Bv 2015 02 marts1 by Peter Finn

BRANDVÆSEN NR . 2 · Marts 2015

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Fokus på dødsbrande 5 personer mistede i januar livet ved en voldsom brand i Nakskov. Billedet er taget 8 minutter efter alarmen indløb. Foto: Lars Dalsig. Side 24-26

BRANDVÆSEN N R. 2 · Marts 2015 · 13. ÅRGANG ISSN 1603-0362 ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave) UDGIVER Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 Mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 Mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk EKSPEDITION Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: fkb@fkbnet.dk ANNONCER Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk OPLAG, PRIS OG UDGIVELSE Forventet trykt oplag: 2.500 Årsabonnement 2015 i Danmark kr. 420,- inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer 10 gange om året (hver måned på nær januar og juli). OFFENTLIGGØRELSE Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk LAYOUT Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: 23 83 84 20 www.fingerprint.dk TRYK Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 Fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Citater fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Redaktionen hjælper gerne med tilladelse til eftertryk af hele artikler og illustrationer, jf Lov om ophavsret. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN april 2015 er 16. marts 2015.

Indhold Leder: FKB i fremtiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 Hvem er ansat hvor? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Navne: Henrik Littau-Jensen bliver chef hos Grundfos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Førstehjælpsbeviser i digital drift pr. 1. maj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 FKB: Niels afløser Niels som formand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fremtidens FKB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Udvalgsarbejde giver indflydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Arbejdet i faggruppen skaber merværdi hos alle . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side side side side

Storm: Kommunal robusthed bestod storm-prøven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Allan og Bodil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejr-varslinger kunne være bedre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stormindsatser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 10 side 10 side 11 side 11

7 8 8 9

Indsatstid: BRS tæller overnatning med til indsatstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 Indsats under Bodil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 10,48 timer blev til 41,24 timer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13 Sammenlægning: Sammenlægning i den opklarende fase . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Store variationer i Vestsjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kun DUT-besparelser på Fyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fynske risikovirksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 14 side 15 side 16 side 17

Norsk samfundssikkerhed Af Niels Johan Juhl-Nielsen: Norsk samfundsberedskab får flere penge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det handler om tryghed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 særlige udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Norge varmer op til omfattende kommunalreform . . . . . . . . . . . . . . . . . Advarsel mod faktura-kulturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Norges fortsatte arbejde med nationalt risikobillede . . . . . . . . . . . . . . .

side 18 side 19 side 20 side 21 side 21 side 2 2

Dødsbrand: Fem indebrændt på grund af skorstenseffekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Falck hjælper også sig selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stigning i antallet af dødsbrande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.028 personer indebrændt i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 2 4 side 2 5 side 26 side 26

Røde Kors vil have en plads i det robuste samfund . . . . . . . . . . . . . . . side 27 SINE: SINE-dagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Automatisk tildeling af skadestedssæt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brug skadestedssæt og spar på egne talegrupper . . . . . . . . . . . . . . . . . Spørg bare CFB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nordisk udveksling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Genialt værktøj skal besluttes i Folketinget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Terror-indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . SINE kontrakten udløber snart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ønskeseddel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Radiodækning på Møns Klint . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 2 8 side 2 8 side 29 side 29 side 30 side 30 side 30 side 31 side 3 2 side 3 2

BRS’ uddannelse af redningsspecialister til at slukke brand i skibe Af Jens Roland Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 3 Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 4

LE DE R

Marts 2015 · BRANDVÆSEN

FKB i fremtiden Hvordan skal vores forening styrkes for at kunne imødekomme større krav fra færre beredskabsenheder?

ommunerne er tæt ved at være i hus med etableringen af de 20 nye beredskabsenheder. Det var et af de vigtigste punkter i aftalen mellem Regeringen og KL, og kommunerne har opfyldt aftalen på dette vigtige punkt. Ok, der er stadig meget arbejde at gøre, og medarbejderne i kommunerne arbejder stadig ihærdigt på, at alle aftaler kommer på plads, så de 20 nye beredskabsenheder kan melde klar den 1. januar 2016. Det er præcis hvad KL har lovet Regeringen, så det er et vigtigt mål, som vi alle skal bidrage til.

NYE KRAV TIL FKB De 20 nye enheder vil også stille nye krav til Foreningen af Kommunale Beredskabschefer som forening. Bestyrelsen er i arbejdstøjet, og er klar til at tage fat på de nye udfordringer. De opgaver, som vi ser i den kommende tid, er: •F oreningens navn •B estyrelsens sammensætning • Kredsene • Sekretariatet •K ommunikation til medlemmer, samarbejdspartnere og ikke mindst vores brugere •O pgavefordelingen mellem staten og kommuner •S amarbejdet mellem de 20 beredskabsenheder Der vil sikkert komme flere emner, som bestyrelsen skal tage fat på, men vi er startet op, og i løbet af foråret vil vi gennem blandt andet chefseminarer og temadage, involvere medlemmerne. Det bør således ikke overraske, hvis vi til generalforsamlingen i august skal tage stilling til helt nye vedtægter. NAVN Enkelte af emnerne har været debatteret tidligere. Foreningens navn vil

næppe være tidssvarende i en fremtidig struktur. Skal Foreningen af Kommunale Beredskabschefer ændre navn til Foreningen af Kommunale Beredskaber?

... også enhederne imellem skal der optimeres, så borgerne får hurtig og kompetent hjælp Det spørgsmål skal besvares og besluttes af generalforsamlingen. Et sådant navneskifte vil signalere, at det ikke er cheferne, der er i fokus, men derimod borgerne, kommunerne og beredskabernes interesser, der er foreningens primære formål. FORENINGENS STRUKTUR Vi skal selvfølgeligt også se på, hvordan foreningen organiseres og drives. Bestyrelsens sammensætning og det sekretariat, der støtter op om foreningens drift, har måske brug for nytænkning og flere kræfter, så vi effektivt kan støtte op om beredskaberne og medlemmerne. Ikke mindst kommunikation er et vigtigt emne, hvor bestyrelsen flere gange, helt berettiget, er blevet gjort opmærksom på, at der er plads til forbedringer. Det koster, men er vi parate til det? Også kredsstrukturen skal til debat. Giver kredsene stadig god mening i forhold til 20 nye beredskabsenheder, eller skal vi give flere og nye opgaver til faggrupperne? VELKOMMEN Noget, vi desværre ikke ved, er, hvordan den fremtidige opgavefordeling mellem staten og kommunerne bliver. Her har debatten kørt længe, nogle gange lidt uskøn, men her vil jeg minde om, at vi skal bevare den gode tone. De statslige medarbejdere argumenterer naturligvis

for deres virksomhed, som de af gode grunde er stolte af, respekt for det. Men bliver udgangen på forhandlingerne, at nogle af opgaverne flytter fra staten til kommunerne, så skal vi være klar til at modtage nye, veluddannede og motiverede kolleger. Vi skal derfor ikke grave grøfter, men derimod sikre en værdig og sober debat. FOKUS PÅ BORGERNE Samarbejdet mellem kommunerne er blevet nævnt i mange sammenhænge. Endda så mange gange, at nogle kan tro, at vi slet ikke samarbejder. FKB har kortlagt de eksisterende samarbejder. Det resulterede i en meget omfattende beskrivelse af de utallige samarbejder, der eksisterer for nuværende. Strukturanalysen konkluderede dog, at der er plads til forbedringer. Ikke mindst kortlægningen af, at fri disponering vil give serviceforbedringer, endda nogle steder markante serviceforbedringer for borgerne. Den opgave skal vi løfte, og det ligger lige for at effektivisere inden for de 20 enheder, men også enhederne imellem skal der optimeres, så borgerne får hurtig og kompetent hjælp. Fri disponering kan vi selv realisere og optimere. Vi behøver ikke hjælp til dette, det klarer kommunerne selv.

Af Niels Christensen, formand for FKB

N AV N E

BRANDVÆSEN · Marts 2015

HVEM ER ANSAT HVOR? Sammenlagte beredskaber har nye adresser og nye EAN-numre Af Erik Weinreich

Husk at melde ny adresse Nyt job og/eller ny adresse kan give leveringsproblemer for BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk, og somme tider ophører Postdanmarks adresseændring efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres. Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemmeside og giv de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny arbejdsgiver: www.fkbnet.dk ”Adresseændring” under fanebladet ”kontakt”.

I forbindelse med sammenlægning af kommunale beredskaber til nye og store enheder, har FKB behov for oplysninger, så sekretariatet kan udsende korrekte opkrævninger på kontingent og abonnement. Vi beder derfor om, at man ved sammenlægning giver besked om: •N avn og fysisk adresse på det nye beredskab. • Mailadresse til bogholderi. • EAN-nummer. •N avne på FKB-medlemmer og -abonnenter i det nye selskab, herunder også oplysninger om, hvor de tidligere var ansat. •T ilsvarende gælder for medlemmer af beredskabskommissioner, som kommunerne har tegnet abonnement på.

Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk

Skadeservice i særklasse SSG er det oplagte valg i en skadesituation. Vi rykker hurtigt ud fra et af vores 12 centre landet over og skaber tryghed ved at tage hånd om mennesker, værdier og bygninger. Spidskompetencer udgør forskellen. Vores erfarne medar bejdere sikrer og redder værdier med respekt for økonomi og det menneskelige forhold til ting.

Døgnvagt 70 21 51 36

NAVNE

Marts 2015 · BRANDVÆSEN

Holstebros beredskabschef bliver bygningschef hos Grundfos Henrik Littau-Jensen ville gerne have haft flere ressourcer til den generelle forebyggelse Af Erik Weinreich

ammenlægning eller ej. Især i yderområder er motivation en vigtig faktor til at bevare et deltidsberedskab, og selv om brandslukningen er udliciteret til Falck, føler vi et vist ansvar, siger Henrik Littau-Jensen, der som beredskabschef i Holstebro gennem godt fem år bl.a. har haft fokus på den lokale forankring og ligeværdighed mellem de tre brandstationer. Stationen i Holstebro er tydelig storebror med omkring 200 udrykninger om året, mens Ulfborg og Vinderup hver har 50. Her tæller det lokale islæt højt, og eksempelvis står de tre stationers navne på de respektive køretøjer. SYNLIGHED Henrik Littau-Jensen tiltrådte som beredskabschef kort efter, at brandvæsnet i Holstebro var blevet udliciteret til Falck. Selv var han ren novice på beredskabsområdet og lagde ud med at gennemgå funktionsuddannelsen som brandmand for at få en bedre forståelse for beredskabets forhold, lige som han deltog i øvelsesaftener og mødte op ved indsatser. Det gav en positiv synlighed, mener han og fortæller: - Selv om beredskabet er en lille branche, der økonomisk ikke fylder meget i den kommunale verden, fylder det meget i samfundet, og det har været en rigtig positiv oplevelse at komme ind udefra og opleve så mange dybt engagerede mennesker, der vil gøre deres bedste. - Især er jeg imponeret over deltidsbrandmænd og frivillige, som uden tøven stiller op ud over deres almindelige

arbejde og i den grad yder en indsats til gavn for samfundet. BEGRÆNSET SPILLERUM Beredskabsmæssigt har Henrik LittauJensen haft fokus på et velfungerende beredskab ud fra de præmisser, som politikerne har stukket ud.

I sin tid som chef for byggeri, ejendomme og beredskab i Holstebro har Henrik Littau-Jensen, der er 45 år, styrket sine kompetencer med en diplomuddannelse i ledelse.

Robustheden er bl.a. styrket gennem en bedre inddragelse af godt 40 frivillige, der har egen beredskabsgård i Holstebro, mens de økonomiske rammer ikke har levnet mulighed for store forandringer. Her har det så været en fordel, at udskiftning af køretøjer er en del af Falck-kontrakten. I det setup er han rigtig glad for en bevilling på 650.000 kr. fra Trygfonden

til opstart af brandkadetter i Holstebro. Projektet begynder her i marts og byder på spændende muligheder for en kobling mellem de positive værdier hos brandvæsnet og unge i kommunen. Her er det på sin plads at rose kommunens egne medarbejdere, Falck-ansatte samt de frivillige i beredskabet for en engageret indsats, siger han. Brandkadetterne er en gren af det forebyggende arbejde, og Henrik LittauJensen kunne godt have ønsket sig flere ressourcer til den generelle forebyggelse. BYGNINGSANSVAR Den opgave overlader han til det kommende, fælleskommunale beredskab, idet han pr. 1. marts er tiltrådt som chef for byggeri og bygningsdrift hos Grundfos. Udgangspunktet er Bjerringbro, men ansvaret rækker også til virksomhedens andre afdelinger både i og uden for Danmark. Inden han sin tiltræden i Holstebro var han teknisk chef i en byggevirksomhed i Qatar, og i kommunen har han brugt 80 % af sin arbejdstid som chef for bygningsmyndighed, BBR, ejendomsskat, drift af kommunale ejendomme m.v. Koblingen mellem ejendomme og brandmyndigheden har her været spændende og positiv. Det beredskabsmæssige ansvar giver han trygt videre til kolleger i det kommende beredskabsfællesskab for Holstebro, Skive, Struer og Lemvig: - Forberedelserne er en rigtig god proces, der trods de lidt svære betingelser med store besparelser foregår i en positiv ånd.

