Bv 2014 09 november by Peter Finn

BRANDVÆSEN NR . 9 · November 2014

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Regnvand – er pludselig blevet en kæmpe udfordring, og hul i vejen har fået en ny betydning som her ved Sindal. Foto: Hans Ravn. Side 14-28

BRANDVÆSEN N R. 9 · November 2014 · 12. ÅRGANG ISSN 1603-0362 ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave) UDGIVER Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 Mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 Mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk EKSPEDITION Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: fkb@fkbnet.dk ANNONCER Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk OPLAG, PRIS OG UDGIVELSE Forventet trykt oplag: 2.500 Årdsabonnement 2014 i Danmark kr. 410,- inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli. OFFENTLIGGØRELSE Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk LAYOUT Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: 23 83 84 20 www.fingerprint.dk TRYK Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 Fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN december 2014 er 24. november 2014.

Indhold Leder: Det rette fokus på klimaberedskabet – tak . . . . . . . . . . . . . . . side 3 Navne: Viborg: Konstituering på tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Viborg: Ny chef bør være faguddannet brandmand . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Roskilde: Carsten Iversen skifter Branche . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 Succesuddannelse for indsatsledere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 7 Forebyggelseskonference 2015: Nudging, et kærligt puf Af Marcello Francati . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8 Noter om sammenlægninger: Kun § 60 gælder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ikke krav om ny RBD inden sammenlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tilbage til brandvæsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ansatte må tåle nyt arbejdssted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Statsforvaltningen skal godkende aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side side side side side

Klimaberedskab: Vi får mere vand i fremtiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . København. Hvor skal vandet hen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . København. Tidsskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . København. Her blev indsatsen koordineret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . København. Brandvæsnet skal kommunikere bedre . . . . . . . . . . . . . . . . Frederikshavn: Vandet angreb fra uventet side . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frederikshavn: Timeforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frederikshavn: Varsel om regn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hjørring: Det begyndte med en oversvømmet kælder . . . . . . . . . . . . . . . Hjørring: Klimatilpasningsplan holdt ikke vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hjørring: Kommunikation i vandkanten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tønder: Regnvandet fulgte klimaplanen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 10 side 10 side 11 side 12 side 13 side 14 side 15 side 15 side 16 side 17 side 18 side 19

Nordisk uge: Nordisk udveksling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14.000 ha skov brændt på 5 dage Af Allan Riisberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.500 evakueret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Svensk statistik med videndeling om indsatser Af Kirsten Dyrvig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Større brandsikkerhed kræver lovændring Af Kirsten Dyrvig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Folk foretrækker lille og hurtig udrykning Af Allan Riisberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skadestedskonference – en god inspiration Af Michael Djervad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fakta fra Sverige, Norge og Finland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Personredning. Hvad vil du gøre Af Michael Djervad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9 9 9 9 9

side 2 2 side 2 2 side 2 3 side 2 4 side 2 5 side 26 side 26 side 27 side 29

Katastrofer kommer sjældent fra naturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30 Fyrværkeri: 10 år efter Seest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 31 Voldsom eksplosion i fyrværkerivirksomhed Af Frank Huess Hedlund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 2 Erfaringer frem for ansvar Af Frank Huess Hedlund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 3 Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 4

LE DE R

November 2014 · BRANDVÆSEN

Det mener FKB:

Det rette fokus på klimaberedskabet – tak Pumper er en billig del af paratheden

er er stor opmærksomhed på klimaberedskabet for tiden – og med rette. Alle analyser peger i retning af mere ekstremt vejr, hvorfor man bliver nødt til at anlægge en helhedsorienteret løsningstilgang, hvis samfundet skal opbygge den nødvendige modstandskraft mod denne trussel. Danmark har også i år fået en forsmag på, hvad som vi må forvente mere af i fremtiden. Håndtering af klimarelaterede hændelser vil ikke være en ekstraordinær hændelse, men noget som beredskabet må forventes at skulle håndtere jævnligt. I kølvandet af disse års hændelser har der været skabt en debat om klimaberedskabet, der har handlet meget om pumper, pumpekapacitet og hvem som skulle betjene disse pumper. SE PÅ HELHEDEN Set med beredskabsfaglige øjne har en sådan debat ikke det rigtige fokus, hvis ønsket er at adressere, hvorledes vi i Danmark fremadrettet skal kunne håndtere klimarelaterede hændelser. Faktisk har denne ensidige debat fået nogen til at tro, at det er afgørende for vores samfunds parathed overfor de kommende udfordringer med det voldsomme vejr, at der kan transporteres pumpekapaciteter rundt i landet. Spørgsmålet om, hvorledes udfordringerne skal håndteres, er for vigtige til at blive simplificeret til en ensidig debat om pumpekapacitet. Spørgsmålet er jo heller ikke om pumpeopgaverne skal løses i fremtiden,

men nærmere om disse opgaver ikke burde være en del af den kommunale helhedsbetragtning, der skal være på området med afsæt i nye, innovative og fagligt velfunderede løsninger. Pumperne er trods alt den mindste del af det, når pumper med en kapacitet på fx ca. 18.000 l/min kan anskaffes for under en halv million kroner.

Faktisk har denne ensidige debat fået nogen til at tro, at det er afgørende for vores samfunds parathed overfor de kommende udfordringer med det voldsomme vejr, at der kan transporteres pumpekapaciteter rundt i landet INSPIRATION TIL KLIMAPLANER Samfundets parathed overfor klimaudfordringerne starter og slutter i kommunerne, der er forpligtet til at udarbejde klimatilpasningsplaner. Kommunerne fokuserer på den samlede indsats overfor ekstremt vejr – både den forebyggende og afhjælpende indsats og ikke kun med ensidig fokus på pumpemateriel. Der skal anlægges et helhedssyn, hvor der skabes en kobling mellem klimatilpasningsplanen, spildevandsplanen,

kommunernes samlede beredskabsplan og ikke mindst den risikobaserede dimensionering af beredskabet. Der er her god inspiration at hente i KLs pjece om den klimaberedte kommune, hvor vejen hertil anvises. OPGAVE FOR SPECIALISTER Der skal ikke overraskende udarbejdes en beredskabsplan/indsatsplan for håndtering af oversvømmelser. Det er ikke nogen enkel opgave, men der kan dermed skabes grundlag for en vellykket indsats, når oversvømmelserne sker. Det er kompliceret at få analyseret og fastlagt, hvor vandet kommer fra og ikke mindst, hvor det kan pumpes hen – og hvilke opgaver, der skal prioriteres. Dette fordrer en løsning i et tæt samarbejde mellem kommunens ledere, faglige specialister fra de tekniske forvaltninger og fra forsyningsselskaberne. FOKUS PÅ ROBUSTHED Ved oversvømmelser er den mest enkle del af opgaven alt andet lige ofte at få pumpet vandet fra A til B. Dette kræver heller ikke en særlig uddannelse. Derfor er det allerede nu en spændende og vigtig opgave for de kommunale beredskaber – og ikke mindst for de kommende 20 beredskabsenheder – at indgå og bidrage proaktivt i de tværkommunale samarbejder på området og dermed medvirke til, at kommunernes samlede beredskab er robust og resilient til at kunne modstå ekstremt vejr.

N AV N E

Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk

Husk at melde ny adresse Nyt job og/eller ny adresse kan give leveringsproblemer for BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk, og somme tider ophører Postdanmarks adresseændring efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres. Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemmeside og giv de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny arbejdsgiver: www.fkbnet.dk ”Adresseændring” under fanebladet ”kontakt”.

K-Series Q4 Promo 185x130_DK.indd 1

BRANDVÆSEN · November 2014

Konstituering på tid Midlertidig chef i Viborg, indtil ansættelse af chef for et samordnet beredskab Af Erik Weinreich

r. 1. november er brandinspektør Vagn Erik Jensen i Viborg konstitueret som brandchef efter Henning Holm Johansen. Konstitueringen er tidsbegrænset frem til ansættelsen af en chef for det kommende, fælleskommunale beredskab, der planlægges for Viborg og Silkeborg kommuner. Denne stilling forventes opslået medio 2015. Vagn Erik Jensen har været leder af Viborgs døgnbemandede vagtcentral og har stået for brandvæsnets administration inklusiv budgetter og regnskab. Samtidig har han været brandinspektør og indsatsleder i 14 år, efter at han begyndte som deltidsbrandmand i 1987.

05/11/14 12:08

NAVNE

November 2014 · BRANDVÆSEN

- En ny chef bør være faguddannet brandmand Af Erik Weinreich

Henning Holm Johansen i Viborg vil lade sin efterfølger sætte præg på det samordnede beredskab - Jeg har kørt som indsatsleder lige til det sidste. Det er den eneste måde, jeg har kunnet følge, hvad der skete i brandvæsnet, og uanset alle de andre opgaver, så er brandvæsnets primære opgave at slukke brande og redde liv og værdier. - Jeg har været brandmand i 36 år, og jeg vil helt sikkert mene, at den nye chef også bør være faguddannet brandmand og have en fornemmelse af, hvad man gør på et skadested. Selvfølgelig kombineret med en økonomisk baggrund. Henning Holm Johansen har først i 18 år været brandinspektør og CF-leder i Nordborg og dermed også chef for det frivillige brandværn. Derefter er det blevet til næsten lige så lang tid som beredskabschef og brandchef i Viborg, hvor den overordnede hovedopgave har været kommunesammenlægningen, hvor Viborg blev landets arealmæssigt næststørste kommune. Her skulle seks selvstændige kommuners beredskaber integreres og derefter dles til, hvad brandvæsnet er i dag men en lang række serviceopgaver. - En tredjedel af de årlige udgifter på 24. mio. kr. til Viborg Brandvæsen tjener

18 år som brandchef i Viborg er ikke gået ubemærket hen, og Henning Holm Johansen blev behørigt hyldet for sin indsats, da han ved udgangen af oktober gik på pension. Foto: Folmer Frederiksen. organisationen selv ind ved service af hjemmeplejebiler, omsorgsalarmer, døgnbemandet vagtcentral og meget andet. Det har været en del af en nødvendig udvikling for at få økonomien til at hænge sammen, og hvis vi ikke havde disse opgaver, skulle hele velfærdsområdet finde 5,5 mio. kr. et andet sted, fortæller Henning Holm Johansen og tilføjer: - Det er virkelig gået op for de politiske partier, at der er en enorm synergieffekt, når brandvæsnet udfører serviceopgaver for kommunen, og i de sidste mange år har det at optimere og udnytte ressourcer bedre været en større opgave end at få brandvæsnet til at køre som et brandvæsen.

I de sidste mange år har det at optimere og udnytte ressourcer bedre været en større opgave end at få brandvæsnet til at køre som et brandvæsen - Sådan bliver det også fremover. - Alligevel kommer brandvæsnets kerneopgave i første række. FORMAND OG ÆRESMEDLEM Den anden store opgave for Henning Holm Johansen har været det organisatoriske, der begyndte, da han blev valgt ind i Dansk Brandinspektørforenings bestyrelse som repræsentant for de frivillige brandværn i Sønderjylland. Da foreningen ca. fem år senere blev lagt sammen med Foreningen af Civilforsvarsledere i Danmark til det nuværende FKB, fortsatte han i den nye bestyrelse, hvor han gennem en halv snes år nåede at blive både sekretær, kasserer og næstformand for i perioden 2000-2004 at slutte som formand. Her var han bl.a. med til at starte det europæiske brandchefsamarbejde FEU, lige som han gjorde en stor indsats i det nordiske brandchefsamarbejde. Det sidste førte til tildeling af det finske fortjenstkors og fortjenstmedalje, samt den svenske brandchefforenings fortjenstmedalje, mens det danske bestyrelsesog formandsarbejde blev belønnet med æresmedlemsskab i FKB. NY CHEF TIL SAMLET BEREDSKAB Nu har Henning Holm Johansen valgt at give stafetten videre, så den nye chef kan sætte sit præg på den kommende sammenlægning, hvor Viborg og Silkeborg er blevet enige om et fælles beredskab. Tilsammen har de to kommuner 184.000 indbyggere og 2.339 km2. Det er stort nok til at give sammenlægningsfordele, og kommunerne er forholdsvis ens i måden at anskue tingene på, men skulle andre kommuner have lyst at være med, er de velkomne. Under alle omstændigheder er borgmestrene i Silkeborg og Viborg enige om at sætte gang i sammenlægningsprocessen og ansætte en ny chef til at forestå dette arbejde.

