftslange, så den let
kan stikkes ind i hullet. Når proppen derefter pustes op, udvider den sig på begge sider af tankvæggen. Propperne, der er i en kraftig gummi, fås i flere størrelser og kan lappe huller fra 30 til 90 mm.
Uddannelse lige så vigtig som udstyr Af Erik Weinreich
Det er ikke nok blot at sælge sikkerhedsudstyr. Vi sikrer os også, at det bruges rigtigt, og derfor har vi oprettet en uddannelsesafdeling. Sådan lyder det fra uddannelseskonsulent Ole Vestergård, der er ekspert i faldsikring, redning og evakuering fra både højde og
dybder. Det kan således både være i forbindelse med dybe brønde og høje bygninger. Firmaet hedder ResQ, og ud over at sælge udstyr til både entreprenører, virksomheder og beredskaber, tilbydes et omfattende kursusprogram
i faldsikring, redning og førstehjælp. Kurserne foregåe enten hos ResQ i Greve eller ude hos de enkelte organisationer eller virksomheder. På FKBs årsmøde demonstrerede Ole Vestergård gerne, hvordan han i en sele kan hejse sig selv op.
BRANDVÆSEN oktober 2006
13
NY BRANDSTATION
Hørsholm Brandstation råder over en automobilsprøjte, en tanksprøjte med plads til 7.000 liter vand, en 30 meter drejestige, en redningsvogn samt tre biler til indsatsleder og anden transport. Billedet viser bredden i vognparken.
Slukker brand med styr på økonomien Indvielse af Hørsholm Brandstation, der er en effektiv, blandet landhandel Af Erik Weinreich
Nej, der er ikke mulighed for at flytte rundt mellem de forskellige konti. Der er tale om reelle udgifter til brand og redning, og hjælpemidler, sygetransport og madudbringning kører på deres helt egne konti, understreger beredskabschef Jesper Djurhuus fra Søllerød Hørsholm Brandvæsen ved indvielsen af den nye brandstation i Hørsholm. Netop fordi Søllerød og Hørsholm kommuner har dannet et fælleskommunalt § 60 brandvæsen, og man samtidig påtager sig andre
14
BRANDVÆSEN oktober 2006
opgaver, er det strengt nødvendigt at kontere udgifterne de rigtige steder, understreger Jesper Djurhuus. Både husleje og forsikring af køretøjer er således med i regnskabet, og iøvrigt kan køretøjer i et fælleskommunalt selskab slet ikke forsikres sammen med kommunens øvrige køretøjer. Resultatet er blevet en udgift på 102,76 kr. pr. indbygger for det samlede beredskab i 2005, herunder brandslukning, brandsyn, byggesagsbehandling m.m.
Jesper Djurhuus har ganske enkelt strikket et fællesskab sammen, hvor de enkelte dele nyder godt af hinandens tilstedeværelse. En synergieffekt. Ny brandstation Med til historien hører, at Søllerød og Hørsholm kommuner i 2003 besluttede sig for et fælles beredskab. Mens Søllerød hidtil havde haft kommunalt brandvæsen, havde Hørsholm gennem 40 år benyttet sig af Falck til brandslukning. Med oprettelsen af et fælleskommunalt brandvæsen skulle der
derfor indrettes en ny brandstation i Hørsholm. Valget faldt på nogle tidligere HT-garager, som kommunen købte, og som efterfølgende lejes ud til brandvæsenet. Ud over det rent brandog redningsmæssige materiel er der også plads til kommunens hjælpemiddeldepot med tilhørende værksted, som drives af brandvæsenet. Fra stationen udgår også de biler, der dagligt bringer varm mad ud til pensionister i Hørsholm, lige som brandvæsenet varetager transport af hjemmeboende
NY BRANDSTATION
pensionister til og fra daghjem, genoptræning m.v. Ombygningen af de gamle busgarager blev påbegyndt i 2004, og da Søllerød Hørsholm Brandvæsen overtog udrykningspligten i Hørsholm Kommune den 12. december 2004 kl. 12.00, var brandgaragen næsten færdig. Selve stationen med administration og hjælpemiddeldepot var først færdigindrettet her i sommer, så denne – Danmarks nyeste brandstation – kunne indvies i strålende solskin den 22. september. Dobbeltjob Det er ikke et krav for at blive ansat ved Hørsholm Brandvæsen, at man arbejder både som brandmand og fx chauffør, men det er der mange der vælger. Det givet fuldtidsarbejde, og samtidig
Brandmester Tony Erik Rasmussen er tidligere Falck brandmand og begyndte som deltidsbrandmand på Hørsholm Brandstation. Det sidste år har han været fuldtidsansat og yder bl.a. service på kommunens mange hjælpemidler.
har Hørsholm Brandvæsen altid brandmænd på vagt på brandstationen til ét minuts udkald, uden at de sidder ubeskæftigede og venter på udkald. Det er så blot bagefter at kontere timeforbruget for de
pågældende medarbejdere alt afhængig af, om de laver service på en kørestol eller slukker ildebrand. Ud over Jesper Djurhuus ledes det fælleskommunale brandvæsen en viceberedskabschef, en vagtcentralchef og to beredskabsinspektører. Udrykningsstyrken i Hørsholm består af seks holdledere og 29 brandmænd, der i princippet er deltidsansatte som brandmænd, men som i de fleste tilfælde i praksis har fast arbejde på stationen. Selve kørselstjenesten er da også ret så omfattende, hvilket bl.a. ses af vognparken: En sygetransport til liggende patienter, fire liftbusser, en bil til hjælpemiddelcentralen og fire specialindrettede biler til udbringning af mad.
Efter tre års forberedelse og ombygning lod beredskabschef Jesper Djurhuus klokken lyde for Danmarks nyeste brandstation.
Mens pensionister i Søllerød Kommune får bragt frosne madportioner ud med andre biler, får 150 hjemmeboende pensionister i Hørsholm Kommune hver dag leveret varm mad til døren. Hver bil er indrettet med både opvarmningsovn og varmeskab, så maden er friskopvarmet ved leveringen. Fra et køleskab kan desuden leveres desserter og lignende.
Det hele er opbygget efter egne tegninger og godkendt hos levnedmiddelstyrelsen. Endelig står brandvæsenet også for den administrative del af hjemmeplejens biler i begge kommuner, samt den lettere vedligeholdelse. Ialt drejer det sig om 59 leasede køretøjer. Iøvrigt hører det med til helheden, at brandstationen ikke råder over alle de tidligere busgarager. En del benytter kommunen til saltlager, materielgård og til beredskabets frivillige afdeling, der for tiden tæller 15 mand.
570 udrykninger Hørsholm Brandvæsen kørte sidste år 570 udrykninger, herunder også til alle trafikulykker på den lokale motorvejsstrækning og generelt til alle trafikulykker med høj hastighed, det vil sige, hvor blot den ene part har kørt over 50 km/timen, og hvor der derfor kan blive behov for teknisk frigørelse.
BRANDVÆSEN oktober 2006
15
Tiden er afgørende for livredning Status for nødbehandlere i Hundested: 83 udkald på 6 måneder I et halvt år er nødbehandlere blevet alarmeret ved alle 112meldinger om ulykke i Hundested Kommune, og der er foreløbig ydet hurtig, avanceret førstehjælp 83 gange til mange forskellig typer ulykker. For nylig viste ordningen for alvor sit værd, da to nødbehandlere fra Hundested Brandvæsen blev kaldt til havnen, hvor en kvinde var faldet i vandet. Nødbehanderne var fremme to minutter efter alarmering. Kvinden var reddet op, men var bevidstløs og uden vejrtrækning. Nødbehandlerne startede den livreddende førstehjælp, og da ambulancen senere ankom, trak kvinden selv vejret og var ved at komme til bevidsthed. – Minutter og sekunder kan være forskellen på liv og død. Vi er ikke i tvivl om at tidsfaktoren spillede en afgørende rolle i dette tilfælde. Nødbehanderordningen redder liv, understreger beredskabschef Jens Bang, Hundested.
16
BRANDVÆSEN oktober 2006
Han fortsætter: – Alle undersøgelser viser, at hurtig hjælp er altafgørende, og det kan tage lang tid, før ambulancen kommer til Hundested. Ifølge ambulancetjenstens udrykningsstatistik blev ambulancen (ekskl. akutbilen) sidste års alarmeret til Hundested Kommune i 435 tilfælde. I 93 tilfælde var responstiden over 15 minutter, og i ca. 50 tilfælde var ambulancen fremme mere end 20 minutter efter alarmen var indgået. I 2005 var den gennemsnitlige responstid for ambulance til Hundested 12,2 minutter. Det skal sammenholdes med, at responstiden i 2006 for brandvæsenets nødbehandlere i hvert tredje tilfælde har været under to minutter og i to tredjedele af udkaldene under fire minutter. Hundested Brandvæsen kører ikke ud til hjertestop eller alvorlig sygdom, idet Frederiksborg Amt ikke har ønsket at samarbejde på
dette område. Borgmester Hans Schwennesen, Hundested, er overrasket og harm amtets afvisning: – Det er overraskende, at amtet ikke vil se de indlysende fordele, der er ved de meget hurtige enheder, der findes i lokalområderne. Ikke mindst fordi amtets Præhospitale Udvalg med fire speciallæger, de praktiserende læger i Hundested og amtets egen administration alle har anbefalet udkald af nødbehandlere til hjertestop og alvorlig sygdom, siger borgmesteren. Billig hurtig-hjælp Ud fra, at brandvæsenet skal forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendomme og miljø, var det naturligt for Hundested Brandvæsen af oprette eget beredskab af nødbehandlere. – Det er tilmed en billig ordning. Etableringsomkostningerne har været minimale, idet biler og det meste af udstyret indgår i brand- og redningsberedskabet i forvejen. Uddannelse af brandmænd og
Af Erik Weinreich
supplerende udstyr har kostet under 200.000 kr. – Driftsudgifterne kan holdes inden for 150.000 kr. om året. Til sammenligning koster en af Falcks akutbiler i Frederiksborg 2,3 mill. kr. eller 15 gange så meget, siger Jens Bang og tilføjer: – Der er ingen tvivl om, at den hurtige responstid, sammen med uddannelse og udstyr i flere tilfælde har betydet forskellen mellem liv og død eller svære følgeskader. Alle slags ulykker Nødbehandlerne i Hundested er det første halvår kørt til følgende: 22 faldulykker, 16 færdselsuheld, 7 tilfælde med tilskadekomst i forbindelse med vold, 5 skader i forbindelse med idræt, 3 ulykker med motorsave/maskinsav, 3 tilfælde af hundebid, 2 forbrændinger, 1 røgforgiftet person, 1 selvmord, 1 drukneulykke og 22 tilfælde af anden ulykke.