FØRS T E HJ Æ L P

BRANDVÆSEN · Marts 2015

Digital drift pr. 1. maj Førstehjælpsbeviser på papir vil udgå inden for et halvt år Af Erik Weinreich

e digitale førstehjælpsbeviser et meget tæt på. Der har været uventet mange småjusteringer, men leverandøren har lovet, at bliver systemet sat i endelig drift senest 1. maj, fortæller viceberedskabschef Thomas Emil Hammerum, der er FKBs mand i Dansk Førstehjælpsråd. Administrationen af førstehjælpsbeviser overgik ved årsskiftet til FKBs sekretariat. For ikke at brænde inde med for mange førstehjælpsbeviser i den hidtidige papirversion har sekretariatet holdt igen med at bestille nye beviser hjem. Det har desværre givet lidt ventetid, men her midt i marts skulle alle bestillinger være leveret. Der er planlagt en overgangsperiode på et halvt år, hvor førstehjælpsinstruktører fortsat vil kunne bestille papirbeviser. Hvis den pågældende version af beviset er udsolgt, vil der kunne opstå en kortere ventetider, indtil nye kan leveres fra trykkeriet. Sekretariatet opfordrer derfor til at bestille i god tid, samt kun det antal, der er behov for, så man i sidste ende ikke ligger inde med store lagre, der ikke bliver brugt. Sidste år udstedte førstehjælpsinstruktører, tilknyttet FKB, 38.700 førstehjælpsbeviser. For at udstede de elektroniske beviser, skal førstehjælpsinstruktøren være registreret hos Dansk Førstehjælpsråd.

Link: Ved tvivl, om instruktøren er registreret korrekt, kan man se nærmere på: www.fkbnet.dk – søg på førstehjælpeinstruktør

FKB

Marts 2015 · BRANDVÆSEN

Nyvalgte formand Niels Christensen: - En af de uafklarede opgaver er arbejdsfordelingen mellem kommune og stat, men foreløbig har vi ikke hørt så meget fra vores aftalepartner.

vi – uden regeringens indblanding – frivilligt er nået til enighed om 20 beredskabsenheder på landsplan. Det fortæller, at vi er en god aftalepartner, og at vi har opfyldt aftalen med regeringen, tilføjede han.

NIELS AFLØSER NIELS Ekstraordinær generalforsamling. Ny formand for FKB. Travl tid venter forude Af Peter Larsen

eredskabschef Niels Christensen, Ikast-Brande Kommune, er ny formand for FKB, hvor han afløser beredskabschef Niels Mørup, Nordsjællands Brandvæsen, på posten. Niels Christensen blev enstemmigt og uden modkandidat valgt til formandsposten på en ekstraordinær generalforsamling i FKB, afholdt i Middelfart, hvor 43 af foreningens stemmeberettigede var mødt frem. Den ekstraordinære generalforsamling var nødvendig, idet Niels Mørup af personlige årsager havde valgt at trække sig fra formandsposten og bestyrelsen få måneder efter, han blev genvalgt for en 2-årig periode i august sidste år. Niels Christensen er således valgt til formand frem til generalforsamlingen i august 2016.

Han lovede i en kort takketale efter valget, at han ville gøre sig umage for at leve op til tilliden, om end det var noget overraskende for ham – og formentlig også mange andre – at foreningen skulle have ny formand i utide. - VI HAR GJORT DET GODT - Jeg har en god bestyrelse, som dækker bredt både fagligt og geografisk, men bliv ikke overrasket, hvis I får en henvendelse om at deltage i en eller anden arbejdsgruppe. Der venter mange opgaver forude, sagde han henvendt til forsamlingen. - For hvad bringer fremtiden? Der er mange gode gæt, men vi ved det ikke. Mange af os ved end ikke, hvad vi skal lave næste år, men ser vi bort fra det, finder jeg det betydningsfuldt og flot, at

NY NÆSTFORMAND Niels Christensen har hidtil været næstformand i FKB. På et konstituerende bestyrelsesmøde i forlængelse af den ekstraordinære generalforsamling blev beredskabschef Jacob Christensen, Tønder, valgt til ny næstformand, mens beredskabschef Søren Ipsen, Kolding, og beredskabschef Flemming Nygaard-Jørgensen, Næstved, fortsætter på posterne som henholdsvis sekretær og kasserer. Øvrige medlemmer af bestyrelsen er beredskabschef Tommy Rise, Frederikshavn, beredskabschef Jakob Andersen, København, og beredskabschef Per Højriis Vedsted, Jammerbugt. Sidstnævnte har hidtil været suppleant til bestyrelsen, som fortsætter frem til førstkommende generalforsamling uden en suppleant. STOR TAK TIL NIELS FKBs nye formand, Niels Christensen, rettede på den ekstraordinære generalforsamling en stor tak til sin forgænger, Niels Mørup, der ikke selv kunne være til stede, da han var optaget af møder i hjemkommunen. - Niels har ydet en stor indsats og brugt mange arbejdstimer i en bøvlet og træls tid. Mange har kæmpet for at bevare beredskabet i kommunalt regi, og det er ikke mindst Niels’ fortjeneste, at det er lykkedes. Selvfølgelig havde vi gerne været foruden besparelsen, men når det skulle være, så tror jeg, vi skal være glade for den løsning, vi er nået frem til. - Niels har gjort det godt, konkluderede hans afløser på formandsposten.

FKB

BRANDVÆSEN · Marts 2015

FREMTIDENS FKB Vigtigt, at der også fremover er medlemmer, der kan og vil deltage i foreningsarbejde Af Erik Weinreich

ed den kommende struktur med højst 20 kommunale redningsberedskaber på landsplan er der behov for at nytænke FKB. Det gælder både opbygning med kredse, sekretariatet og informationer til medlemmer. En af de store udfordringer kan blive at finde folk, der kan og vil bruge tid på faggrupper og bestyrelsesarbejde. På den ene side vil medlemmerne fremover være endnu mere presset tidsmæssigt, og på den anden side vil beredskaberne får rigtig meget tilbage-

betaling i form af tillidsfolkenes dybere kendskab til problematikker og bredere netværk. Arbejdet i en faggruppe kan også ses med en slags efteruddannelse, hvor deltagerne hele tiden holdes skarpe på eget fagområde. I forhold til samfundet er det tilsvarende vigtigt med nogle velfungerende faggrupper, hvor problemer kan vendes og diskuteres ud fra flere synspunkter. KICKSTART Foreningen lægger ud med et kickstart-

møde om Fremtidens FKB den 23. april i Nyborg. Tanken er, at medlemmerne her komme med forventninger til det fremtidige foreningsarbejde og skal lægge grundlaget for det videre arbejde. • Emnerne vil bl.a. være: • Vedtægter • Kredsstruktur • Faggrupper • Økonomi/kontingent • Medlemmer • Bestyrelse • Sekretariat

Udvalgsarbejde giver indflydelse Johannes Iversen satte fingeraftryk på brugervenligheden Af Erik Weinreich

a Johannes Holm Iversen, beredskabschef i Mariagerfjord Kommune, i 2010 kom med i FKBs nydannede faggruppe for personale og uddannelse, var der kun positive kommentarer fra kommunaldirektøren om, hvor vigtigt det er med sparring, fagligt samvær og fortsat læring. - Og det er rigtigt. Det holder en skarp at være med i udvalgsarbejde. Man er nødt til at forberede sig og have styr på det, og det giver en ekstra faglig forståelse på området. - Når man investerer tid i udvalgsarbejde, får man samtidig indflydelse og man er med til at præge udviklingen, understreger Johannes Holm Iversen,

der tilbage i 2010 kom med i KOAS, der er et udvalg for Kommunernes Operative Anvendelse af SINE.

Når man investerer tid i udvalgsarbejde, får man samtidig indflydelse og man er med til at præge udviklingen Især i opstartfasen af SINE var det et meget vigtigt udvalg, hvor han var med til at sætte fingeraftryk på bl.a. brugervenligheden i forhold til brandvæsnet. Alternativet havde været en brugerflade

efter model fra politiet, der har en helt anden struktur og helt andre fokuspunkter. - Det er vigtigt for samfundet som helhed, at vi investerer tid i udvalgsarbejde, for det betyder, at vi får fat i mange problemer og tager tingene i opløbet, inden noget nyt skal tages i brug, siger Johannes Holm Iversen. Han har samtidig glæde af de kontakter, han får til kolleger andre steder i landet, og som han kan trække på i faglige spørgsmål. Faggruppe personale og uddannelse har holdt fire møder om året i de tre år, Johannes Holm Iversen har været med, og den tid, han har brugt inklusiv forberedelse, er tjent godt hjem.

FKB

Marts 2015 · BRANDVÆSEN

Arbejdet i faggruppen skaber merværdi hos alle Et fagligt netværk er guld værd, mener Steen Eilenberg, der er med i den operative faggruppe Af Erik Weinreich

elvfølgelig koster det en indsats at være med i en faggruppe. Der skal ydes et stykke arbejde, og hvert af de 2-3 årlige møder hos Beredskabsstyrelsen i Birkerød sluger let 12 timer, når man som beredskabschef Steen Eilenberg skal medregne transport fra Favrskov. Han repræsenterer Kreds 2 Midtjylland i den operative faggruppe og er ikke i tvivl om, at alle har gavn af de ressourcer, han bruger her: - Faggruppens medlemmer bliver på et tidligt tidspunkt orienteret om nye regler og opgavesæt, som vi får lejlighed til at forholde os til. Det er en god opdatering af, hvad der rører sig, og man kan godt sige, at vi bliver dygtigere, for vi har altid fingeren på pulsen i vores fagområde. - Andre bliver også orienteret, men på et andet niveau. DET VIGTIGE NETVÆRK - Vi får dertil et godt netværk blandt øvrige kollegaer i FKB. Nogle rigtig gode kontakter, der er guld værd, for vi er trods alt kun en lille gruppe i kommunen der arbejder med beredskabsforhold. - Det er i det hele taget vigtigt at have nogen at vende problemstillinger med. Jeg har selv brugt det flere gange, lige som jeg efter møder i faggruppen specifikt orienterer både min indsatsledergruppe og kolleger i kredsen, hvad der er på vej.

- På samme måde kan faggruppens formand beder os kommentere en sag, som vi ligeledes skal vende med kolleger i kredsen. - Jo, det giver merværdi hele vejen rundt, også at vi med vores praktiske erfaringer kan bidrage til Beredskabsstyrelsens somme tider mere teoretiske indgangsvinkel.

Det er en god opdatering af, hvad der rører sig, og man kan godt sige, at vi bliver dygtigere, for vi har altid fingeren på pulsen i vores fagområde HUSK NYE KOLLEGER - Selv om fremtiden bliver en helt anden verden med store beredskabsenheder, vil det stadig være vigtigt med de praktiske faggrupper med en faglig organisation bag sig. - Stillingsopslagene til de nye beredskabsdirektører viser, at de søger folk, der er dygtige til økonomi og ledelse, men hvor det beredskabsfaglige ikke er prioriteret lige så højt. Her er det endnu mere vigtigt med fagligt dygtige medarbejdere. - Vi skal ligeledes tænke på, at der sker et løbende generationsskifte og

måske lidt ekstra stort i de kommende år, hvor nye kolleger også vil have brug for et fagligt netværk, siger Steen Eilenberg. OPERATIVE EMNER Blandt de senere års emner i den operative faggruppe nævner Steen Eilenberg bl.a.: • Problemer med alt for mange blinde ABA-alarmer. • Udrykning uden indsatsleder, og hvornår holdlederen skal tilkalde en indsatsleder. • Den risikobaserede dimensionering. • Revidering af Retningslinjer for indsatsledelse (REFIL). • Det nye ODIN, der delvis er forankret i denne faggruppe, og som har fyldt rigtig meget. Steen Eilenberg benytter lejligheden til nævne det gode samarbejde med Beredskabsstyrelsen, der altid er interesseret i forslag til dagsordenen. Han forventer, at samarbejdet vil fortsætte, når Beredskabsstyrelsen fra at være myndighed får en mere rådgivende rolle for kommunerne og måske kunne tænkes at oprette et rejsehold, der kan komme rundt i landet med aktuelle emner. At han som medlem af faggruppen selv skal grave sig gennem en hel del ekstra læsestof er en overkommelig opgave, der langt opvejes af det udbytte, han selv og hele beredskabet får.

