Bv 2015 03 april by Peter Finn

BRANDVÆSEN NR . 3 · April 2015

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Ildprøve for bedre brandsikkerhed

Side 8-11

BRANDVÆSEN N R. 3 · April 2015 · 13. ÅRGANG ISSN 1603-0362 ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave) UDGIVER Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk

Indhold Leder: Frivillige – en uundværlig og truet ressource? . . . . . . . . . . . . . side 3 Navne: Midlertidig chef i Frederiksberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4

REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 Mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk

Direktør for Køge Bugt samarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4

Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 Mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk

Brandkadetter:

EKSPEDITION Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: fkb@fkbnet.dk

FKB årsmøde 2015

ANNONCER Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk

Terrorberedskab:

OPLAG, PRIS OG UDGIVELSE Forventet trykt oplag: 2.500 Årsabonnement 2015 i Danmark kr. 420,- inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer 10 gange om året (hver måned på nær januar og juli). OFFENTLIGGØRELSE Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk LAYOUT Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: 23 83 84 20 www.fingerprint.dk TRYK Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 Fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Citater fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Redaktionen hjælper gerne med tilladelse til eftertryk af hele artikler og illustrationer, jf Lov om ophavsret. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN maj 2015 er 20. april 2015.

Chefstillingen blev ikke opslået . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Viborg og Silkeborg har valgt ny chef . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 Holstebro: Beredskabschef i ni måneder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 Beredskabsforbundet: Præsidenten går af . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 7

Stor interesse for brandkadetter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8 Holstebro har fået sine brandkadetter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10

Brandpunkter 26.-27.-28. August . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13 Reservation af Brandpunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14

Brandvæsnet leder den kommunale krisestyring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Det går lettere, når man kender hinanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17 Folk skal også reddes under terrorhændelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 Frivillige Frivillige skaber robusthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 150 frivillige i hovedstaden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Greve: Frivillige er en god investering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Køge Bugt: Aktiv brug af frivillige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 Slagelse: Frivillige er en god reserve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 2 3 Lolland-Falster: Vigtig reserve, når der er langt til naboer . . . . . . . . . . . . side 2 3 BRS: Internationale missioner lokker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 2 4 Beredskabsforbundet: Målet er én mio. robuste borgere . . . . . . . . . . . . side 2 5 Sønderjylland: Den robuste model . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 2 5 Sønderjylland: Førsteudrykning uden løn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 Tyskland: Frivillighed giver robusthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 Rømø har det yngste brandværn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27 Beredskabets timer: Brandvæsen graver grøfter med artikel om indsatstider

Af Thomas Dybro Lundorf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 2 8

Ønske om gennemskuelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 29 Vejrvarsel: Sådan får du mest ud af DMIs varsler om farligt vejr

Af Knud-Jacob Simonsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30

Varsler er ikke vejrudsigter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30 Varselprodukter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 31 Hurtig luft til hele Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32 Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 4

LE DE R

April 2015 · BRANDVÆSEN

Det mener FKB:

Frivillige i redningsberedskabet – en uundværlig og truet ressource? Vi skal fokusere på motivation og gentænkning af opgaver til frivillige

et danske redningsberedskab baserer sig i stor grad på frivillige, der bidrager ulønnet til løsning af en lang række samfundsnyttige opgaver. Frivillige findes både i det statslige og i det kommunale redningsberedskab. Kommunerne gør brug af frivillige, der har tegnet individuel kontrakt, og af frivillige i de sønderjyske, frivillige brandværn.

Frivilligheden i det danske redningsberedskab er dog under pres. Samfundets struktur ændrer sig fortløbende og medfører udfordringer rundt omkring. Eksempelvis er der helt generelt tale om, at befolkningen flytter fra land til by Frivillige løser på lige fod med deltidsog fastansatte i redningsberedskabet opgaver inden for brandslukning, redning og miljø. Dertil kommer, at frivillige i kommunerne også understøtter redningsberedskaberne ved forplejnings- og indkvarteringsopgaver, pumpeopgaver,

belysningsopgaver og logistiske opgaver – blot for at nævne et udpluk af opgaveporteføljen. PRES PÅ FRIVILLIGHEDEN Frivilligheden i det danske redningsberedskab er dog under pres. Samfundets struktur ændrer sig fortløbende og medfører udfordringer rundt omkring. Eksempelvis er der helt generelt tale om, at befolkningen flytter fra land til by. Det betyder blandt andet, at frivillige brandværn med et begrænset rekrutteringsgrundlag i lokalområdet har svært ved at gennemføre et generationsskifte i styrken, og at udrykningsparatheden kan være udfordret. Det ser også ud til, at der er kommet mere konkurrence om frivillige i samfundet. Frivillige udgør en ressource, som mange interessenter vil gøre brug af fx på plejehjem, i væresteder og i idrætslivet. Strukturreformen i det danske redningsberedskab vil sikkert også afstedkomme ændringer, der kan få negative konsekvenser for frivilligheden, hvis ikke de nye beredskabsenheder har fokus på de frivilliges vilkår og motivationsfaktorer. VI KAN IKKE UNDVÆRE FRIVILLIGE I REDNINGSBEREDSKABET Frivillige har uden tvivl en fremtid i det danske redningsberedskab - også efter

strukturreformen. De levedygtige, frivillige brandværn i Sønderjylland vil bestå, og de frivillige i kommunerne vil fortsat have deres berettigelse. I FKB har vi den holdning, at frivillige er en uundværlig ressource, der bidrager til beredskabsparatheden og robustheden i kommunerne og dermed i samfundet. Det er også i den ånd, at FKB har en tro på, at frivillige i redningsberedskabet kan gøre en forskel på det forebyggende område.

I FKB har vi den holdning, at frivillige er en uundværlig ressource, der bidrager til beredskabsparatheden og robustheden i kommunerne og dermed i samfundet To eksempler herpå er Beredskabsforbundets projekt om den selvhjulpne borger, et projekt med frivillige instruktører og som øger samfundets resiliens – og redningsberedskabernes informationskampagner med deltagelse af frivillige, fx Red farmor kampagnen. Og hvem ved, om strukturreformen kan betyde en udvidelse af de frivilliges opgaveportefølje?

