20080205 fkbhsvar byggelov

Page 1

Aalborg den 5. februar 2008. ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Att. Louise Heger Jensen

Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af byggeloven Foreningen af Kommunale Beredskabschefer har på mail den 24. januar 2008 modtaget et udkast til ændring af byggeloven dateret 9. januar 2008. Det sene fremsendelsestidspunkt har medført at vi har aftalt svarfrist frem til 6. februar uanset der i følgebrevet fra Erhvervs- og Byggestyrelsen er anført 1. februar. Foreningen af Kommunale Beredskabschefer er anmodet om at fremsende bemærkninger til den foreslåede ændring. Generelle bemærkninger Indledningsvis vil vi takke for vor inddragelse idet vi får lejlighed til at udtale os om speciel de brandmæssige bestemmelser som i ændringsforslaget fælles med andre områder, omtales som ”tekniske forhold”. Vores erfaring i kommunerne med sagsbehandlingen gennem mange år på dette område er, at den generelle viden om brandmæssige forhold er bedst forankret hos de lokale brandmyndigheder. Netop derfor søger såvel bygherre som rådgiver en tæt dialog med brand- og bygningsmyndigheder i kommunerne. Vi er derfor tilfredse med at forvaltningen af de brandmæssige ”tungere” og ”tungeste” sager er fastholdt hos myndighederne. De brandmæssig ”lettere” sager kan rådgiver håndterer når en certificeringsordning indføres. Ændringen medfører, at kommunerne i deres byggesagsbehandling fritages fra at kontrollere de tekniske forhold ved mindre og ukomplicerede byggerier og dermed er disse forhold bygherres ansvar alene. Det er lidt uklart om den certificerede rådgiver udmønter sin ”myndighedsudøvelse” i disse sager ved at give en ”byggetilladelse” eller blot sætter byggeriet i gang. Hvor rådgiver er certificeret tredjepart, må nogen vel skriftlig registrere myndighedsstatus.


Detailbemærkninger til forslaget Vi har gennemgået forslaget og har enkelte bemærkninger vi finder, bør medtages i overvejelserne omkring den foreslåede ændring. •

Der synes at være uoverensstemmelser i anført henvisning i § 16 stk. 4, til § 16 stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal ifølge § 16 C stk. 1 vurderer alle sager, om det kræver kommunalbestyrelsens godkendelse, eller bygherre selv er ”myndighed”. Dette giver en pligt til byggemyndigheden som let bliver opsøgende, -er dette tilsigtet?

I § 16 C stk 3-4 og til dels 5 anføres handlepligt ved ulovligheder i sager som ikke i forvejen er behandlet af kommunalbestyrelsen, dette vil let give anledning til mange tvister hvor bevisbyrden ikke er klar. Samme § kunne rejse spørgsmålet om ikke alle byggesager indeholder planmæssige forhold som kommunalbestyrelsen altid skal give tilladelse til og dermed på forhånd bør have kendskab til.

Vi er tilfredse med at også Erhvervs- og Byggestyrelsen er enige med os i at de vigtige brandmæssige myndighedsforhold fortsat bør ligge i kommunerne. Her er der ikke som på de andre tekniske områder tale om en eksakt videnskab i vurderingen af valg af løsninger, men empiri, og idet en fremtidig indsats i forbindelse med redning/evakuering eller slukning er afhængig af dette valg. Materialers egnethed og holdbarhed indgår også i denne vurdering, hvorfor øget materialekontrol øger sikkerheden. Vi finder at formålet med lovændringen kan indfries uden at inddrage myndighedsudøvelsen på de brandmæssige områder. Brandmyndigheder skal i forvejen jf. beredskabsloven medvirke i en stor del af disse byggerier i anlægsfasen og igen videre i driftsfasen.

Jørgen Pedersen Bestyrelsesmedlem FKB


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.