STOR M

BRANDVÆSEN · Marts 2015

Kommunal robusthed bestod storm-prøven Det kan være vanskeligt at tælle timer, når robustheden bindes sammen af et lokalt netværk med mange aktører Af Erik Weinreich

e kommunale redningsberedskaber står ikke alene, når voldsomme storme som Allan og Bodil i oktober og december 2013 hærger landet. En ikke uvæsentlig del

Allan og Bodil Orkanen Allan var en kortvarig storm, der 27.-28. oktober 2013 ramte Nordvesteuropa. I Danmark blev målt vindstød op til 53 m/s, svarende til 193 km/timen. Tog blev aflyst, broer blev lukket, et tag fra et højhus blæste af og landede på Lyngbymotorvejen, og tre mennesker mistede livet som følge af stormen. Orkanen Bodil var en vinterstorm, der 4.-7. december 2013 ramte det nordvestlige Europa. Stormen forårsagede stormflod i bl.a. Roskilde Fjord med to meter over daglig vande.

af den kommunale robusthed ligger i det kommunale netværk, hvor redningsberedskaberne kan trække på både kommunale vej-og-park afdelinger og på private organisationer og entreprenører. En rundspørge til beredskabscheferne viser, at det kommunale netværk er førstevalg, når de store hændelser rammer. Det er KL, der opfordrede FKB til at spørge til den kommunale storm-indsats, men desværre så længe efter, at mange kommuner ikke lige havde adgang til relevante oplysninger og derfor ikke har kunnet svare eller har svaret mangelfuldt. De værst ramte kommuner, Roskilde, Frederikssund og Halsnæs, har ikke haft ressourcer til at svare, og det var netop i disse områder, at værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen supplerede med store pumper. Indsatserne her er til gengæld omtalt i BRANDVÆSEN tidligere. LOKAL ROBUSTHED Undersøgelsens 32 besvarelser giver alligevel et billede af et robust, kommunalt beredskab, der med lokale kræfter håndterede forholdsvis mange hændelser. De 32 beredskaber har under de to storme registreret et forbrug på minimum 12.000 timer fordelt på 1.391 indsatser. Det er vel at mærke ikke kun beredskabstimer men også timer fra de

kommunale vej-og-park afdelinger samt fra lokale entreprenører. Desuden har Beredskabsstyrelsen brugt 1.164 timer på at assistere ved eller håndtere 38 hændelser i de samme kommuner. FORSKELLIGE OPGAVER Først og fremmest gjaldt det om at beskytte bygninger mod vandmasserne, hvilket afspejler sig i materiellet: Sandsække og pumper af alle størrelser. Dertil masser af afmærkning, afspærring, afstivning og afdækning. Alt muligt entreprenørmateriel fra kraner og rendegraver til lastvogne, containere og ikke at glemme motorsave, så man kunne fjerne væltede træer. Dernæst redningsudstyr som lift og redningsbåd til at hjælpe borgere i nød, samt efterfølgende indkvartering af samme. Til koordinering sørgede kommunerne for kommunikation, krisestyring og andet stabsarbejde. Beredskabsstyrelsens assistance var først og fremmest mandetimer samt pumper, lys, kran og motorsav. Efterfølgende har flere kommunale beredskaber indkøbt både pumper og mobile dæmninger for at være endnu bedre rustet til næste oversvømmelse. MILLIONUDGIFT Ingen tvivl om, at indsatserne ved Allan og Bodil kostede dyrt, men ikke alle

ST OR M

Marts 2015 · BRANDVÆSEN

kommuner har beregnet pris for specielt disse indsatser. Kun i 26 ud af de to gange 32 besvarelser er der sat tal på, og nogle af disse er tilmed ikke fyldestgørende. Bl.a. kan timerne indgår i den almindelige aflønning, og kommuner med Falck-kontrakter har visse dele af storm-indsatsen med i kontrakten. Alligevel summerer indsatsen – alene for de indkomne besvarelser – op i over 5,3 mio. kr., hvoraf næsten 3 mio. kr. kan henføres til kommunernes Vej-ogpark afdelinger. Også kommunale frivilliges indsats bør nævnes positivt, og her foreligger heller ingen samlet opgørelse. DE STORE PUMPER Det helt store pumpemateriel leverede Beredskabsstyrelsen og Københavns Brandvæsen. Pumperne var guld værd, og mandskabet knoklede. Beredskabsstyrelsen har tidligere opgjort sit timeforbrug ril 20.000 timer alene under Bodil.

VEJR-VARSLINGER KUNNE VÆRE BEDRE Af Erik Weinreich

DMI får konkurrence fra Norge DMI scorer ikke topkarakter hos redningsberedskaberne. Nogle er ganske tilfredse, mens andre mener, at varslingerne kunne være bedre. Seks af de 32 besvarelser i FKBs stormundersøgelse noterer således,

at DMIs stormvarsel ved Allan og/eller Bodil ikke svarede til de faktiske forhold, og fra to af beredskaberne lyder det, at varslet kom så sent, at det ikke gav tilstrækkelig frist til at forberede indsatsen. Flere beredskaber supplerer da også med andre vejrtjenester, hvoraf YR, der er Norges største vejrtjeneste, er mest brugt. YR drives af det norske Meteorologisk Institutt og NRK radio.

Link: www.yr.no

Stormindsatser De sidste par års storme har ramt meget forskelligt i landet, og indsatserne de værst ramte steder er tidligere omtalt i dette blad: Frederikssund og Halsnæs Stormen Bodil, december 2013. Se: BRANDVÆSEN, februar 2014 Roskilde Stormen Bodil, december 2013. Se: BRANDVÆSEN, september 2014 København Skybrud august 2014. Københavns Brandvæsen har udarbejdet en grundig evaluering af indsatsen. Se: BRANDVÆSEN, november 2014. Nordjylland Skybrud oktober 2014. Se: BRANDVÆSEN, november 2014.

IN D SAT S T I D

BRANDVÆSEN · Marts 2015

Beredskabsstyrelsen tæller overnatning med til indsatstid Indsatstider bør ikke sammenlignes, når det statslige beredskab tæller bruttotid, og det kommunale tæller nettotid Af Erik Weinreich

ommunale beredskaber og den statslige Beredskabsstyrelse beregner timeforbrug meget forskelligt i deres indberetninger til Odin databasen. Forenklet sagt tæller Beredskabsstyrelsen bruttotimer, mens kommunale beredskaber tæller nettotid. En sammenligning af indsatser på baggrund af de indberettede timer ville i visse tilfælde svare til at sammenligne æbler og bananer.

Forbruget af timer kan deles op i køretid, indsatstid, hviletid, klargøring af materiel til ny indsats, samt eventuelt standby-tid uden egentlig indsats. Tiden skal så ganges med antal folk, der har deltaget i den pågældende indsats. I Odin registreres det hele under ét som indsatstid. KØRETID Normalt vil Beredskabsstyrelsen have en lang køretid. Ofte sendes 15 mand med

Indsats under Bodil Under stormen Bodil i december 2013 registrerede Beredskabsstyrelsens sin egen indsats som 20.434 timer til 190 hændelser i løbet af seks døgn. Inden der var fuldt overblik over, hvor det største behov for pumpeassistance var, sendte Beredskabsstyrelsen et stort antal køretøjer fra de jyske centre til Roskilde for senere at kunne køre ud herfra. Det nævnte timetal omfatter både køretid, ventetid, overnatning og egentlig indsatstid. Det er samtidig dobbelt så mange timer, som alle kommunale beredskaber i samme periode indberettede til Odin om såvel dagligdags hændelser som om direkte storm-relaterede indsatser.

en responstid på halvanden time hver vej. Det giver 45 timers køretid, som regnes med til indsatstiden, men som ikke kan betegnes som reelt arbejde. Ved varsling om risiko for oversvømmelse m.v. kan Beredskabsstyrelsen køre fra den ene ende af landet til den anden. Måske fra Thisted til Bornholm eller omvendt. En køretid på otte timer hver vej er set. Beslutningen kan være nok så velbegrundet, men køretiden burde ikke tælles med under indsats. Det lokale brandvæsen er geografisk tættere på med langt kortere køretid. Spørgsmålet er, hvor meget af køretiden, der reelt bør betragtes som en del af indsatsen og indberettes til Odin. INDSATSTID Indsatstiden er den tid, man reelt er på skadestedet. Under længerevarende indsatser medregnes pauser og forplejning. Efter et vist antal timer vil kommunale beredskabsfolk returnere til brandstationen, hvor fuldtidsansatte kan hvile, mens deltidsansatte og frivillige kan hvile i eget hjem. Hviletiden er ikke en del af indsatstiden. I tilfælde, hvor Beredskabsstyrelsens folk er langt fra deres center, kan det give god mening, at de overnatter i nærheden

INDSAT ST ID

Marts 2015 · BRANDVÆSEN

af indsatsstedet. I dette tilfælde tæller sove-hviletiden med til indsatstiden. STANDBY Ved kraftig storm og lignende sker det, at Beredskabsstyrelsen – med eller uden aftale med kommunale beredskaber – sender et vagthold ud for at holde sig parat tæt ved et muligt indsatssted, så de dermed kan forkorte køretiden. Det kan fx være på en brandstation eller hos forsvaret. I sig selv er denne opmærksomhed på samfundets potentielle behov prisværdigt, men uanset om vagtholdet senere får en specifik opgave, eller om alle mand returnerer til styrelsens center uden at have været i indsats, bliver timerne registreret som indsats fra det øjeblik, køretøjerne forlader centret, og til de er tilbage. Det booster indtrykket af Beredskabsstyrelsens opgaver, men giver ikke et reelt billede. Hvis et kommunalt brandvæsen kalder frivagter eller frivillige ind for at være klar til hurtig udrykning, tæller timerne ikke som indsats, før holdet reelt kaldes ud. Men de har jo heller ikke forladt deres egen station. Det tæller heller ikke som indsats, hvis mandskab fra en brandstation deployeres til en anden for at sikre beredskabet i et område, hvor det faste beredskab er optaget af en større indsats. DOBBELTTID Beredskabsstyrelsen bruger betegnelsen forskudt beredskab, når en assistance afgår fra et center og til hjemkomst. Forskydningen tælles som indsatstid. Når mandskabet under forskydningen løser en opgave, bliver indsatstiden registreret på ny. Altså en klar dobbeltregistrering, der reelt betyder, at en enkelt person kan være på indsats i over 24 timer i døgnet! FORSKEL I BEMANDING På grund af de ofte lange køreveje medtager Beredskabsstyrelsen ofte mere materiel og mere mandskab, end der reelt bliver brug for. En fornuftig disposition, så man undgår at skulle eftersende materiel. Samtidig er mandskabets rutine beskedent, og der kan være behov for flere mand til at løse en opgave samt flere ledere til at støtte op om arbejdet, lige som det er vigtigt, at de værnepligtige

10,48 timer blev til 41,24 timer Under stormen Allan den 26. oktober 2013 sendte Beredskabsstyrelsen Sydjylland en pionervogn med holdleder og fem mand til en mindre opgave. Deployeringen varede fra kl. 15.14 til kl. 20.20. Seks mand i 5,06 timer giver i alt 30,36 mandetimer. Holdet udførte tre mindre opgaver på 31 minutter, 42 minutter og 35 minutter. Sammenlagt indsats blev dermed seks mand i 1,48 timer eller 10,48 mandetimer. Det blev hos Beredskabsstyrelsen talt sammen, så den samlede indsats blev registreret som fire opgaver og 41,24 mandetimer. under uddannelse når at få lidt træning i reelle indsatser ud over øvelser. Styrelsen har dertil et antal frivillige, der ligeledes gerne vil bruges. De kan eventuelt komme med en lille smule ekstra materiel, der godt kunne have været med i det første køretøj. Hos de kommunale beredskaber er de fleste brandfolk deltidsansatte, der tilkaldes i det antal, der forventes brug for. De vil også gerne bruges, men skal nødig føle, at de tilkaldes unødvendigt, så de mister lysten. Hvis brandmændenes arbejdsgivere i deres faste job oplever, at der er for mange ”unødvendige” opgaver, svinder desuden accepten af, at medarbejderne tager af sted i arbejdstiden. KLARGØRING Kommunale beredskaber tæller normalt timer fra afgang fra brandstationen og til køretøjerne er tilbage på stationen og klar til ny udrykning. Man benytter begrebet klar/fri, når man er klar til en ny opgave, så vagtcentralen ikke skal ringe rundt for at høre om status. Registreringen foregår elektronisk, og tidspunktet bliver automatisk overført til Odin. Nogenlunde tilsvarende gælder for Beredskabsstyrelsen, blot er det almindeligt først at angive hjemtidspunktet, når køretøjer og materiel er rengjort, og køretøjer oppakket til ny indsats. Ofte har meget materiel været i brug, så det giver mange timer, der registreres som indsats, men som reelt er retableringstid. Beredskabsstyrelsen har ingen elektronisk tidsstempling, så tidsregistreringen er manuel og kan ikke dokumenteres. Det kunne være ønskeligt med sammenlignelige og valide tal, der kunne sammenlignes.

SAMMENLIGNING Essensen er, at der er forskel i den praksis, som kommuner og staten benytter til opgørelse af indsatstid. Det gælder også opgørelse af tiden fra vagtfri værnepligtige eller frivillige alarmeres, og til de afgår fra et beredskabscenter. Hos kommunale beredskaber tæller tiden fra alarmering af deltidsbrandmænd og til de kører ud fra brandstationen ikke med til indsatstiden. Deltidsfolk bruger i gennemsnit fire minutter til at nå frem til brandstationen, og for en station med 300 årlige udrykninger med seks mand på førsteudrykningen svarer det til 120 timers transport, der ikke registreres. FKB vil opfordre til, at man arbejder for, at grundlæggende data som tid bliver entydige og sammenlignelige. Alternativet må være, at der i statistik og rapporter tydeligt gøres opmærksom på, at disse data ikke umiddelbart er sammenlignelige.

Ikke enig BRANDVÆSEN har – med kort frist – spurgt Beredskabsstyrelsen om en kommentar til denne artikel. Styrelsen har ikke haft mulighed for et hurtigt og kvalificeret svar men gør bl.a. opmærksom på, at man ikke er enig i alle faktuelle oplysninger.

SAMM E N L Æ G N I N G

BRANDVÆSEN · Marts 2015

Sammenlægning D i den opklarende fase Nogle vælger den mindst mulige løsning for et fællesskab Af Erik Weinreich

Ikke meget at samarbejde om Sammenlægningen af beredskaberne i de fire kommuner, Lemvig, Skive, Struer og Holstebro bliver ikke så omfattende som flere andre steder, for der er ikke så meget at samarbejde om. Alle fire kommuner har slukningskontrakt med Falck, så samarbejdet vil formentlig kunne begrænses til det lovmæssige myndighedsarbejde og noget byggesagsbehandling. Det er endnu ikke besluttet, om chefstillingen skal opslås, eller om man beslutter sig til en samtalerunde med de nuværende beredskabschefer.