N AV N E

BRANDVÆSEN · April 2015

Midlertidig chef i Frederiksberg Ekstra arbejde fordeles på nuværende medarbejdere Af Erik Weinreich

ichael Nyrand Pedersen, der de sidste par år har været operativ leder ved Frederiksberg Brandvæsen, er fra 1. marts og året ud konstitueret som beredskabschef. Chefposten blev ledig, da Lars Rosenwanger samme dato tiltrådte som beredskabsdirektør i Nordsjællands Brandvæsen. Michael Nyrand har været 25 år i Falck, hvor han i 1985 begyndte som redder og senere blev udrykningsleder. Afbrudt af

et par år som stationsleder hos Vestegnens Brandvæsen har han derpå været stationsleder hos Falck i Tåstrup, Egedal, Ballerup, Furesø og Allerød, inden han blev ansat i Frederiksberg. Her har han sideløbende med lederansvaret også deltaget i indsatsledervagterne, og det vil han formentlig også skulle fremover, selv om hans tid nu fyldes med mere ledelse samt ikke mindst en masse arbejdsopgaver i forbindelse med den kommende

Michael Nyrand Pedersen, 53 år, fremhæver selv personaleledelse som en af sine vigtige kompetencer. sammenlægning til et storkøbenhavnsk brandvæsen. Det er nemlig besluttet, at Lars Rosenwangers fratræden i Frederiksberg ikke skal udløse en nyansættelse – heller ikke midlertidig. Arbejdsopgaverne bliver fordelt mellem de nuværende medarbejdere for på den måde at tage hul på de fremtidige besparelseskrav.

DIREKTØR FOR KØGE BUGT SAMARBEJDET Af Erik Weinreich

Lars Robetje fra Roskilde er tiltrådt som chef for otte kommuners kommende beredskab

Efter kun fire måneder som konstitueret beredskabschef i Roskilde er Lars Robetje pr. 1. april udnævnt til samtidig at være beredskabsdirektør for det østsjællandske beredskabssamarbejde langs Køge Bugt. Han får dermed ansvaret for at skabe sammenhæng og synergi i redningsberedskaberne fra otte kommuner med Høje Taastrup og Roskilde i nord og Stevns i syd. Som udgangspunkt skal det fælles beredskab overtage de aktiviteter, som

de enkelte beredskaber har i dag, og som varierer voldsomt fra kommune til kommune. Vedtægterne for § 60 selskabet, der skal drive det fælles beredskab, er dog først lige ved at blive skrevet, så Lars Robetje kender ikke detaljerne endnu. Tilsvarende gælder for kravet til besparelser. Her gælder det om at se på mulige synergier, og så kommer man ikke uden om at justere på den risikobaserede dimensionering, siger han. Dette arbejde har nu været i gang en måneds tid. Lars Robetje er klar over, at sammenlægnings-arbejdet i de kommende måneder vil tage det meste af hans tid, men heldigvis er organisationen af Roskilde Brandvæsen skruet sådan sammen, at driften kan fortsætte uden hans daglige tilstedeværelse, siger han.

Resten af året vil Lars Robetje have fokus på sammenlægning, og fra nytår får han også det overordnede driftsansvar for Køge Bugt beredskabet.

NAVNE

April 2015 · BRANDVÆSEN

Chefstillingen blev ikke opslået

Fire kommuner syd for Limfjorden fandt kommende beredskabschef i egne rækker

Af Erik Weinreich

er er ingen grund til at opslå chefstillingen ledig, når man internt er enige om at have den rette person. Sådan var holdningen i Lemvig, Struer, Holstebro og Skive, da de fire beredskabschefer kom med en fælles indstilling. De udgør projektgruppen for sammenlægningen, og hurtigt nikkede de fire borgmestre ja til, at Skives beredskabschef, Claus Bo Nielsen, skal stå i spidsen for det kommende, fælles beredskab, der efter planen skal træde i kraft pr. 1. januar 2016. Det er dog muligt, at selskabet kan begynde sin drift inden da. Det er en af de ting, som projektgruppen skal se nærmere på. Ligeledes skal gruppen se på egen ledelse. Struers beredskabschef, Birgitte Buskov, er leder af projektgruppen, så måske skal der ændres på arbejdsfordelingen, efter at Claus Bo Nielsen er blevet udpeget som fremtidig chef.

SPAREØVELSE En stor del af fokus lige nu gælder besparelser. Det samlede budget er i dag 30 mio. kr., hvoraf der skal spares ca. 4,5 mio. kr., hvis man skal følge aftalerne fra Christiansborg, men det bliver meget svært, hvis det ikke skal gå ud over serviceniveauet, erkender Claus Bo Nielsen. Politisk har alle borgmestre meldt ud, at der ikke må lukkes brandstationer, hvilket da også vil medføre responstider på op til 40-45 minutter. Og selv om man afskedigede alle de otte medarbejdere, som kommunerne i dag har til indsatsledelse, brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling, ville det heller ikke være nok. Men noget skal der spares, og projektgruppen er ved at udarbejde et sparekatalog med forskellige synergimuligheder. Kataloget skal ligge klar i løbet af april. - Det er langt fra sikkert, at en samling af medarbejderne ét sted vil være

Claus Bo Nielsen har ledererfaring fra sin tid som stationsleder hos Falck, han har lokalkendskab og han har også erfaring fra Politiet som leder af 112 alarmcentralen for Viborg og Ringkøbing.

billigere, for så skal der bare køres så meget længere, for afstandene er meget store, siger Claus Bo Nielsen. En anden mulighed er flere opgaver til frivillige. Især Holstebro har en stor og velfungerende gruppe frivillige med mange unge, og der er også frivillige i Lemvig og Skive. KENDER HINANDEN De fire kommuner har allerede flere velfungerende samarbejder, bl.a. et fælles affaldsselskab, så selve det at samarbejde om beredskabet giver næppe problemer. En af udfordringerne ligger i, hvad der skal samarbejdes om ud over det operative beredskab og byggesagsbehandling, for det er stort set det eneste, der i dag ligger i de fire kommuners beredskabsafdelinger. KONKURRENCE Kommissoriet for det nye § 60 selskab behøver derfor ikke blive så omfattende,

og vedtægterne er da også ved at blive skrevet. Ligeledes arbejdes der med en åbningsbalance for selskabet på baggrund af, hvilke aktiver og passiver, de enkelte kommuner bidrager med. Endnu er det ikke besluttet, hvilken kommune, der skal huse administrationen. Til gengæld er der udskrevet en medarbejderkonkurrence om såvel navn som logo for det fælles beredskab/ brandvæsen. CHEFEN KLÆDT PÅ Så sent som 1. november tiltrådte Claus Bo Nielsen som beredskabschef i Skive. Han kom fra en stilling som stationsleder for Falck i Skive, Holstebro og Struer. Han mødte således med et godt lokalkendskab og har desuden siddet med brandkontrakter. Det kommer han nu til igen, blot fra den anden side af bordet.