Beredskabs-forhandlinger begynder i oktober Af Erik Weinreich
Økonomien i det nye beredskabs-radionet skal på plads først Forhandlingerne i Forsvarsudvalget om fremtidens beredskab skulle have været begyndt inden sommerferien. De blev udsat til september, og nu venter Forsvarsministeriets pressechef Jacob Winther, at de kan begynde midt i oktober. Forsinkelsen skyldes, at forsvarsminister Søren Gade ønsker en fordeling af udgifterne til det nyt radionet til beredskabet, inden forhandlingerne går igang. De formentlig 2-4 mia. kr. til det samlede radionet skal indgå i og bliver en væsentlig del af beredskabsforliget, men da en stor del af radionettet
vedrører politiet, skal omkostningerne hertil flyttes over på Justitsministeriets budget. Det er heller ikke afklaret, hvad kommunerne skal betale for de kommunale redningsberedskabers del af radionettet. Finansministeriet har opstillet flere fordelings-modeller, og dem forhandles der om internt i regeringen. Først når fordelingen af udgifterne er på plads, vil Søren Gade sende et udkast til et nyt beredskabsforlig til medlemmerne af Forsvarsudvalget, samt tage en indledende runde med partierne, inden offentligheden orienteres om indholdet.
FKBs udspil Allerede i august sidste år sendte FKB et brev til Søren Gade med foreningens holdning til det fremtidige beredskab, og ministeren har i mellemtiden reageret positivt på spørgsmål om bl.a. frigørelse af fastklemte ved trafikulykker, på behovet for et nyt radionet og for en styrkelse af indsatslederuddannelsen. Blandt de andre områder, som FKB fremhævede som væsentlige at få med i et kommende forlig, er forslag om en beredskabsmæssig forskningsinstitution, en
styrkelse af CBRN-beredskabet, en klar ansvarsfordeling omkring dykkerberedskab og søredning i kystnære områder og ikke mindst en styrkelse af det forebyggende arbejde.
Reception i Næstved
Beredskabschef SvendAage Jensen, Næstved, fratræder den 31. oktober efter over 36 år ved brandvæsenet. I den anledning holdes der på dagen reception kl. 14-17 på Beredskabsstationen, Maløvej 25 i Næstved.
BRANDVÆSEN oktober 2006
17
Københavns Lufthavne har en responstid på tre minutter Mange kommunale beredskaber bruger lufthavnens øvelsesområde – Det er et krav fra Statens Luftfartvæsen, at brandvæsnet i Københavns Lufthavne skal kunne påbegynde sluknings- eller redningsarbejdet over alt i lufthavnen senest tre minutter efter, at alarmen er gået. – For at kunne leve op til denne responstid har vi derfor to brandstationer i området med hver syv mand på vagt døgnet rundt. Lufthavnen dækker ikke mindre end 12,4 kvadratkilometer, og årligt har vi 20 mio. passagerer og ikke færre end 300.000 start og landinger, så vi har rigeligt at se til i dagligdagen. Det siger brandchef for København Lufthavne, Jens Peter Larsen til BRANDVÆSEN, da vi har sat ham stævne en solbeskinnet formiddag i slutningen af august. – En flybrand er ofte en brandstofsbrand, som udvikler sig ekstremt hurtigt. Skal vi redde passagererne ud, inden der sker en eksplosion, skal det gå meget stærkt. Vi bruger derfor et meget højtudviklet bipper og højtalersystem, som brandmændene ikke kan undgå at høre, selv om de ligger og tager en slapper. Brandmændene bruger også heldragter, som er foldet sammen om støvlerne, og som de derfor kun skal bruge nogle få sekunder til at tage på. Kravet er, at brandmændene skal være ude af stationen inden for det første minut, siger Jens Peter Larsen. Skumtendere De to stationer råder hver over to såkaldte skumtendere, som hver har 12.000 liter
18
BRANDVÆSEN oktober 2006
vand og 1.000 liter skumvæske (tungskum). På taget af skumtenderne er monteret en kanon, som kan sprøjte 5.000 liter per minut med 10 bar styrke. Hvis der skulle være ild nede på banen, kan skumtenderen uden videre køre op til siden af flyet, fordi der er dyser installeret under bilen, så ilden ikke kan komme til. Det er også et krav til skumtenderne, at de skal kunne accelerere 0-80 km/timen på 40 sekunder. Københavns Lufthavne råder desuden over en hurtiggående båd, som kan bruges, hvis et fly skulle nødlande på vandet. Båden har 12 redningsflåder med plads til 50 personer i hver – med andre ord 600 pladser og nok til at kunne klare alle passagerer og besætningsmedlemmer fra et Jumbo-fly. Desuden råder indsatslederfly, som er den øverste myndighed i første indsatsen, hvis uheldet skulle være ude, over sin egen tjenestevogn, der er udstyret med radiosystemer, så han kan kommunikere med sin egne brandfolk samt kommunale og private
brandvæsner, hvis det skulle blive nødvendigt. ISL-fly leder opgaven, indtil der kommer kommunal assistance. Når det kommunale beredskab er fremme ved ulykkesstedet, overtager det kommandoen sammen med ISL-fly fra Københavns Lufthavne. Der findes kun ISL-fly på den ene af de to brandstationer. Faglig ballast Københavns Lufthavne gør meget ud af at give brandmændene en god, faglig ballast. Hver enkelt brandmand har hvert eneste år 12-20 øvelsesdage, hvor han bliver opdateret med det nyeste indenfor brandslukning og redning samtidig med, at hans fysiske og psykiske tilstand bliver kontrolleret. Men det er ikke kun Københavns Lufthavnes brandmænd, som bruger øvelsesområdet. Brandfolk fra Københavns Brandvæsen brugte sidste år øvelsesområdet ikke færre end 140 gange, og også andre kommunale beredskaber bruger øvelsesområdet hos Københavns Lufthavne tit og ofte.
Af Justinus Johannesen
180 km om dagen – Der kan nemt ske en ufattelig stor ulykke, hvis der ligger fremmedlegemer på banerne. Ulykken i Paris for nogle år, hvor et Concorde forulykkede, skyldtes således noget hårdt metal, der lå på banen og rev hul på den ene vinge, da flyet var på vej i luften. For at en sådan ulykke ikke skal kunne ske i Københavns Lufthavne, kører brandmændene ikke mindre end 180 kilometer i døgnet rundt i lufthavnsområdet for at sikre, at der ikke ligger genstande og flyder på banerne, siger Jens Peter Larsen. Han understreger, at Københavns Lufthavne har et godt beredskab, som flypassagerer og de mange ansatte i Lufthaven kan være sikre ved. Københavns Lufthavne er Danmarks største arbejdsplads med 23.000 ansatte. Jens Peter Larsen har været brandchef i lufthavnen siden 2002. Inden han kom til Københavns Lufthavne, har han arbejdet som brandmand i flyvevåbnet og 23 år som indsatsleder på Flyvestation Værløse.
Materiellet er kraftigere i lufthavnen end i de fleste brandvæsener. Det skal gå stærkt, når skumtenderen drøner afsted med 12.000 liter vand og 1.000 liter skumvæske.
problemer med. Det er ganske enkelt et krav, at de skal kende hele lufthavnsområdet som deres egen bukselomme. Hvis brandmændene f.eks. hører på tårnets radio, at der er megen trafik et sted, så vælger de bare en anden rute, siger Jens Peter Larsen.
Brandmændene i Københavns Lufthavne redder mange liv First responderne dukker ofte op, hvor ambulancen har svært ved at nå frem Af Justinus Johannesen En sommerdag bliver en 48årige lastarbejder dårlig og falder om i lastrummet på et fly i Kastrup. Hans kolleger ringer straks til lufthavnens alarmcentral, der rekvirerer en ambulance. Samtidig afsendes en first responder enhed fra Brand- og Redning. Brandfolkene er fremme to minutter senere. De får den 48-årige mand, som er livløs, båret ud og lagt på jorden ved siden af flyet. De undersøger ham samtidig med, at der sættes stød-elektroder på hans brystkasse. Der afgives stød – og blot 22 sekunder efter, at apparatet er tændt, er der igen puls hos patienten. Brandmændene arbejder med patienten, indtil ambulancen ankommer og overtager.
Episoden fandt sted en torsdag og allerede næste tirsdag var manden på arbejde igen. – Vi kan være stolte af, at vores first responder har været med til at redde mange menneskeliv. Ja, faktisk har vi en redningsprocent på ikke mindre end 66 procent, fortæller brandchef Jens Peter Larsen.
op på steder, hvor ambulancen er længe om at nå frem. Det kan tage lang tid for en ambulance at finde rundt på lufthavnsområdet, men det har vores brandmænd ingen
Han tilføjer, at to mand hele tiden er klar til at rykke ud på first-responder opgave, men at de også efter behov kan bakkes op af flere kolleger. – Det er ikke ensbetydende med, at de gode erfaringer i lufthavnen kan bruges rundt omkring i landet. Der er nogle forudsætninger her, som ikke nødvendigvis er til stede i en mindre by. – I Københavns Lufthavne har vi 23.000 ansatte og 20 millioner passagerer. Det giver basis for at opnå en vis træning og rutine. Desuden sørger vi hele tiden for at vedligeholde og øve færdighederne, og det sker bestemt heller ikke alle steder, siger Per Næsby, som underviser brandfolkene i Københavs Lufthavne.
Siden den 1. november 2002 har brandfolkene brugt den såkaldte LP-500 lægmandsdefi 15 gange til patienter med hjertestop. 10 blev genoplevet, og udskrevet fra sygehuset i live. To af de overlevende var kun 48 og 51 år. Alle forsøg på genoplivning har været udført tre til fire minutter efter, at alarmen er gået. Svært at nå frem – First respondere dukker ofte
BRANDVÆSEN oktober 2006
19
Større overblik med nye GIS-funktioner viser serviceniveauet på en ny måde
Af Hans Christian Lybye, Beredskabsstyrelsen
Indberetningssystemet ODIN har fået tilføjet et såkaldt GIS-modul, som gør det muligt for kommunerne at få overblik over egne indsatser, serviceniveauer og brandsyn på et kommunekort. GIS er en forkortelse for betegnelsen ”geografisk informationssystem”. GIS-modulet til ODIN består af fem applikationer: Udrykninger På et kort vises skadesteder for udvalgte tidsrum. Efter Et års udrykninger i Randers Kommune. Rød prik angiver brand, orange redning, grøn miljøuheld, blå assistance og grå blinde samt falske alarmer.