N AV N E

BRANDVÆSEN · November 2014

Carsten Iversen skifter branche Af Erik Weinreich

Roskildes utraditionelle beredskabschef får chefjob i Aalborg 19 år med Carsten Iversen som beredskabschef i Roskilde er ikke gået ubemærket hen. Carsten Iversen har aldrig valgt den første løsning. Tværtimod har hans varemærke været, at han ville gøre tingene på en anden måde end den traditionelle. Tilbage i 1995 blev Carsten Iversen ansat som beredskabschef i den gamle Roskilde Kommune med den direkte opgave at nedlægge den kommunale beredskabsorganisation, så det operative beredskab kunne udliciteres til Falck. Årsagen var manglende faglighed og en meget dårlig økonomi i beredskabet. Roskilde Brandvæsen stod dengang for ambulancetjeneste og kommunal madudbringning. Organisationen havde 40-50 fuldtidsansatte og 15 deltidsansatte brandmænd. Stik mod den først udstukne opgave

Carsten Iversen har aldrig været bange for at prøve noget nyt. Som ung var han i syv år ansat i sikkerhedsafdelingen ved det videnskabelige CERN-anlæg i Frankrig. Derefter lærer ved brandskolen i Aarhus og brandinspektør i Korsør, inden han tog springet til Roskilde Brandvæsen. Og nu er det tid at komme videre, siger han.

udvidede Carsten Iversen, med byrådets accept, brandvæsnet til en stor organisation med bl.a. busdrift, vagtkorps og ambulancekørsel med i dag 276 ansatte. De utraditionelle løsninger har til tider bragt Carsten Iversen i modvind, men på bundlinjen er han respekteret for sine resultater og for at give sine medarbejdere frihed til selv at forsøge nye løsninger. NOGET HELT ANDET Ved udgangen af november forlader Carsten Iversen Roskilde Brandvæsen for at blive chef for Aalborg Renovation, der er en del af Aalborg Forsyning. En typisk beslutning for ham at skifte til en helt anden branche og med en typisk begrundelse: - Jeg har elsket den frihed og den tillid, som Roskilde Byråd har givet mig. - Men når beredskaberne nu skal lægges sammen til store enheder, vil der blive betydelig mindre handlefrihed, og det vil tage lang tid at opbygge en tilsvarende tillid fra 6-8 byråd, som indgår i den nye bestyrelse.

- Jeg har analyseret den kommende direktørstilling, som jeg forventer, den vil komme til at se ud. Min analyse viser, at det er andre kompetencer end mine, som kan give succes i den stilling, så der må andre til at sikre en sammenlægning af beredskaberne, og så vil jeg gerne prøve noget helt andet. DET GÆLDER LEDELSE Carsten Iversen, i dag 52 år, har valgt at rejse hjem til Aalborg, hvor han oprindelig kommer fra. Hans nye arbejdsplads rummer alt fra renovationskørsel og myndighedsområde til fyldpladser og genbrugsstationer. Dertil et budget på næsten 300 mio. kr. eller det dobbelte af Roskilde Brandvæsens. Rent fagligt kender han ikke meget til renovation. Til gengæld er han vant til at lede en stor organisation, og med sig i bagagen har han stor erfaring og adskillige ledelseskurser foruden en master i ledelse.

Det er andre kompetencer end mine, som kan give succes i den stilling, så der må andre til at sikre en sammenlægning af beredskaberne

U DDANNE LSE

November 2014 · BRANDVÆSEN

Succesuddannelse for indsatsledere Af Erik Weinreich

Fokus på rigtige beslutninger ved komplekse hændelser

Nu uddannes de i og skal også til eksamen i samarbejde, dog ikke på overgangsuddannelsen, hvor kursisterne får modspil af instruktører fra sundhedsberedskabet.

Overgangsuddannelsen, der skal give alle ”gamle” indsatsledere samme kompetencer som dem, der er uddannet siden 2009, er en ren succeshistorie. Tilbagemeldingerne har været meget positive, selv om overliggeren er så høj, at langt fra alle kommer over i første forsøg. Det, at 17-18 % ikke har bestået den afsluttende prøve, er et sundhedstegn for uddannelsen. Det er en krævende uddannelse, og ved andet forsøg er langt de fleste kommet gennem nåleøjet. De nye kompetencer gælder først og fremmest ledelse af store, komplekse og længerevarende indsatser. Her gælder det om at bevare overblikket til at træffe de rigtige beslutninger i den rigtige rækkefølge. Samtidig har uddannelsen fået et vigtigt afsnit om samarbejde på et skadested mellem indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB), indsatsleder politi (ISL-Politi) og koordinerende læge (KOOL). For politiet er der også tale om en efteruddannelse, mens skadestedsuddannelsen for læger er helt ny.

MANGE BOLDE I LUFTEN Uddannelsen består af en beredskabsfaglig del på to uger og en tværfaglig del – sammen med politi og læge – på en uge. En stor del foregår som planspil ved en stor modelby, hvor kursisterne bliver stillet over for komplicerede scenarier, hvor de bliver proppet med informationer, der skal træne dem i at have mange bolde i luften og alligevel huske de banale ting. Det komplekse består i en kombination af flere samtidige udfordringer, der kan række fra bygningsbrand med kemikalier, personredning og kompliceret slukning med specialmateriel til opdeling af skadestedet, tilkald af ekstra styrker og samarbejde med ambulancepersonale og KOOL. Alt sammen foregår i et realistisk tidsaspekt, hvor kursisterne også får afprøvet deres evne til at tage de rigtige beslutninger hurtigt. UDDANNELSEN FORLÆNGET Ved udgangen af 2014 vil 450 indsatsledere have gennemgået overgangsud-

dannelsen, fortæller Per Bach Jensen, der er sektionschef i Beredskabsstyrelsens Center for Uddannelse. Egentlig skulle uddannelsen have været stoppet i år, men der mangler så mange kursister, at den er forlænget og kører hele 2015 med. Til den tid vil der være gennemført 70 kurser med hver otte deltagere fra redningsberedskabet og fire fra politiet. Tallene omfatter også ca. 50 kursister fra lufthavne og fra Grønland og Færøerne, der kan deltage, selv om de ikke er omfattet af den danske beredskabslov, samt ca. 90 kursister fra Beredskabsstyrelsen. 1. DECEMBER ER SIDSTE CHANCE Selv om uddannelsen er forlænget, er der en skarp frist for tilmelding til overgangsuddannelse: Indsatsledere, der er uddannet før 2009, skal være tilmeldt uddannelsen senest 1. december i år. Hvis de ikke har gennemført uddannelsen eller er tilmeldt på denne dato, må de ikke længere virke som indsatsledere fra den 1. januar 2015. BAGGRUNDEN FOR UDDANNELSEN Den nye indsatslederuddannelse blev politisk besluttet med beredskabsaftalen for 2007-2010. Det havde længe været et ønske fra beredskabet, og uddannelsen blev nu udvidet fra fire til syv uger. Samtidig blev det obligatorisk, at alle indsatsledere fra den gamle uddannelse skulle på tre ugers efteruddannelse. Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og FKB/ KL, og de første otte kursister gennemførte uddannelsen i maj 2009.

tlf. 56 31 58 15

14587#EKSTRÖM

Opbygning af ny HSE, miljøvogn eller indsatsledervogn? Husk at kontakte Hauberg Technique for tilbud.

www.firetechnique.dk

FOREBYG G E L SE

BRANDVÆSEN · November 2014

Nudging er som et kærligt puf med mors snabel for den lille elefant til at gå i den rigtige retning.

Et kærligt puf i den rigtige retning Nudging på forebyggelseskonference 2015. Tilmelding er åbnet Af Marcello Francati, områdeleder forebyggelse, Københavns Brandvæsen

Nudging Begrebet nudge stammer fra bogen Nudge: Improving decisions about health, wealth and happiness fra 2008, skrevet af adfærdsøkonom Richard Thaler og jurist Cass Sunstein. Et typisk eksempel på nudging er fluen i et pissoir: Når mænd tisser på et offentligt toilet, er der ofte en flue eller andet malet et bestemt sted på pissoirets kumme. Det får mænd til at sigte efter fluen, og mindsker sandsynligheden for, at væggen eller gulvet bliver ramt. Nudging kan også være gule ”fodspor”, der er klæbet på gulvet og viser vej til en skraldespand, eller størrelsen på en tallerken ved en buffet: Jo større tallerken, jo større portioner tager folk.

ulerod eller pisk er ikke de eneste måder til at få folk til at ændre adfærd. Nudging får os til at smide skrald i skraldepanden og får mænd til at ramme pissoiret, men vil det også kunne bruges til brandforebyggelse? Man kan faktisk få folk til at ændre adfærd uden at hæve den moralske pegefinger, og metoden bliver et af emnerne på FKBs forebyggelseskonference 2015. Metoden hedder nudging. Den tager udgangspunkt i adfærdsforskning og handler om at gøre det nemt for mennesker at gøre det, der er mest hensigtsmæssigt, og som de i virkeligheden gerne vil uden at fratage dem muligheden for at træffe et frit valg. DE ANDRE HAR EN RØGALARM Vi handler i høj grad ud fra normer, og hvad der er socialt accepteret. Det har en amerikansk organisation brugt til at få folk til at tage sikkerhedssele på. Den fandt ud af, at flere, end mange troede, brugte sele. Alene informationen om, at de fleste bruger sikkerhedssele, fik endnu flere til at gøre det. Måske vi kunne bruge samme tilgang, næste gang vi planlægger en røgalarmkampagne? KONFERENCE FKB Faggruppe Forebyggelse holder til foråret den 5.-6. marts en forebyggelseskonference på Hotel Munkebjerg i Vejle.

I lighed med konferencen i marts i år vil der komme oplæg fra eksperter, og man vil kunne deltage i flere workshops. Blandt konferencens emner vil som nævnt også være Nudging. Programmet, der kan ses på FKBs hjemmeside, indeholder også workshops omkring brug af sociale medier i brandforebyggelsesøjemed. Dertil bliver der en grundig gennemgang af nye regler med særlig fokus på, hvad ændringerne betyder for os. NETWORKING Konferencen i år havde ca. 90 deltagere, der alle havde det til fælles, at de i deres dagligdag arbejder med brandforebyggelse. Der var således rig mulighed for at erfaringsudveksle med kollegaer fra hele landet. Konkret har den seneste konference udmøntet sig i flere eksempler på fælles sagsbehandling, noget, der naturligvis også vil være eksempler på ved den kommende konference.

Tilmelding FKBs næste forebyggelseskonference holdes den 5.-6. marts 2015. Se program og tilmelding på: www.fkbnet.dk

NOTER OM S A MMENLÆGNINGE R

November 2014 · BRANDVÆSEN

Kun § 60 gælder

Fælleskommunale redningsberedskaber vil alene kunne organiseres som kommunale fællesskaber efter § 60 i Lov om kommunal styrelse. Der er ikke lovmæssig hjemmel til andre organisationsformer eller samarbejder, konkluderer KL i et notat.

Tilbage til brandvæsen Hvad skal barnet hedde? Et nat urligt spørgsmå l for de nye, fæl leskommu nale red ningsberedska ber, og de første nav ne, der er meldt ud har det til fæl les, at de går tilbage til brandvæsen i stedet for brand og redning eller redningsberedskab. Eksempelvis: olland Falster Brand•L væsen pr. 1.1.2014 • Sydvestjysk Brandvæsen pr. 1.1.2015 • Nordsjællands Brandvæsen pr. 1.1.2015 • Trekantområdets Brandvæsen pr. 1.1.2016

Ansatte må tåle nyt arbejdssted Ved sammenlægninger af redningsberedskaber gælder loven om virksomhedsoverdragelser. Dvs. uændrede løn- og ansættelsesvilkår. Sammenlægningerne vil for mange kunne betyde et nyt arbejdssted, og sådanne geografiske ændringer må medarbejderne acceptere, mener KL. KL mener også, at tjenestemænd må tåle arbejdsgiverskifte, selv om de ikke er omfattet af lov om virksomhedsoverdragelse. Vigtigt er det, at tjenestemænd godt kan være ansat i et § 60 selskab.

Ikke krav om ny RBD inden sammenlægning De nye, fælleskommunale redningsberedskaber skal ikke nødvendigvis have udarbejdet en ny, risikobaseret dimensionering inden sammenlægningen, således som beredskabsstyrelsens direktør Henning Thiesen understregede på FKBs årsmøde. Det er først, når der planlægges væsentlige ændringer i serviceniveauet, at dimensioneringsplanen skal revideres, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode. De fælleskommunale redningsberedskaber behøver således ikke at have nye planer helt færdige fra dag et. Men da sammenlægningerne bunder i krav om besparelser, vil service-ændringer ikke kunne undgås, og herfra gælder kravet. Den risikobaserede dimensionering skal først behandles i kommissionen. Herfra skal den til udtalelse i Beredskabsstyrelsen, inden den som afslutning kan godkendes i de respektive kommunalbestyrelser.