N AV N E

BRANDVÆSEN · April 2015

Viborg og Silkeborg har valgt ny chef Klaus Vibe Hebsgaard kommer fra en stilling som stationsleder i Falck Af Erik Weinreich

en kommende chef for Viborgs og Silkeborgs fælles brandvæsen hedder Klaus V. Hebsgaard. Han tiltrådte den 1. april som projektleder for sammenlægningen med titel af beredskabschef, og fra nytår har han også det driftsmæssige ansvar. Klaus Hebsgaard har de sidste ti år været stationsleder hos Falck i det midtjyske, startende med Ikast-Brande og derefter også for Horsens, Herning og Ringkøbing-Skjern. Senest havde han ansvaret for 12 brandstationer Til sammenligning har Viborg og Silkeborg i alt 10 brandstationer. DIPLOM I LEDELSE Klaus Hebsgaard er først og fremmest valgt på sine brede ledelsesmæssige kompetencer inden for brandområdet.

Ud over mange års ledererfaring fra Falck, der også bød på strukturforandringer, har han en fortid som befalingsmand i

44-årige Klaus V. Hebsgaard blev valgt ud af et ansøgerfelt på 22.

Beredskabsstyrelsen, og senest har han afsluttet sin diplomuddannelse i ledelse. Beredskabsfagligt har han gennemgået alle Beredskabsstyrelsens uddannelser, herunder også som indsatsleder inklusiv overgangsuddannelsen, og med sig i bagagen har han endvidere fire år som bygningsinspektør i Brande. DET BEDSTE FRA BEGGE Klaus Hebsgaard har som et af sine mål at udnytte forskellighederne i de to nuværende beredskaber og beholde det bedste fra begge. Beredskaberne ligner hinanden forholdsvis meget, hvilket burde give mulighed for en synergi ved sammenlægningen. Foreløbig er det tanken, at de indtægtsdækkende opgaver flyttes med over i det kommende selskab, hvis administration og ledelse samles på Silkeborg Brandstation. FORTSAT DRIFT Frem til sammenlægningen pr. 1. januar 2016 fortsætter Mads Bjerre Nielsen og Vagn Erik Jensen som henholdsvis beredskabschef i Silkeborg og konstitueret brandchef i Viborg. Begge kommuner har rent kommunalt drevne brandvæsner, og begge har egen vagtcentral.

Beredskabschef i ni måneder Holstebro har konstitueret 36-årig med 16 års erfaring som midlertidig chef Af Erik Weinreich Beredskabsinspektør Morten Gräs Jensen er konstitueret som beredskabschef i Holstebro resten af året. Stillingen blev ledig, da Henrik Littau-Jensen blev bygningschef hos Grundfos, og konstitueringen varer kun frem til beredskabssammenlægningen den 1. januar 2016. Morten Gräs Jensen begyndte sin karriere i beredskabet som frivillig, fortsatte i Beredskabsstyrelsen og har siden 2006 været inspektør og indsatsleder i Holstebro, hvor han ud over at tage sig af brandteknisk byggesagsbehandling, brandsyn og andet myndighedsarbejde de sidste fem år har opbygges et stærkt, frivilligt beredskab. De omkring 40 frivillige er forholdsvis unge, og det giver

en vis udskiftning i takt med, at de stifter familie. - vi gør meget for at fastholde dem ved at bruge dem aktivt til forebyggelse, førstehjælpskurser, brandvagter m.m. Desuden indgår frivillige i vores operative beredskab, fx ved høj vandstrand i Storåen, der løber gennem kommunen, siger Morten Gräs Jensen. Senest er det ikke mindst hans fortjeneste, at Holstebros nye brandkadetter er blevet en succes. Nu hedder overskriften beredskabssammenlægning, og selv om Lemvig, Struer, Holstebro og Skive er forholdsvis langt, dukker der hele tiden nye detaljer frem, som der skal tages stilling til, siger han.

Morten Gräs Jensen er 36 år og har 16 års erfaring i beredskabet. Med i bagagen er også en smuttur til Syrien i 2006, hvor han var med til at hente over 5.000 danskere hjem, efter at de var flygtet fra en konflikt mellem Israel og Libanon. Foto: Per Jacobsen.

NAVNE

April 2015 · BRANDVÆSEN

PRÆSIDENTEN Hvem er ansat GÅR AF hvor? Beredskabsforbundet skal have ny ledelse Af Erik Weinreich

Efter kun et år på posten har Tom Behnke – på grund af en alvorlig sygdom – trukket sig som præsident for Beredskabsforbundet. Forbundets landschef, Per Junker Thiesgaard, beklager men forstår beslutningen, der kommer på et uheldigt Tom Behnke, 48 år, der har tidspunkt, idet Per Thiesgaard været medlem af Folketinget selv stopper til sommer til siden 1990, har taget orlov fordel for et job i udlandet. fra Folketinget og genopstiller Også de to vicelandschefer ikke ved det kommende valg. har inden for kort tid forladt Beredskabsforbundet, og heller ikke disse poster er besat. 2015 bliver dermed året, hvor de 7.500 medlemmer i Beredskabsforbundet skal have helt ny ledelse.

Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk

Husk at melde ny adresse Nyt job og/eller ny adresse kan give leveringsproblemer for BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk, og somme tider ophører Postdanmarks adresseændring efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres. Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemmeside og giv de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny arbejdsgiver: www.fkbnet.dk ”Adresseændring” under fanebladet ”kontakt”.

Sammenlagte beredskaber har nye adresser og nye EAN-numre I forbindelse med sammenlægning af kommunale beredskaber til nye og store enheder, har FKB behov for oplysninger, så sekretariatet kan udsende korrekte opkrævninger på kontingent og abonnement. Vi beder derfor om, at man ved sammenlægning giver besked om: • Navn og fysisk adresse på det nye beredskab. • Mailadresse til bogholderi. • EAN-nummer. • Navne på FKB-medlemmer og -abonnenter i det nye selskab, herunder også oplysninger om, hvor de tidligere var ansat. • Tilsvarende gælder for medlemmer af beredskabskommissioner, som kommunerne har tegnet abonnement på.

VARSLINGSLYS TIL FAGFOLK

Varslingslys fra Ferno Norden er det foretrukne valg, når de professionelle brugere selv skal vælge. Markedets kraftigeste lys kombineret med verdensklasse teknologi giver dig et udrykningskøretøj, der er meget synligt på vejene.