20
BRANDVÆSEN oktober 2006
ønske kan de opdeles efter opgavetyper, fx redning, brandslukning, miljøuheld mv. og ud fra udrykningstider. Ved at klikke på den enkelte hændelse vises selve udrykningsrapporten. Dimensionering Til brug for planlægning af kommunens beredskab, herunder placering og bemanding af brandstationer, kan man på et kort se, hvad forskellige serviceniveauer på eksisterende eller tænkte stationer vil betyde for de teoretiske udrykningstider. Brandsyn Allerede foretagne brandsyn vises på et kort, eller man kan
ODIN-værktøjer
i forbindelse med arbejdet med risikobaseret dimensionering i de nye kommuner. – Kortfunktionerne giver os en masse nye, spændende muligheder, når vi laver beredskabsplaner. Samtidig kan vi hurtigt se, om vi lever op til det, vi lover, siger beredskabschef Finn Lundorff, Ny Randers Kommune. Beredskabsstyrelsen har valgt at fremskynde lanceringen af GIS-modulet efter den store interesse ved præsentationen på FKBs årsmøde i Odense. Det betyder, at der tale om en beta-version af modulet, og det er kun brugere af ODIN, der har adgang til GIS-funktionerne. Beredskabsstyrelsen er naturligvis interesseret i at høre om erfaringerne med brugen af GIS-modulet, ligesom spørgsmål og gode ideer kan sendes til ODIN-hotlines e-postkasse odin@brs.dk.
Beregnede serviceniveauer ud fra eksisterende stationer (røde trekanter) og en fremtidig (grøn trekant) i Ny Randers Kommune. De grønne flade angiver teoretiske udrykningstider op til 5 minutter, gule mellem 5 og 10 minutter og røde mellem 10 og 15 minutter. De viste serviceniveauer afhænger af de forudsatte kørehastigheder på vejnettet. Dvs. nye forudsætninger herunder kørehastigheder vil medføre nye serviceniveauer.
se næste måneds brandsynsobjekter. Ved at klikke på det enkelte objekt, kan man se den seneste brandsynsrapport.
fx alle alarmeringer inden for det seneste døgn. Kortet giver dermed mulighed for at tage pulsen på beredskabet.
Seneste alarmer På et landsdækkende kort vises aktuelle alarmeringer fra Rigspolitiets alarmcentraler,
Landsstatistik Man kan se forskellige statistiske oplysninger fra ODIN på et temakort opdelt efter
kommunerne. Der kan vælges mellem ca. 50 temaer registreret i ODIN. Data opgives i absolutte tal eller pr. 100.000 indbygger. De nye GIS-funktioner kan bruges til at vise beredskabets aktiviteter og være en hjælp
BRANDVÆSEN oktober 2006
21
Højere skorstene – og tyndere brændestykker – giver færre skorstensbrande Svært at finde vejledning i at fyre korrekt. Forureningen bliver mindre, når skorstenshøjden og brændeovnen passer sammen Af Flemming E. Nielsen, skorstensfejer i Skagen Kommune
teoretisk gennemsnitsdiameter på det brænde, som skal bruges i det enkelte ildsted.
Jeg vil gerne forklare, hvorfor brændeovne forurener, og hvordan man kan nedsætte forureningen væsentligt – og samtidig mindske risikoen for skorstensbrande.
Jeg kender ingen brændeovne, hvor man kan bruge brænde med en diameter på over 5-6 cm (dvs. at diameteren maximalt bør være som en sodavands-/ølflaske). Bruger man denne gamle beregningsform i dag på nye ovne, får man stort set samme diameter, som Teknologisk Institut bruger, når de tester og godkender ovne. Diameteren er her 4,9 x 4,9 cm.
Rådgivningspjecerne fra Miljøministeriet og fra Bygge- og Boligstyrelsen er meget upræcise. Det hjælper ikke at svanemærke et produkt, hvis ikke forbrugeren ved, hvordan den enkelte ovn skal betjenes for at opnå det mærkede. Når man læser pjecerne, bliver der brugt rådgivning som ”fyr lidt af gangen” og ”klatfyring”. Begreber som disse bliver opfattet forskelligt alt efter, hvem der læser dem, samt at den påfyrede mængde næsten altid opgives i kg. pr gang (men er det i et eller er det i ti stykker brænde?). Man kunne sammenligne det med, at ti personer fik udleveret den samme kageopskrift, der lød på lidt af dit og en lille sjat af dat. De kager ville bestemt ikke komme til at smage ens. Individuel brændediameter For at nedsætte antallet af uforbrændte tjærepartikler skal man tilpasse diameteren på brænde til den enkelte ovn. Derved nedsættes den tid, der går, fra brændet kommer i ovnen, til der går ild i røggasserne. Jo tykkere
22
BRANDVÆSEN oktober 2006
Ser man på det brændsel, som bruges i mange brændeovne i dag, er det meget tykkere, og mange brændeovne har problemer med, at glasset i fyrlågen bliver farvet/tilsodet, fordi det indfyrede brænde bliver fordampet i stedet for at blive brændt af.
En typisk skorstensbrand som denne fra den 3. januar i år, vil kunne undgås med en skorsten, der passer til brændeovnen. Foto: John Bilde, Sindal Brandvæsen.
brænde, jo længere tid fordampes den tjære ud gennem skorstenen, der kun er til gene for omgivelserne og som er det, der sætter sig som uforbrændt glanssod i skorstenen. Som mange ved: Hvis man tager et kg fars op af fryseren i én pakke eller man tager 4 x 250 g op, så vil de fire pakker tø først op,
selvom mængden i kilo i de to eksempler er den samme. I faglitteratur fra dengang, man kun havde biobrændsel som opvarmningskilde, var alt brændslet sorteret efter diameter. Hvis man måler højden i ildstedets brændkammer og deler denne højde med syv, har man en
I en gammel lærebog, som jeg tror, har været brugt på en husholdningsskole, står der, at man altid mindst skal komme fire til seks stykker brænde på ad gangen. Skal man fyre lidt, skal være lidt i kg, men aldrig i antal brændestykker. Man kan ikke lave et bål af én pind, men kløver man den i mindst fire stykker, kan man godt, selvom mængden i kilo er den samme. Færre skorstensbrande Jeg ved, at det, som står i de
gamle fagbøger, er rigtigt. Jeg har rådgivet som skorstensfejer i Skagen Kommune i over tyve år, og selv om antallet af brændeovne er mere end fordoblet gennem årene, har jeg været med til at nedbringe antallet af skorstensbrande fra 14-17 pr. år til nu ca. 2 pr. år (i år 2005 var der kun én). Der er nu mindre end én naborøgklage pr. år. Da jeg begyndte i 1985, fik halvdelen af alle husstande med ildsted renset og kontrolleret skorsten mere end én gang om året, nu er det kun ca. 1 % af samtlige husstande, der får renset og kontrolleret mere end den ene lovpligtige minimumsgang. Denne statistik kan og må gerne sammenlignes med andre kommuners. Man kan ikke rense sig ud af problemet, men man kan rådgive store dele af problemerne væk. Skorstenslængden skal tilpasses Problemet er næsten altid, at skorstenen er for kort og derved ikke kan levere det til ovnen ønskede skorstenstræk. Det er en af grundene til, at brændeovne forurener! I de forskellige brændeovnes tekniske data er der et minimum skorstenstræk, som er opgivet i PA (Pascal) eller
mm VS (vandsøjle). Dette svarer til et vist antal meter skorsten, som er forskellig fra model til model. Hvis man sammenligner brændeovnen med en vogn og skorstenen med en traktor, er det en fordel at traktoren kan trække vognen. Det ville være dejligt, hvis skorstenstrækket blev opgivet i antal meter skorsten, så almindelige mennesker kunne se hvor lang en skorsten, den enkelte
monteres, da behovet for skorstenstræk er forskellig fra model til model. Nedenstående brændeovnsmodeller har alle en kapacitet, som passer til et almindeligt parcelhus. Hvis alle ovnene kunne monteres til samme længde skorsten, hvorfor opgiver producenten da forskellige krav til mindste skorstenstræk (opgivet i pascal)?
jo højere skal skorstenen være, så undertrykket i skorstenen opvejer modstanden i ovnen. I rådgivningspjecerne står der, at man skal sørge for, at der kommer luft nok ind til forbrændingen, men ovnen kan ikke trække mere luft ind, end skorstenen kan trække ud. Derfor er det meget vigtigt, at skorstenstrækket (undertrykket)
Anbefalet skorstenstræk for brændeovne Model
Driftkapacitet i kW Opvarmet m2
Morsø 8141 Varde Linux 3 Morsø 4742 Viking Classic 4 Morsø 3440 Morsø 2040
3 4 3 6 4 4
–8 –8 –6 –7 –9
ovn kræver for at kunne fungere. Denne beregning kan let laves ud fra enkelte normtal, som vi på skorstensfejerskolen har lavet mange gange! I brændeovns- og skorstensproducenters kataloger er der opmålingsskemaer til at dimensionere længden af en skorsten, men det er altid efter husets højde og bygningsreglementets afstandskrav til brandbart materiale. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at det passer til den ovn, der skal
45 40 45 30 60 60
– – – – – –
120 120 90 130 105 135
Når røgen skal ud gennem ovnens røgslag/kanaler, er der en gennemstrømningsmodstand. Denne modstand skal opvejes af det ønskede skorstenstræk. Skorstenstrækket frembringes ved den vægtforskel, som er imellem den varme luft, som er i skorstenen og et tilsvarende antal liter atmosfærisk luft. Lad os sige, at der er et grams forskel på en liter varm luft (røg) og en liter atmosfærisk luft. Desto flere liter varm luft vi har, desto flere gram i vægt er forskellen. Jo større modstanden er i ovnen,
Skorstenstræk i pascal 11 12 14 15 16 17 mindst passer til modstanden i ovnen for at få så ren en forbrænding som muligt. Man kan nok ikke gøre brændeovne forureningsfri, men man kan give ildstedet de fysiske forhold, som gør, at det kan brænde så naturligt og rent, som det er muligt. Det koster ingenting for forbrugeren at få rigtig vejledning fra starten. Jeg står gerne til rådighed for mere information og dokumentation, hvis det ønskes.