Et eller to i Nordsjæ

lland

Der er fortsat en dør åben for et bredere sa marbejde i Nordsjælla nd . De før ste forha nd linger m undede ud i et østligt og et ve stlig t brandvæsen , hv or det østlige al lerede er et ableret pr. 1. janua r 20 15 . Det østlige sa marbe jde under navnet No rdsjælla nds Brandvæsen ha r di rekte invitere t til et stort fællesska b, og mod vest er politiker ne ik ke helt af visende for ta nken .

Krav om selskabsform

, Sønderborg, De fire sønder jyske kom mu ner , overvejede et Aabenraa, Tønder og Haderslev et fæl les beredfor forpligtende samarbejde frem afv ist af KL. ska bsselskab, men den idé er gen forudsætter, at Aftalen mellem KL og regerin fæl leskom mu nale de nye beredskaber ska l være ndighedsopgaver. selska ber, der kan overtage my formelle selska ber. Det kan kun lade sig gøre ved har i dag 50 Det fire sønder jyske kom mu ner frivillige brandfolk. brandstationer og fortrinsvis

et geografiske billede af de kommende fælles brandvæsner er stort set på plads, og de kommende fællesskaber har lige nu travlt med at registrere, hvilke aktiviteter, bygninger og materiel, de ønsker at bringe med ind i fællesskabet. Alle steder er der nedsat styregrupper, projektgrupper og arbejdsgrupper til både at registrere nuværende status og til at komme med forslag til den kommende struktur. Ligeledes er der gang i chefansættelser eller forberedelser til samme, således at de kommende chefer kan deltage i den sidste del af sammenlægningerne.

Minimal-løsning

et af landets mindHorsens og Hedensted bliver ner har afslået ste beredskaber. De to kom mu d i større fæl lesinv itationer om at kom me me på en min ima lska ber og vil formentlig satse ne om fatter det løsning, hvor samarbejdet ale allermest nødvendige. t sin bra ndHedensted har i dag udlicitere og Falck, mens slu kni ng til Vejle Bra ndvæsen en mindre del af bra ndsluk ningen i Horsens er , der også tager sig Horsens Ser vice og Beredskab øropgaver. af handicapkørsel og entrepren kabsafdeling på En mu lig løsning er er bereds dsa rbejdet, samt fem ma nd til at kla re my ndighe gen , hvor alle et udbud af selve bra ndsluk nin kan byde ind . de nuværende tre operatører . Organisationen kan blive et I/S

Østsjælland Et af det store bereds ka bssa marbejder om fatter sy v kom muner la ngs Køge Bugt. De sy dlige kom muner va r nået la ng t i deres besk riv else af nuværende opgave r, inden der tre nord lige kommuner va lg te at gå med , men ef terhånde n er en status ved at fa lde på plads, og det teg ner til et fællesska b, der skal va retage en bred vi fte af serv iceopgaver ud ov er brand og redn ing. Ansættelse af en be redska bsdi rektør ve ntes at ku nne ske her i slutn ingen af mar ts. De sy v kom muner er : Stev ns, Køge, Solrø d, Greve, Rosk ilde, Ishø j, Va llensbæk og Hø je Taastrup.

S A MMENLÆGNING

Marts 2015 · BRANDVÆSEN

STORE VARIATIONER I VESTSJÆLLAND Af Erik Weinreich

De seks kommuner har alle slags beredskabsløsninger

Brand & Redning Vestsjælland. Det er arbejdsnavnet for det kommende beredskab for Kalundborg, Odsherred, Holbæk, Slagelse, Sorø og Lejre kommuner. Beslutning om navnet tages først senere. Lige nu har Preben Christensen fra projektsekretariatet, der har fået plads i Kalundborg Kommune, fokus på analysen af de seks kommuners nuværende beredskaber, der tilsammen indeholder hele spektret af muligheder: Odsherred og Lejre har rent kommunalt brandvæsen, Holbæk en ren Falck-løsning, og de tre andre kommuner har både kommunale og Falck-drevne brandstationer. Dertil beredskaber med mange sideaktiviteter, herunder en brandskole, og beredskaber stort set uden tillæg. På materielsiden er der både kommunalt ejede køretøjer og leasede. Umiddelbart er der tilsvarende politiske forskelle. SKAL SPARE 6 MIO. KR. Det samlede budget for den beredskabsfaglige del af de seks kommuners

beredskaber inklusiv Falck-kontrakter ligger mellem 50 og 55 mio. kr. Det er et skøn, for ikke alle steder kan beredskabsbudgettet deles nøjagtigt op i forhold til myndighed, det operative beredskab og sideopgaver. Under alle omstændigheder lyder spareopgaven på at skære mindst 6 mio. kr. PROCESSEN En minikonference i februar for de seks beredskabskommissioner var starten på den politiske proces, og en ny konference i april skal sætte yderligere gang i den politiske debat om, hvordan det fælles beredskab skal se ud, og hvad det skal omfatte. Dermed lægges op til formelle politiske beslutninger i juni. Inden da vil stillingen som beredskabschef eller beredskabsdirektør være slået op. 1. august er her sat som forventet tiltrædelsesdato. Selve processen kører som alle andre steder med adskillige arbejdsgrupper, der rangerer fra operativt beredskab, personale og økonomi til vagtcentraler. Desuden deltager konsulenter fra revisionsfirmaet Deloitte og advokatfirmaet Horten.

Link: www.brand-redning-vest.dk

Brand Vest Det kommende Brand & Redning Vestsjælland har – inden eventuelle personalereduktioner 57 fastansatte medarbejdere, 350 deltidsansatte brandfolk (medregnet Falck-ansatte) og 112 frivillige. Der er ingen bemandede vagtcentraler, men via KKR undersøges muligheden af en fælles vagtcentral for hele Region Sjælland.

SAMM E N L Æ G N I N G

BRANDVÆSEN · Marts 2015

Kun DUT-besparelser på Fyn Af Erik Weinreich

Forventning om ændringer gældende fra 2016. Flere ændringer kan komme i 2017, når en ny risikobaseret dimensionering træder i kraft I 2016 skal det kommende fællesberedskab for Fyn spare 6 mio. kr. i forhold til de 87 mio. kr., som beredskabet i år koster de ni kommuner. Det svarer til hele DUT-reduktionen. Men den mulige besparelse – i forhold til moderniseringspuljen – er på Fyn skudt til hjørne: Politikerne forventes ikke at ville kræve yderligere besparelser til gavn for andre forvaltninger. HVAD KAN OVERFØRES? De næste måneder frem til maj er afsat til registrering af alle de opgaver, der i dag ligger hos de kommunale beredskaber, og som vil kunne overføres til det nye selskab. Det gælder også alle kontrakter, ikke mindst med Falck. Kun Odense har i dag

kommunalt brandvæsen, mens Falck står for brandslukning i de otte andre kommuner. Det er der ingen aktuelle planer om at ændre. UÆNDRET RBD Parallelt med registrering af opgaver skal kommunerne også finde de førnævnte besparelser, og hvis disse giver anledning til væsentlige ændringer i dimensioneringen, skal de pågældende kommuner selv

Det fynske beredskabssamarbejde omfatter alle fynske kommuner undtagen Middelfart, samt Langeland og Ærø.

tage en dialog med Beredskabsstyrelsen om det forsvarlige heri. Kommunernes risikobaserede dimensioneringer overføres nemlig uændret til fællesskabet, og først i 2016 vil man

s k a d e s e rv i c e i sandhedens øjeblik

w w w. byg n i n g s ko n t ro l . d k DB-82x50.indd 1

DØGNVAGT 7228 2819 13-01-2011 16:15:56

S A MMENLÆGNING

Marts 2015 · BRANDVÆSEN

begynde at se på en fælles risikobaseret dimensionering for hele Fyn, BEREDSKABSCHEF ELLER DIREKTØR Generelt er der taget meget få beslutninger. En enkelt gælder ansættelse af en beredskabschef, der ventes at kunne tiltræde 1. maj. Først senere, når det nye § 60 selskab er dannet, vil bestyrelsen tage stilling til, om stillingen skal opnormeres til beredskabsdirektør. I stillingsopslaget stilles krav om en beredskabsfaglig fundering og erfaring i ledelse af ledere. Den nye chef vil for i år skulle ansættes midlertidigt af Odense Kommune på vegne af alle ni kommuner og først fra årsskiftet af det fælles selskab. Formelt vil det ske, når den nye beredskabskommission holder sit første møde i januar 2016. SAMME SERVICE Den igangværende proces på Fyn forventes at medføre ændringer for det fynske beredskab fra 1. januar 2016, fortæller beredskabschef Mogens Bjerregaard, Odense, der

er midlertidig formand for den beredskabsfaglige arbejdsgruppe i sammenlægningen. Fra maj vil den nye, fælles beredskabschef overtage ansvaret for fusionsprocessen. Der er ligeledes en klar politisk målsætning om, at de fremtidige beredskabsfaglige løsninger tager højde for kommunernes individuelle behov. Der skal således fortsat være plads til forskelle på fx det forebyggende område kommunerne imellem.

Den igangværende proces på Fyn forventes at medføre ændringer for det fynske beredskab fra 1. januar 2016 FLERE MODELLER Som udgangspunkt undersøges flere modeller for ny struktur med enten central eller decentral struktur for myndighedsdelen. Et af de få områder, hvor den beredskabsfaglige arbejdsgruppe, der består

Fynske risikovirksomheder 11 fynske virksomheder er kategoriseret som kolonnevirksomheder. De tre førstnævnte er store, kolonne-3 virksomheder, der kræver særlig dokumentation ud over kravene til de otte andre, der er kolonne-2 virksomheder: • Nord A/S (Tidligere Kommunekemi), Nyborg • Koppers, Nyborg • Primagaz, Odense • Vattenfall, Odense • Air Liquide, Odense • Albani, Odense • Dan Foam, Aarup • Tulip, Fåborg • Galvano, Svendborg • Danrice, Ørbæk • Ørbæk Mostfabrik, Ørbæk

af alle nuværende beredskabschefer, er positive for en central model, er brandsyn af såkaldt kolonne-virksomheder, dvs. de i alt 11 særligt farlige virksomheder. Her vil det give god mening at se på en løsning, hvor sagsbehandlingen kan samlet ét sted på Fyn. INFORMATION Den fynske sammenlægningsproces er klassisk med Borgmesterforum Fyn som overordnet politisk styregruppe, en administrativ styregruppe med Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs i spidsen, samt to arbejdsgrupper for henholdsvis det beredskabsfaglige og det forvaltningsfaglige. Sideløbende vil der være underarbejdsgrupper. Når beredskabschefen er tiltrådt, vil der blive nedsat et midlertidigt samarbejdsudvalg for processen, og når selskabet er etableret, vil der blive oprettet et egentligt MED-udvalg. Medarbejderne informeres jævnligt via nyhedsbreve, og desuden er der planlagt en hjemmeside, hvor alle interesserede kan følge processen.

VARSLINGSLYS TIL FAGFOLK

Varslingslys fra Ferno Norden er det foretrukne valg, når de professionelle brugere selv skal vælge. Markedets kraftigeste lys kombineret med verdensklasse teknologi giver dig et udrykningskøretøj, der er meget synligt på vejene.

5 års garanti på elektronikken Patenteret Linear-LED teknologi

KILDE: FYNS POLITIS HJEMMESIDE Tlf: 43624316 www.fernonorden.dk E-mail: fas@fernonorden.com