5 års garanti på elektronikken Patenteret Linear-LED teknologi

Tlf: 43624316 www.fernonorden.dk E-mail: fas@fernonorden.com

B R A N D K A D E TT E R

BRANDVÆSEN · April 2015

Stor interesse for brandkadetter Seks pilotkommuner klar. TrygFonden og Velux Fonden har bevilget støtte til, at unge kan uddannet sig til brandkadetter og indgå i beredskabets brandkadetkorps. Flere kommuner vil gerne være med Af Erik Weinreich

ålet for FKBs initiativ Brandkadetter i Danmark er ikke bare at uddanne de unge som brandkadetter, men også at fastholde dem som medlemmer i et brandkadetkorps og dermed skabe langtidsholdbare og gensidige relationer mellem brandvæsnet og de unge. Målet er samtidig at støtte de unge til at føle succes og for nogles vedkommende dermed få genskabt lysten til at lære. Lige nu er projektet ved at tage form, så der i hver af de første kommuner kan uddannes to hold på hver 12 kadetter om året, så det på tre år bliver til 72 brandkadetter i hver kommune, fortæller projektchef Helle Aagot. Velux Fonden har bevilget i alt 6,3 mio. kr. over tre år til at starte seks nye brandkadetkorps, og foreløbig har Kolding, Vejle, Herning, Ringkøbing Skjern og Helsingør kommune sat i gang. Inden sommerferien skal den sjette kommune udpeges, så den er klar til start i 2016. Disse seks vil som pilotkommuner modtage støtte fra Velux Fonden til en del af udgifterne til undervisning, materiel, deltagelse i sommerlejr for brandkadetter, instruktørtræf m.m. PLADS TIL FLERE BRANDKADETKORPS Udvælgelsen af de seks kommuner betyder ikke, at andre kommuner skal holde sig tilbage. Der har været stor interesse for at komme i betragtning, og Landskontoret er klar til at hjælpe flere. Landskontoret har et mål om, at der inden

udgangen af 2017 skal være etableret mindst 12 brandkadetkorps. Således er Holstebro også i gang med direkte tilskud fra TrygFonden. Holstebro anvender konceptet fra Brandkadetter i Danmark og har derudover et erhvervsrettet sigte og et samarbejde med Jyske Dragonregiment. KOMMUNERNE SKAL YDE SELV Fra alle deltagende kommuner er der givet tilsagn om en medfinansiering og et tilsagn om at videreføre initiativet efter endt fondsbevillinger, såfremt resultaterne taler herfor. Fondspengene gives normalt kun til opstart af et projekt og ikke til drift, når først projektet kører. Hele egenbetalingen behøver ikke nødvendigvis at være i kontanter. Tilskud i form af mandskabstimer og rådighed over materiel kan også indgå. MÅ NABOKOMMUNEN KOMME MED? Som udgangspunkt er brandkadetkorpsene kommunale, og det ændres der ikke ved, når beredskaberne lægges sammen til større enheder. Brandkadetterne skal derfor have bopæl i den kommune, hvor projektet hører hjemme. En nabokommune har dog mulighed for at koble sig på, forklarer Helle Aagot. Det kan give en bedre udnyttelse af instruktører, branddragter og andet materiel, hvis undervisningen dubleres og eksempelvis finder sted i en kommune om tirsdagen og en anden om onsdagen. I så fald kræver det blot, at den ”nye”

kommune selv betaler de omkostninger, der er ved unges deltagelse herfra. DET FØRSTE ÅR Projektet for brandkadetter begyndte sidste år med en bevilling fra TrygFonden, og det første år er brugt til opbygning af Landskontoret, der har til opgave at indsamle erfaringer til en videnbank om brandkadetter og brandkadetkorps. Kontoret har afdækket beredskabernes ønske og behov for brandkadetkorps, har udarbejdet et koncept med ensartede retningslinjer, udviklet brandkadetinstruktøruddannelse samt udarbejdet undervisningsmateriale. Det første synlige resultat kom med uddannelsen af det første hold brandkadetinstruktører i november sidste år. REKRUTTERING AF UNGE Rekrutteringen af nye brandkadetter vil foregå i et samarbejde mellem det lokale brandvæsen og folkeskolen, hvor primært elever i 7.- 8. klasse kan søge om optagelse på uddannelsen. Blandt ansøgerne vil den ansvarlige brandmand og klasselæreren sammen vælge de unge, der kan drage fordel af at blive brandkadet. Brandkadetterne bliver et bredt udvalg af teenagere og halvdelen vil være unge med særlige udfordringer. MERIT I FØRSTEHJÆLP Efter uddannelsen til brandkadet vil de unge kunne fastholdes i et egentligt brandkadetkorps og senere evt.

B RA NDK ADE TT E R

April 2015 · BRANDVÆSEN

Brandkadetter prøver kræfter med mange forskellige brandmandsfærdigheder – bl.a. slangeudlægning. Foto: Holstebro Brand & Redning fortsætte som hjælpeinstruktører eller som frivillige i beredskabet. I hele uddannelsen satses meget på at støtte de unge til forblive aktive og ansvarsbevidste mennesker. Samtidig giver deres færdigheder dem merit. F.eks. kan de få merit for deres færdselsrelaterede førstehjælp, når de skal have knallertkørekort, og for elementær brandbekæmpelse senere i uddannelsessystemet, siger Helle Aagot.

PROJEKTETS LEDELSE Brandkadetter i Danmark er FKBs initiativ med Niels Mørup fra Nordsjællands Brandvæsen som projektansvarlig. FKB har inviteret brandvæsnerne i Greve, Roskilde og København ind som medejere, fordi erfaringer fra brandkadetterne i netop disse kommuner har været en væsentlig del af erfaringsgrundlaget for hele initiativet.

Fra i år består styregruppen af beredskabscheferne i alle de kommuner, der har brandkadetkorps. Landskontoret har tre faste medarbejdere, hvor Helle Aagot er ansat på fuld tid, og Jesper Koch og Gitte Misfeldt arbejder på deltid. Alle har både en brandmæssig og pædagogisk tilknytning og har erfaring med at undervise.