BRANDVÆSEN oktober 2006
23
Brandbil museet skal reddes af gratis husleje Turistchefen i Blåvandshuk har visioner for de unikke samlinger, der ikke bare må forsvinde, selv om det værste skulle ske, at museet lukker Af Erik Weinreich Det lysner lidt for Museet Danmarks Brandbiler. Den anden sæson i Oksbøl har været god, omend ikke fuldt på højde med budgettet. Op mod 12.000 gæster, ikke mindst tyskere, har i år været omkring museet, viser de mange positive tilkendegivelser i gæstebogen. Ideen med at placere et museum for blå blink helt ude ved den jyske vestkyst er velbegrundet. Ny Varde Kommune, som Oksbøl kommer med i, er næst efter København det sted i Danmark med flest turister. Ikke færre end 2,8 mio. overnatninger om året giver den helt rigtige baggrund for et sådant museum. Visioner Jeg vil gerne udvikle det her til et professionelt museum
Brandbilerne fylder meget og mangler endnu selskab af museets rigtig mange mindre genstande, der endnu ikke er ordnet.
med faglighed, historisk formidling og oplevelser. Det skal være en totaloplevelse og ikke kun være et museum i gammeldags forstand, selv
om det danske “attraktionsudvalg” allerede har givet vores samlinger den første stjerne ud af 5 mulige og stillet yderligere to stjerner i
udsigt den dag, der kan gøres mere ud af formidlingen. Vi mangler ganske enkelt en professionel formidler. Så er jeg
Brandbil museet – kort fortalt 1971 Bertie Toré får fat i sin første gamle brandbil – en Triangel årgang 1932 fra Århus Brandvæsen. 1972 Bertie Toré udstiller 15 gamle brand- og redningskøretøjer i Ridehuset i Århus. 1976 Det danske Brandværnsmuseum åbner i en tidligere sporvognsremise i Århus – med økonomisk støtte fra Århus Kommune. 1983 Bertie Toré dør, og museet føres videre af hans hustru. 1985 Museet omdannes til en selvejende institution. 1986 Museet råder nu over 80 køretøjer og har store pladsproblemer. Mange køretøjer står på lager i lejede lokaler. 1988 En del af samlingen ødelægges ved en brand. 2003 Århus Kommune stopper det årlige kommunale driftstilskud på ca. 450.000 kr. 2003 Museet henvender sig til de kommuner, som har deponeret materiel på museet, om nogen har interesse for en videreførelse af museet.
24
BRANDVÆSEN oktober 2006
2004 Blåvandshuk Kommune tilbyder sig og aftaler, at Det danske Brandværnsmuseums samlinger flyttes til Oksbøl. 2004 Blåvandshuk Kommune og Indenrigsministeriets Landdistriktspulje giver tilskud til flytning og opstart af, hvad der nu hedder Museet Danmarks Brandbiler. 2004 Alle køretøjer flyttes fra Århus til midlertidig opbevaring i Varde og Oksbøl. 2005 Museet åbner for publikum på Industrivej i Oksbøl. 2006 Bestyrelsen erkender, at museet ikke kan køre uden tilskud. Kommuner, der har deponeret køretøjer, bliver bedt om at give tilskud til husleje og forsikring. Enkelte kommuner henter deres køretøjer. 2006 Samlingen på Museet Danmarks Brandbiler tæller nu 55 motoriserede køretøjer og 49 uden motor, først og fremmest hestetrukne.
samarbejde med Sønderjysk Brandværnsmuseum i Gram. Det kunne være en fælles bestyrelse eller måske en egentlig sammenslutning, fortæller Colin Seymour, hvis egen bestyrelse har været gennem en svær periode, inklusiv at formanden var ude for en ulykke og måtte trække sig. Nu skulle ledelsen atter være på plads med Helge Nielsen, direktør for Blåvandshuk Idrætscenter, som fungerende formand, og der er også styr på budgettet.
Skinnende røde brandbiler, reddet fra ophugning og sat i stand. Mon ikke et rigtigt brandmandshjerte banker en ekstra gang foran disse vidundere?
også sikker på, at gæsterne vil komme, både turister og børn, der er på lejrskole i området. Desuden mangler museet synlighed. Vi har endnu ikke fået lov at opstille en brandbil ude ved hovedvejen, men det tror jeg går igennem til næste år. Huslejen koster Det fortæller Colin Seymour, der er turistchef i Blåvandshuk, og som har kontor i samme bygning som museet. Han er med i front for at redde museet, han tror på ideen, men han er også realist og erkender, at museet ikke kan køre uden offentlige tilskud. Det helt rigtige vil være at slippe for huslejen præcis som alle andre museer i Ny Varde Kommune. Derfor søger museet nu sammenlægningsudvalget om et økonomisk tilskud svarende til huslejen, der i øjeblikket er på 500.000 kr. om året. Et alternativ vil være, at museet får lov at flytte ind i nogle af kommunens bygninger, som måtte blive ledige i forbindelse med kommunesammenlægningen. Erkender fejl Museet har siden sin start i
Århus koncentret sig om køretøjer fra kommunale brandvæsener, og flere kommuner har udlånt historiske køretøjer til museet og dermed også overdraget ansvaret for deres bevaring. Der er dog aldrig fulgt penge med.
Skal reddes Uden et tilskud svarende til huslejen skal man finde alternative løsninger – eller lukke, siger Colin Seymour og understreger, at en lukning ikke betyder, at samlingen forsvinder ud i den blå luft.
Flytningen til Oksbøl var kostbar, og med sig fra Århus havde museet også en gæld på en halv mio. kr. Desuden gik den første sæson i Oksbøl ikke så godt som forventet, så de økonomiske udsigter var ikke lyse.
En del af de mange brandbiler og andre effekter er udlånt til museet eller foræret med en klausul, der sikrer, at de ikke forsvinder, og det sker heller ikke. I tilfælde af lukning vil museets egne effekter blive deponeret hos eller overdraget til at andet museum, og man vil forhandle med ejerne af resten af effekterne om den bedst mulige løsning.
Derfor fandt museet på at bede kommuner med køretøjer på museet om at betale husleje og forsikring, men det var en fejl, erkender Colin Seymour, og ønsket er senere trukket tilbage. Museets bestyrelse havde forestillet sig, at de kommunale brandvæsener skulle betale, men det ville være i strid med, at pengene var bevilget til brand og redning og ikke til museum.
Men inden man når så langt, skal alle andre løsninger prøves, herunder et muligt
Brug for ildsjæle Uanset udfaldet har Museet Danmarks Brandbiler stort brug for nogle ildsjæle, der vil se nærmere på de store samlinger, som endnu ikke er registreret. Man vil vil gerne have nogle brandmænd – eller tidligere brandmænd – på banen. Nogle, der kender til brand og redning, og som ved noget om, hvad de enkelte dele har været brugt til. Ønsket om ildsjæle gælder både ved en videreførsel og en afvikling, så samlingerne under alle omstændigheder kan bringes videre på en ordentlig måde. Det værste for mig vil være, at samlingerne skilles for alle vinde. Det må ganske enkelt ikke ske, siger Colin Seymour, der er 90% optimistisk med hensyn til en videreførelse af museet – men også stadig realistisk! www.danmarksbrandbiler.dk
Det endte med, at Blåvandshuk Kommune gav en garanti for driften i 2006, men da havde Københavns Brandvæsen allerede hentet sine gamle køretøjer.
BRANDVÆSEN oktober 2006
25
Intet overlades til tilfældighederne i nye tjenesteforskrifter i Tyskland Gode tips i forbindelse med kommunesammenlægninger I mere end 30 år er al indsats og al uddannelse ved tyske brandvæsener foregået i overensstemmelse med tjenesteforskrifterne FwDV 3 (Staffel), FwDV 4 (Gruppe) og FwDV 5 (Zug). Disse tjenesteforskrifter er nu underkastet en fuldstændig revision, og samtidig er de sammenskrevet til én forskrift, Feuerwehr Dienstvorschrift 3 ”Einheiten im Löscheinsatz“, som netop er trådt i kraft.
med en bemanding på 1 + 8 mand (identisk med brandgruppen i det gamle danske civilforsvar). Brandgruppen er den mindste enhed, der kan afsendes ved en normal brandmelding, og den er derfor den enhed, der afsendes i langt de fleste tilfælde ved brandudrykninger i hele Tyskland.
Der er ingen større principielle ændringer i forskrifterne, men der er tale om en mængde detailændringer og navnlig -tilføjelser, som bevirker, at de nye forskrifter beskriver enhver tænkelig situation indtil de mindste detaljer. Intet er overladt til tilfældighederne!
Brandgruppen kan bestå af: 1) en automobilsprøjte LF 8 eller LF16 bemandet med en gruppefører og 8 brandmænd. 2) en automobilsprøjte TLF 16, bemandet med en holdleder og 5 brandmænd samt en drejestige, bemandet med 2 eller 3 mand. Denne udrykning svarer næsten helt til den tidligere danske førsteudrykning (1 + 7).
Udrykningsstyrker Grundenheden i tysk brandvæsen er brandgruppen, som består af en automobilsprøjte
Enheden 1 + 5 mand benævnes en Staffel, og enheden 2 eller 3 mand en Trupp, og det ses. Således, at udrykning
Af Gunnar Haurum
nr. 2 er lig med 1 Staffel + en Trupp, der tilsammen udgør en Gruppe. Når en Trupp skiftevis bemandes med 2 eller 3 mand, afhænger det af, om Truppen indgår i en Gruppe eller en Staffel eller rykker ud selvstændigt, f.eks. med en drejestige. I dette tilfælde er der en holdleder med. Tidligere foregik alle førsteudrykninger med en samlet brandgruppe fra én station, men på grund af mandskabsproblemer bliver det mere og mere almindeligt at afsende førsteudrykningen fra to stationer i form af en Staffel fra en station og en Trupp fra en anden. En Staffel kan afsendes alene, såfremt det af meldingen fremgår, at det drejer sig om en mindre situation, jf. den danske reducerede udrykning, men i alle andre tilfælde følges den op af mindst én Trupp. En Trupp kan derimod aldrig
afsendes alene, men kun supplere en udrykning af mindst en Staffels størrelse. En Trupp bemander typisk et specialkøretøj, f.eks. en drejestige eller en vandtankvogn. Den her beskrevne udrykningsform anvendes i alle mindre byer og landsbyer med frivilligt brandvæsen. I større byer (mere end 100.000 indbyggere) findes der et brandvæsen med heltidsansat personel. Her består førsteudrykningen af et slukningstog (Zug), der normalt omfatter en indsatsleder og to brandgrupper, fx sammensat således: 1 indsatsledervogn (1+0+1) + 1 A-sprøjte LF 16 (1+8) + 1 A-sprøjte TLF 16 (1+5) + 1 drejestige (1+2) + 1 ambulance (0+2) I alt 22 mand (1+3+18) Ved de tyske brandvæsener Fortsætter på side 27
Tæt på enighed om alarmcentral Københavns Brandvæsen beholder formentlig alarmcentralen Alt peger på, at alarmcentralen i København vil kunne fortsætte
under Københavns Brandvæsen og ikke flyttes til politiet. Der har hele tiden været enighed om, at alarmcentralen bor bedst hos brandvæsenet, og det ser ud til, at økonomien nu falder på plads. Hidtil er alarmcentralen i København blevet betalt af Københavns Amt, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fælleskab. Når amterne nedlægges til nytår, var det meningen, at
26
BRANDVÆSEN oktober 2006
kommunerne skulle overtage amtets andel, men det var der ikke stemning for på Københavns Rådhus. Som en nødløsning besluttede justitsminister Lene Espersen at flytte alarmcentralen til Rigspolitiet, således at Staten betalte alle ca. 15 mio. kr. til driften. Dette forslag fik Københavns Kommune til at ændre mening. Nu vil kommunen godt være med at betale, mens Frederiksberg Kommune ikke vil betale.