Nyhed!! Udrykningstrailer

Statsforvaltningen skal godkende aftaler Fælleskommunale selskaber efter styrelseslovens § 60 skal godkendes i Statsforvaltningen, og hidtil er der kun godkendt fem sådanne selskaber i forhold til redningsberedskaber. Kommunerne skal regne med en vis sagsbehandlingstid, og selv om Statsforvaltningen vil prioritere netop de nye beredskabs-fællesskaber højt, beder den om ansøgninger inden 1. november 2015. Det kan give en smidigere sagsbehandling, hvis Statsforvaltningen forinden får mulighed for at forhåndsgodkende et udkast. Så kan kommunerne nå at foretage eventuelle justeringer, og aftalen behøver kun at blive behandlet i kommunalbestyrelsen en gang.

Ring for info

tec ApS | Tangmosev ej 9 7 Au to

| 460

0 Kø

ge |

Kan leveres fra d. 01/11-2014 Tlf :

56 1

6 19

20 |

We b:

w.a u

tote

c. d

KLIM A BE R E D S K A B

BRANDVÆSEN · November 2014

VI FÅR MERE VAND I FREMTIDEN Klimaet skifter, og danskerne skal vænne sig til nye vejrforhold med flere kraftige storme, lange tørkeperioder og helt ekstreme nedbørsmængder over kort tid. Flere gange i år har himlen åbnet sine sluser med skybrud, som tidligere blev betegnet som 100-års regn. På de følgende sider ser BRANDVÆSEN på den akutte håndtering af oversvømmelser, på de første erfaringer og på, hvordan man fremover kan være bedre forberedt. I de kommende år vil voldsomme vejrforandringer stille meget store krav til det operative beredskab og ikke mindst til den lokale krisestyring.

Hvor skal vandet hen? Og hvilken vej? Prioritering og samarbejde med lokale ressourcepersoner kommer i første række, når regnvandet skal fjernes Af Erik Weinreich

umper er ikke nok, når vand fra et skybrud skal pumpes væk. Den største udfordring er at finde et sted at pumpe vandet hen, og det gælder såvel i en storby som København som i enhver anden by. Den måske vigtigste spiller ved det seneste skybrud over København var derfor HOFOR, Hovedstadens Forsyningsselskab, der har styr på kloakker, kanaler og regnvandsbassiner. HOFOR og kommunens Miljø- og Teknikforvaltning var derfor de vigtigste samarbejdspartnere for brandvæsnet for at sikre en korrekt indsats. Netop ved komplekse hændelser som et skybrud er det en stor fordel, at parterne kender hinanden og hinandens

kompetencer i forhold til byens struktur, afløbssystemer og igangværende anlægsarbejder. Ellers kan det gå meget galt, som der var risiko for ved Lyngbyvejen. Her foregår et større anlægsarbejde, hvor regnvandet gav risiko for jordskred og samtidig helt skjulte en stor udgravning. Desuden udgjorde en stor byggekran en selvstændig sikkerhedsrisiko, hvis jorden under den ikke længere kunne bære. Allerede kl. 03.17 var Lyngbyvejen blevet lukket i begge retninger, og trods alle gode intentioner turde HOFOR først kl. 10.30 frigive kloakkerne, så der kunne pumpes vand væk – og i begyndelsen kun på nedsat styrke. Var man begyndt tidligere, ville vandet have sprøjtet op andre steder med omfattende skader til følge.

En slangeudlægning fra den oversvømmede Lyngbyvej og helt ud til havnen var heller ikke nogen god idé. Den ville have påvirket trafikken på hele Østerbro og generet yderligere en masse mennesker. Med andre ord var det rettidig omhu at vente med at pumpe, indtil kloakkerne blev givet fri. TIVOLI En af de andre udfordringer kom kl. 06.34 fra Tivoli, hvor søen truede med at gå over sine bredder og ødelægge væsentlige dele af havens tekniske anlæg. Her skulle vandet nødvendigvis fjernes, og heller ikke her ville kloakkerne kunne klare presset. Løsningen blev at pumpe vandet direkte ud i havnen. Alarm- og vagtcentralen

K LIMA B ER E DSKAB

November 2014 · BRANDVÆSEN

Tidsskema Den korte version af skybruddet over København følger i denne oversigt.

LØRDAG 30. AUGUST

14.21 DMI varslede op mod 50 mm regn i København natten til søndag.

SØNDAG 31. AUGUST

Vandet fra Lyngbyvejen skulle væk, men hvornår? Målet var inden mandag morgen, og det nåede man. Forinden skulle HOFOR give grønt lys til at pumpe vandet i kloakkerne. Foto: Kenneth Meyer.

udarbejdede et kort med den vej, hvor trafikken blev generet mindst muligt. Af evalueringen fra skybruddet fremgår det, at Beredskabsstyrelsen, der havde fået opgaven med at udlægge slanger og pumpe vandet, ændrede på slangevejen, hvilket fik konsekvenser for både trafikken og for politiets arbejde med at afspærre relevante gader. Læringen heraf er, at brandvæsnets indsatsleder så vidt muligt bør blive på skadestedet, så eventuelle ændringer af slangevejen kan meldes tilbage til brandvæsnets operative ledelse og KSN. PRIORITERING Også fra Kastellet, Østerport Station, Vestre Fængsel og flere andre steder

kom der anmodninger om akut hjælp mod vandmasserne. Alle skulle håndteres samtidig med, at brandvæsnet bevidst holdt pumpeberedskab stand by i tilfælde af, at der skulle komme mere regn. Dette pumpeberedskab var primært tiltænkt sikring af samfundskritiske objekter som fx Rigshospitalet og togstyringscentralen, som begge akut blev oversvømmede ved skybruddet i 2011. Beslutningen om ikke at indsætte samtlige ressourcer var således velovervejet og strategisk og skal også ses i lyset af, at man samtidig kunne konstatere positiv effekt på de igangværende pumpeopgaver.

03.10 K øbenhavns Brandvæsen kontaktede HOFOR 03.13 DMI varslede skybrud 03.17 Lyngbyvejen lukket i begge retninger 03.30 K astellet melder om risiko for oversvømmelse 04.15 O versvømmelse ved Arbejdermuseet 03.47 Den Lokale Beredskabsstab (LBS) oprettes 04.02 Beredskabsstyrelsen i Næstved tilkaldt for assistance 05.21 K øbenhavns Ejendomme og Teknik og Miljøforvaltningen (TMF) kontaktet 05.30 O versvømmelse på Nørrebrogade 06.00 HOFOR meddeler, at alle kanaler, kloakker og regnvandsbassiner er fyldte 06.20 O versvømmelse ved Østerport Station 06.34 T ivolisøen truer med at gå over sine bredder 07.08 O versvømmelse ved Vestre Fængsel 07.30 Den Administrative Stab (DAS), hvor kommunens forvaltninger er repræsenteret, oprettet 10.30 HOFOR frigiver kloakker til at pumpe vand væk fra bl.a. Lyngbyvej

MANDAG 1. SEPTEMBER 03.02 Beredskabsstyrelsen har pakket sammen og kører fra Lyngbyvej.

KLIM A BE R E D S K A B

BRANDVÆSEN · November 2014

Her blev indsatsen koordineret Københavns Brandvæsen kontaktede de ansvarlige for kloaknettet allerede inden varsel om skybrud. Krisestyringen fungerede uden problemer Af Erik Weinreich

idligt søndag morgen den 31. august væltede vandet ned over København. Et enkelt sted blev der på ét døgn målt 135 mm regn. Nu er skybrud yderst vanskelige at forudsige, og DMI varslet kom da også først kl. 03.13, hvor skybruddet allerede var en realitet. Tre minutter forinden havde Københavns Brandvæsen tilmed nået at kontakte HOFOR, Hovedstadens Forsyningsselskab, for at være på forkant med situationen, fremgår det af brandvæsnets evaluering af indsatsen. HOFOR har bl.a. det forkromede overblik ikke alene over hele kloaknettet men også over, hvilke kloakker, regnvandet kan pumpes ned i. Det sidste i relation til, at man ved skybruddet i 2011 pumpede for kraftigt ned i visse kloakker, så vandet til gengæld væltede op af andre – bl.a. i ambassadekvarteret på Østerbro. KRISESTYRING PÅ PLADS Altafgørende for en vellykket pumpeindsats var derfor et tæt samarbejde

3X SKYBRUD

t skybrud er mindst 15 mm regn på højst en halv time. Ved skybruddet i København i august faldt der nogle steder 50 mm regn på en halv time. Mest regn inden for et døgn faldt der på det ydre Østerbro, der fik i alt 135 mm regn.

mellem de københavnske forvaltninger, inklusiv HOFOR og Vejdirektoratet. Dette samarbejde foregik med udgangspunkt i DAS, Den Administrative Stab, der blev nedsat under ledelse af brandvæsnets vagthavende stabschef. Meget tidligt indkaldte politiet LBS, den Lokale Beredskabsstab til overordnet at koordinere andre former for indsatser. Her deltog bl.a. Københavns Brandvæsen og Beredskabsstyrelsen med forbindelsesofficerer, der løbende kunne give statusmeldinger begge veje. PUMPERNE MÅTTE VENTE Brandvæsnet var hurtigt klar med egne pumper, og allerede kl. 04.02 blev også Beredskabsstyrelsen i Næstved og Hedehusene alarmeret til at møde op med store pumper og holde standby. Fyldte kloakker virkede imidlertid som en flaskehals for den helt store indsats, og førsteindsatsen bestod derfor i at beskytte vitale områder. VIGTIGT MED RESERVER På Alarm- og Vagtcentralen hos Københavns Brandvæsen begyndte de første af over 1.000 skybruds-relaterede opkald at komme ind. De skulle håndteres samtidig med over 80 akutte hændelser, herunder redning af en taxachauffør, hvis bil blev oversvømmet. Desuden var de vigtigt hele tiden at have ledig kapacitet til de yderligere alarmer, der måtte komme. VELLYKKET KRISESTYRING Hele krisestyringen blev således aktiveret til et skybrud, der var mindre end i 2011, og hvor den tekniske formåen var væsentlig større.

Kraftige pumper Det kraftige skybrud over København i 2011 resulterede i en kraftig opgradering af hovedstadens klimaberedskab. Brandvæsnet har således efterfølgende indkøbt ni Matadorpumper med tilhørende generatorer, store F-slanger og containere til hurtig transport. I alt for en samlet investering på et par mio. kr. Københavns Kommunes pumpekapacitet er nu oppe på 146.000 liter/minut, fordelt mellem brandvæsnet, HOFOR og Teknik og Miljøforvaltningen. Det svarer til over halvdelen af Beredskabsstyrelsens samlede pumpekapacitet for hele landet på 269.000 liter/minut.

Evalueringen af indsatsen konkluderer da også en vellykket styring af indsatsen. I sådanne situationer skal brandvæsnet være bevidst om sin centrale rolle og også fremover fastholde – og gerne udbygge – det tætte samarbejde med andre aktører, når indsatser skal prioriteres. Det gælder både HOFOR, Teknik og Miljøforvaltningen og Beredskabsstyrelsen.

November 2014 · BRANDVÆSEN

BRANDVÆSNET SKAL KOMMUNIKERE BEDRE Beredskabsstyrelsen blev tilkaldt som assistance og er ikke holdt uden for Af Erik Weinreich

50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtteknik

24 timers døgnvagt

70 11 00 44

nder skybruddet i august tilkaldte Københavns Brandvæsen pumpeassistance fra beredskabsstyrelsen i Næstved og Hedehusene. Anmodningen blev sendt, længe inden man kendte de specifikke opgaver, og derfor også inden der var overblik over, hvor vandet overhovedet kunne pumpes hen. Derfor blev Beredskabsstyrelsens pumper heller ikke sat ind straks ved ankomst, hvilket både i pressen og i henvendelse direkte til Forsvarsministeren medførte en kraftig kritik. Det blev desuden nævnt, at styrelsens gerne ville have været involveret i prioriteringen af pumpeopgaverne.

Skadebegrænsning

FORBINDELSESOFFICER Det fremgår af brandvæsnets evaluering, at Beredskabsstyrelsen havde en forbindelsesofficer på Alarm- og Vagtcentralen i København. Her har han kunnet følge ”slagets gang” og frit spørge ind til de enkelte pumpeopgaver. Københavns Brandvæsen vil dog gerne fremover opgradere kommunikationen, så alle aktører hele tiden har en fælles forståelse for såvel strategi som mål for indsatsen.