SAMF U N D S S I K K E RH ED

BRANDVÆSEN · Marts 2015

Norsk samfundsberedskab får flere penge Visioner om mere samarbejde, mere sikkerhed og bedre kvalitet Af Niels Johan Juhl-Nielsen, senior rådgiver

en norske regering satser på samfundssikkerhed som et samlende begreb. Det fremgik af statssekretær i Justits- og beredskabsdepartementet, Hans J. Røsjordes tale på den årlige Samfundssikkerhedskonference, arrangeret af Direktoratet for Samfundssikkerhed og Beredskab (svarende til Beredskabsstyrelsen i Danmark). Statssekretæren fandt det vigtigt i fredstid at understøtte samfundssikkerheden ved at fokusere på samarbejde og forberedelse: Robustheden er altafgørende, når hændelsen indtræffer. BEREDSKABET STYRKES Øgede bevillinger til det norske beredskab og krisehåndtering skal bruges til at styrke det samlede billede, så alle kan være forberedte. Bl.a. skal Nødnett (svarende til danske SINE) være landsdækkende inden årets udgang, og flest mulige aktører skal bruge nettet, inklusiv de frivillige organisationer. Samtidig er det vigtigt, at organisationerne udvikler en risikoforståelse, suppleret med udvidet kompetence på specifikke områder. En rapport om struktur og ressourceforbrug i det norske redningsberedskab, Brannstudien, som blev offentliggjort sidste år, understregede nødvendigheden af en udviklet kompetence hos medarbejdere, hvis de forebyggende opgaver skal løses bedst muligt. KOMPETENCE TIL ALLE Fokus må være på en systematisk kompetenceudvikling og systematisk

erfaringsbearbejdning. Dertil er det vigtigt med analysekompetence og et godt analysegrundlag for at kunne uddrage og formidle læring til et mere videnbaseret brand- og redningsvæsen. En anden nøgle til videreudvikling er involvering i kommunernes generelle forvaltning, beredskabsarbejde og planlægning. Rapporten slog desuden fast, at der er behov for at se på ressourcerne til brand og redning i sammenhæng med andre aktørers bidrag. MERE SAMARBEJDE I 2010 indførte Norge en kommunal beredskabspligt, der pålægger kommunerne ansvaret for en systematisk og kontinuerlig planlægning af samfundssikkerhed og beredskab. Selv om Norge vil fastholde de tre nød-telefonnumre til henholdsvis politi, brand og ambulance, så ønsker den norske regering at fremme et øget samarbejde mellem selvsamme politi, brand og ambulance. Bl.a. skal myndighederne blive dygtigere til efter øvelser at udvikle fælles læringspunkter for brand og politi. NORSK POLITIREFORM Selvfølgelig kan man ikke forestille sig et beredskab uden politi. En planlagt politireform vil medføre, at Norge får et mere tilgængeligt politi med udvidede kompetencer, herunder specialister til at kunne udrede komplekse hændelser. Der er samtidig lagt op til en reduktion i antallet af politidistrikter, der skal give

mere robuste regioner, så beredskabet styrkes på lokalt niveau. CF, HJV OG POLITI Med baggrund i 22. juli hændelsen på Utøya er der via EU taget initiativ til at mindske adgangen til ”bombekemikalier”. Samtidig er der fokus på at styrke det lokale niveau, at reducere tavshedspligten samt at hæve strafferammen for lovovertrædelser på området. Dette skal alt sammen bidrage til en samlet strategi for området. Ifølge en rapport om det norske civilforsvar, hjemmeværn og politi skal Forsvarsministeriet og Justitsministeriet blive bedre til at samarbejde, uden at de tre beredskaber behøver at lægges sammen til én organisation. Civilforsvaret dækker hele området både i fredstid, når samfundssikkerheden er truet og i væbnede situationer, mens Hjemmeværnet har et mere reduceret mandat. FOKUS PÅ IT-SIKKERHED Norge har oplevet sikkerhedsproblemer med IT inden for olie-gas sektoren. Således har 50 virksomheder i oliebranchen i 2014 været udsat for hacker-angreb. Udgangspunktet må her være, at hver virksomhed selv optimerer egen sikkerhed, mente Hans Røsjorde. Det betyder ikke, at regeringen ikke blander sig. Tværtimod har den nedsat et udvalg, der skal kortlægge samfundets digitale sårbarhed. Udvalget skal komme med konkrete forslag til, hvordan man

S A MF UNDS S IKKE R HE D

Marts 2015 · BRANDVÆSEN

Juli 2007 bød på store oversvømmelser i Østnorge. Foto: DSB.

kan styrke IT-sikkerheden og dermed øge modstandskraften og beredskabet. KVALITETSLØFT En kommuneundersøgelse viste sidste år, at selv om der foregår et godt arbejde med samfundssikkerhed og beredskab, så kan der ske forbedringer fx i forhold til risiko- og sårbarhedsanalyser og beredskabsplaner. Justitsdepartementet har derfor sendt en ny instruks til fylkerne med henblik på en opstramning af beredskabet før, under og efter en given hændelse. LÆRING TIL ALLE I et moderne samfund, der bliver mere og mere komplekst, har beredskabet et stort behov for fortsat læring, hvilket kræver en langtidsplan for forskningen. Her skal læring fra vore øvelser indgå i planlægningen. Morgendagens sikkerhed skal tilrettelægges i dag, sluttede Hans J. Røsjorde sit indlæg.

Link: Brannstudien, se BRANDVÆSEN, marts 2014

DET HANDLER OM TRYGHED Sikkerhed har noget at gøre med en beredskabskultur. Norge har værktøjerne. Nu gælder det om at dele viden Af Niels Johan Juhl-Nielsen, senior rådgiver

et norske Direktorat for Samfundssikkerhed og Beredskab, DSB, har en vision om et trygt og robust samfund, hvor alle tager ansvar. Men man må altid erkende den samlede problemstilling og tage hånd om den, lige som man må erkende utrygheden, sagde DSBs direktør Jon A. Lea på årets samfundssikkerhedskonference. Han glædede sig samtidig over, at på områder som forsyningssikkerhed, alvorlige hændelser og industriulykker er der grund til optimisme. Også nødberedskabet virker.

PAS PÅ OVERDRIVELSE - Sikkerhedspolitisk er vores ramme Europa. Vi har genoprettet trygheden efter Ebola og Paris-tragedien. Men vi må forstå, at bestræbelserne på at sikre trygheden også kan antage groteske former, fx når børn i børnehaven udstyres med hjelm. - For børn skal jo slå sig en gang imellem for at lære livet at kende. EN SAMMENHÆNGENDE BEREDSKABSKULTUR - Fra terrortruslen i Norge i 2014 ved vi, at der i beredskabet var mangel på

SAMF U N D S S I K K E RH ED

BRANDVÆSEN · Marts 2015

deling af information, på koordination på lederniveau i direktoraterne og på rutiner ved modtagelse af terrortruslen. - Ligeledes ved vi, at fylkes-mændene tog hånd om erfaringerne fra oversvømmelserne i Vestlandet, lige som de gjorde det ved nedbruddet af TeleNors mobilnet i 2011. SIKKERHED PÅ TVÆRS - Vi må tilstræbe, at arbejdet med samfundssikkerhed i fremtiden bliver videnbaseret, drevet af nysgerrighed og vel vidende, at ingen kan have kontrol over alle risici. Vi har behov for et større overblik, der prioriterer samfundssikkerhed på tværs af sektorer og aktører. - For DSB gælder, at vi må blive bedre til at systematisere beredskabsarbejdet ud fra et helhedssyn. Vi er heller ikke gode nok til at hente og bruge viden fra andre instanser. - Vi vil ligeledes følge op gennem sårbarhedsanalyser, tilsyn, mål og resultatstyring. Målet er at fokusere på samfundssikkerheden med udgangspunkt i funktioner, vi er afhængige af i hverdagen. VI HAR VÆRKTØJERNE - Noget tyder på, at overskrifterne for 2015 kunne blive religion, teknologi og klima.

de i Norges nyere En af de værste skovbran 3.000 ha skov. historie hærgede i 2008 Foto: DSB. - Her er det tydeligt, at religion går på tværs, at det med teknologi er som med en kniv, der både har en nyttig og en farlig side, og med klima må man spørge, om der er tale om dårligt vejr eller dårlig planlægning? - Klimaændringerne må tænkes ind i samfundsplanlægningen, så vi kan beskytte samfundet. Vi har kommunal beredskabspligt, civile beskyttelsestiltag og Civilforsvaret. Vi har den helhedsorienterede risiko- og sårbarhedsanalyse. Vi har plan- og byggeloven. - Vi har altså de værktøjer, der skal til, så Norge har rammen om samfunds-

sikkerhed på nationalt, regionalt og lokalt niveau. ÅR 2050 Konferencen indeholdt også bidrag til et blik ud i fremtiden – med afsæt i 2050. Her blev leveret fragmenter til et helhedsbillede af ikke kun Norges, men Europas fremtid til forståelse af hvilke udfordringer, der vil kunne tematiseres allerede nu, globalt set. Befolkningstilvækst, demografiske problematikker, klimaflygtninge, ressourceproblemer mv. Mange spørgsmål – men ingen egentlige svar!

11 særlige udfordringer DSBs direktør Jon A. Lea nævnte i sin tale 11 hændelser og øvelser, der hver for sig har givet anledning til læring og forbedringer: • Tsunami, der ramte Indonesien, Indien og Thailand, 26. december 2004. • Kabelbrand på Oslo Hovedbanegård, der 27. november 2007 førte til 20 timers stop for al togtrafik på Østlandet og svigt af tele- og datatrafik for et stort antal kunder i 10 timer. • Et seks dages strømsvigt i Steigen i Nordland, januar 2007. • Vest Tank ulykken 24. maj 2007 i Sløvåg, hvor en tank eksploderede, og indholdet fra en af nabotank løb også ud og brændte op. Begge tanke indeholdt giftige rester fra ulovlig rensning af koks, og de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser var betydelige. • Skovbranden Froland, juni 2008. 3.000 ha skov brændte, og skaderne løb op i 60 mio. nkr. • H1N1 influenza i 2009, hvor 100.000 mennesker blev smittet på verdensplan. • Askeskyen fra udbruddet i vulkanen Eyjafjallajökull på Island, april 2010. • Utøya terrorhandlingen, 22. juli 2011 • Stormen Dagmar i julen 2011 (ikke at forveksle med den danske storm af samme navn i 2014) • Kabelbrud, der lammer internettet. • Stormflod i påsken 1997.

S A MF UNDS S IKKE R HE D

Marts 2015 · BRANDVÆSEN

NORGE VARMER OP TIL OMFATTENDE KOMMUNALREFORM Kommunerne skal bl.a. levere brandvæsen, beredskab og krisehåndtering Af Niels Johan Juhl-Nielsen, senior rådgiver

orge har i dag 428 kommuner, og det antal skal reduceres. Det slog kommunalog moderniseringsminister Jan Tore Sanner fast under sit indlæg på Samfundssikkerhedskonferencen i Oslo om kommunestruktur og samfundssikkerhed. I forberedelsesarbejdet er kommunens opgave udover et brandvæsen også defineret til at skulle levere forebyggelse, sundheds- og omsorgstjenester, tekniske tjenester samt naturligvis beredskab og krisehåndtering.

De sidste 50 år har kommunerne fået tildelt en række nye opgaver. Specifikt på beredskabsområdet er kommunernes beredskabspligt, miljøbeskyttelse, forurening og opgaver i relation til samfundssikkerhed kommet med. DEMOKRATI UNDER PRES Hertil kommer så, at demokratiet er under pres, at kommunerne i deres opgaveløsning må slås med uhensigtsmæssige forvaltningsgrænser og ikke mindst, at kommunerne er ramt på manglende ressourcer og kompetencer.

I arbejdet med den kommende kommunalreform har man i Norge valgt at sætte fokus på lokalt demokrati og en helhedsorienteret samfundsudvikling. I dag er det fylkerne, der regionalt fører tilsyn med kommunerne. Civilbeskyttelsesloven forpligter kommunerne til at levere et systematisk og helhedsorienteret arbejde. Kommunerne skal levere risiko- og sårbarhedsanalyser med tilhørende beredskabsplan samt en fysiske planlægning, der indebærer et bredt samarbejde med relevante parter.

ADVARSEL MOD FAKTURA-KULTUREN 15 år efter Sårbarhedsudvalget handler det om indstillingen hos den enkelte borger Af Niels Johan Juhl-Nielsen, senior rådgiver

et var daværende justitsminister Odd Einar Dørum, der for 15 år siden nedsatte det norske sårbarhedsudvalg med Kåre Willoch som formand. Arbejdet var et pionerarbejde i Norden. På dette års samfundssikkerhedskonference kunne Odd Einar Dørum konstatere, at med justeringer efter 22. juli var beredskabet gået ind i en ny fase.

En af konklusionerne i evalueringsarbejdet har været, at Norge har en sikkerhedskultur. Den er bare meget dårlig. På dette grundlag satte Dørum fokus på mentaliteten, når det handler om beredskab. På læringsstrukturen. På nødvendigheden af at søge viden og sikre forsyningen. På kendskabet til lokalsamfund, lokale kompetencer og mangfoldigheden.

Men helt grundlæggende advarede Dørum mod faktura-kulturen, som helt ikke kan erstatte den enkelte borgers samfundssind og villigheden til at understøtte fællesskaberne. Dørum henviste her bl.a. til indstillingen hos de nordmænd, der den 22. juli 2011 under stor fare forlod friluftslivet på campingpladsen for at redde de unge nordmænd, der svømmede væk fra Utøya.

SAMF U N D S S I K K E RH ED

BRANDVÆSEN · Marts 2015

Norges fortsatte arbejde med nationalt risikobillede Af Niels Johan Juhl-Nielsen, senior rådgiver

Grundigere udgave af NR med jordskælv og cyber-angreb på selve det elektroniske net Det drejer sig om katastrofer, som kan ramme et norsk samfund. En rapport fra 15. december 2014 omhandler 14 risikoområder og analyser af 20 mulige scenarier. Scenarier med lav sandsynlig-

K55_ad_180x130_DK.indd 1

hed, men med store konsekvenser og komplekse håndteringsmuligheder. Målgruppen for Nationalt Risikobillede, NR, er alle, som arbejder med samfundssikkerhed og beredskab. MAKRO OG MIKRO På makroniveau er formålet med NR at etablere et helhedsbillede af risici på tværs af ansvarsområder og at synliggøre afhængigheder og behov for samordning.