Af Erik Weinreich
Resultatet bliver forhåbentlig, at Staten fremover betaler de 1,2 mio. kr. som Frederiksberg Kommune hidtil har dækket samt Københavns Amts andel medens Københavns Kommune betaler seks mio. kr. Det bliver besluttet på nogle møder mellem de implicerede parter formentlig allerede i løbet af oktober, siger Københavns brandchef, Jan Axlev.
Fortsat fra side 26 vedrører størstedelen af udrykningerne ”technische Hilfeleistungen”, dvs. tekniske ydelser af enhver art. Nogle brandvæsener anvender specielle udrykninger alene til dette formål, andre anvender kombinerede slukningstog, der kan indsættes både ved brand og ved teknisk indsats. Der er dels tale om universalkøretøjer, der kan anvendes til alle former for indsats, dels tale om en udrykning, bestående af specialkøretøjer. Karakteristisk for køretøjerne er dog, at de bemandes med henholdsvis en Gruppe, en Staffel eller en Trupp. Tjenesteforskrifterne Den øvrige del af tjenesteforskriften FwDV 3 indeholder en detaljeret gennemgang af arbejdet på brandstedet, herunder køretøjernes opstilling, reglementer for udlægning af slanger, brug af håndstiger, opgaver for hver enkelt
person i de forskellige enheder under forskellige forhold. I modsætning til tidligere, hvor det forudsattes, at alle enheder var fuldt bemandede, er der i de nye bestemmelser en række regler for, hvordan man skal forholde sig, hvis bestemte personer i mandskabet mangler. Som foran nævnt, uhyre detaljerede forskrifter.
basisenheder: • automobilsprøjte 8, bemandet med 1+3 • automobilsprøjte 16, bemandet med 1+5, • drejestige, bemandet med 0+2, • vandtankvogn, bemandet med 0+2, • slangetender, bemandet med 0+2.
Anvendelse ved Danmark I forbindelse med kommunesammenlægningerne vil der ofte optræde nye storkommuner med 2 eller flere brandstationer. Mens det ofte vil være nødvendigt at bibeholde alle brandstationer af afstandsmæssige grunde, vil der ved en samkøring af brandstationerne i mange tilfælde kunne opnås en reduktion i det samlede beredskab. For at finde en løsning på dette spørgsmål vil det tyske princip kunne anvendes. I Danmark vil det være naturligt at operere med følgende
Førsteudrykningen afhænger af bebyggelsens karakter, vandforsyningsforhold, afstand til nabostation m.v. Den kunne f.eks. bestå af: • Reduceret udrykning: 1 A-spr 8 (1+3) • Normal brandmelding (moderat risiko): 1 A-spr 16 (1+5), eller 1 A-spr 8 + vandtankvogn • Højere risiko: 1 A-spr 16 (1+5), vandtankvogn eller drejestige (0+2) Hvor mere end et køretøj skal afsendes, kan det ske fra en eller to stationer.
For hele kommunen skal der findes en plan for, hvilken udrykning, der normalt skal afsendes til det pågældende område i kommunen. Hvis der ved alarmeringen fremkommer særlige oplysninger, må disse naturligvis medtages i bestemmelsen om førsteudrykningens sammensætning. I hver kommune skal der på én af brandstationerne findes en vagt, hvortil alarmeringscentralen afgiver meldingen. Vagten sørger herefter for alarmering af mandskabet. Med en sådan opbygning af kommunens brandvæsen vil der til en større situation kunne tilkaldes assistance fra en brandstation i kommunen. Kun i sjældne tilfælde vil det være nødvendigt at kalde assistance fra en fremmed kommune. Kilde: FwDV 3 Einheiten im Löscheinsatz.
BRANDVÆSEN oktober 2006
27
Sammenligning af brandvæsener i Europa Førsteudrykning i Innsbruck på 20 mand til brand på 2. sal På brandskolen Hammelburg ved München gennemførtes i efteråret 2005 en øvelsesrække med deltagelse af brandvæsener fra München, Innsbruck, Salzburg, Paris, Bolzano og Budapest. Formålet var at sammenligne de forskellige brandvæsners udrykningsform, indsatsmetode og effektivitet. Opgaven var følgende: Brand i en fleretages beboelsesbygning, en person ved et vindue på 2. sal råber om hjælp, og yderligere 1 person i bygningen savnes. Rapporten er meget lang, men her skal kun gengives den del, som må anses for at have størst interesse for danske læsere, nemlig den
28
BRANDVÆSEN oktober 2006
del, der handler om førsteudrykningens størrelse: München: 1 indsatslederfartøj (1+0+1), 2 automobilsprøjter (1+5) og (1+5), 1 drejestige (1+1), 1 ambulance (1+1) i alt (1+4+13) = 18 mand Innsbruck og Salzburg: 1 Indsatslederkøretøj (1+0+1), 2 automobilsprøjter (1+5 og 1+5), 1 drejestige (1+1), 1 røgdykkerkøretøj (1+ 3) i alt (1+4+15) = 20 mand Paris: 2 automobilsprøjter (1+4 og 1+7), 1 drejestige (1+1) i alt (3+12) = 15 mand Bolzano: 1 indsatslederkøretøj (1+0+1),
1 automobilsprøjte (1+5), 1 drejestige (1+1), ialt (1+2+7) = 10 mand Budapest: 2 automobilsprøjter (1+5) + (1+5), 1 drejestige (1+1), 1 ambulance (1+1), i alt (4+12) = 16 mand Som basisenhed finder man i de fleste lande en automobilsprøjte med en bemanding på 1+5. Kun Paris adskiller sig med en 1. sprøjte (premier secours) med en bemanding på kun 1+4, hvilket hænger sammen med, at denne enhed altid følges op af endnu en sprøjte. Som det fremgår af oversigten, er førsteudrykningen i alle tilfælde større end den
Af Gunnar Haurum
førsteudrykning på 1+1+7, som var gældende i Danmark frem til den nye dimensioneringsbekendtgørelses ikrafttræden pr. 1. september 2005. Man må håbe, at landets beredskabschefer ved gennemførelsen af den risikobaserede dimensionering også tager med i overvejelserne, at brandcheferne i de nævnte byer – og i øvrigt i hundreder af andre byer i hele Europa – finder det nødvendigt at arbejde med førsteudrykninger af den her størrelse. Kilde: Brandschutz 7/2006.
KOMMUNESAMMENLÆGNING
Fokus på Midt- og Vestjylland BRANDVÆSEN ser i dette nummer nærmere på konsekvensen af kommunesammenlægninger og arbejdet med den risikobaserede dimensionering i den vestlige del af Region Midtjylland.
Herning Kommune er tidligere omtalt, og her har man givet sig selv en frist til udgangen af 2007 med at få den fremtidige struktur op at stå.
Mangler politisk udmelding Risikobaseret dimensionering i Ny Lemvig til februar Lemvig og Thyborøn-Harboøre medbringer hver et kommunalt brandvæsen, når de ved årsskiftet lægges sammen til Ny Lemvig kommune. Begge kommuner har én brandstation med ét slukningstog, deltidsansatte brandmænd og én indsatsledervagt. Sammenlægningen under fælles ledelse er ikke på plads endnu, og beredskabsinpektør Martin Hansen fra
Thyborøn-Harboøre savner i den forbindelse en udmelding fra politikerne om fremtiden, indtil der tages beslutning om en eventuel sammenlægning af beredskaberne i de nye Lemvig, Struer og Holstebro kommuner. Martin Hansen forventer dog af Ny Lemvig foreløbig vil sammensætte en fælles ledelse for de to brandstationer, og muligvis vil man kunne
Af Erik Weinreich
nøjes med en enkelt indsatsledervagt. Det skal naturligvis ses i lyset af den lokale risikoanalyse, som han havde håbet kunne være færdig til oktober, men som formentlig ikke vil foreligge før i januar-februar. Arbejdet med den risikobaserede dimensionering foregår i højeste gear og af de samme medarbejdere i Lemvig og Thyborøn-Harboøre kommuner,
og det omfatter flere store udfordringer som Cheminova og Thyborøn Havn, der er udpeget til nødhavn, uden at man endnu er helt klar over, hvad det vil indebære. Dertil en del forskellig industri samt masser af sommerhuse. Kystredningen hører derimod ikke med til det kommunale redningsberedskab, men naturligvis samarbejdes der en del, siger Martin Hansen.
Ny Silkeborg har – næsten – fælles beredskab Risikobaseret dimensionering venter til 2007 Helt tilbage i 1994 fik Gjern, Silkeborg og Them kommuner som de første i Danmark Tilsynsrådets godkendelse af et fælles beredskab med fælles ledelse, økonomi og beredskabskommission. Det var en mini kommunesammenlægning, som siden har fungeret uden gnidninger, og hvor udgifterne efterfølgende blev fordelt i forhold til kommunernes indbyggertal. – Sammenlægningen har da også dannet forbillede for tilsvarende fællesskaber andre steder i Danmark, fortæller beredskabschef T.K. Jensen. Fra 1. januar kommer endnu en kommune, Kjellerup, med
i fællesskabet i Ny Silkeborg Kommune, der dermed kommer over 84.000 indbyggere, og i praksis er sammenlægningen på beredskabsområdet allerede faldet på plads. Beredskabschef Morten Corneliusen fra Kjellerup blevet ansat som beredskabsinspektør i Silkeborg Brand & Redning, mens T.K. Jensen er konstitueret som beredskabschef i Kjellerup. Kjellerup har entreprisekontrakt om brandslukning med Falck, og den kontrakt forventes forlænget i hvert fald et år, indtil politikerne beslutter den fremtidige struktur
Af Erik Weinreich
for beredskabet. Det vil først ske, når planen for den risikobaserede dimensionering er godkendt.
er hjælpebrandstationer med hver ti mand tilknyttet og fire mand på vagt. Alle, der møder, kan dog køre med ud.
Indtil da skal 2007-budgettet for Ny Silkeborgs beredskab barberes. I forhold til 2006 skal der skæres 0,5% svarende til 700.000 kr.