Link: www.brandkadet.dk

s k a d e s e rv i c e i sandhedens øjeblik

w w w. byg n i n g s ko n t ro l . d k DB-82x50.indd 1

DØGNVAGT 7228 2819 13-01-2011 16:15:56

B R A N D K A D E TT E R

BRANDVÆSEN · April 2015

HOLSTEBRO HAR FÅET SINE BRANDKADETTER

De 12 unge brandkadetter ildprøve sluttede med opvisning for familie. Foto: Holstebro Brand & Redning

Bløde værdier er også en kvalitet Af Erik Weinreich

et første hold brandkadetter i Holstebro sluttede introduktionsugen i marts med en opvisning for forældre, søskende, klasselærer m.fl. Dermed er projektet kommet godt i gang for de 12 unge i alderen 14-15 år. Den første uge foregik fuldtids, således at de unge var fritaget for almindelig undervisning, mens otte erfarne instruktører og brandmænd fra tre brandstationer og frivillige på

beredskabsgården gav dem en masse brandmandsfærdigheder som sikkerhed, slangeudlægninger, røgdykning og brandforebyggelse. Herefter fortsætter de i 20 uger med en eftermiddag om ugen i brandkadetternes tegn Her skal der arbejdes videre med det, de allerede har lært, og der bliver desuden puttet flere færdigheder på, og ikke kun hårde færdigheder. De personlige færdigheder skal styrkes, så de lærer at

tage et større samfundsansvar og bedre at kunne håndtere kriser. - Bløde værdier som ansvar, respekt, empati og tillid er også i højsædet. De er vigtige egenskaber for en brandkadet sammen med evnen til at sige til og fra, fortæller beredskabsinspektør Morten Gräs Jensen, Holstebro. LOKALE SPONSORER Ud over TrygFonden er også tre lokale boligselskaber sponsorer på projektet

B RA NDK ADE TT E R

April 2015 · BRANDVÆSEN

Holstebro Kommunes første kuld unge brandkadetter i fuld uniform. Foto: Holstebro Brand & Redning

Bløde værdier som ansvar, respekt, empati og tillid er også i højsædet. De er vigtige egenskaber for en brandkadet sammen med evnen til at sige til og fra

i Holstebro, der generelt har fået en fin lokal opbakning. Holstebro Kommunale Ungdomsskole opretter således et hold til de brandkadetter, der efter de 20 uger har lyst til at fortsætte.

I samarbejde med kommunens fritidsjobkoordinator vil brandkadetterne blive tilbudt undervisning i søgning af fritidsjob, og ud over det lokale erhvervsliv er også Jyske Dragonregiment, der har kasserne i Holstebro, blandt samarbejdspartnerne.

Brandkadetprojektet i Holstebro Kommune skal foreløbig køre i tre år med to hold om året for henholdsvis ildfluer (6.-7. klasse) og brandkadetter (8. klasse). Hvert hold er på 12 elever.

Prøv vores miljøvenlige skumvæsker fra Bio-ex. Skumvæsker til alle formål. Eks. A-skumvæske Biofor-C til både A og B brande ved 0,7 %. 10 års garanti. Ring for tilbud på Skumtræningsudstyr. Så instruktøren kan vise slukningsteknik og virkningsgrad på forskellige væsker.

Ny type ventilator

MT240 samme størrelse som MT236 men med 49,681 M3

Officiel forhandler af MAGIRUS i Danmark, Grønland og Færøerne.

tlf. 56 31 58 15

15591 EKSTRÖM

Vores servicemontør er nu færdiguddannet på alle MAGIRUS stigetyper. Ring for uforpligtende tilbud på årlig eftersyn og almindelig service.

www.firetechnique.dk

Vi giver dig muligheden for at blive én af de 20 Beredskabschef til Brand og Redning MidtVest Alle der arbejder på Beredskabsområdet ved at der sker en egentlig revolution i dette år. De mange kommunale beredskaber bliver til 20 store. Den omvæltning har en række spændende perspektiver og opgaver i sig, men det er er også en proces der indebærer, at dygtige chefer og ledere på Beredskabsområdet må se karrierevejene blive vanskeligere. Med færre gode muligheder for at komme i spil til en stilling på højt niveau inden for de kommende år. Også i den sammenhæng er stillingen som ny beredskabschef for Brand & Redning MidtVest spændende. Ja, der findes mere profilerede chefstillinger blandt de 20, men vi tror helt ærligt ikke, at der findes en mere spændende platform til reelt at vise, hvad man kan i et område af Danmark, der gang på gang har bevist, at ord rent faktisk kan blive til handling og at udvikling er noget man også selv er med til at skabe. Ja, det er en af de mindre beredskabsfusioner, når det kommer til antallet af borgere den omfatter, men modsat bliver det arealmæssigt en af de helt store. Ja, vi vil læse din ansøgning med fordomsfri interesse uanset dit nuværende ståsted og organisatoriske placering. Det er nemlig ikke vanetænkning der har bragt vores del af Danmark derhen hvor vi er i dag. Vi vil bare gerne ansætte det dygtigste menneske. Når vi nu siger så meget ja, hvad venter du så på? Ansættelsen sker med udgangspunkt i en samlet lønpakke på 680.000 kr. ex. pension. Der tages forbehold for endelig godkendelse af det nye beredskabssamarbejde. Du kan læse mere i den uddybende jobprofil, der kan findes på de 3 kommuners hjemmeside, ligesom du er velkommen til at kontakte direktør Hans Jørn Laursen på tlf. 4030 5976 eller på mail hjlau@ikast-brande.dk, hvis du har uddybende spørgsmål. Søg stillingen elektronisk via Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside, så det er ansættelsesudvalget i hænde senest den 8. maj 2015. kl. 12.00

Brand og Redning MidtVest kommer til at betjene ca. 185.000 borgere og et område på 3548 km2. I området er der på nuværende tidspunkt fire kommunale brandstationer og 11 Falck stationer. I organisationen er der ansat 15 fuldtidsmedarbejdere og 337 deltidsansatte/ frivillige.

April 2015 · BRANDVÆSEN

F K B Å RS MØDE 2015

Den runde hal i Arena Nord giver perfekte udstillingsmuligheder for alle.

BRANDPUNKTER

på Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde

26.-27.-28. august 2015 i Frederikshavn

ser veres re n a k r te k n u p d n ra B 15 kl. 08.00 0 2 l ri p a . 3 2 n e d a fr 13

FKB Å R S M Ø D E 20 1 5

BRANDVÆSEN · April 2015

Parkering

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer byder i år interesserede firmaer velkommen på

BRANDPUNKTERNE

Brandpunkterne er til disposition fra den 25. august kl. 09.00 til den 28.august kl. 16.00

Nærmere oplysninger vedrørende Brandpunkterne fås ved henvendelse til: Beredskabscenter Frederikshavn René Bech Telefon: 29 48 62 10 rebc@frederikshavn.dk

Brandpunkter kan reserveres fra den 23. april 2015 kl. 08.00 præcis, og tildeling af Brandpunkter sker i den rækkefølge reservationerne indkommer efter dette tidspunkt.