På mikroniveau er formålet at få mere viden om, hvordan man forebygger uønskede hændelser, samt at etablere et beredskab mod hændelser, man ikke formår at forebygge. Endelig er et formål med det nationale risikobillede at give indsigt i komplekse hændelseskæder. Tanken er, at det nationale risikobillede skal kunne danne baggrund for risiko- og sårbarhedsanalyser i sektorer, fylker, kommuner og i virksomheder. Det

18/02/15 15:00

Marts 2015 · BRANDVÆSEN

kan være i forbindelse med øvelser, som generel baggrundsinformation eller ved test af eksisterende beredskabsplaner. GRUNDIGERE ARBEJDE Siden det første NR i 2011 er der med den fjerde udgave nu kommet flere scenarieanalyser. Analyserne er blevet grundigere og mere konkrete med tydeligere forudsætninger og ræsonnementer. Der er lagt større vægt på sårbarhed og følgehændelser, usikkerheden er også beskrevet. Konklusioner og anbefalinger er blevet tydeligere, og endelig foreligger der selvstændige rapporter fra hver scenarieanalyse. Interessant er det, at NR vurderer sandsynligheden af, at et bestemt scenarie indtræffer, og hvilke konsekvenser det vil få på de definerede samfundsværdier. NYE SCENARIER Tre nye scenarier er kommet med i NR 2014: Jordskælv i by, brand i tunnel og cyberangreb mod ecom-infrastrukturen. Ecom står for elektronisk kommunikation, og et cyberangreb vil ramme det landsdækkende net, som Telenor står for. Scenariet indbefatter bortfald af al telefoni og internet i op til fem døgn og med 2-3 ugers genopretningstid. Der er behov for at involvere mange aktører i analysen for at vurdere sårbarhed, sandsynlighed og konsekvenser. Cyper-sårbarhedsanalysen viser, at kraft- og vandforsyningen kun rammes i ringe grad. Vej- og kysttransporten rammes kun i moderat grad. Til gengæld vil påvirkningen være stor for Jernbane- og lufttrafik, bank- og finansektoren, kriseledelse, beredskaberne og sundhedssektoren. DEMOKRATIET PÅVIRKES På den baggrund konkluderer NR 2014: Det landsdækkende internet er stabilt, men kan være en mulig fælles fejlkilde til mange ecom-tjenester. Kun få virksomheder har i dag eget fibernet, og reserveløsninger som satellit- og radioforbindelser har begrænset kapacitet og rækkevidde. Konsekvenserne for samfundsstabiliteten ved udløsning af scenariet vil if. NR være social uro, usikkerhed, frygt, afmagt og praktiske problemer med transport og logistik. Konsekvenserne for landets ledelse vil være tab af demokratiske værdier og national ledelsesevne i et begrænset tidsrum – uafhængig af årsag. HVAD NU HVIS? Anbefalingen lyder derfor, at nedbrud af ecom bør være en del af risiko- og sårbarhedsanalyser, og at langvarige ecomnedbrud bør indtænkes. Derfor er også øvelser, der fokuserer på et totalt nedbrud af ecom-tjenester nyttige. Det er her vigtigt, at man har et realistisk billede af kapaciteten ved reserveløsninger. Kommunernes kan bidrage til samfundssikkerheden ved at gennemføre egne risiko- og sårbarhedsanalyser og øvelser. Samtidig er det vigtigt, at der foreligger en beredskabsplan for kriseledelse og information, når ecom-tjenesterne svigter. Endelig bør der udarbejdes en plan for, hvordan borgerne kan få fat i politi, brand, ambulance mv. uden brug af telefoni og data.

50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtteknik

24 timers døgnvagt

70 11 00 44 Skadebegrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 Allerød Tlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk Email: info@polygon.dk

D ØD SBR A N D

BRANDVÆSEN · Marts 2015

Fem indebrændt på grund af skorstenseffekt

Trapperummet var et ildhav, da indsatsleder og første hold røgdykkere ankom. Foto: Lars Dalsig.

Lynhurtig indsats gjorde ingen forskel mod voldsomt flammehav Af Erik Weinreich

elv med en lynhurtig indsats lykkedes det ikke at redde nogen ud, da der fredag aften den 30. januar opstod brand i et hus i Nakskov. Indsatsleder Mads Dalgaard, Lolland-Falster Brandvæsen, bor kun 1,3 km væk og var fremme 2,45 minutter efter alarmen og blev mødt af et ildhav, og første slukningstog, der ankom inden for fem minutter kunne intet stille op. Brandens voldsomhed var en gåde, indtil fokus faldt på skorstenseffekten. Mens fire børn opholdt sig på førstesalen, gik børnenes fædre udenfor. Ovenpå stod et vindue på klem, og med

en åben hoveddør, har den naturlige ventilation været meget kraftig. To olielys var tændt nede i entreen og er den sandsynlige kilde til branden. Præcis hvad lysene har antændt, vides ikke, da alt er brændt væk. Da de to fædre opdager ilden, løb den ene ind i huset og når op på førstesalen, hvor han omkom sammen med alle fire børn. TRAPPEN BRØD SAMMEN - Trappen var allerede gennembrændt og brød sammen, da første hold røgdykkere trængte ind med en HT-slange og forsøgte at komme op. De måtte så lægge

en stige op ad trappen, og da de kom op på et repos, skete en kraftig overtænding, så de måtte trække sig tilbage, fortæller Mads Dalgaard, der aldrig tidligere har set en brand udvikle sig så kraftigt. Allerede ved ankomsten havde Mads Dalgaard tilkaldt et ekstra slukningstog, men det gjorde ingen forskel i forhold til at redde nogen ud i live. Læringen af branden er først og fremmest sætningen om aldrig at forlade et rum med levende lys. DEBRIEFING Så mange omkomne – og tilmed børn – sætter dybe spor hos indsatsfolkene, der

DØDSBR AND

Marts 2015 · BRANDVÆSEN

ved hjemkomst ved 4-5 tiden om natten havde den taktiske debriefing (defusing) og om mandagen en psykologisk debriefing. Samtidig blev alle opfordret til at holde øje med hinanden. Ud over indsatsleder og to holdledere deltog 18 brandmænd og tre frivillige i indsatsen.

Branden har formentlig udviklet sig så hurtigt, fordi både fordøren og et vindue på førstesalen stod åbent, så de skabte en skorstenseffekt. Foto: Claus Hansen.

FALCK HJÆLPER OGSÅ SIG SELV Defusing og debriefing hjælper egne medarbejdere videre efter voldsomme hændelser Af Erik Weinreich

alck skal ikke alene hjælpe andre. Koncernen skal også tage sig af egne medarbejdere, lød det for tre år siden fra koncerndirektør Allan Søgaard. Ud fra, at både brandmænd og reddere kan have psykisk belastende opgaver, blev der indført et krisestøtte-koncept, der træder i kraft ved voldsomme hændelser, fortæller Joel Boukris, der er psykologisk seniorkonsulent i Falck Healthcare. I praksis sker det efter en konkret vurdering fra en leder, eller hvis blot en enkelt medarbejder påpeger et behov. DEFUSING INDEN 6 TIMER Udover den kollegiale støtte er konceptet delt to faser, der begynder med en defusing, der helst skal finde sted inden for seks timer efter hændelsen. Det er en kollegial, præventiv snak med fx en leder, tillidsmand eller

akutvagthavende, hvor man gennemgår, hvad der rent faktuelt er foregået, og hvilke tanker og reaktioner, man har haft i forbindelse med opgaven. Her gives lidt rådgivning i forhold til, hvordan man bedst kommer sig oven på de voldsomme indtryk. Formålet er at skabe et overblik, så man får slukket for fantasierne knyttet til hændelsen, for de fører sjældent til noget godt. VÅGEN I 6 TIMER Der gives en række anbefalinger i forbindelse med en kritisk hændelse: Tal om hændelse så meget, som der er behov for. Distraher også gerne dig selv ved eksempelvis at spille spil, se film eller lignende. Det er også en god idé med moderat motion, da det hjælper til at forbrænde stresshormoner.

Endvidere bør man ikke sove i de første seks timer efter en voldsom hændelse. Forskning om traumer viser nemlig, at så husker vi bedre, og lige præcis i en sådan situation gælder det om ikke at huske i hvert fald den ubehagelige, følelsesmæssige del af oplevelsen. Til gengæld må man gerne tale om den direkte hændelse og dens årsag, så man får slukket for spørgsmål, fortæller Joel Boukris. DEBRIEFING KOMMER SENERE Som regel er det ikke nødvendigt at tale med en psykolog med det samme efter en hændelse. I stedet kan man med fordel iværksætte en psykologisk debriefing et par dage senere. Det kan ske ved en af de 430 lokale psykologer, som Falck har en aftale med. Dette gælder også, hvis der er behov for individuel opfølgning. KOLLEGIAL STØTTE På stort set alle Falck-stationer er der medarbejdere med uddannelse i kollegial støtte, og som kan hjælpe og rådgive når nogen rammes af voldsomme oplevelser. På den måde er der altid mulighed for individuelle samtaler, så man mindsker risikoen for følgevirkninger. Desuden har Falck actionkort om emnet på intranettet, samt en folder, Når ulykken rammer, til uddeling.

D ØD SBR A N D

BRANDVÆSEN · Marts 2015

Stigning i antallet af dødsbrande Rygning, alkohol og søvn er fortsat en farlig cocktail Af Erik Weinreich

kke siden 2008 er der omkommet så mange i brande som i 2014, viser en opgørelse fra Beredskabsstyrelsen. Antallet af omkomne ved brand nåede helt op på 84. Som tidligere år er socialt udsatte overrepræsenteret blandt ofrene ved brande: En ikke uvæsentlig del af de omkomne er over 50 år, bor alene og har røget tobak i kombination med alkohol eller andre rusmidler. Ligeledes skyldes brandene overvejende menneskelige faktorer som fx, at ofrene er faldet i søvn med en tændt cigaret i hånden, eller mens der er sat mad over på komfuret.

SCREENER OG RÅDGIVER For at øge brandsikkerheden hjemme hos ældre og socialt udsatte har Beredskabsstyrelsen og FKB med støtte fra TrygFonden udviklet projektet Brandsikker Bolig, der nu er sat i værk i 18 kommuner. Konceptet er baseret på et samarbejde mellem brandvæsen og hjemmepleje. - Ved hjælp af en screeningsliste udpeger hjemmehjælperne de borgere, der har størst risiko for at blive ramt af en brand, når de besøger ældre, udsatte og andre plejekrævende befolkningsgrupper. Borgerne bliver herefter tilbudt et besøg fra en brandmand, der rådgiver om brandsikkerhed og sætter en

2.028 PERSONER INDEBRÆNDT I DANMARK Det er ikke lykkedes at nedbringe antallet af branddøde gennem 26 år Af Erik Weinreich

rods ihærdig indsats fra alle relevante myndigheder er det stort set ikke lykkedes at nedbringe antallet af personer, der indebrænder i Danmark på et enkelt år. En statistik fra Beredskabsstyrelsen for de sidste 26 års branddøde viser et årligt gennemsnit på 78. Sammenlagt er der 1989 og til og med 2014 omkommet 2.028 personer ved brande i Danmark. Det årlige tal svarer nogenlunde til antallet af branddøde i Sverige, Norge og Finland, nemlig 1.0-1,5 omkomne om året pr. 100.000 indbyggere.

RYGNING TOPPER Den væsentligste årsag til disse brande har alle årene været rygning, således også i 2014, hvor 45 ud af de 81 dødsbrande skyldtes tobaksrygning. Ved de 45 brande omkom 47 mennesker. Elektricitet er den næsthyppigste årsag, idet syv af brandene skyldtes kortslutning, en væltet lampe eller uforsigtighed med elektriske apparater. Andre årsager angives som stearinlys, uforsigtighed med brændeovn eller madlavning og selvmord. Dertil kommer 14 brande med ukendt årsag.

Brandsikre kommuner Følgende 18 kommuner har på nuværende tidspunkt tilmeldt sig forebyggelsesprojektet Brandsikker Bolig: Egedal, Fredericia, Frederikshavn, Gladsaxe, Greve, Guldborgsund, Haderslev, Helsingør, Herlev, Herning, Hillerød, Hjørring, København, Lolland, Roskilde, Tønder, Vejen og Aabenraa. røgalarm op i hjemmet, forklarer Pil Storm Giersing, der er kampagnekoordinator i Beredskabsstyrelsen. Brandsikker Bolig blev lanceret i september 2014, og det er frivilligt for kommunerne at bruge det. Konceptet er inspireret af lignende forebyggelsesinitiativer i bl.a. Norge, Sverige og England, hvor erfaringerne har været meget positive.

1998 Til sammenligning var rygning årsag til 32 ud af 76 dødsbrande i 1998. Elektricitet blev angivet som årsag til syv, mens der til gengæld var langt flere brande i kategorierne uforsigtighed ved madlavning, stearinlys, børns leg med ild og anden uforsigtighed med åben ild, nemlig tilsammen 14. FLERE PÅ PLEJEHJEM Ved en sammenligning af, hvor brandene er opstået, er der på de 26 år sket en fordobling af dødsbrande på plejehjem og beskyttede boliger, nemlig fra otte til 16.