Vand

ANSVARET LIGGER LOKALT Hele ansvaret for håndtering af de store mængder vand lå imidlertid hos Københavns Kommune og Københavns Brandvæsen, der havde det nødvendige lokalkendskab, mens Beredskabsstyrelsen var tilkaldt som praktisk assistance. Bortset fra lidt problemer med slangeudlægning ved Tivoli blev den praktiske pumpeassistance da også udført uden anmærkninger, og generelt blev Beredskabsstyrelsens pumper indsat først, mens Københavns Brandvæsens eget pumpeberedskab blev holdt som reserve til at imødegå evt. yderligere skybrud.

Indeklima

Brand

Miljø

Yderligere information på www.polygon.dk

Link: Læs evalueringen Evalueringen fra indsatsen ved det seneste skybrud i København kan hentes på: www.brand.kk.dk søg på: evaluering

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 Allerød Tlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk Email: info@polygon.dk

KLIM A BE R E D S K A B

BRANDVÆSEN · November 2014

Det enorme vand pres i Ellinge Å tru ede et privat stemm eværk og ejerens bolig, så han til sidst va lgte at fjerne he le spærringen for va ndet, hvor der ple jer at være en højdefor skel på to meter . Nu fik vandet frit løb og satte yderligere pres på oversvømmels erne nedstrøms. Foto: Bo Isaksen .

Vandet angreb fra uventet side Vagtcentralen i Frederikshavn har en central position, når naturen viser tænder Af Erik Weinreich

raditionelt ligger Frederikshavn ikke i risikozone, når det gælder oversvømmelser. Selv hvis havet stiger en meter, vil kun enkelte, lavtliggende områder blive oversvømmet. Men et voldsomt skybrud over store dele af Vendsyssel den 16.-17. oktober ændrede pludselig på trygheden. Nu kom vandet inde fra land. 120 mm

regn på ét døgn pressede voldsomt på Ellinge Å, der udspringer i Hjørring Kommune og siden deler sig, så den ene del af vandet løber ud lige nord for Frederikshavn. I hele åens løb steg vandstanden, og Beredskabscenter Frederikshavn måtte akut tilkalde assistance fra Beredskabsstyrelsen.

Kampen mod vandmasserne blev ledet fra vagtcentralen i Frederikshavn, der løbende indsamlede oplysninger og koordinerede indsatsen. Snart var over 100 mand indsat direkte mod vandet, med skiltning, eftersyn og meget andet. Ud over ca. 40 fra Beredskabsstyrelsen var det deltidsbrandfolk, beredskabets frivillige, folk

K LIMA B ER E DSKAB

November 2014 · BRANDVÆSEN

fra Park & Vej, forsyningsselskaber og Hjemmeværnet. VANDET SKAL HVORHEN? Beredskabsstyrelsens pumpehold fra Thisted, Haderslev og Næstved ydede en stor indsats. Samarbejdet fungerede uden problemer, og styrelsens holdledere klarede selv de enkelte opgaver. Et sted skulle vandet blot pumpes 300 meter ud til havet, mens Park & Vej sammen med den kommunale indsatsleder andre steder via Vagtcentralen måtte henvise til at pumpe vandet ud på engarealer, hvor det ikke generede nogen. Dertil kom områder, hvor der ikke var steder at pumpe vandet hen, og hvor løsningen blev afspærring af veje. Ud over den mængde vand, som vandløbet i Elling selv fjernede, pumpede styrelsen fra torsdag til søndag 50.000 liter vand i minuttet eller i alt 200 mio. liter vand. KRISEKOMMUNIKATION Hvad der begyndte som en enlig melding fra Sæby om ”stigende vandstand” i et toilet, udviklede sig snart til den største,

Varsel om regn Inden styrtregnen over Vendsyssel havde DMI varslet 5 mm nedbør i området. Den reelle mængde regn varierede mellem 90 og 140 mm.

klimarelaterede indsats i mange år. En oversvømmet transformatorstation slukkede i halvandet døgn for elektriciteten til formentlig 100 husstande i byen Elling nord for Frederikshavn, veje skyllede væk, jernbanen blev undermineret osv. Jævnfør den kommunale beredskabsplan har redningsberedskabet den koordinerende rolle i en sådan indsats. Krisekommunikationsteamet blev aktiveret, og gennem de to døgn blev lokale medier og den kommunale hjemmeside løbende opdateret med alt fra praktiske oplysninger til opfordringer om at hjælpe ældre og udsatte medborgere. Også det politiske niveau med borgmester i spidsen fik løbende informationer herfra. LÆRING Frederikshavn Kommune har nu en større udfordring ikke alene med retablering af vejnet og andet, der er ødelagt, men med at gennemgå alle vandløb. Her udgør broer typisk flaskehalse. Er frihøjden og -bredden under broerne stor nok? Og vil åløbene sande til, hvis der bliver mere plads under broerne? En enkelt vejunderføring med en åbning på fem meter i bredden og tre meter i højden virkede i hvert fald som en flaskehals. Hvordan er udløbet i havet? I oktober måtte en gummiged ligefrem ud i havet for at gøre et åudløb dybere. I hvert fald skal klimaplanerne gennemgås nøje i forhold til både det forebyggende og det afhjælpende. I følge beredskabschef Tommy Rise er en læring også, at uanset de kommende sammenlægninger af redningsberedska-

Timeforbrug I løbet af den 16. og 17. oktober kostede den direkte indsats mod vandmasserne i Frederikshavn Kommune sammenlagt 4.465 timer. Timerne fordeler sig således: Beredskabscenter Frederikshavn 495 timer Park og Vej

831 timer

Hjemmeværnet (trafikregulering) 1.129 timer Beredskabsstyrelsen

2.080 timer

ber kan Frederikshavn ikke undvære en lokal vagtcentral, hvor operatørerne kender folkene i Park & Vej og forhåbentlig også de lokale indsatsledere. Vagtcentralen skal kende alle detaljer, og hver kommune skal fortsat kunne nedsætte egen krisestab, når der opstår store hændelser. Afstandene er alt for store til, at den slags klimarelaterede indsatser kan klares fra en regional vagtcentral, mener han.

KLIM A BE R E D S K A B

BRANDVÆSEN · November 2014

DET HELE BEGYNDTE MED EN OVERSVØMMET KÆLDER Nu kender Hjørring de ømme steder, hvor store regnmængder vil søge hen Af Erik Weinreich

n melding om en oversvømmet kælder i Lendum, hvor vandet muligvis kunne komme fra kloakkerne, lød ikke alarmerende. Klokken var 01.12 natten til den 16. oktober, og Hjørring Kommunes materielgård blev bedt om at se nærmere på problemet. 18 minutter senere fik beredskabets vagtcentral i Hjørring en melding om, at åen løb over sine bredder i Lendum by, og lidt senere kom en ABA-alarm fra en møbelhandler i Lendum. Derpå gik det stærkt. Da vagthavende indsatsleder kl. 02 landede i Lendum, fik han straks alarmeret pumpeassistance fra Beredskabsstyrelsen. En vagtfri indsatsleder blev tilkaldt,

og allerede kl. 05 blev borgmesteren vækket. Snart var også den lokale Beredskabsstab aktiveret med politiet for bordenden. SKADER FOR MIO. I Hjørring Kommune faldt den massive regn ret koncentreret over Hjørring, Sindal og Lendum. Skader på broer og veje løber op i mange mio. kr., og det samme gør skaderne på de mange oversvømmede huse, hvor vandet flere steder stod over en halv meter højt inden døre. Under alle omstændigheder kender man nu præcis de ømme steder

i kommunen, hvor store regnmængder naturligt vil samle sig. De fleste steder er faktisk anført i klimatilpasningsplanen. Dertil kommer så følgeskader fra beredskabets store pumpeindsats, fortæller viceberedskabschef Dennis Ottosen: - En lodsejer mener, vi har ødelagt hans græsplæne med vore tunge lastbiler, da vi reddede hans virksomhed fra druknedøden, og et andet sted mener nogle beboere, at vi har pumpet vand ind i deres haver og ikke ud. - Det får vi Materielgården og vores miljøfolk til at se nærmere på.

Klimatilpasningsplan holdt ikke vand Hjørring Kommune er normalt ikke udsat for oversvømmelser, men oktober i år var en undtagelse Af Erik Weinreich

å forsiden af Hjørrings klimatilpasningsplan fra maj i år står der: Hjørring kommune drukner ikke i regn. I forordet står der videre: Vi forventer ikke de store problemer med oversvømmelser i Hjørring Kommune som i mange andre kommuner, blandt andet fordi vi ligger relativt højt og tæt på havet.

Ingen i Hjørring havde forventet så store regnmængder, som midt i oktober væltede ned over kommunen og satte samtlige vandløb – og den helt friske klimaberedskabsplan – på prøve. Man kan næppe påstå, at nogen af delene bestod, men omvendt havde resultatet uden vandløb og uden plan været værre.

Hverken kloakker og regnvandsbassiner kunne rumme vandet, der hurtigt gjorde små vandløb til store og åer til floder. En af beregningerne viser efterfølgende, at Uggerby Å i løbet af et par dage fik tilført lige så meget ekstra vand, som åen normalt afleder på tre måneder.

K LIMA B ER E DSKAB

November 2014 · BRANDVÆSEN

Den 6 km lange – midlertidige – sø sydvest for Sindal viser lidt om de helt enorme regnmængder, der faldt i Vendsyssel.

Klimatilpasningsplanen er beregnet ud fra, hvad meteorologerne kalder en 20 års regn, dvs. den regnmængde, der statistisk ifølge DMI forekommer hvert 20. år. Oktoberregnen var nærmere en 100 års regn eller en 200 års regn. HVAD KAN MAN GØRE? Det vil være helt urealistisk at dimensionere regnvandsbassiner til sådanne hæn-

delser, siger beredskabsinspektør Jesper Ludvigsen, der har været beredskabets mand i arbejdet med klimatilpasningsplanen. I stedet vil man nu se på flere muligheder for at afværge de værste ødelæggelser fremover: Den ene er at bremse vandet allerede ude på markerne, så det løber langsommere. Det burde kunne tage noget af presset.

Den anden vil være at grave nye grøfter til at lede vandet væk fra fx Lendum by, der blev meget hårdt ramt af vandet. Desuden skal de rør, der normalt kan lede vandet under veje, flere steder erstattes med større rør, så vandet ikke holdes tilbage for til sidst at løbe over vejene. Det skete flere steder, hvor også vejene ligefrem blev skyllet væk, og vejskaderne er ganske enkelt større end nogensinde set tidligere. Det gælder også om på forhånd at udpege lavtliggende områder, hvor vandet midlertidigt kan pumpes hen 6 KM NY SØ Den voldsomme nedbør gav bl.a. Hjørring en ny, midlertidig sø på ikke mindre end seks km i længden og med en dybde på op til fire meter. Værst så det ud i byen Lendum, hvor 15-20 huse blev oversvømmet. Her var ganske enkelt ingen steder at lede vandet hen.

Den slags ødelæ ggelser på grun d af regn er ikke hver dagskost i Danm ark – endnu. Billedet er fra Sindal. Foto: Hans Ravn .

KLIM A BE R E D S K A B

BRANDVÆSEN · November 2014

KOMMUNIKATION I VANDKANTEN Hjørring Kommune blev torsdag den 16. oktober og den følgende weekend, ramt af årtiers værste oversvømmelser. Det satte for alvor krisekommunikationen mellem kommune, beredskab, borgere og presse på prøve Af Vita Gravers Bech, kommunikationsmedarbejder, Hjørring Kommune

l. 04.43 torsdag morgen indløb den første melding til beredskabschef Knud Børge Møller i Hjørring. Meldingen var, at vandstanden flere steder nærmede sig et tidligere uset og kritisk niveau. Åer blev til floder, og veje og broer kollapsede

under presset fra de store mængder vand. Derefter blev et stort beredskabsapparat sat i gang, med en tilhørende stor kommunikationsopgave – dels i forhold til den interne kommunikation mellem beredskabsledelse, kommune og indsatsstyrker, og dels

VARSLINGSLYS TIL FAGFOLK

Varslingslys fra Ferno Norden er det foretrukne valg, når de professionelle brugere selv skal vælge. Markedets kraftigeste lys kombineret med verdensklasse teknologi giver dig et udrykningskøretøj, der er meget synligt på vejene.