Frokost Torsdag/Fredag

Brandpunkterne åbner officielt onsdag den 26. august kl. 13.30 for mødedeltagere. Som en del af programmet vil mødedeltagerne i pauserne besøge Brandpunkterne.

Ca omr

Årsmøderrangører: Tommy Rise, tlf. 51 56 56 00 og Sven Urban Hansen, tlf. 40 27 60 80

MÅL OG PRISER PÅ BRANDPUNKTER: • Indendørs brandpunkter nr. 1-66 4 x 4 meter Lejepris kr. 12.200,• Udendørs brandpunkter nr. U1-U14 6 x 10 meter Lejepris kr. 13.200,-

Reservation af brandpunkter kan ske fra den 23. april 2015 kl. 08.00 på FKBs hjemmeside: WWW.FKBNET.DK Reservationer modtaget før kl. 08.00 den 23.04.2015 kommer ikke i betragtning i den indledende fordeling af brandpunkter.

F K B Å RS MØDE 2015

April 2015 · BRANDVÆSEN

Load inn

24 23 22 21

Aftenfest Torsdag

40 41 42 43 44

54 55

8 4

t 57 58

Toilet

Arr. Kontor sekretariat

Toi le

let

Elev.

To i

Åben til stueplan

Mødesal &

Udstiller Lounge

Toilet

Åben til stueplan

afe råde1 sal

Bestyrelsesmøde Kredsformandsmøde Frokost Onsdag/Torsdag Hoved Indgang

U-7

U-6

U-8 U-5 U-9

U-4

U-10

U-3

U-11 U-2 U-12 U-1

U-14

Rimmen

U-13

TERROR BE R E D S KAB

BRANDVÆSEN · April 2015

Brandvæsnet leder den kommunale krisestyring Vigtigt med fælles situationsbillede af store og voldsomme hændelser Af Erik Weinreich

ed terrorhændelser – som ved mange andre større hændelser – er redningsberedskabet bindeled mellem politiet og kommunens krisestyring. Det oplevede Københavns Brandvæsen for alvor i weekenden den 14.-15. februar, hvor hovedstaden var skueplads for den alvorligste terrorhændelse i nyere tid. Ved to skudepisoder blev to civile dræbt og seks politifolk såret, inden gerningsmanden selv blev skudt og dræbt af politiet. Uroligheder, terror og andre større hændelser aktiverer nærmest pr. automatik overordnede planer, der kan skaleres op og ned alt afhængig af alvoren. Planerne er lette at aktivere, og alle deltagere har veldefinerede roller og ansvarsområder.

Brandvæsnet involvering begyndte, da politiet kort efter de første meldinger til 112-alarmcentralen om skyderi bad brandvæsnet sende en mand til KSN på politigården. Lidt usædvanligt blev de nærmere omstændigheder ikke nævnt Ved terrorhændelsen gjaldt brandvæsnets indsats først og fremmest ledelsesopgaver på alle niveauer, men også

almindelige brandfolk og brandvæsnets frivillige nåede at blive indsat. KSN Brandvæsnet involvering begyndte, da politiet kort efter de første meldinger til 112-alarmcentralen om skyderi bad brandvæsnet sende en mand til KSN på politigården. Lidt usædvanligt blev de nærmere omstændigheder ikke nævnt. KSN er politiets kommandostation, der koordinerer indsatsen, og det sker kun få gange om året, at KSN indkaldes akut. Brandvæsnets sender her en indsatsleder, der har fået en supplerende uddannelse til netop at klare KSNfunktioner, og som med sin tilstedeværelse samtidig repræsenterer kommunen. Selv om terror-indsatsen stort set var afsluttet i løbet af 15 timer, forblev KSN aktiv i flere dage for det tilfælde, at der skulle iværksættes yderligere operative indsatser. EGEN LEDELSE Hos Københavns Brandvæsen er operationschefen ansvarlig for brandvæsnets operative indsats, mens brandvæsnets stabschef er bindeled til de kommunale forvaltninger og indkalder den kommunale krisestab, når det er nødvendigt. Normalt har brandvæsnet en indsatsleder på døgnvagt og en på tilkald. I terrordøgnet blev der indkaldt yderligere en indsatsleder, så en af de tre kunne være forbindelsesofficer i KSN. Også 112-alarmcentralen for Storkøbenhavn, der ledes af en vagthold-

leder, indkaldte en ekstra kollega til at assistere operationschefen. Endvidere blev Københavns beredskabschef, Jakob Vedsted Andersen, orienteret og satte kursen mod Købehavn fra sin ferie i udlandet. Beredskabschefen holdt løbende overborgmesteren orienteret om situationen i København.

Den kommunale kobling har en høj prioritering, og ved terrorhandlingen var samtlige kommunale forvaltninger repræsenteret i krisestyringscentret, så de fik et fælles situationsbillede, leveret af stabschefen KRISESTYRINGSSTAB Som nævnt er det brandvæsnets ansvar at indkalde den kommunale krisestyringsstab, lige som brandvæsnet står for lokaler og sørger for en log af den kommunale håndtering af hændelsen. Den kommunale kobling har en høj prioritering, og ved terrorhandlingen var samtlige kommunale forvaltninger repræsenteret i krisestyringscentret, så de fik et fælles situationsbillede, leveret af stabschefen, og samtidig kunne orientere hinanden om egne tiltag.

TERRORB ERE DSKAB

April 2015 · BRANDVÆSEN

DET GÅR LETTERE, NÅR MAN KENDER HINANDEN Af Erik Weinreich

Under terrorhandlingen i København spillede brandvæsnet en aktiv rolle som assistance for politiet

Selv blev hun inviteret med i politiets KST (kommandostade), hvor hun kunne følge indsatsen, bidrage med sin lokalviden og trække på ressourcer, der normalt ikke er tilgængelige eller synlige for borgerne.

- Man skal øve sig i fredstid, så man er klar, når det virkelig gælder. Og så går det også meget lettere, når man kender hinanden og stoler på hinanden. Therese Schiang-Franck, der var vagthavende indsatsleder hos Københavns Brandvæsen under terror-døgnet i februar, mener umiddelbart, at brandvæsnets indsats blev værdsat af politiet. Ganske vist var brandvæsnets operative rolle ret begrænset, men brandvæsnet kender byen på en anden måde end politiet og kan trække på andre ressourcer. Det gælder fx adgang til nøglebokse og kontaktoplysninger til virksomheder i nærheden af gerningsstederne, så politiet kunne komme ind og foretage eftersøgninger.