Skemaet viser antallet af branddøde i Danmark de seneste 26 år 2014: 2013: 2012: 2011: 2010: 2009: 2008: 2007: 2006:

84 70 66 64 74 71 91 71 69

2005: 2004: 2003: 2002: 2001: 2000: 1999: 1998: 1997:

87 86 92 76 74 83 80 71 70

1996: 99 1995: 95 1994: 84 1993: 68 1992: 87 1991: 79 1990: 61 1989: 76 I alt 2.028

K RISE HJÆLP

Marts 2015 · BRANDVÆSEN

RØDE KORS VIL HAVE EN PLADS I DET ROBUSTE SAMFUND Masser af frivillige med forskellige kompetencer står klar at hjælpe, som de gjorde under Bodil, Dagmar og Egon Af Erik Weinreich

øde Kors er klar til at spille en mere aktiv rolle som frivillig aktør i det robuste samfund. Ikke i konkurrence med andre frivillige organisationer, men som supplement til resten af beredskabet, herunder redningsberedskabet. Tilbuddet kommer fra Frank Praefke, der er konsulent for Røde Kors’ samaritter og tidligere som vicebrandinspektør var ambulanceansvarlig hos Frederiksberg Brandvæsen. BODIL GAV INSPIRATION Den direkte anledning er stormen Bodil i 2013, hvor frivillige fra Røde Kors trådte til ved de store oversvømmelser og evakueringer ved Frederikssund og Roskilde. Mens nogle meldte sig til at fylde sandsække, koordinerede andre hjælp til evakuerede borgere. - Folk har tillid til Røde Kors. De kender os som neutrale, er mere spørgende og forventer ikke så skarpe svar, som fra kommunens ansatte. Samtidig er det er fordel, at vi er uniformerede, så de andre

aktører i akutfasen ved, vi må være på stedet, siger Frank Praefke og fortsætter: - Senest under stormene Dagmar og Egon kontaktede vagthavende indsatsleder vores landskontor og spurgte, om vi kunne hjælpe med at fylde sandsække. Vi sendte spørgsmålet videre til Roskilde lokalafdeling, der selv skaffede folk fra andre afdelinger på Sjælland. Det foregik bl.a. via Facebookgrupper, og jeg fik blot en returmelding om resultatet, så vi på landskontoret vidste, hvad der foregik. MANGE KOMPETENCER - Vi har 27.000 frivillige i Danmark, fordelt på 219 afdelinger, og denne fredag eftermiddag, hvor der skulle fyldes sandsække, stillede vi i løbet af to timer med 15 mand, der vidste, at det var fysisk krævende arbejde. - På landsplan har vi 700 aktive samaritter i alle aldersgrupper og heraf ret mange unge. Generelt har vores frivillige mange kompetencer, der kan indgå i meget forskellige opgaver.

både tydeligt uniformeret, så Røde Kors samaritter er m de er. hve , ved indsatspersonel tilskadekomne og andet indsats. al oci kos psy med fokus på Billedet er fra en øvelse

- Under oversvømmelsen i Hyllingeris og Jyllinge gik vore folk fra dør til dør og tilbød hjælp og fungerede derved som lynafleder for redningsberedskabet, der kunne bruge sine ressourcer på andre opgaver. FRIVILLIGE MED OVERSKUD - Samtidig trådte vores genbrugsbutikker til med tøj og legetøj til evakuerede, der ellers blev tilbudt hospitalstøj, og så vi kunne aflede børnenes opmærksomhed. Vi leverede møbler til dem, der blev genhuset, og som de kunne bruge midlertidigt. Vi etablerede familienetværk, koordinerede fælleskørsel af børn til fritidsaktiviteter, temamøder som opfølgning på psykiske reaktioner, samt en påskelejr for 34 evakuerede børnefamilier, der fik fire dage væk fra de tragiske rammer, de var havnet i. - Netop fordi vi ikke selv var involveret i situationen, kunne vi levere det overskud, som mange af de ramte havde behov for til at komme videre, og det er vi nu ved at formalisere i Frederikssund. Vi prøver desuden at sælge ideen med Røde Kors som et supplement til andre kommuner. - Røde Kors har en bred palet at byde på ud over, at vi kan stille med mandskab. Selvfølgelig overlapper vi nogle af de andre aktører men kun som supplement. Vi ønsker ikke at konkurrere med nogen. UDDANNET TIL SKADESTEDER - Det vil altid være de kommunale redningsberedskaber, der vælger, hvornår de vil kalde på os, men hvis vi kan overtage nogle af deres funktioner, kan det redningstekniske personel måske gøre større gavn andre steder. - Hvis vore frivillige kan bruges ved oversvømmelser, kan de måske også tænkes ind i større hændelser, herunder terrorhandlinger, hvor samaritter kan supplere på en behandlerplads. Det er noget af det, som vi nu tilbyder Rigspolitiet. - Trods alt er samaritterne uddannet til at agere på er skadested ud fra REFILen (Retningslinjer for indsatsledelse), og de har desuden rutine som vagter ved større arrangementer. Frank Praefke forestiller sig aftaler med myndigheder, hvor det lønnede personale hos Røde Kors koordinerer opgaverne ud til de frivillige i lokalafdelingerne. De kan så tilkaldes via telefon, sms, Facebook eller hvad der nu giver mest mening i det enkelte tilfælde.

SINE

BRANDVÆSEN · Marts 2015

SINE-dagen Interessen var overvældende, da Center for Beredskabskommunikation indbød til SINE-dag i København. 240 tilhørere fra redningsberedskab, politi, sundhed, forsvar m.v. lyttede intenst til status, forventninger og gode råd om SINE. Vi bringer her et udpluk med særlig interesse for de kommunale redningsberedskaber.

Automatisk tildeling af skadestedssæt Endnu ingen beslutning, om fremkørsel fortsat skal være på default Af Erik Weinreich

nden sommerferien vil CFB være klar med automatisk tildeling af skadestedssæt Løsningen erstatter delvist den manuelle proces, der i dag finder sted på politiets vagtcentraler i forbindelse med indsatser, hvor to eller flere myndigheder er tilknyttet. Tildelingen vil komme som sending 2 umiddelbart efter alarm-meldingen. Allerede fra den første planlægning af SINE har automatisk tildeling af skadestedssæt været en vigtig brik i det store billede. Brikken var en del af det oprindelige kontrolrumsudbud, der blev annulleret, og hidtil har det derfor været

CFB Center for Beredskabskommunikation (CFB) hører under Rigspolitiet og hed tidligere SINE-Sekretariatet. SINE står for Sikkerhedsnet og er det krypterede radionet, som først og fremmest anvendes af politi, redningsberedskab, det præhospitale beredskab og forsvaret.

politiets vagtcentraler, der manuelt har tildelt skadestedssæt. Det ændres nu, fortæller Carsten Mau, der er sektionsleder i CFB. HVORNÅR ER DET MEST PRAKTISK? Automatisk tildeling af skadestedssæt åbner for en mulig revurdering af, hvornår der skiftes til det tildelte skadestedssæt. Som det er nu, kører beredskaberne frem på default og skifter først til det tildelte skadestedssæt, når indsatsledelsen ”har set hinanden i øjnene.” - Hver politikreds har en default (standard) talegruppe, som beredskabsaktørerne benytter under fremkørsel. Enkelte gange kan det dog give anledning til misforståelser, som hvis der eksempelvis nytårsaften er flere samtidige hændelser i samme politikreds. - Ændringer i brugen af henholdsvis default og tildelt skadestedssæt skal på dagsordenen i TOAS og afprøves i en politikreds, inden det besluttes, om procedurerne skal laves om. Det er nok især redningsberedskabet, der skal evaluere, hvad der er mest praktisk. - Selve skiftet vil under alle omstændigheder fortsat være manuelt. Der har været en del udfordringer på dette område, men ud fra tilbagemeldinger synes jeg, at brugerne har fået en god

TOAS TOAS står for Tværgående Operativ Anvendelse af SINE og er et rådgivende forum, der bl.a. drøfter de overordnede retningslinjer for den tværgående kommunikation på SINE. FKB er repræsenteret i TOAS.

rutine – ikke mindst inden for det sidste halvandet år, siger Carsten Mau. INGEN ÆNDRINGER I BRUGEN Et skadestedssæt består af seks talegrupper til brug ved én indsats. Ved store skadesteder kan der blive behov for ekstra skadestedssæt, og de vil fortsat blive tildelt manuelt fra vagtcentralen. Der er umiddelbart heller ingen planer om at ændre proceduren for brugen af skadestedssæt.

SINE

Marts 2015 · BRANDVÆSEN

KLAR ANBEFALING:

Brug skadestedssæt og spar på egne talegrupper

Sydvestjysk Brandvæsen har halveret antallet af talegrupper og fået en mere overskuelig fleetmap Af Erik Weinreich

par på egne talegrupper og brug skadestedssæt. De dækker halvdelen af behovet, måske op til tre fjerdedele. Sådan lyder anbefalingen, efter at CFB har hjulpet med at skære de oprindelige 70 talegrupper fra de tre tidligere brandvæsner i det nye Sydvestjysk Brandvæsen ned til det halve, og der er stadig et par talegrupper i reserve. Konklusionen er, at skadestedssæt ofte kan erstatte brug af egne talegrupper. Det gælder bare om at bruge skadestedssæt hver gang, der er mulighed for det, så det er ren rutine ved store hændelser. OVERFLØDIGE GRUPPER De oprindelige fleetmaps med oversigt

over radioer og talegrupper i Esbjerg, Varde og Fanø var lavet ud fra, at brandvæsnerne kunne klare al kommunikation uden skadestedssæt. Man havde ikke forstået strukturen, og skadestedssæt var noget nyt og uprøvet, så man dobbeltsikrede sig med talegrupper for staben, frivillige samt navne, der blev opfundet til lejligheden. Der blev bare ikke brug for så mange talegrupper. De var unødvendige. ROBUST LØSNING Her kom René Christophersen og Gitte Justesen fra CFB ind i billedet. I løbet af to arbejdsdage fik de i tæt samarbejde med det nye brandvæsen gennemgået behovet for kommunikation i forhold

SPØRG BARE CFB Vejledning til SINE er på vej Af Erik Weinreich

- Ryd op og lav radiotjek, så I ved hvor radioerne er henne. Den største sikkerhedsbrist er radioer, der ligger og flyder,

lød det på SINE-dagen fra Gitte Justesen, der er ekspert i nummerstruktur, fleetmaps og radiostruktur hos CFB.

til den generelle struktur, og alle talegrupper, der ikke blev brugt, blev sparet væk. Resultatet blev en enkel og robust opbygning med 34 talegrupper. Heraf ligger 14 fast på samme antal slukningstog. Desuden er der taget hensyn til kriseledelse, frivillige i forhold til risiko for oversvømmelse, mulighed for fx store idrætsstævner m.v. Ved valg af talegrupper er det en stor fordel at tænke i hændelser, herunder hændelser, der specifikt et knyttet til lokalområdet, så løsningen kan skræddersys til det enkelte brandvæsen. FÆRRE FEJLMULIGHEDER Det gælder om at gennemskue, hvordan kommunikationen kan foregå mest praktisk, og som en bonus i forhold til færre talegrupper, er fleetmappen også blevet langt mere overskuelig. Dertil kommer, at brug af skadestedssæt vil betyde langt færre skift mellem talegrupper og dermed også færre fejlmuligheder. ALLE RADIOER SKAL TJEKKES Nu mangler den nye talestruktur at blive implementeret. Rent praktisk skal en mand rundt med en computer og omprogrammere samtlige 400 radioer. Den slags skal der sættes tid af til. Derimod ændres der ikke på de tildelte nummerserier, hvor de tre første numre viser den pågældende kommune, og hvor man også nogenlunde kan se den funktion, som radioen en knyttet til. Det er besluttet i den Kommunernes Operative Anvendelse af SINE (KOAS), at det vil kræve alt for store ændringer at lave en ny nummerserie.

Selv stillede hun sig til rådighed i processen med at finde en løsning, der passer præcis til det enkelte brandvæsen, og samtidig understregede hun, at det i forhold til SINE ikke er noget, som brugerne skal. Til gengæld vil hun gerne rådgive, og ud over at bebude en snarlig, skriftlig vejledning til SINE, anbefalede hun bl.a. at indtænke en radiodispatch i den nye fleetmap.

SINE

BRANDVÆSEN · Marts 2015

NORDISK UDVEKSLING CFB arbejder tæt sammen med nordiske kolleger om fortsat udvikling af beredskabsnettet Af Erik Weinreich

Lige som Danmark har SINE, har Norge sit Nødnett, Sverige har Rakel og Finland har Virve. Alle netværk er baseret på

krypteret Tetra-teknologi, og naturligt mødes nordiske kolleger jævnligt for at udveksle erfaringer.

Genialt værktøj skal besluttes i Folketinget Anbefaling om at bruge 100 mio. kr. på dynamisk deling af kort og billeder. Skal give hurtigere overblik over store hændelser Af Erik Weinreich

ed en investering på den anden side af 100 mio. kr. bliver det i sidste ende Folketinget, der skal beslutte, om sidste års succesfulde pilotprojekt, SINE Services, skal udvikles færdigt og sættes i værk på nationalt plan. På SINE dagen oplyste sekretariatschef Peter Carpentier fra Center for Beredskabskommunikation, at man netop havde modtaget de sidste høringssvar, og at Rigspolitiet forventer i løbet af et par måneder at være klar med en samlet indstilling til Justitsministeriet. I en foranalyserapport er de totale omkostninger beregnet til omkring 107 mio. kr., hvoraf halvdelen er direkte om-

kostninger, mens den anden halvdel er interne omkostninger i forbindelse med uddannelse m.v. KORTERE KAOS SINE Services vil gøre det muligt for alle aktører i en indsats her og nu at dele kort og billeder, så alle får det samme situationsbillede og dermed samme overblik, der vel at mærke er dynamisk, idet alle aktører hele tiden kan justere og opdatere. Det vil forkorte kaosfasen, give færre misforståelser og forbedre ressourcestyring og det tværfaglige samarbejde. Sammenlagt vil det være en stor gevinst, der giver beredskabsmæssig

Her kan medarbejdere fra CFB ofte bidrage med brugervenlige løsninger, fordi Danmark på flere områder er langt fremme. Således vil udrulningen af det norske net først blive landsdækkende i år. Til gengæld arbejder Norge samtidig med en udbygning til også at kunne transmittere data, dog uden bredbånd. Det svenske Rakel-net var officielt færdigudbygget i 2010 og har i dag 50.000 brugere, der udover beredskabsmyndighederne tæller 500 organisationer, herunder kollektiv trafik, farlige virksomheder, energisektoren og frivillige dele af beredskabet.