Arbejdet med den risikobaserede dimensionering begynder først efter nytår. Ny Silkeborg har valgt ikke at blande denne planlægning sammen med kommunesammenlægningen, så i år nøjes man med at harmonisere serviceniveauet ud fra de nuværende regler. Så er det også lettere at overskue den risikobaserede dimensionering sammen med den nye beredskabskommission, der tiltræder efter nytår, siger T.K. Jensen.
T.K. Jensen vil her komme med forskellige forslag, som sammenlægningsudvalget kan vælge mellem. En af mulighederne kunne være en tilpasning af ISL vagten i den nye kommune. Den nye kommune får ialt fire brandstationer, hvoraf de to
BRANDVÆSEN oktober 2006
29
KOMMUNESAMMENLÆGNING
Undersøger vestjysk samarbejde Cowi-analyse baggrund for muligt fælles beredskab i tre kommuner Tre nye storkommuner i det vestjyske vil muligvis vælge en fælles beredskabsløsning med en fælles ledelse og en fælles beredskabskommission. Sidst i november mødes borgmestrene for Ny Holstebro, Ny Lemvig og Ny Struer kommuner for at finde et fælles fodslag, og
den endelige beslutning vil så kunne tages først i det nye år.
hente ved et udbud. Dette materiale skal være færdigt til borgmestermødet.
Mulighed for et udbud? De tre kommuner har tilsammen 102.000 indbyggere, og i en større analyse skal Cowi Consult klarlægge økonomi og indsats ved et sådant samarbejde, herunder om der er noget at
Hvis borgmestrene kan blive enige, og de tre sammenlægningsudvalg i foråret bakker op om en sammenlægning, skal der søges en ny beredskabschef, der skal stå for den praktiske del af sammenlægningen.
Af Erik Weinreich
Tidskrævende proces Hele processen tager tid, og der er behov for ro, så der ikke tages overilede beslutninger. Derfor er alle nuværende kontrakter med Falck, der har en stor del af slukningsentreprisen, blevet forlænget til udgangen af 2008, fortæller Søren Hemdorff, der er teknisk direktør i Holstebro Kommune.
Billigt og effektivt brandvæsen i Holstebro Råder over masser af materiel, 28 brandmænd og 70 frivillige Vi driver et brandvæsen med tre og et halvt slukningstog og 28 mand for kun 85 kr. pr. indbygger, fortæller beredskabsinspektør Arne Quistgaard, der i to år har været daglig leder af Holstebro Brandvæsen, siden den tidligere beredskabschef blev syg. Godt med ekstra kapacitet Man kunne have valgt en minimumsløsning med kun
to slukningstog, men det er godt at have ekstra kapacitet, mener Arne Quistgaard og henviser til, at Holstebro har en del tunge virksomheder. Han glæder sig samtidig over det frivillige redningsberedskab med 70 mand, som det kommunale brandvæsen kan trække på til brand, redning, venteplads, indkvartering og forplejning. Med i styrken er også ordenskorpset, der egentlig hører under politiet, men som i praksis fungerer sammen med redningsberedskabet, samt et hold med redningshunde. Det store, frivilllige beredskab koster kommunen 20 kr. pr. indbygger. Forlænget samarbejde giver ro Ny Holstebro bliver en sammenlægning af Holstebro, Ulfborg-Vemb og Vinderup kommuner, hvor Holstebro
30
BRANDVÆSEN oktober 2006
alle dage har haft kommunalt brandvæsen og de to andre har kontrakt med Falck om brandslukning. Vinderup har hidtil haft er beredskabssamarbejde med Struer, således at man selv klarede det første slukningstog og derefter fik fjernhjælp fra Struer, og dette samarbejde er netop forlænget til udgangen af 2008, så man har ro til at se på den fremtidige struktur. I den nye kommune medbringer Vinderup en risikoanalyse fra samarbejdet med Struer, mens arbejdet ikke er så langt i Ulfborg-Vemb Kommune, hvor en beredskabsmedarbejder, der ellers skulle have stået for risikoanalysen, har fået nyt arbejde. Foreløbig koncentrerer Arne Quistgaard sig om risikoanalysen for den gamle Holstebro Kommune, og
Af Erik Weinreich
efter nytår må man så se på, hvad der mangler, så man ender med en samlet plan for kommunens risikobaserede dimensionering. Kommunalt brandvæsen? Som nævnt andet sted undersøges muligheden for et beredskabsmæssigt samarbejde med Ny Struer og Ny Lemvig, herunder om brandslukningen skal være kommunal eller sættes i udbud. Hvis samarbejdet ikke kommer op at stå, vil Arne Quistgaard anbefale, at hele Ny Holstebro får kommunalt brandvæsen. Det vil både være effektivt og langt den billigste løsning. Teknisk direktør Søren Hemdorff i den gamle Holstebro kommune er konstitueret som beredskabschef, indtil det fremtidige samarbejde på beredskabsområdet er afklaret.
KOMMUNESAMMENLÆGNING
Fasttømret samarbejde i S-kommuner Ny Skive har haft fælles beredskab fra engang i 1970’erne De fire S-kommuner, Sallingsund, Skive, Spøttrup og Sundsøre, der til januar udgør den nye Skive Kommune, har haft et meget tæt samarbejde på beredskabsområdet i over 30 år. I begyndelsen af 1970’erne fik de fælles brandinspektør og CF-leder, og senere fik de fælles beredskabskommission og fælles beredskabschef. Fortsætter som hidtil Kommunesammenlægningen betyder således ikke noget for strukturen i beredskabet, der fortsætter som hidtil.
De fire kommuner kommunale brandvæsener frem til 1992, hvor de i stedet valgte at tage Falck ind som entreprisebrandvæsen, og den løsning er der umiddelbart ingen planer om at ændre, fortæller beredskabschef Per Klith Hougaard. Beredskabets budget ligger på ca. 146 kr. pr. indbygger om året. Heraf udgør selve brandslukningen (Falck-entreprisen) ca. 120 kr. Ny Skive, der får ca. 48.000 indbyggere, har to hovedbrandstationer i Skive og Durup med henholdsvis halvandet
og et slukningstog og med hver sin indsatsledervagt. Dertil kommer en hjælpebrandstation i Balling, samt en tankvognssprøjte på øen Fur. Den betjenes af en brandfoged og otte brandsvende. Sidstnævnte fungerer godt og har ikke haft problemer med at slukke de årlige 3-4 brande på øen, der har omkring 1.000 fastboende, og som om sommeren kommer op omkring 5.000 beboere, siger Per Klith Hougaard.
Af Erik Weinreich
Endnu er han ikke gået igang med risikoanalyse og risikobaseret dimensionering. Et planlagt kursus er netop blevet udskudt et par måneder, men han går igang først i 2007. Når den risikobaserede dimensionering er på plads ved udgangen af august 2007, vil man se nærmere på, om beredskabet skal justeres. Derfor er kontrakten med Falck forlænget til udgangen af 2007, så eventuelle ændringer kan føjes ind i overenskomsten og træde i kraft fra januar 2008.
Slukningstog udskiftet med stigevogn Ny Struer passer også en del af Ny Holstebro – i et par år Ny Struer, der bliver en sammenlægning af Struer og Thyholm kommuner, har indsendt sin plan for den risikobaserede dimensionering til udtalelse i Beredskabsstyrelsen og har efterfølgende også haft kontakt til styrelsen omkring nogle mindre justeringer. Alt skulle således kunne være på plads til endelig vedtagelse i sammenlægningsudvalget lige efter nytår. Ud over, at man er langt fremme, har man også lavet risikoanalyse for et større område, end kommunen dækker, fortæller beredskabschef Jens Ove Andreassen.
Struer og Thyholm har hidtil haft et beredskabsmæssigt samarbejde med Vinderup Kommune, der bliver en del af den nye Holstebro Kommune, og selve risikoanalysen fra Vinderup sendes derfor videre hertil. Båndene kappes imidlertid ikke helt, for samarbejdet med Vinderup er forlænget, således at hjælpebrandstationen i Vinderup de næste to år fortsat hører under beredskabet og den fælles indsatsledervagt i Struer, der efterfølgende sender en regning til Ny Holstebro for arbejdet. De to år skal give arebejdsro til at se på et større samarbejde med de nye Holstebro
og Lemvig kommuner om et fælles §60 beredskab. Serviceniveauet i Ny Struer – og herunder også Vinderup – er lagt ud fra, at kommunen ikke har de helt store risikovirksomheder, fortæller Jens Ove Andreassen, og henviser til, at beredskabet netop skal afpasses efter risikoen. Fx har Struer hidtil haft to fulde slukningstog, men det er yderst sjældent, at mere end det ene kører ud. Det sker højst 2-3 gange om året, så man har besluttet at udfase det ene slukningstog og erstatte det med en drejestigevogn, som der er et større behov for,
Af Erik Weinreich
efter at også Struer har fået højere bygninger. Det ændrer intet ved økonomien i kontrakten med Falck, der står for brandslukningen i området. Normaludrykningen til bygningsbrand og lignende er uændret 1+7, mens den reducerede udrykning er 1+3. Ud over den førnævnte hjælpebrandstation i Vinderup er der en hjælpestation i Hvidbjerg i Thyholm Kommune samt en hovedbrandsstation i Struer. De tre brandstationer har hidtil dækket et område med 31.000 indbyggere, hvoraf Vinderup har de 8.000.
BRANDVÆSEN oktober 2006
31
KOMMUNESAMMENLÆGNING
Alle bidrager med helt specielle risici Ny Viborg fortsætter indtil videre med seks ISL-vagter Med 1.422 kvadratkilometer bliver Ny Viborg en af landets største kommuner. Arealet svarer til 3,3 % af hele Danmarks areal. Ud over Viborg vil storkommunen bestå af Bjerringbro, Fjends, Karup, Møldrup og Tjele kommuner, samt af Hvam skoledistrikt fra den nuværende Ålestrup kommune. Viborg by ligger i midten af den nye kommune, men beredskabet vil ikke kun være præget af middelalderbyen her. Omegnskommunerne bidrager hver især med ikke uvæsentlige risikoobjekter, fortæller beredskabschef Henning Holm Johansen. Mod nord i Lille Torup ligger DONGs naturgaslager, der er Seveso-2 virksomhed. I Foulum mod øst ligger et af Europas største landbrugsforsøgscentre med mange dyr og en masse komplekse installationer, og i
Bjerringbro, også mod øst, ligger pumpefabrikken Grundfos. Mod vest ligger kalkminerne i Mønsted, og mod syd Flyvestation Karup, som har eget lufthavnsbrandvæsen. Så der kan ikke slækkes på beredskabet nogen steder, hvilket da også er den første udmelding fra sammenlægningsudvalget. Eventuelle større ændringer vil først komme efter, at den risikobaserede dimensionering er vedtaget næste år. Der er kommunalt brandvæsen i de fem kommuner, mens Falck står for brandslukningen i Bjerringbro, og den aftale fortsætter uændret i hvert fald frem til udgangen af 2007, dog således, at 2. slukningstog fremover tilkaldes fra Viborg og ikke som hidtil fra nabo-Falckstationer, fortæller Henning Holm
Af Erik Weinreich
Johansen, der har haft en god dialog med Falck om det fremtidige samarbejde. En anden lille ændring bliver indsatslederen i Bjerringbro, der fremover bliver kommunalt ansat.
i løbet af foråret. Her får politikerne så gennem den nye beredskabskommission mulighed for at sætte ord på serviceniveau i forhold til økonomien.