5 års garanti på elektronikken Patenteret Linear-LED teknologi

Tlf: 43624316 www.fernonorden.dk E-mail: fas@fernonorden.com

i forhold til kommunikationen fra kommune og beredskab til borgere og presse. Allerede kl. 06.10 begyndte de første medier at interessere sig for det, som tegnede til at blive årtiers værste oversvømmelse i Nordjylland, og fra dette tidspunkt stod kommunen til rådighed med de nyeste opdateringer fra oversvømmelsessituationen. TALTE MED ÉN STEMME Udgangspunktet for kommunikationsopgaven var en koordineret indsats, hvor kommunens og beredskabets udmeldinger hele tiden var aktuelle, og hele tiden stemte overens. Denne ensartethed i kommunikationen var afhængig af en central styring, baseret på et tæt samarbejde mellem beredskabsledelsen, den politiske ledelse og kommunens centrale kommunikationsgruppe. Alle udmeldinger om situationen var således i tråd med en nøje tilrettelagt strategi, som skulle sikre både aktualitet og sammenhæng. SUCCES PÅ SOCIALE MEDIER Kommunens hjemmeside var det bærende medie for kommunikation til både borgere og presse. Hjemmesiden blev hele tiden opdateret med seneste nyt om

vejspærringer, omkørsler, afhentning af sandsække samt klare henvisninger til relevante myndigheder og kontaktpersoner. For beredskabet var det en stor fordel at kunne henvise borgere, journalister og myndigheder til hjemmesiden og dermed koncentrere sig om det praktiske arbejde. For første gang blev også de sociale medier for alvor brugt til krisekommunikation. Styrken er den dialogbaserede form, en hurtig kommunikation og muligheden for at dele både billeder og video. Twitter blev brugt til hurtige live-opdateringer med pressen som primær målgruppe, mens Facebook og Instagram var mere borgerrettede med beskrivelser, meddelelser og fotos fra berørte områder. På tværs af alle tre sociale platforme blev hashtagget #Oversvømmelser anvendt som middel til at binde indlæggene sammen og skabe et overblik over de online aktiviteter. FOTO-DELING For at øge dialogen på tværs iværksatte vi en online, social foto-deling, hvor borgere blev opfordret til at dele deres oversvømmelsesbilleder. Denne form for crowdsourcing – dvs. involvering af sociale netværk til at skabe øjeblikkelige situationsbilleder eller stable nødvendige frivillige ressourcer på benene – viste sig at have stor værdi. - Ikke alene var billederne god folkeoplysning. De var også meget brugbare i forhold til den efterfølgende dokumentation, kortlægning og evaluering af de ekstreme hændelser. Det er afgjort et værktøj vi vil benytte os af i forbindelse med fremtidige hændelser i kommunen, siger viceberedskabschef Dennis Ottosen.

K LIMA B ER E DSKAB

November 2014 · BRANDVÆSEN

Regnvandet fulgte klimaplanen i Tønder Behov for tidlig varsling under skybrud. Tønder reddet af godt, tværfagligt samarbejde og pumper fra Tyskland Af Erik Weinreich

a regnen sidst i august styrtede ned over Tønder og omegn, og jorden ikke længere kunne opsuge mere vand, endte vandet ganske som forudset i den kommunale klimaplan i en strøm ned mod Tønder by. Klimaplanen nævnte blot ikke, hvornår jorden var mættet af vand, og den umiddelbare læring er derfor at være hurtigere til at aktivere det lokale forsvar mod vandet. Fredag den 22. august var bægeret fuldt efter en samlet regnmængde nogle steder på langt over 100 mm.

Det krævede adskillige timers pumpning af fjerne over to meter blankt vand, der fyldte en viadukt mellem boligområdet Tved og Tønders nordlige industriområde. Foto: Uwe Iwersen / JydskeVestkysten.

brænder for det bedste

Alt i generator-, pumpe-, belysning- og trailerløsninger, samt alt brandmateriel. Læs mere om vores sortiment på:

www.Apollobrand.dk Tlf: 38402110

E-mail: info@apollobrand.dk

KLIM A BE R E D S K A B

BRANDVÆSEN · November 2014

Hurtig hjælp fra tyske Technische Hilfswerk afværgede katastrofen i Tønder. Foto: Uwe Iwersen / JydskeVestkysten.

DE FØRSTE TEGN Ud over en færdselsulykke, der formentlig skyldtes aquaplanning i det kraftige regnvejr, var de første reaktioner på de store regnmængder en melding kl. 16 om, at Tønder Campingplads stod under 35 cm vand, og lidt senere om masser af vand på Hovedvej 8 mod Flensborg. På det tidspunkt var regnvejret ophørt og vejret var godt. Vendepunktet kom kl. 19.10 med en melding om, at et lavtliggende område af Tønder med både boliger og industri var truet af oversvømmelse. PLUDSELIG HASTER DET I løbet af en halv time var en operative stab etableret på rådhuset under ledelse af en tilkaldt, vagtfri indsatsleder. Foruden stabens leder, var der en administrativ og en tilsynsførende (operativ) vandløbsmedarbejder fra Natur og Miljøafdelingen, der bidrog med stor viden om vandløbs- og afstrømningsforholdene, samt en medarbejder fra Entreprenørafdelingen med kendskab til drænsystemer, kloak og rørføringer. På telefonen var der ligeledes kontakt til Tønder Forsyning, der kunne bidrage

med opdaterede oplysninger om kapacitet i kloak, samlebrønde og pumpesystemerne. OPERATIV STAB Intet er nemmere for indsatsledelsen end at finde en stor vandpyt og flytte noget vand et eller andet sted hen. Vandet følger fysikkens love. Den store udfordring er at finde et sted at flytte vandet hen uden at lave en ny skade, samtidig med at det er indenfor en realistisk (tryktab) radius. 40.000 liter/min er en stor mænge vand at placere det forkerte sted. Den operative stab gjorde brug af kommunes GIS systemer til at analysere på højdekurver, vandløb, rørføringer mv. Hermed kunne specialisternes kendskab til forskelligt analysearbejde fra klimatilpasningsplanlægningen også benyttes i arbejdet. Dette samtidig med, at der skulle gøres observationer i marken for at kvalitetssikre beslutningerne. OVER GRÆNSEN Det gjaldt om hurtigst muligt at få standset vandstandsstigningen ved en

kritisk industribygning. Dette skete ved at inddæmme vandet og få det omledt med rigtig store pumper. Brandvæsenets almindelige pumpemateriel er i den sammenhæng alt for småt. Indsatslederen i Tønder vidste, at de nærmeste højkapacitets pumper stod blot 15 km væk på den anden side af grænsen hos Technische Hilfswerk i Niebüll, og da danske og tyske grænseberedskaber har et formaliseret samarbejde om vederlagsfri assistance, var det naturligt for indsatslederen at tilkalde nærmeste hjælp i form af to højkapacitets pumpehold. 24 MINUTTER En holdleder og fagrådgiver (ledende fagspecialist) i højkapacitets pumpeopgaver fra Niebüll var fremme i løbet af 24 minutter, og ti minutter senere kom hovedstyrken med kraftige pumper med en kapacitet på 20.000 liter/minuttet, 200KVA generator, kran og meget mere. Den tyske vagtcentral havde desuden rekvireret et pumpehold fra Flensborg, ca. 40 km væk, der mødte med tilsvarene kapacitet.

K LIMA B ER E DSKAB

November 2014 · BRANDVÆSEN

Samarbejdet forløb uden de store sprogproblemer. Gennem to år har beredskaberne øvet sammen i grænseprojektet Interreg (Beredskab uden grænser / Gefahrenabwehr ohne Grenzen), og folkene kendte hinanden på forhånd. Samarbejdet var forberedt gennem flere grænseoverskridende øvelser med både brandvæsen, ambulancetjeneste, politi, Beredskabsstyrelsen og THW. Mandskabet både arbejdede – og samarbejdede – effektivt og rutineret med deres specialmateriel. VANDET INDDÆMMES Tidligt i forløbet blev Tønder Frivillige Brandværn tilkaldt for at etablere en dæmning af sandsække ved de truede områder i industrikvarteret. Tønder Maskinudlejning blev hurtigt ”åbnet” og leverede sand til fyldestationen, og sandsække kom fra materieldepotet og et fjernlager i Sølsted. Samtidig blev en del af kommunens kørende entreprenørmateriel brugt i arbejdet.

De frivillige fra katastrofeberedskabet (svarende til frivillige i beredskabet) blev aktiveret, og senere deltog også Højer Frivillige Brandværn, Øster Højst Frivillige Brandværn og den kommunale entreprenørafdeling i både opbygning af nøddiger og med rekognoscering. I alt blev der brugt 70 tons sand til sandsække og dæmning. BYEN REDDET De 60 cm vand, der truede med at oversvømme industrikvarteret, blev holdt tilbage af et nøddige, og en afværgepumpning et andet sted fik kun vandet til at falde 1 cm/timen. I løbet af det kommende døgn flyttede vandet sig fra de lavtliggende flade områder til de opstuvede åer. Ved et par mindre indsatser blev der placeret sandsække ved beboelse, samt ved en strækning af Vidåen, hvor der var en lille lunke på diget. Alt dette blev koordineret på møder i den operative stab, og i løbet af et døgn var situationen igen normal – og ingen store skader var sket.

Samlet set blev indsatsen efterfølgende vurderet som vellykket, ikke mindst fordi de forskellige aktører kendte hinanden godt i forvejen, og fordi opgaven trods alt ikke var meget forskellig fra indsatser mod en stormflod. OPFØLGNING Efter den første evaluering af indsatsen er den vigtigste erfaring i Tønder, at der ved sådanne hændelser skal oprettes en tværfaglig, operativ stab med ledere fra beredskab, miljøafdeling (vandløb), vej og park, entreprenørafdeling og forsyning. Dernæst følger kommunen op med en intern workshop i januar, hvor eneste punkt på dagsordenen er den kommunale klimatilpasningsplan. Her vil man bl.a. se på mulighederne for et automatisk varsel, når vandstanden i grøfter og kloakker når et vist niveau. Det har man i dag kun i Vidåen, der løber gennem Tønder. Et tidligere varsel står således højt på ønskesedlen.

Beredskabsstyrelsen og Ziegler Brandweertechniek b.v. har indgået en ny rammeaftale på autosprøjter, tanksprøjter og vandtankvogne.

FORDELE VED RAMMEAFTALEN:  Moderne køretøjer til den rigtige pris. 

Dansk repræsentant.



Indkøb uden udbud.



Landsdækkende serviceorganisation.



Lange garantiperioder.



Inklusiv 5 års serviceaftale.

.dk

For yderligere information kontakt: Salgs– og servicepartner GKV Brandmateriel ApS Telefon: 7465 1068 www.gkv.dk —

NORDI S K UG E

BRANDVÆSEN · November 2014

NORDISK UDVEKSLING Hvert år mødes tre yngre, lovende beredskabsinspektører fra hvert af de nordiske lande for at udveksle ideer og erfaringer. I 2014 mødtes de i Sverige, og fra dansk side deltog: • Michael Djervad, 41 år, beredskabsinspektør og indsatsleder ved Sorø Brandvæsen. Behandler byggesager, foretager brandsyn og står for undervisning både internt og eksternt. • Kirsten Dyrvig, 26 år, beredskabsinspektør og indsatsleder ved Brand og Redning Djursland. Arbejder fortrinsvis i forebyggende afdeling • Allan Riisberg, 50 år, viceberedskabsinspektør ved Silkeborg Brand & Redning. Har både holdledervagter og indsatsledervagter. Er ansvarlig for brandvæsnets undervisningsafdeling. Et af kravene til deltagelse er, at de efterfølgende leverer en reportage fra opholdet til BRANDVÆSEN. Den kommer her.

Studieugens program Et af højdepunkterne i den svenske studieuge var en 2-dages skadestedskonference i Karlstad. Programmet bød desuden på en gennemgang af sommerens enorme skovbrand med besøg i området, samt af en noget bekymrende undersøgelse af brandspredning i rækkehuse. Desuden var der indsat tid til den lige så vigtige udveksling af synspunkter og oplysninger om de nordiske brandvæsner.

14.000 ha skov brændt på 5 dage Læring: Tænk stort, og opret krisestyring tidligt i forløbet Af Allan Riisberg, viceberedskabsinspektør i Silkeborg

orsdag den 31. juli kl. 13:31 modtog deltidsstyrkerne i Virsbo og Surat (i Västmanland i Sverige) en melding om skovbrand. De koordinater, som brandvæsenet fik i første omgang, førte køretøjerne ind på en forkert skovvej. Det betød en omvej, der forsinkede udrykningen med 15-20 minutter. Da man nåede frem, havde ilden fat i et oplag af tørre, afsavede trætoppe + et skovområde på ca. 400 x 1.500 m. For at komme om på den anden side af branden måtte man køre ca. 20 km, hvilket gav en yderligere forsinkelse. Man prøvede i første omgang at standse brandudviklingen ved de naturlige afgrænsninger i skoven så som skovveje og hugstbælter. Dette havde en god virkning mod syd, hvorimod den nordvestlige del af branden var svær at komme til.