Terror-indsats Efter SINE-dagen, hvor Peter Carpentier redegjorde for fordelene ved SINE Services, oplevede København den 14.-15. februar et voldsomt terrorangreb med to skuddræbte og fem sårede. Uden at komme nærmere ind på den store politiindsats er Peter Carpentier ikke i tvivl om, at SINE Services ville have været et meget anvendeligt redskab ved en sådan indsats.

merværdi, sagde Bo Samson på SINEdagen. Han er daglig leder af vagtcentralen hos Midt- og Vestsjællands Politi og har samtidig været formand for den

SINE Services vil gøre det muligt for alle aktører i en indsats her og nu at dele kort og billeder, så alle får det samme situationsbillede og dermed samme overblik

SINE

Marts 2015 · BRANDVÆSEN

arbejdsgruppe, der på det operative plan har fulgt SINE Services som pilotprojekt. Pilotprojektet er afsluttet, og selv om det var en ubetinget succes, er man ikke i mål endnu. Et udbud skal vise vejen til den kommende it-platform, lige som de involverede myndigheder skal blive enige om, hvordan det færdige projekt skal se ud. ALLE POSITIONER En af de helt store fordele ved SINE

Services er muligheden for at kunne dele køretøjspositioner. Her vil det være naturligt i første lag at kunne se alle de køretøjer og måske håndholdte SINEterminaler, der er allokeret til en bestemt hændelse. I pilotprojektet var alle køretøjer med, men det kan give god mening, at politiet kan holde visse køretøjer ude af helhedsbilledet, lige som sundhedsdelen ikke nødvendigvis ønsker alle ambulancer med.

Pilotprojektet omfattede to modeller, udviklet af forskellige firmaer, der i øvrigt høstede stor ros for deres løsninger. Den endelige model vil bygge på erfaringerne fra pilotfasen, herunder en masse ideer fostret af brugerne.

SINE KONTRAKTEN UDLØBER SNART Tetra er ikke eneste teknologi Af Erik Weinreich

llerede om fem år, i 2020, udløber den nuværende SINEkontrakt, og det er ikke for tidligt at begynde at se på, hvad der så skal ske. Sikkert er det, at vi skal have en løsning, men hvilken teknologi, hvilke frekvenser, hvilken økonomi osv., sagde

sekretariatschef Peter Carpentier, CFB, på SINE-dagen. Norge har som eneste europæiske land valgt Tetra TEDS-teknologi til overførsel af data. I Danmark er Peter Carpentier ikke sikker på at man vil satse på TEDS, fordi båndbredden er relativt begrænset.

I England udløber kontrakten med Airwave senest i 2020, og her ser man på 4G LTE, der er en helt anden teknologi, der kan levere hurtig datatransmission, og som vel at mærke ikke er så kostbar som Tetra. I Danmark koster driften af SINE omkring 100 mio. kr. om året.

Vandmur til opdæmning og beskyttelse mod oversvømmelse

Løftepuder og rørpropper til et hav af forskellige opgaver Anders Frandsen Tlf. 5210 2110 af@apollobrand.dk

Tlf. 3840 2110 CVR 3538 0000 Apollo Brandmateriel A/S er importør info@apollobrand.dk af produkter fra Savatech

SIN E

BRANDVÆSEN · Marts 2015

ØNSKESEDDEL Hvilke behov er der for yderligere datatransmission? Af Erik Weinreich

Vi har brug for jeres hjælp til at finde ud af, hvad I har brug for i SINE. Vi vil derfor snarest etablere et bredbåndsforum for SINE-brugere, fortalte chefkonsulent i CFB Jesper Weng Haar på SINE-dagen.

Han nævnte streaming af video fra hjelmkamera som et ønske. Det kan ganske vist ikke lade sig gøre i dag, fordi SINE ikke har nok båndbredde, så alternativet er et abonnement hos et mobilselskab, der i givet fald vil

være uden kryptering og sikkerhed for tilstrækkelig kapacitet. En løsning på det sidste kunne være at bruge flere sim-kort i bilen eller et udenlandsk sim-kort i radioen, som så hele tiden via roaming søger efter ledig båndbredde. Problemet er i øvrigt det samme i mange andre lande, og internationalt undersøges derfor mulighederne for yderligere harmonisering af frekvenser til beredskabet. I den forbindelse er CFB opmærksom på, at frekvensområdet med 700 MHz skal frigøres til mobilt bredbånd fra 2020.

Det er ikke for sjov, at brandfolkene fra Stege træner i højderedning på Møns Klint. Det sket stort set hvert år, at en turist på afveje hverken tør gå op eller ned. Foto: Falck i Stege

Radiodækning på klinten Af Erik Weinreich

Nu kommer mast nr. 501 SINE dækker hele Danmark. Eller næsten, for når dækningen på håndholdt radio er 97,6 %, mangler der dækning i 2,4 % af landet. Et af de sorte huller, der er helt SINEdødt, er Møns Klint, hvor beredskabet i Stege jævnligt træner højderedning og dybderedning, så rutinen er der,

når en turist ca. en gang om året skal hjælpes. Efter adskillige henvendelser er beslutningen om en ekstra sendemast til netop dette område taget. Det bliver SINE-mast nr. 501, og inden den nøjagtige placering vælges, skal der foretages en del målinger. Et andet hul, der undersøges, ligger på Bornholm, hvor det kunne give god mening at forbedre dækningen ved det årlige Folkemøde i Allinge.

U DDA NNELS E A F V ÆRNEPLIGT IGE

Marts 2015 · BRANDVÆSEN

Beredskabsstyrelsens uddannelse af redningsspecialister til at slukke brand i skibe I sidste nummer af BRANDVÆSEN blev der bragt tre artikler om Beredskabsstyrelsens uddannelse af værnepligtige redningsspecialister i brandslukning i skibe. Som det fremgår af artiklerne, nåede styrelsens svar ikke med i den udgave af bladet Af Jens Roland Hansen, sektionschef i Beredskabsstyrelsen

forbindelse med den politiske aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 blev det – som et af effektiviseringselementerne - bestemt, at Beredskabsstyrelsens værnepligtsuddannelse skulle udvides fra 6 til 9 måneder samtidigt med, at der skete en reduktion i antallet af indkaldte værnepligtige. Beredskabsstyrelsen har herefter arbejdet for, at resultatet af omlægningen skulle blive et mere robust og kompetent statsligt redningsberedskab og en uddannelse, der i endnu større omfang appellerer til de unge mennesker, bl.a. fordi de under uddannelsen vil få nogle kompetencer, der kan være nyttige i forbindelse med eksempelvis videreuddannelse eller kommende jobs.

Akkrediteringsprocessen fortsættes efter planen med henblik på, at Beredskabsstyrelsen kan blive endeligt godkendt i løbet af foråret 2015 Med denne brede målsætning blev der igangsat et omfattende udviklingsarbejde, der både skulle sikre, at der også

fremover var en sammenhæng imellem risikobilledet, Beredskabsstyrelsens operative opgaver og personellets uddannelse, og at værnepligtsuddannelsen herudover i størst muligt omfang kunne give de nye redningsspecialister ”kompetencegivende” uddannelser, der kunne være et springbræt til ansættelse inden for relevante områder og som et fundament for videre uddannelse. KUN SKIBE I HAVN I den 6 måneder lange værnepligtsuddannelse har der bl.a. altid indgået en uddannelse i brandslukning på skibe, da medvirken ved slukning af brand i skibe i havn er en opgave for Beredskabsstyrelsen. En nærmere undersøgelse viste, at uddannelsen – ved at samle den til ét 3-dages forløb – uden væsentlige ændringer kunne blive anerkendt som en såkaldt STCW-uddannelse. Dog skulle Beredskabsstyrelsen, uddannelsesfaciliteter og uddannelsen godkendes af Søfartsstyrelsen. Uddannelsen retter sig alene mod slukning af brand i skibe i havn, da slukning af brand i skibe til søs kræver en anden uddannelse end den, redningsspecialisterne gennemgår. Beredskabsstyrelsen fik i 2014 – som et led i den almindelige akkrediterings-

proces – en midlertidig godkendelse af Søfartsstyrelsen på alle punkter til at kunne give redningsspecialisterne en STCW-uddannelse. Akkrediteringsprocessen fortsættes efter planen med henblik på, at Beredskabsstyrelsen kan blive endeligt godkendt i løbet af foråret 2015. En misforståelse førte imidlertid til, at der med udgangspunkt i den midlertidige godkendelse blev udstedt kursusbeviser til et antal redningsspecialister. Efter en kontakt til Søfartsstyrelsens er udstedelsen af kursusbeviset midlertidigt ophørt, og de udstedte beviser trækkes tilbage. EGNE INSTRUKTØRER Parallelt med udvikling af uddannelsen og godkendelsesprocessen har Beredskabsstyrelsen valgt at opkvalificere sine egne instruktører, så styrelsen også på dette område råder over instruktører med kompetencer på det nødvendigt høje niveau til at kunne gennemføre uddannelsen fagligt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Opkvalificeringen – der er udviklet i et samarbejde med Søværnets Havarikursus i Frederikshavn – tager udgangspunkt i de kompetencer, instruktørerne allerede har, og gennemføres derfor som et internt 2-dages kursus alene for styrelsens egne medarbejdere.

HVEM SÆ L G E R ...

BRANDVÆSEN · Marts 2015

1. AFFUGTNINGSANLÆG

5. BEREDSKABSPLANER

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 4495 3355 www.munters.dk info@munters.dk Effektiv og energiøkonomisk tørring af branddragter og udstyr, affugtning af garager, slangetørringsrum etc.

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

2. ALARM- OG MELDEUDSTYR s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 3. ASPIRATIONSSYSTEMER s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 4. BEREDSKABSKURSER s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

6. BRANDANLÆG s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service s LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91 s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 7. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 38 40 21 10 Mobil 20 14 14 07 www.apollobrand.dk mail: li@apollobrand.dk AUTOTEC ApS Tangmosevej 97, 4600 Køge Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 info@autotec.dk www.autotec.dk CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 sales@condorint.com Henning Hansen www.condorint.com DANSK UNIFORM / WENAAS112 Hammeren 20, 6800 Varde. Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt I uniform- og indsats beklædning.

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Lyskær 9, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.com s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk GKV BRANDMATERIEL APS Kirkegårdsvej 29 6300 Gråsten Tlf. 74 65 10 68 Fax. 74 65 10 86 www.gkv.dk E-mail: info@gkv.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V. Tlf. 76 11 81 00 VIKING@VIKING-life.com www.VIKING-life.com Brandbeklædning 8. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

9. EKSPLOSIONSFOREBYGGELSE OG EKSPLOSIONSSIKRING s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Lyskær 9, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.com 10. FORURENINGSBEKÆMPELSES-MATERIEL s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt. 11. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING BRANDSIKRING DANMARK Maltvej 11-13 9700 Brønderslev Tlf. 98191034 info@brandsikringdanmark.dk www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted. DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksted s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk = DS = godkendt værksted s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted

H V EM S ÆLGE R ...

Marts 2015 · BRANDVÆSEN s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 12. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk UNI-SAFE A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: info@unisafe.dk www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder. VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V. Tlf. 76 11 81 00 VIKING@VIKING-life.com www.VIKING-life.com Redningsveste, rednings- og arbejdsdragter 13. PUMPER ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE SCANDINAVIA Frank Christiansen Tlf. 40 570 416 www.atlasocopco.dk GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk 14. RADIO-/KOMMUNIKATIONSUDSTYR IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12. www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer.

RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk www.shop-radiocom.dk salg@radiocom.dk Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Indendørsdækning. Pagere. Navigations løsninger. Mobile LTE routere. Bonding af flere SIM kort. Service.

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

15. RÅDGIVENDE FIRMAER

AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 DANSK BYGNINGS KONTROL A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia, Langeskov, Maribo og Sønderborg. DØGNVAGT 7228 2819 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 16. SIKRINGSSKILTE s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 17. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk s BRØNDUM A/S 8361 Hasselager Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 2650 Hvidovre, Kanalholmen 1 Tlf. 36 78 66 68 DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 pl@dansprinkler.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

18. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER

19. TRYKFLASKER SAFER SCANDINAVIA Vagtelvænget 10 2600 Glostrup Tlf. 31 45 00 53 www.trykflasker.dk mmo@safercylinders.dk 4. generations trykflasker Model: SAFER® 6.8L - 2.8kg - 300 bar - NLL 20. VAGTCENTRALER ALCENSOFT A/S Firskovvej 6 DK-2800 Kongens Lyngby Tlf. +45 20 73 34 10 www.alcensoft.com claus.h.hansen@alcensoft.com IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Tlf. 33 73 40 00 www.innovative.dk info@innovative.dk

INTERGRAPH DANMARK A/S Mileparken 34, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 00 www.intergraph.dk info-denmark@intergraph.com Disponeringsløsninger til kontrolrum 21. VANDFYLDTE SLANGEVINDER s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 22. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk NOVENCO XFLOW® Novenco FireFighting Lille Tornbjerg Vej 30 5220 Odense Tlf: 70120700 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

s Medlem af Sikkerhedsbranchen

TEGN EN OPTAGELSE UNDER “HVEM SÆLGER...” RING TIL: EKSTRÖM ANNONCE SERVICE PÅ TLF. 44 44 77 47

Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 SorĂ¸, fkb@fkbnet.dk, Tlf. 5782 0203