STILLE DØGN Som en følge af de to skudepisoder blev den indre by karakteriseret som operationsområde med tilhørende restriktioner for brandvæsnet, der som udgangspunkt skulle aftale enhver kørsel med politiet. Det gav dog ingen problemer, for rent ekstraordinært oplevede brandvæsnet et usædvanligt stille døgn uden andre kørsler i området end assistance til et par EOD-indsatser, det vil sige indsatser, hvor Hærens Ammunitionsrydningstjeneste sendte Rulle Marie ind for at undersøge mistænkelige genstande. Ved begge operationer sendte brandvæsnet et almindeligt slukningstog til at holde standby, mens brandvæsnets

Også ved terrorhændelser er brandvæsnet er en vigtig brik i det samlede beredskab. Ved skyderierne i København i februar sørgede frivillige fra Københavns Brandvæsen – som her foran Krudttønden – for ordentligt arbejdslys til politiet. Foto: Scanpix.

frivillige sørgede for lys, for at give politiet de bedste betingelser til gerningsstedsefterforskning. Også brandvæsnets specialtjeneste blev tilkaldt med dykkere til at søge efter gerningsvåben i Kildevældssøen, og i det små hjalp brandvæsnet med at printe kort til politiet fra indsatslederbilen. Alt i alt en ikke uvæsentlig støtte til politiets arbejde. INFO PÅ VIDEO I sådanne situationer har intern information høj prioritering hos brandvæsnet. I løbet af aftenen og natten blev brandfolk på døgnvagt derfor vækket 3-4 gange på de forskellige brandstationer for på en intern videokonference at blive orienteret om udviklingen. På denne måde ville de være mentalt klædt på i tilfælde af en skarp indsats. EVALUERING Både politi og brandvæsen er efterfølgende ved at evaluere indsatsen. For brandvæsnet går det først og fremmest på samarbejdet med politiet og de kommunale forvaltninger, samt på hele det ledelsesmæssige setup. - Det er ikke så ofte, vi har en sådan situation, og man kan altid blive dygtigere, siger Therese Schiang-Franck.

TERROR BE R E D S KAB

BRANDVÆSEN · April 2015

Folk skal også reddes under terrorhændelser Ansvaret for redningsopgaver ligger fortsat hos de lokale redningsberedskaber Af Erik Weinreich

ed ulykker og katastrofer står brand- og redningsfolk altid i første række for at redde liv og værdier. Sikkerheden på skadestedet er indsatslederens ansvar, og bl.a. skal han definere et eventuelt fareområde, som politi- og ambulancefolk skal respektere. Alt sammen er nøje beskrevet i REFIL’en, dvs. Retningslinjer for indsatsledelse. Undtagelsen er terrorhændelser, anmeldelser om skyderi og lignende, hvor rollerne byttes om. Her overtager politiet det sikkerhedsmæssige ansvar. Rent praktisk er sikkerheden på et skadested et fælles ansvar og den defineres i et tæt samarbejde mellem Indsatsleder Redningsberedskab, Indsatsleder Politi og Koordinerende Læge (KOOL), netop fordi alle tre grene

En terrorhændelse ændrer ikke ved de grundlæggende opgaver. Redningsfolk skal fortsat redde liv og værdier, og det er først og fremmest på grund af egen sikkerhed, at de ved terrorhændelser kommer ”i anden række”

af beredskabet har veldefinerede roller. En terrorhændelse ændrer ikke ved de grundlæggende opgaver. Redningsfolk

skal fortsat redde liv og værdier, og det er først og fremmest på grund af egen sikkerhed, at de ved terrorhændelser kommer ”i anden række”. SAMME KRISESTAB Også den kommunale krisestab kører efter samme regler ved terror som ved andre store hændelser. Krisestaben indkaldes af beredskabschefen, der vurderer, hvilke forvaltninger og ressourcepersoner, der er behov for, lige som borgmesteren som et minimum orienteres. Tilsvarende vil politiet ved terrorhændelser nedsætte en KSN (kommandostation) med andre fagpersoner. Heriblandt kan der også være repræsentanter fra forsvaret, der i så fald vil være under politiets kommando.

Tirsdag den 12. maj 2015 kl. 10-15 hos: Odense Brandvæsen Åsumvej 35 5240 Odense NØ

Brand- og Redningsdag 2015 Demonstration af det nyeste udstyr til Beredskabet Program: ■ 10.00 Velkomst ■ 10.15 Hvordan og hvornår bruges gasmåleinstrumenter? - Dräger - Lokale B ■ 11.00 Håndtering af oliespild i vand - Markleen - Ved åen ■ 13.00 Hvordan og hvornår bruges gasmåleinstrumenter? - Dräger - Lokale B ■ 13.45 Håndtering af oliespild i vand - Markleen - Ved åen

Aktiviteter: ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■

Demonstration af VIKINGs nye branddragt med aftagelig yderdel Demonstration af Cobra skæreslukker i overtændingscontainer Kæderedning Personeftersøgning med kamera i røgfyldt rum Demonstration af Holmatros nye batteridrevne frigørelsesudstyr Demonstration af Metz stige Markedsplads – lagersalg fra alle udstillere Der vil blive udleveret indsatsbeklædning fra VIKING Life-Saving Equipment i forbindelse med afprøvning af produkterne.

Der bliver serveret pølser og sodavand fra pølsevognen!

Brandvæsen_B185xH264_februar2015.indd 1

19/02/15 10.10

FR IVIL L I G E

BRANDVÆSEN · April 2015

FRIVILLIGE SKABER ROBUSTHED Af Erik Weinreich

Frivillige har rigtig mange ansigter i redningsberedskabet, og de udgør en vigtig ressource, som mange steder kan udnyttes endnu bedre end i dag. Tilmed en gratis ressource. Der er stort set ikke den ting, som frivillige ikke kan påtage sig. Det gælder ”blot” om at motivere dem til at stå til rådighed, når behovet opstår. På de følgende sider ser vi nærmere på, hvor og hvordan beredskabets frivillige i dag gør samfundet mere robust, og hvilke visioner, der måtte være for frivillige i fremtidens store beredskabsenheder.