Netop indsatslederne er et af de springende punkter. Som udgangspunkt bevares alle seks indsatsledervagter, men Henning Holm Johansen er klar over at det er en dyr løsning, og han vil ikke afvise, at der på længere sigt kan ske ændringer i forhold til planerne for risikobaseret dimensionering.
Mens de seks udrykningsområder beholdes uændret, har man naturligt valgt at samle administrationen af beredskabet i Viborg, lige som Viborg fremover også skal huse særligt materiel fra de andre stationer. Generelt har alle stationer udmærket materiel, så Henning Holm Johansen forventer ikke, at der skal indkøbes nyt.
Her har man valgt, at hver af de seks kommuner laver det forberedende arbejde med registrering af risici, alt sammen koordineret af en medarbejder fra beredskabet i Viborg, hvorefter man efter nytår udarbejder den samlede plan, så den kan vedtages
I forvejen har fem af kommunerne samarbejdet om fælles vagtcentral i Viborg, og fremover skal den også dække Bjerringbro. Vagtcentralen i Viborg bliver det naturlige omdrejningspunkt i det fremtidige samlede beredskab.
Strukturen ikke på plads endnu De fem gamle kommuner laver hver sin del af risikoanalysen i Ringkøbing-Skjern Af Erik Weinreich
Alene Skjern Kommune har kommunal brandslukning, mens Holmsland, Egvad, Ringkøbing og Videbæk alle har Falck til at slukke. Den fremtidige struktur Endnu har de lokale politikere ikke drøftet den fremtidige struktur af beredskabet,
32
BRANDVÆSEN oktober 2006
når de fem kommuner til januar lægges sammen til Ringkøbing-Skjern Kommune. Det tager vi snart fat på, fortæller Bent Foldager, der er kommende beredskabschef i storkommunen med 58.000 indbyggere.
I tæt samarbejde og efter samme opskrift Arbejdet med den risikobaserede dimensionering foregår indtil videre i de fem gamle kommuner, hvor foreløbig Egvad er færdig med sin del. Det hele sker i et tæt samarbejde og efter samme opskrift, så man straks efter
nytår kan stykke det sammen til en helhed. Bent Foldager har derfor gode forventninger til, at man kan nå at blive færdig i god tid inden fristens udløb næste sommer.
KOMMUNESAMMENLÆGNING
9 mand til færdselsuheld og 5 til ABA-udrykninger Politikerne vil ikke skære ned på indsatsleder-vagterne i Ikast-Brande Af Erik Weinreich
Kun på et enkelt punkt har politikerne i den nye BrandeIkast kommune ikke fulgt indstillingen fra beredskabschef Niels Christensen. Han havde foreslået, at de nuværende tre indsatsledervagter – en for hver af de tre kommuner, Ikast, Brande og Nørre-Snede – blev reduceret til to. Mindre kunne ikke gøre det på grund af geografien, mente han. Helt overraskende fastholdt politikerne de nuværende tre ISL-vagter i den plan for risikobaseret dimensionering, som Beredskabsstyrelsen i øjeblikket har til udtalelse, og hvor styrelsen specielt er blevet bedt om sin holdning hertil. For ikke at have planen til behandling i alle de tre gamle kommuners beredskabskommissioner nedsatte sammenlægningsudvalget i maj en
fjerde beredskabskommission, der udelukkende skal tage sig af spørgsmål vedrørende den nye kommune efter 1. januar 2007, og det er denne kommission, der i oktober skal gennemgå Beredskabsstyrelsens høringssvar.
tredje kørte med holdleder plus fem mand. Det ændres nu til højeste niveau med 1+7 overalt, også til færdselsuheld. Forsøg viste, at 1+3 ikke var nok, og 1+5 kun med nød og næppe var tilstrækkeligt. ISL er med på alle udkald.
Alle tre kommuner har hidtil haft brandslukningskontrakt med Falck, så beslutningen om at fortsætte sararbejdet var ikke svær. Den nye kommune fortsætter med fem brandstationer, hvoraf de to er hjælpestationer. Hele styrken er på 73 mand, inklusiv indsatslederne, der alle er kommunalt ansatte og har andet arbejde i kommunen ved siden af. Kun to er ansat i brandvæsenet på fuld tid.
Til gengæld har Niels Christensen set tilbage på ialt 700 ABA-udkald de sidste ti år, og statistikken dokumenterer, at kun i to tilfælde har brandene været mere, end 1+3 kunne magte. Derfor reduceres ABA-udrykningerne fremover til 1+3.
To af de tre kommuner har hidtil kørt ud med holdleder plus syv mand til alle brandmeldinger, mens den
Udrykningstiden fra alarm til ankomst til brandstedet fastholdes fra tidligere med 10 minutter i byen og 15 minutter på landet. De fem brandstationer i IkastBrande Kommune råder over ialt 17 køretøjer, og som noget nyt bliver der
i kontrakten med Falck indskrevet kvalitetskrav til, hvornår hvilke køretøjer skal udskiftes i perioden frem til 2011. En sådan handlingsplan er en fordel for begge parter, mener Niels Christensen. Ikast-Brande området har ikke mange større risici-virksomheder, men plantager, heder, skove og ikke mindst de mange træ- og tekstilvirksomheder spiller en stor rolle. Både her og i andre erhvervsgrene er brandsyn opdelt i fagområder inden for forskellige katagorier af tekniske og driftsmæssige forskrifter. Det letter sagsbehandlingen, at det er den samme medarbejder, der udfører alle brandsyn i samme katagori. En brand på garnspinderiet Danspin i Ikast den 7. maj i år var et af de meget få tilfælde, hvor en større brand lå bag en alarm fra virksomhedens ABA-anlæg. Foto: Kurt Larsen.
BRANDVÆSEN oktober 2006
33
HVEM SÆLGER ... 1. Adgangskontrol G RUKO
A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk G SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com
2. Affugtningsanlæg MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk, info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum
3. Alarm- og meldeudstyr G DANSIKRING
Sydvestvej 98, 2600 Glostrup Tlf. 43 43 43 88, Kolding: Tlf. 75 53 33 55 G Dansk Brandteknik a.s. L Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33 – Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk G A/S DANSK HUSTELEFON SELSKAB Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg: tlf. 98 38 36 11 Århus: tlf. 86 94 87 11 Sønderborg: tlf. 74 42 85 55 www.d-h-s.dk L FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk G Ginge-Kerr Danmark A/S L Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk G KEMP & LAURITZEN A/S Roskildevej 12, 2620 Albertslund Tlf. 43 66 88 88, Århus 87 46 70 00, Kolding 76 33 99 99 METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk G SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com G TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS L (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00
4. Aspirationssystemer G A/S
DANSK HUSTELEFON SELSKAB Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg: tlf. 98 38 36 11 Århus: tlf. 86 94 87 11 Sønderborg: tlf. 74 42 85 55 www.d-h-s.dk L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk L FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk G Ginge-Kerr Danmark A/S L Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk G SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com L TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS I (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00
5. Brandanlæg G KEMP
& LAURITZEN A/S Roskildevej 12, 2620 Albertslund Tlf. 43 66 88 88, Århus 87 46 70 00, Kolding 76 33 99 99 G LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 00, Fax 89 32 99 91
6. Brandbegrænsende bygningsdele, beklædning m.m. FIRESAFE AS Tlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66 Totalleverandør af entrepriser og produkter
34
BRANDVÆSEN oktober 2006
ROCKWOOL A/S 2640 Hedehusene, Tlf. 46 56 16 16 BRANDBATTS til brandsikring af bygningskonstruktioner. TAGISOLERING. BD-60 Flexi Batts til loftkonstruktioner. CONLIT HC WIRED MAT til brandbeskyttelse af kemi, gastanke og rør. CONLIT til brandisolering af stålkonstruktioner. CONLIT Brandstop til brandsikring af gennemføringer. SCANDI SUPPLY A/S Vesterballevej 29, 7000 Fredericia Tlf. 76 24 48 00, Fax 76 24 48 01 Materialer for brandsikring af installations gennemføringer. Brandmaling for stål og træ. Brandsikker fugemasse.
7. Brandimprægnering og brandbeskyttende materialer AB Planteservice Helgesvej 17, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 00 61. Flamol til stof, kunststof, papir, pap, træ, stråtage og juletræer m.m. L APOLLO Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S. Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 SCANDI SUPPLY A/S Vesterballevej 29, 7000 Fredericia Tlf. 76 24 48 00, Fax 76 24 48 01 Materialer for brandsikring af installations gennemføringer. Brandmaling for stål og træ. Brandsikker fugemasse.
8. Brandlaboratorier DFL – DANISH FIRE LABORATORIES Svalbardvej 13, 5700 Svendborg Telefon 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 dfl@dafila.dk, www.dafila.dk Danmarks største brandtesthal
9. Brandsimulering ABC BRANDTEKNIK Sortevej 40, 8583 Hornslet Telefon 96 19 10 19 www.abcbrandteknik.dk
10. BS- BD- og F-døre samt jalousier I DALOC
DANMARK A/S Hjulmagervej 2A, 7100 Vejle Tlf. 86 41 12 33 Salg: Borups Allé 132, Postboks 615, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 14 08 80 - Fax 38 14 08 90 DEKO, loft+væg a/s, Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk - e-mail deko@deko.dk DOORFLEX A/S www.doorflex.dk BD 30 og BD 60 skydedøre. Doorflex Type 90 Fritløbslukker for skydedøre. Industriområdet 101, 8732 Hovedgård Tlf. 75 66 10 51 I JK PORTE A/S Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted Tlf. 57 52 51 51 JSA BRAND Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer L TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS I (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00
11. Brandventilation SIKKERHEDSTEKNIK A/S Langelandsvej 14, 5500 Middelfart Tlf. 63 41 77 87, Fax 63 41 77 88 info@sikkerhedsteknik.dk En afd. i Safe-Light A/S
13. Brandvæsenets materiel og udstyr ALBATROS International Clothing A/S Krømlingevej 10, 4700 Næstved Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 E-mail: albatros.int@mail.tele.dk www.albatrosint.dk L APOLLO Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 AUTOTEC ApS Yderholmvej 35, 2680 Solrød Strand Tlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 59 info@autotec.dk, www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com, sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern.