FREDAG Fredag eftermiddag – et døgn efter brandmeldingen – formodede man at have styr på udbredelsen. Der deltog nu 28 mand med speciale i skovbrande, og de skulle bl.a. lave standsningslinjer. Det lykkedes dog ikke, og branden fortsatte sin udbredelse. I løbet af torsdag, fredag og lørdag blev der også indsat otte helikoptere. LØRDAG Lørdag vendte vinden til SØ. Der var en lav luftfugtighed (30 %), en høj temperatur (ca. 33 grader) og en vind på op til 15 m/sek. Branden spredte sig nu hurtigere end tidligere, og der blev observeret flyvende gnister 1,5 km fra branden. Flere brandvæsener blev tilkaldt sammen med flere helikoptere, forsvaret, samt brandslukningsfly fra Frankrig og

Italien. I løbet af mandagen spredte branden sig til næsten det dobbelte af det hidtil afbrændte område. FANGET AF ILDEN To skovarbejdere skulle på et tidspunkt prøve at redde en større stak tømmer, der var placeret et godt stykke nord for selve skovbranden. Men på grund af brandens hurtige udbredelse, kom de snart i fare, da flyvende gnister antændte skoven flere steder. De flygtede begge fra stedet men blev ikke sammen. Den ene mødte på sin flugt et brandhold, der var sat ind for at lede efter dem. Han blev reddet væk fra branden. Den anden blev fanget af branden og omkom. Han blev fundet dagen efter. Det viste sig, at den lastbil, de var kørt i ind i skoven med, ikke var berørt af branden. Var de blevet ved lastbilen,

NORDISK UGE

November 2014 · BRANDVÆSEN

Rengøring af tusindvis af slanger og andet materiel foregår i en lejet fabrikshal. Her er arbejde til to mand i adskillige måneder.

Skovbranden 2014 ødelagde 14.000 ha skov i et område 120 km nordvest for Stockholm. Inden ilden var under kontrol, havde den bredt sig over 20 km fra sit ”udspring”.

havde begge formentlig været i live i dag. TIRSDAG Tirsdag lagde vinden sig og man fik styr på udbredelsen. Der var nu et afbrændt område på ca. 14.000 hektar. En måned efter branden blev der stadig opdaget små lommer, hvor det brændte. Så der måtte dagligt køres

rundt i området for at efterslukke. Alt materiellet (slanger, pumper, forgrenere, jerrycans osv) blev efter branden samlet sammen og kørt til en nedlagt fabrikshal, hvor 2 mand fik til opgave at rengøre og klargøre det hele. Flere tusinde slanger skulle alle vaskes, trykprøves og rulles sammen. TÆNK STORT Der bliver stadig evalueret på branden. Et af læringspunkterne er, at man skal tænke stort noget tidligere i sådan et forløb. Et andet er, at der tidligt i forløbet skal tænkes krisestyring ind. Länsstyrelsen i Västmanland har aldrig tidligere haft brug for krisestyring.

Link: www.msb.se – søg på: Skogsbranden i Västmanland

2.500 evakueret Skovbranden 2014 i Västmanland er en af de største i Sverige i nyere tid. Det samme var indsatsen og skaderne: • 75 brandstationer • 1 0 helikoptere • 2 brandslukningsfly fra Frankrig • 2 brandslukningsfly fra Italien • 700 km slangevej • Ca. 2.500 personer blev evakueret • 25 huse/sommerhuse brændt • 240 skovejere mistede deres skovlod • Estimeret udgift for brandvæsenerne: ca. 300-400 mio. sv. kr. • Det formodes, at branden har kostet ca. 1 mia. sv. kr., når erstatninger til huse o.lign. medregnes.

NORDI S K UG E

BRANDVÆSEN · November 2014

SVENSK STATISTIK MED VIDENDELING OM INDSATSER Spørgsmål om læring er en vigtig del af indsatsrapporter. Mulighed for frivilligt at bede om eksterne undersøgelser Af Kirsten Dyrvig, beredskabsinspektør, Brand og Redning Djursland

iden 1996 har man Sverige årligt indsamlet omkring 100.000 indsatsrapporter i IDA, der svarer til det danske ODIN. Hændelsessystemet er under revision, således at indrapporteringen fra slutningen af 2015 skulle blive enklere og samtidig bedre at føre statistikker ud fra. Ud over indsatsrapporter til brug for statistik har svenskerne også ønsket at trække endnu mere læring ud af indsatserne. De sidste ti år har de efter hver indsats også skullet tage stilling til, om der kunne være en læring for andre beredskaber i indsatsen. En læring, som man igennem grundig evaluering identificerer og ønsker at viderebringe til andre. Hvis det er tilfældet, kan man frivilligt udfærdige en grundig ulykkesundersøgelse og formidle erfaringer til andre beredskaber ved en mere omfattende rapport en de almindelige indsatsrapporter. Fejl under indsats skal ikke rapporteres for at placere en skyld! Fejl

MSB MSB står for Myndigheten för samhällsskydd och beredskap, der er det svenske modstykke til den danske Beredskabsstyrelse.

under indsats betyder derimod en fejl i systemet. Dermed er der en læring, så fejlen i systemet rettes.

Når undersøgelsen bliver lavet af et andet beredskab, vil den derved have en større troværdighed ved, at ingen vil ”dække over noget”. Derudover vil den også bidrage til en endnu større læring ved at få andres øjne på indsatsen EKSTRA FOKUS PÅ USÆDVANLIGE INDSATSER Efter indsatser bruges evalueringsmetoden After Action Review, en evalueringsform i fem hovedpunkter med uddybende underpunkter. Evalueringsmetoden er stadig under indlæring mange steder, men der støttes op om den og undervises i den fra MSBs side for at skabe en vis struktur og få den bedste rutine. Evalueringer efter indsatser skal give det bedste grundlag for læring af ulykkesundersøgelserne. Rapporteringen af en indsats kan altså inddeles i tre niveauer:

Link: www.msb.se

1. I ndsatsrapport (basis for alle indsatser) 2. Ulykkesundersøgelse (erfaringsdeling) 3. Ekstern undersøgelse (andet beredskab laver egen undersøgelse af indsatsen) Den eksterne undersøgelse laves når en indsats har været usædvanlig, eller der er mistanke om, at en alvorlig fejl er sket under indsatsen. Det er beredskaberne selv, der sætter disse undersøgelser i gang ved henvendelse til andre beredskaber. Når undersøgelsen bliver lavet af et andet beredskab, vil den derved have en større troværdighed ved, at ingen vil ”dække over noget”. Derudover vil den også bidrage til en endnu større læring ved at få andres øjne på indsatsen. Ulykkesundersøgelser er offentlige for alle beredskaber til læring indenfor eget beredskab. Derudover benyttes rapporterne til planlægning af vedligeholdelsesuddannelse af holdledere og indsatsledere.

AAR After Action Review er let tilgængelig evalueringsmetode. Yderligere oplysninger kan let findes på Internettet.

NORDISK UGE

November 2014 · BRANDVÆSEN

Større brandsikkerhed kræver lovændring Store mangler i rækkeboliger øgede risikoen for total nedbrænding Af Kirsten Dyrvig, beredskabsinspektør, Brand og Redning Djursland

fter at Uppsala Brandförsvar oplevede mange brande i rækkehuse, der resulterede i total nedbrændinger, satte forebyggende afdeling sig for at undersøge årsagen.

Der blev foretaget besøg/eftersyn af 800 enheder i Uppsala, Tierps og Östhammars kommuner (de kommuner, som har fælles beredskab). Der blev udsendt 1.200 breve, og i alt 4.100 familier blev

Brandingeniør Jo han Svebrant fra Uppsala Bran dförsvar gennemgik brandspr edning via tagkonstruktion. Et problem, der også kendes i Danmark.

Manglende brandsektionering kan få katastrofale følger som ved disse rækkehuse i Uppsala.

involveret i denne omfattende undersøgelse af, hvorfor rækkehusene gerne brændte totalt ned, når branden først fik fat i tagkonstruktionen. I undersøgelser gennem 2012 og 2013 blev der fundet mange alvorlige fejl på konstruktionerne i sammenbygningerne mellem husene. Gennembrydninger og ufærdige byggeløsninger gik igen fra tilsyn til tilsyn. Omkring 44 % viste så store mangler, at en brand sandsynligvis ville give meget store skader. Og mangler, som efterfølgende ikke kunne eller måtte ignoreres af brandvæsnet. Men hvad kan brandmyndigheden gøre uden lovhjemmel på området? Brandvæsnet har lavet et materiale til ejere af rækkehuse med anbefalede udbedringer af manglerne. Samtidig er der beregninger af udgifterne til disse udbedringer, men sikrer dette, at disse brande ikke længere vil forekomme? Det mener Uppsala Brandförsvar ikke. Derfor er der igangsat et endnu større arbejde for en lovændring på området, således at brandsikkerheden for disse rækkehuse kan sikres.

NORDI S K UG E

BRANDVÆSEN · November 2014

FOLK FORETRÆKKER LILLE OG HURTIG UDRYKNING Hvis der er problemer med at skaffe deltidsbrandfolk, kan førsteudrykningen være 1+3 Af Allan Riisberg, viceberedskabsinspektør i Silkeborg

visse områder i Sverige har man lige som nogle steder i Danmark problemer med at skaffe deltidsbrandfolk. Her kan man bruge en løsningsmodel med en førsteudrykning med holdleder og tre brandmænd (1+3). Denne model blev indført ud fra undersøgelser, hvor man bl.a. spurgte borgerne, om de helst så, at brandvæsenet kom hurtigt frem med få folk, eller var lidt længere tid om at komme frem, men til gengæld var mere slagkraftig fra starten. Undersøgelsen viste, at folk foretrak den hurtige respons.

Som udgangspunkt går brandfolkene ikke ind, hvis det kan undgås, men de har naturligvis røgdykkerudstyr med/på

FIP Derved blev der oprettet det, der i Sverige kaldes FIP (First Respond Personel), hvor man kører med 1+3.

Når denne enhed kommer frem, har holdlederen nogle opgaver, som vi ikke ser i Danmark. Bl.a. hjælper han med slangeudlægning og lignende. Som udgangspunkt går brandfolkene ikke ind, hvis det kan undgås, men de har naturligvis røgdykkerudstyr med/på. Udstyret, der bruges hos FIP, er underlagt højere sikkerhedskontrol end ellers. Alt udstyr bliver nøje tjekket efter hver indsats, og bl.a. har slangerne, der bruges, en anden farve end andre brandslanger, så man kan se, at de hører til på et FIP-køretøj.

Skadestedskonference – en god inspiration 700 deltagere aktiveret med afstemningsbrikker. Valg af indsatstaktik. Frigørelse mod helt ny Volvo Af Michael Djervad, beredskabsinspektør i Sorø

fem år har svenskerne hvert år holdt en 2-dages konference for operative ledere i beredskabet. Konferencen er blevet en stor succes – i år således med næsten 700 deltagere, der spænder fra indsatsledere til holdledere, samt enkelte brandmænd. Konferencen tager mest fat i operative forhold, og en rød tråd igennem

begge dage er at få spredt erfaringer og lærdom fra indsatser, undersøgelser og forsøg rundt til så mange brandvæsener som muligt. Man udbreder også kendskab til andre slukningsmetoder og indsatstaktikker, og disse følger man op på for at se, hvor mange der anvender dem. Alt i alt en utrolig spændende konference, som vi godt i Danmark kan

låne idegrundlaget til og få startet noget lignende op. INDLÆG MED AFSTEMNINGER Den første dag omfattede en masse mindre indlæg i et større auditorium. Fælles for alle indlæg var, at man aktivt forsøgte at bringe deltagerne på bane: Ved indgangen til auditoriet blev alle

NORDISK UGE

November 2014 · BRANDVÆSEN

udstyret med en brik til et afstemningssystem, og under de forskellige indlæg kunne holdningen blandt publikum hele tiden måles via spørgsmål, som der skulle svares på, udsagn, som man skulle tage stilling til, og valg mellem indsatser, man ville gennemføre.

Konferencen tager mest fat i operative forhold, og en rød tråd igennem begge dage er at få spredt erfaringer og lærdom fra indsatser, undersøgelser og forsøg rundt til så mange brandvæsener som muligt Det bidrog til et meget aktivt publikum, og det gav en super indlevelse i indlæggene samt et sus igennem salen i ny og næ, når resultaterne kom op.

Indlæggene blev afbrudt af kortere pauser, hvor man kunne besøge en mindre udstilling, lidt som vi kender det fra FKBs årsmøde, og hvor også tre danske sælgere var mødt op for at præsentere deres produkter. VARME EMNER Nogle af emnerne fra dag 1: • Hvorfor kaster de sten? • Hvordan håndterer vi vold under indsatser? • Indsatsgennemgang efter en tragisk brand på et plejehjem, hvor indsatslederen stod alene i 14 minutter, før den første autosprøjte ankom, og hvor tre mennesker omkom. • Taktik og metodevalg ved brandindsatser. På hvilket grundlag tager vi beslutningen? • Ulykkesundersøgelser. Hvordan lærer vi bedst fra en indsats? DAG MED DEMOER Anden dagen var placeret på et øvelsesanlæg, som lå ved siden af brandstationen

Aktiv konference Skadestedskonferencen udmærkede sig ved en høj deltageraktivitet, livlige debatter og højaktuelle emner og indlæg, som prøver at ”skubbe” til ens erfaring og måske endda manglende viden på nogle områder.

i Karlstadt, og hvor alle udstillerne var flyttet med ud. Dagen bestod af et mix mellem indendørs indlæg og udendørs aktiviteter. Alle oplæg og aktiviteter var beregnet for en mindre publikumsskare og kørte dagen igennem med masser af gentagelser, så alle, som ville høre og se, fik mulighed for det. Et sted, hvor vi kiggede lidt ekstra, var da en sprit ny Volvo skulle møde frigø-

Individuel – Fleksibel –

Effektiv

Rosenbauer Swap Unit: Den effektive løsning! Swap Unit containerløsningerne fra Rosenbauer er i særklasse fleksible og tilbyder mange tilbyder mange indretningsmuligheder. Kombineret med et krog- eller wirehejs, er man sikker på at kunne transportere netop det materiel som er nødvendigt for løsning af den aktuelle opgave.Ud over de mange stadardløsninger indenfor installation af teknisk udstyr som f.eks. rullevogne, tilbyder vi også et udvalg af slukningstekniske muligheder, samt integreret CAN-BUS og LED-teknologi. www.rosenbauer.com

www.facebook.com/rosenbauergroup

Kontakt RK Brand & Teknik A/S for yderligere informationer.

NORDI S K UG E

BRANDVÆSEN · November 2014

Fakta fra Sverige, Norge og Finland En uge med kolleger fra vore nabolande bibringer en masse sammenligninger. Her lidt fakta om vore nabolandes brandberedskaber.

SVERIGE

• S tor del af styrken er heltidsbrandfolk, men også deltids og frivillige. • K rav til fysisk træning af både hel- og deltidspersonel. • T ypisk bemanding er 1+4. • P roblem med lange køreveje (i det nordligste Sverige er der en brandstation med 230 km til fjerneste bygning, som tilmed er et hotel). • B randvæsnerne skal til at køre som First responder ved ambulanceture, hvor ambulancen har lang kørevej.

NORGE

• A larmcentralerne er samlet så brand/politi/sundhed sidder sammen, men med hver deres alarmnummer (brand: 110, politi: 112, ambulance: 113). • For hver 10.000 indbyggere i et område skal der være én fuldtidsansat til forebyggelse. • M indste bemanding af en udrykning er 1+3. Bemandingen skaleres op alt efter hændelse. • F uldtidsmandskab yder seks vagter på 28 dage. • Der er fysiske krav til alt mandskab. • B randvæsenet deltager i PLIVO beredskab (pågående livstruende vold, fx skoleskyderi).

relses værktøj fra både Holmatro og Lukas. Et møde, hvor Volvo’en endte med at tabe.

Specialudstyr er altid interessant. Dette terrængående slukningskøretøj blev vist på den svenske konference. Det er monteret med 400 liter vandtank, slangevinde, en lille benzinpumpe samt bårebeslag, der giver plads til en eventuel tilskadekommen person. Gummihjulene kan forsynes med et gummibælte, så det bliver til et bæltekøretøj.

FRA HYBRID TIL SAR Nogle af emnerne fra dag 2: • Dyreredning. • El hybrid biler. • Frigørelse. • Hvordan lærer vi bedre af en indsats? Model for gennemgang af en indsats for at finde læringspunkter. • Røgdykning med 1+3. Sikkerhed og fremgangsmåde. • SAR (search and resque). • Branden i Laerdal (gennemgang af en indsats – læringspunkter). • Højderedning. • Anbefalinger for indsatsplaner. • Kommunikation under indsatser.

FINLAND

• 22 regionale brandvæsener. • F uldtidsbrandfolk i alle regioner til førsteindsats (typisk bemanding 1+3. Stige- eller tankvogn bemandes med yderligere en mand). • Deltidsbrandfolk i 190 byer (typisk bemanding 1+3). • F rivillige brandfolk i mindre bysamfund. • B randvæsenet kører som first responder ved ambulance udkald (autosprøjte). • P roblem med lange køreveje i en stor del af landet.

FÆLLES 112-CENTRAL ER DET RIGTIGE Under opholdet besøgte vi også to alarmcentraler. Vi så alarmcentralen (undercentral til SOS) hos Södertörns Brandförsvarförbund, hvor vi fik en fortælling om område og organisation. Vi var fra alle nationer enige om, at lige på dette felt er den rigtige vej frem at have det samlede beredskab repræsenteret på samme 112 alarmcentral. Hos Karlstadt Brandförsvar så vi SOS centralen (112 alarmcentral). Her har man placeret politi-, ambulance- og brandstation side om side med det formål at forstærke båndet mellem enhederne, og nu går de forskellige personalegrupper tæt opad hinanden i det daglige. Det har fungeret rigtig godt mellem ambulance og brandvæsen, mens politiet har været en smule tilbageholdende. Brandchefen har en idé om en fælles kantine for alle, men han mener, at den idé først er moden om nogle år.

Link: www.brandskyddsforeningen.se – søg på: skadeplats for at komme videre til materiale fra 2014-konferencen

November 2014 · BRANDVÆSEN

Hvad vil du gøre? Kommer personredning altid først? Af Michael Djervad, beredskabsinspektør i Sorø

NORDISK UGE

Svenske forsøg har vist, at blot 14 sekunders vandtåge gennen et vindue lynhurtigt kan køle alle rum i en lejlighed, hvortil dørene er åbne. Tallene viser temperatursænkningen.

ørst personredning? Eller først indsats mod branden? Et meget spændende indlæg om indsatstaktik ved røgdykning, hvor der savnes en person, begyndte med besvarelse fra alle i salen på ovenstående spørgsmål. 65 % prioriterede at iværksætte personredning. De resterende 35 % valgte at lave hurtig indsats på branden, hvilket gav en kort og livlig debat i salen inden et indlæg om at sikre de bedst mulige overlevelseschancer for den indespærrede.

Den bedste overlevelseschance faktisk er tilstede ved først at sætte ind mod branden for senere at redde personen Indlægget blev fulgt op af film med forsøg, hvor en person befandt sig i et tilstødende lokale til branden. I flere lokaler målte man undervejs iltprocenten i luften, temperaturen, CO-indhold mm. Forsøgene viste, at den bedste overlevelseschance faktisk er tilstede ved først at sætte ind mod branden for senere at redde personen. Når branden dæmpes, falder temperaturen i omgivelserne drastisk, lige som iltprocenten og CO-indhold i de tilstødende rum ikke når et kritisk niveau. Samtidigt reddes personen ud af huset i et knap så farligt miljø; temperaturen er væsentlig lavere, og giftig røg og CO m.v. er ventileret ud. Det skal dog understreges, at denne form for indsats kræver, at personen befinder sig i et andet rum end branden og med lukket dør.

En boligbrand kan håndteres på flere måder. Den grønne linje viser førsteindsatsen, hvor røgdykkere går ind og sikrer branden for bagefter at søge efter personer.

Her dæmpes branden først udefra gennem et vindue. Derefter ventilation fra et røgdykkerhold og sikring af branden for igen at slutte med personeftersøgning.

Illustrationerne er fra konferencen Skadeplats 2014.

KATA ST R O F E R

BRANDVÆSEN · November 2014

Katastrofer kommer sjældent fra naturen Med mindre skibskatastrofer skyldes naturens kræfter Af Erik Weinreich

d af 30 danske katastrofer fra 1897 til 2001 er kun de tre direkte naturkatastrofer, mens tog-, fly- og skibskatastrofer udgør ikke færre end 19. Forfatteren Rasmus Dahlberg giver i sin nye bog Danske Katastrofer en absolut læseværdig beskrivelse af udvalgte katastrofer. Bogen er et supplement til 100 års katastrofer fra 2012 og omtaler nogle af de mindre kendte men alligevel dramatiske katastrofer. Går man ned i beretningerne, viser de 30 katastrofer et utal af menneskelige fejl, især misforståelser ved vigtige beskeder, og ofte kombineret med mekaniske fejl. Et typisk eksempel er eksplosionen i 1980 på Dansk Sojakagefabrik på Islands Brygge. Anlægget havde været stoppet for rutinemæssigt eftersyn, og da der under opstarten var vagtskifte, troede afløseren, at anlægget allerede kørte på fuldt tryk. Han lukkede flere hexandampe ind i anlægget, end det kunne klare. En sikkerhedsventil åbnede men lukkede ikke efterfølgende, som den skulle. Dampene blev observeret, området beordret ryddet, men da ingen vidste, hvorfra dampene stammede, kunne man ikke stoppe udslippet. Ved den efterfølgende eksplosion kom ved et mirakel ingen mennesker noget til, men skaderne løb op i 180 mio. kr. 6 TOGULYKKER Misforståede signaler, signalfejl og for høj fart har givet anledning til voldsomme jernbaneulykker med hobetal af omkomne og kvæstede, samt store redningsaktioner, når folk skulle bjerges ud af splintrede og sammenkrøllede togvogne. Første togulykke i bogen er fra 1897 i Gentofte og skyldtes et misforstået

signal og muligvis bremsesvigt, mens seneste togulykke i bogen er fra 1988, hvor formentlig for høj fart var årsag til en afsporing af et Intercitytog ved Sorø. Hver for sig har de været lige dramatiske og lige omkostningsfulde for de implicerede mennesker, og flere af dem har angiveligt medført forbedret sikkerhed. FEJL PÅ 300 KM Sikkerheden forventes at være førsteprioritet i al luftfart. Alligevel var menneskelige fejl årsag til alle de fire beskrevne flykatastrofer: Lemfældig navigation sendte et fly 300 km ud af kurs og direkte mod en bjergside, Et andet fly ramte H.C. Ørstedværkets 80 meter høje skorsten på grund af dårlige engelskkundskaber hos en russisk pilot, og i 1947 omkom den svenske arveprins Carl Gustav (den nuværende konges far) ved et flystyrt i Kastrup muligvis på grund af noget så banalt som en glemt lås på haleroret. 9 SKIBSKATASTROFER Havet er barskt, når det viser tænder. I storm og snefog ramte grønlandsskibet Hans Hedtoft et isbjerg og forsvandt, skoleskibet København forsvandt sporløst, to skibe ramte undersøiske skær, færgen Skagerak forliste, da en enorm bølge ødelagde agterporten, og skoleskibet Georg Stage blev påsejlet af en damper. I alt ni alvorlige skibsforlis med hundredvis af druknede giver et billede af havets magt. Nævnt er også Scandinavian Star katastrofen, hvis årsag aldrig er 100 % fastlagt. GIFTUDSLIP I 1964 eksploderede Valby Gasværk med et brag, så folk troede, der var faldet en atombombe. Årsag noget så banalt som et hold smede, der udluftede gas samtidig med, at elektrikere skulle efterse en

Rasmus Dahlberg mbomben i Danske Katastrofer, Ato tiske hændelser Valby og andre drama Gyldendal 2014 motor. Når bygas blandes med atmosfærisk luft i forholdet 1:4, kan det kun gå galt, og det gjorde det også. Lige som det gik galt, da danske arbejdere under krigen skulle laste tysk ammunition på en pram i Aarhus Havn. Formentlig har en tabt granat sat en kædereaktion i gang, der resulterede i et regnvejr af brændende ammunition, så myndighederne måtte slå luftalarm for at få folk væk fra gaderne. Eller da en tankbil en januardag i 1972 kom på afveje og væltede med 23 tons fenol lige ud for vandværket i Simmersted. Her ville indsatspersonale have haft glæde af større viden om håndtering af netop dette giftstof. NATURENS MAGT Kun tre beretninger skyldes naturens kræfter, hvis man ser bort fra skibskatastroferne: De fleste kan huske stormen i 1999 og mange, at Esbjerg i 1981 blev ramt af en stormflod, men hvor mange husker beretningen om den skypumpe, der 1962 hærgede gennem Holstebro og efterlod sig et utal af knuste bygninger? Ganske vist var det juridisk ikke naturkatastrofe, så Staten slap for at udbetale erstatning til de skadelidte!