BFI Optilas A/S Hedelykke, Hovedgaden 451 K, 2640 Hedehusene Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98 claus.nilsson@bfioptilas.com www.bfioptilas.com IR-kamera og hjælme – forhandler af Bullard L Danbor Service AS Brand- og sikkerhedsmateriel, Kanalen 1, 6700 Esbjerg. Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 ps@danbor.dk DANSK UNIFORM Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 Alt i uniform- og indsatsbeklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com, www.draeger-safety.dk DÜVER BRANDMATERIEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com FYNS KRAN UDSTYR A/S Brændekildevej 37, 5250 Odense SV Tlf. 63 96 53 00 - Fax 63 96 53 10 Løftegrej - Holmatro frigørelsesværktøj G Ginge-Kerr Danmark A/S L Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk KETNER Fabriksparken 23, 2600 Glostrup Tlf. 70 80 73 45 Udrykningsudstyr, søgelygter info@ketner.dk, www.ketner.dk KONGSTAD SAFEMAN A/S, NSS Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 43 71 21 00, fax 43 71 19 19 www.kongstad-safeman.dk Røgdykkersæt, branddragter og uniformer, alt i personligt sikkerhedsudstyr. KWINTET HEJCO ApS Krondalsvej 7, 2610 Rødovre Tlf. 35 37 77 00, Fax 35 37 16 42 www.hejco.dk L LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter. SAWO A/S Schwartzgade 7, 4690 Haslev Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93 www.sawo.dk, sawo@sawo.dk SKOVBO TOTAL SERVICE A/S Vindegårdsvej 13, 4632 Bjæverskov Tlf. 56 87 19 99, Fax 56 87 15 54 Import af ildløse-køretøjer Løftepuder og frigørelsesværktøj VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Salgschef Vilhelm Hauschildt Tlf. 25 42 82 14, vh@viking-life.com Hovedkontor Esbjerg Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V viking@viking-life.com
13. Dørlukningsanlæg og portautomatik G A/S
DANSK HUSTELEFON SELSKAB Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg: Tlf. 98 38 36 11 Århus: Tlf. 86 94 87 11 Sønderborg: Tlf. 74 42 85 55 www.d-h-s.dk DORMA Danmark A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 info@dorma.dk, www.dorma.dk L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk I JK PORTE A/S Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted Tlf. 57 52 51 51 L LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Salg - montering - service
G RUKO
A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Abloy dørlukkere for ABDL systemer G SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com L TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS I (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00
14. Eksplosionsforebyggende og eksplosionssikring DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com, www.draeger-safety.dk GEOPAL SYSTEM A/S Gasalarmeringsudstyr Skelstedet 10 B, 2950 Vedbæk Tlf. 45 67 06 00 G Ginge-Kerr Danmark A/S LStamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk
15. Forureningsbekæmpelsesmateriel L FALCK
TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ www.ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle. Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86 Ved Klædebo 4, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 52 38, Fax 45 76 82 50 Absorbering af væske, uanset væsketype og -mængde, miljø og omstændigheder. Lev. i måtter, slanger, puder, ruller, permanente flydespær m.m., samt miljøvenlige granulater. ØKO-SAFE ApS Miljøvenlig bekæmpelse af brand og forurening. Tlf. 45 53 30 03 WWW.OKOSAFE.DK
16. Håndildslukkere, salg og opladning L APOLLO
Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S. Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 L Danbor Service AS Brand- og sikkerhedsmateriel Kanalen 1, 6700 Esbjerg Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 ps@danbor.dk G Dansk Brandteknik a.s. L Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk L GLORIDAN A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt L LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Egne produkter - salg og service = DS = godkendt værksted NORIT Brandservice Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44 = DS = godkendt værksted REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11, = DS = godkendt værksted STUDSGAARD BRANDMATERIEL Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 72 66 = DS = godkendt værksted
17. Informationssystemer DANSK ESSENTECH Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg Tlf. 39 69 68 20 danessentech@mail.dk EIS/EOC-InfoBook
HVEM SÆLGER ... 18. Lofts- og vægbeklædning DEKO, loft + væg a/s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk
19. Nødbeslag G RUKO
A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Assa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag
20. Radio- og kommunikationsudstyr NIROS COMMUNICATIONS A/S Hirsemarken 5, 3520 Farum Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 www.niros.com INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 LMR RADIOSYSTEMER A/S Egevej 4, 6200 Aabenraa Tlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55 www.lmr.as, 112@lmrradiosystemer.dk MØRKEDAL TELECOM A/S Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. www.morkedal.dk Radiosystemer, Vagtcentraler, skadestedsradioer, mobile og bærbare radioer, basisstationer, Hjelmgarniture og SWISSPHONE alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK ApS Ellegårdvej 18, 6400 Sønderborg Tlf. 73 42 44 60, fax 73 42 44 70. www.radiocom.dk ICOM distributør i Danmark. Bærbare og mobile radioer. Skadestedsradioer. Dataradioer. Marineradioer. Flyradioer. Scannere. TP SERVICECENTER FYN Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev. Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk Radioudstyr, data/voice systemer, vagtcentraler. ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 www.zenitel.biz MOTOROLA distributør og Tetra SW Applikations Partner
21. Reflekterende materialer Reflexite Europe A/S Lyngsø Allé 3, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 11 22, Fax 45 76 11 02 europe@reflexite.com, www.reflexite-europe.com
22. Rådgivende firmaer DANSPRINKLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk DBI/NUSA – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 90 00, Fax 36 34 90 01 www.brandteknisk-institut.dk DBI er en uafhængig og uvildig virksomhed, der yder service til danske virksomheder indenfor inspektion, rådgivning, uddannelse, risikoanalyser, prøvning, beredskabsplaner, undersøgelser og certificering. ERNST NIELSEN & CO. A/S Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 37 77 L FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk G Ginge-Kerr Danmark A/S L Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk Novenco Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 87 36 29 11, Fax 87 36 29 12 www.novenco.biz G RUKO A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Ruko arkitektafdeling SEMCO MARITIME A/S Svendborgvej 253, 5260 Odense S Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 www.semcomaritime.dk
G SIEMENS
A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com VID ApS Svalbardvej 13, 5700 Svendborg Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 vid@vidaps.dk, www.vidaps.com Brandslukning med vandtåge. L TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS I (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00
23. Sikkerhedsbelysning SafeExIT A/S Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup Tlf. 43 45 50 10, Fax 43 45 50 11 safeexit@info.dk SAFE-LIGHT A/S Langelandsvej 14, 5500 Middelfart Tlf. 63 41 77 86, Fax 63 41 77 88 info@safe-light.dk
24. Sikringsskilte L APOLLO
Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S. Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 L Danbor Service AS Brand- og sikkerhedsmateriel Kanalen 1, 6700 Esbjerg Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 ps@danbor.dk DBI/NUSA – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 90 00, Fax 36 34 90 01 www.brandteknisk-institut.dk L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk L GLORIDAN A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt L LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17
25. Stationære slukningsanlæg L APOLLO
Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 L BRØNDUM A/S 8800 Viborg, Falkevej 14, Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4, Tlf. 57 66 64 00 L Danbor Service AS Brand- og sikkerhedsmateriel Kanalen 1, 6700 Esbjerg Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 ps@danbor.dk G Dansk Brandteknik a.s. L Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 – www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk ERNST NIELSEN & CO. A/S Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 37 77 L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk L FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk G Ginge-Kerr Danmark A/S L Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk L GW SPRINKLER A/S Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55 L & H RØRBYG A/S Industriholmen 82, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50 SEMCO MARITIME A/S Svendborgvej 253, 5260 Odense S Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 www.semcomaritime.dk G SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com L TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS I (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00
26. Total renovering af sekundærskader AREPA FIRENEW A/S Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt), www.arepa.dk Herlev-afdeling tlf. 44 54 03 54 ISS DAMAGE CONTROL A/S Skadeservice, 24 timers døgnvagt på samtlige telefonnumre Generatorteknik (Nødstrøm) København: Tlf. 38 10 40 11 Grønholt: Tlf. 44 99 40 11 Holbæk: Tlf. 59 44 40 11 Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83 Rønne: Tlf. 56 95 60 65 Odense: Tlf. 65 93 03 30 Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64 Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00 Thisted: Tlf. 97 93 45 64 Holstebro: Tlf. 97 42 64 44 Herning: Tlf. 97 20 82 44 Randers: Tlf. 86 42 65 65 Århus: Tlf. 86 25 20 11 Vejle: Tlf. 75 72 73 48 Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44 Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66 Haderslev: Tlf. 74 52 33 66 Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20 NERIS SKADESERVICE A/S Klostermosevej 140, 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 POLYGON Skadebegrænsning MUNTERS Fugtteknik Allerød 48 14 05 55 Haderslev 74 52 50 65 Herning 97 20 98 00 Hjørring 70 22 16 01 København 36 36 29 29 Odense 65 96 12 50 Sønderborg 74 44 95 66 Århus 86 28 68 99 Aalborg 98 19 16 00 SKADESERVICE DANMARK Året rundt – døgnet rundt – Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112 SSG A/S Knapholm 6 2730 Herlev DØGNVAGT Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk Næstved, Smedevænget 14, Tlf. 55 54 58 38 Holbæk, Virkelyst 29-31 Tlf. 74 84 38 00
L GLORIDAN
A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt HWAM VENTI AS Banevænget 3, 8362 Hørning Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26 venti@hwam.com www.hwamventi.com L LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte
31. Vandtåge slukningsanlæg Novenco Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 87 36 29 11, Fax 87 36 29 12 www.novenco.biz VID ApS Svalbardvej 13, 5700 Svendborg Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 vid@vidaps.dk Brandslukning med vandtåge www.vidaps.com
Medlem af Dansk Brandsikrings Forening G Medlem af Sikkerhedsbranchen I Dansk Leverandør af Ståldøre L
27. TV- og videoovervågning METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk G SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com
27. Tyverisikring G SIEMENS
A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com
28. Vagtcentraler INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S, Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00 Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk MØRKEDAL TELECOM A/S Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. www.morkedal.dk
30. Vandfyldte slangevinder L APOLLO
Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 L Danbor Service AS Brand- og sikkerhedsmateriel Kanalen 1, 6700 Esbjerg Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 ps@danbor.dk L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk
Tegn en optagelse under “Hvem sælger ...” Ring til: Ekström Annonce Service på telefon 44 44 77 47
BRANDVÆSEN oktober 2006
35
Ændringer vedr. abonnement ring venligst pü tlf. 75 58 01 43
Afsender: Postboks 7777 7000 Fredericia
Maskinel magasinpost ID-nr. 42249