F Y RVÆR KE R I

November 2014 · BRANDVÆSEN

Ole Sønnichsen Katastrofen i Se est Gyldendal 2014

10 ÅR EFTER SEEST De så det ske. Øjenvidneberetninger Af Erik Weinreich

3. november for ti år siden vil blive husket for en af de voldsomste, danske katastrofer i nyere tid. Den dag eksploderede N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Kolding-forstaden Seest. Hundredvis af mennesker mistede hjem og

ejendele, flere brandfolk blev kvæstet og en omkom. Katastrofen er kendt og beskrevet, senest i bogen Katastrofen i Seest, skrevet af journalist Ole Sønnichsen, der har samlet en masse øjenvidneberet-

Den voldsomme varme fra de mange eksplosioner levnede ikke meget andet end sammenkrøllet jern fra, hvad der kort forinden havde været en fyrværkerifabrik. Foto: H.E. Haulrich.

ninger. Bogen er en vigtig del af Koldings hukommelse og er også læseværdig for beredskabsfolk, fordi den giver en forståelse for folks naturlige adfærd, når katastrofen rammer.

s k a d e s e rv i c e i sandhedens øjeblik

w w w. byg n i n g s ko n t ro l . d k DB-82x50.indd 1

DØGNVAGT 7228 2819 13-01-2011 16:15:56

FYRVÆ R K E R I

BRANDVÆSEN · November 2014

Epilog Jeg udtaler mig som privatperson, ikke på vegne af mine arbejdsgivere eller andre. Tak til East Sussex Fire and Rescue Service for billedmaterialet. Frank Huess Hedlund

Voldsom eksplosion på fyrværkerivirksomhed To år efter Seest gentog ulykken sig i England. Container eksploderede og dræbte to brandfolk Af Frank Huess Hedlund, risikoekspert COWI, ekstern lektor, risikomanagement, DTU

ravlhed på fyrværkerivirksomheden. En hasteordre til Mellemøsten skal ekspederes, og en container bliver pakket med fyrværkeri. Et fyrværkerishow til en byfest gøres klar, og en tredje ordre pakkes i en bil. Fyrværkeri flyttes mellem lagerhaller, bil og container. Døre og porte er derfor åbne. Containeren bliver pakket færdig, og dørene lukkes. Ved et simpelt uheld tabes noget fyrværkeri foran en af hallerne. Eller nogen fumler med en elektrisk tændmekanisme. Uanset årsag – noget fyrværkeriet antænder, og tingene udvikler sig hurtigt.

Eksplosionen ha vde ikke levnet meget tilbage af fyrvær kerifabrikken. Bi lerne viser størrelsen af området. Foto : East Sussex Fire and Rescue Service.

Fyrværkeri flyver ind ad de åbne porte og antænder andet fyrværkeri i lagerhallen. Ilden spreder sig hurtigt, og inden længe farer raketter, romerlys og andet rundt i luften. Naboer ringer 112 og fortæller, at der sker eksplosioner på fyrværkerivirksomheden. Brandvæsenet ankommer til stedet og begynder straks en slukningsindsats. Man er ikke helt klar over, hvor meget fyrværkeri, der er på stedet, eller hvor det er placeret. Den primære indsats koncentreres om at forhindre brandspredning, men der er problemer med at få tilstrækkeligt slukningsvand frem. Området bliver rekognosceret, og man opdager gasflasker med acetylen i en bygning, som er truet af ilden.

Brandfolk bliver sat til at flytte gasflaskerne. Forstærkninger fra andre brandvæsener ankommer løbende, og flere slukningsangreb sættes ind, dog uden den store effekt. EKSPLOSION Kaosfase, evakuering af naboer, nysgerrige tilskuere går uden om politiets afspærringer og skal holdes væk. Brandfolkene opfatter ikke, at situationen skulle udgøre en særlig fare. Det er bare fyrværkeri. På et tidspunkt vurderes røg og udslyngning af brændende fyrværkeri dog at true indsatspersonalet i urimelig grad, og det besluttes at trække folk ud af området. Indsatsledelsen får nu oplysninger fra virksomhedsejeren, at der er kraftigt

F Y RVÆR KE R I

November 2014 · BRANDVÆSEN

fyrværkeri i den nyligt pakkede container. Den er truet af flammer og varmestråling fra den nærliggende brændende bygning, og brandfolk sendes ind i området for at nedkøle containeren med vand. Der er ingen særlig oplevelse af, at det skulle være farligt. Og så pludseligt, uden varsel, eksploderer containeren med voldsom kraft og dræber brandfolkene.

ERFARINGER FREM FOR ANSVAR For stort fokus på ansvar. Vi får ingen lærerige svar uden at stille de rigtige spørgsmål: Hvordan og hvorfor Af Frank Huess Hedlund, risikoekspert COWI, ekstern lektor, risikomanagement, DTU

IKKE SEEST Nej, det er ikke Seest 3. november 2004, hvor brandvæsenet var i gang med at køle containere med fyrværkeri, og hvor det faktisk så ud som om, at slukningsindsatsen var ved at lykkedes, hvorefter containeren uden varsel eksploderede og dræbte en brandmand. Ulykken beskrevet ovenfor skete præcis to år og en måned efter Seest, i East Sussex, England, den 3. december 2006 på virksomheden Festival Fireworks. LIGE UFORBEREDTE Der er ganske mange ligheder mellem Seest og Festival Fireworks: Tabt fyrværkeri antænder og giver anledning til en kædereaktion af eksploderende fyrværkeri inde som ude. Brandfolk er ikke klar over faren og befinder sig alt for tæt på det brændende fyrværkeri. Uden varsel sker en ødelæggende masseeksplosion. Fælles er også, at brandfolkene ikke kendte til lignende ulykker i andre lande, hvor fyrværkeri i containere havde masseeksploderet.

a Seest ulykken skete, havde Danmark i over 20 år haft en risikobekendtgørelse, der netop skal forhindre store, industrielle katastrofer. Det helt store spørgsmål efter Seest har derfor intet med selve ulykken at gøre, men hvordan det kan gå til, at vi efter 20 års anstrengelser med risikobekendtgørelsen pludselig en morgen vågner op til en chokoplevelse og opdager, at vi har syv farlige fyrværkerilagre placeret inde i byer, og som omgående skal flyttes ud? Her er der ikke megen hjælp at hente i de mange udredninger og undersøgelser, der indtil nu er foretaget. For spørgsmålet er slet ikke stillet. De hidtidige anstrengelser har desværre været snævert rettet mod skyldsspørgsmålet. Kan der placeres et ansvar? Burde nogen havde vidst noget? Hvem har opført sig kritisabelt? MANGLENDE LÆRING For en risikoanalytiker er især den afsluttende ekspertrapport efter Seest ærgerlig, fordi der er så mange spildte muligheder for at tage ved lære. Ekspertgruppen bestod af en advokat og to udenlandske ingeniører og var nedsat af økonomi- og erhvervsministeren og forsvarsministeren i fællesskab. Kommissoriet var snævert: Kan myndighederne kritiseres for ikke at have forhindret ulykken? Kommissoriet burde have været, hvordan denne type af ulykker kan forhindres. Gruppen burde desuden have været meget bredere sammensat. Det er ubegribeligt, at der ikke på noget tidspunkt blev trukket på vores forskningsinstitutioner, fx DTU.

Historien gentager sig Der er foregået en del ulykker i Danmark med farlige stoffer. Men der er ikke tradition for efterforskning og systematisk vidensdeling. Med ganske få undtagelser er dyrt høstede erfaringer i fare for at blive glemt. Santayana har sagt, at de, der ikke kender historien, er dømt til at gentage den.

MANGLENDE UDSYN Et væsentligt spørgsmål er, om Danmark prioriterer det internationale samarbejde med ulykkesforebyggelse højt nok. Ekspertrapporten giver en lakonisk opremsning af alle de internationale møder om fyrværkerisikkerhed, som Danmark ikke har deltaget i, men forsømmer at stille det centrale spørgsmål om, hvorfor dette arbejde var prioriteret så lavt. Et vågent øje på internationale erfaringer er overordentligt vigtig, hvis vi vil være bedre til at forhindre nye, store (men sjældne) ulykker, som efter al sandsynlighed vil starte med samme optakt som Seest, dvs. uden forudgående dansk fokus på advarsler fra lignende hændelser i udlandet.

LINK: Evaluering – www.esfrs.org og søg på: marlie farm

HVEM SÆ L G E R ...

BRANDVÆSEN · November 2014

1. AFFUGTNINGSANLÆG

5. BEREDSKABSPLANER

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

2. ALARMOG MELDEUDSTYR s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 Info@kidde-danmark.dk s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99 Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg 3. ASPIRATIONSSYSTEMER s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 Info@kidde-danmark.dk s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 4. BEREDSKABSKURSER s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

6. BRANDANLÆG s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 Info@kidde-danmark.dk s LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91 s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 7. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 38 40 21 10 Mobil 20 14 14 07 www.apollobrand.dk mail: li@apollobrand.dk AUTOTEC ApS Tangmosevej 97, 4600 Køge Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 info@autotec.dk www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 sales@condorint.com Henning Hansen www.condorint.com

DANSK UNIFORM / WENAAS112 Hammeren 20, 6800 Varde. Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt I uniform- og indsats beklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk GKV BRANDMATERIEL APS Kirkegårdsvej 29 6300 Gråsten Tlf. 74 65 10 68 Fax. 74 65 10 86 www.gkv.dk E-mail: info@gkv.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk MAMMUT WORK WEAR A/S Tekstilbuen 1, 4700 Næstved Tlf: 55 72 70 22 info@mammut.dk www.mammut.dk www.albatrosint.dk Branddragter m.m. PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr 8. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service 9. EKSPLOSIONSFOREBYGGELSE OG EKSPLOSIONSSIKRING DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk 10. FORURENINGSBEKÆMPELSES-MATERIEL s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt. 11. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING BRANDSIKRING DANMARK Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34 info@brandsikringdanmark.dk www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted. s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksted s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

H V EM S ÆLGE R ...

s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk s REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted 12. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PRO-SAFE A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.Pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78 Fax. 32 95 28 79 Gummi/RIB både, påhængs motorer, Coltri kompressorer, Propguard beskyttere, Safety hjelme med indbygget radio kommunikation - Tag en snak med os om sikkerhed til søs! UNI-SAFE A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: info@unisafe.dk www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder. 13. PUMPER GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE SCANDINAVIA Frank Christiansen Tlf. 40 570 416 www.atlasocopco.dk 14. RADIO-/KOMMUNIKATIONSUDSTYR

IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45

MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigations systemer, 112 stations printere, tale- & hjelmgarni ture for Tetra radioer, alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk salg@radiocom.dk Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Trådløse link. Netværksdækning. Pagere. Navigations løsninger. Service. SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmerings systemer 15. RÅDGIVENDE FIRMAER s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 16. SIKRINGSSKILTE s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 17. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG

DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 Info@kidde-danmark.dk s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 18. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 DANSK BYGNINGS KONTROL A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia, Langeskov, Maribo og Sønderborg. DØGNVAGT 7228 2819 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk 19. TRYKFLASKER

s BRØNDUM A/S 8361 Hasselager, Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00 s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk

SAFER SCANDINAVIA Vagtelvænget 10 2600 Glostrup Tlf. 31 45 00 53 www.trykflasker.dk mmo@safercylinders.dk 4. generations trykflasker Model: SAFER® 6.8L - 2.8kg - 300 bar - NLL

20. VAGTCENTRALER ALCENSOFT A/S Firskovvej 6 DK-2800 Kongens Lyngby Tlf. +45 22 27 20 10 www.alcensoft.com info@alcensoft.com IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Tlf. 33 73 40 00 www.innovative.dk info@innovative.dk INTERGRAPH DANMARK Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90 Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com 21. VANDFYLDTE SLANGEVINDER s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 22. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 Info@kidde-danmark.dk NOVENCO XFLOW® Wilhelmsen Technical Solutions A/S Rugvænget 6 4100 Ringsted Tlf: 70 12 07 00 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

TEGN EN OPTAGELSE UNDER

Ring til:

“HVEM SÆLGER ...”

Ekström Annonce Service

på tlf. 44 44 77 47

s Medlem af Sikkerhedsbranchen

November 2014 · BRANDVÆSEN

Skadeservice i særklasse

Al henvendelse: Larsen & Partnere Juliesmindevej 8 4180 Sorø fkb@fkbnet.dk Tlf. 5782 0203

Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00 www.ssg.dk

Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med effektive processer og innovative systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse. Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.