150 frivillige i hovedstaden Fire af ni kommuner har frivillige Af Erik Weinreich

et kommende brandvæsen for hovedstaden vil fra starten have fire frivillig-enheder på i alt 150 aktive medlemmer, der kommer fra Albertslund, Brøndby, Frederiksberg og Københavns kommuner. Som udgangspunkt har de frivillige tegnet kontrakt med deres egen

kommune, hvor de – med en vis elastik – forpligter sig til at hjælpe, mens kommunen modsat forpligter sig til bl.a. at udlevere arbejdstøj og uniform. En af de ni arbejdsgrupper for den kommende sammenlægning i hovedstadsområdet analyserer i øjeblikket

alt omkring de frivillige og skal senere komme med forslag til en fremtidig organisation samt, hvordan frivillige efter sammenlægningen bedst kan gøre nytte i det fælles beredskab. Det gælder bl.a., om opgaverne fortsat skal være tilrettet lokalt som i Albertslund, hvor frivillige bemander det kommunale krisestyringscenter og herfra vil kunne tage sig af indkvartering og forplejning. Andre frivillig-opgaver er pasning af pumper og lyssætning, der er lettere at flytte over kommunegrænserne, fortæller Peter Seloy, der er beredskabschef i Albertslund. Han forventer, at halvdelen af hans frivillige vil kunne møde inden for en halv time, hvis der opstår en akut situation. Denne responstid er ikke nødvendigvis den samme i de andre kommuner.

F RI VILLIGE

April 2015 · BRANDVÆSEN

Frivillige er en god investering I Greve har frivillige kontrakt på at stå til rådighed for beredskabet Af Erik Weinreich

rivillige i beredskabet er normalt frivillige i ordets dybeste forstand uden pligt til at møde, men i Greve har de frivillige forpligtet sig til under større indsatser at bemande brandvæsnets andet slukningstog, lige som de to gange om året – til nytår og sankt hans – møder på brandstationen som et såkaldt arrangementsberedskab. Netop i disse to døgn er der erfaring for flere kørsler end normalt, og så er det en fordel med døgnvagt, forklarer beredskabschef Jan Funk Nielsen. Greve har en lang tradition for frivillige, der på flere områder udgør en vigtig ressource og dermed også er en del af den risikobaserede dimensionering. KONTRAKT Først og fremmest virker styrken på 50 mand som afløsningsstyrke og som en robust forstærkningsstyrke ved store og længerevarende hændelser. De frivillige har alle skriftlig kontrakt med kommunen, hvor det fremgår, at de har aftalt med deres hovedarbejdsgiver, at de ved ekstraordinære situationer kan møde på brandstationen. I praksis forventer Jan Funk, at cirka en tredjedel dukker op, når de tilkaldes, og det sker 5-6 gange om året. KLIMAINDSATS Samtidig indgår de frivillige i kommunens klimaberedskab, når der varsles ekstremt vejr. Det gælder i øvrigt også uden for kommunen, og Greve sendte eksempelvis i december 2013 ti frivillige til assistance ved oversvømmelserne i Jyllinge Nordmark. Klimaberedskabet er ikke en del af beredskabsloven, men hvis ikke frivillige påtog sig at rykke ud med sandsække, nødvandforsyning og meget andet, ville kommunen være nødt til at indgå aftaler

med virksomheder, der kunne levere en tilsvarende ydelse. Også indkvartering og forplejning hører i Greve til de frivilliges opgaver. De har desuden påtaget sig vedligeholdelse af deres køretøjer med tilhørende materiel.

Frivillig i 40 år Samtidig med, at der er en jævn udskiftning blandt de frivillige i Greve Brandvæsen, bliver det også en livsstil for nogle, og hele fem kan se tilbage på over 40 år i styrken.

KLAR PÅ 30 MINUTTER Tidligere havde 30 af de frivillige en tillægskontrakt om at stå til rådighed for det daværende støttepunkt med en udrykningsforpligtelse, så de kunne afgå inden for 15 minutter. I dag har 15 frivillige en tilsvarende kontrakt om inden for 30 minutter at kunne møde til et informationsberedskab, et stabsberedskab (herunder kommunikation) eller et særligt indsatsberedskab. Alt sammen en del af den helhedsorienterede beredskabsplanlægning, som Beredskabsstyrelsen anbefaler. GOD INVESTERING Den frivillige styrke koster Greve Kommune omkring 100.000 kr. om året i mundering og uddannelse, og de penge er givet rigtig godt ud, mener Jan Funk. Når han sammenligner med kommuner uden frivillige, så har de generelt langt flere deltidsbrandfolk.

Med den reserve, som de frivillige udgør i Greves risikobaserede dimensionering, ville alternativet være en fordobling af deltidsstyrken fra 14 til 28 mand for at kunne opretholde bemandingen af andet slukningstog, og en sådan udvidelse ville rundt regnet koste 700.000 kr. om året. BELØNNING Som hovedregel får frivillige ikke løn. Dog kan de i særlige tilfælde få udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Men som Jan Funk siger, i stedet for aflønning får de i Greve en belønning i form af 250 points pr. halvår for at stå til rådighed plus yderligere points, når de løser opgaver inden for beredskabslovens rammer. Dem kan de så bruge til indkøb af personlig mundering og udrustning i Københavns Brandvæsens munderingsdepot, hvor de hver har en personlig konto. REKRUTTERINGS-PULJE Langt de fleste frivillige i Greve har været værnepligtige i Beredskabsstyrelsen og møder med en funktionsuddannelse som brandmænd, og de ti procent, der kommer uden særlige forudsætninger, får grundeller funktionsuddannelsen, der rent tilfældig foregår i Falcks uddannelsescenter i Greve. Alle frivillige har derfor et basalt kendskab til brandbekæmpelse, frigørelse, rollefordeling på et skadested og miljøindsatser. Det betyder så også, at Falck, der har slukningsentreprisen i Greve, altid har en pulje af færdiguddannede, når der skal rekrutteres nye brandfolk. De kender tilmed hinanden, idet frivillige og deltidsbrandmænd deltager i de samme øvelser. Sammenlagt giver det en god økonomi, siger Jan Funk.

BRANDVÆSEN · April 2015

50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtteknik

24 timers døgnvagt

70 11 00 44 Skadebegrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 Allerød Tlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk Email: info@polygon.dk

AKTIV BRUG AF FRIVILLIGE Morgendagens beredskaber vil tildele frivillige et større ansvar Af Erik Weinreich

rivillige kommer til at spille en aktiv rolle i det kommende, østsjællandske beredskab ud mod Køge Bugt. Fem af de otte kommuner i samarbejdet har i dag tilsammen 170 frivillige, og de får i fremtiden to hovedopgaver: De skal udgøre en robust forstærkningsstyrke og være en kompetent afløsningsstyrke inden for brand og redning. Alt i alt skal de frivillige indgå som et lokalt overbygningsberedskab i forhold til lokale risici, forventer beredskabschef Jan Funk Nielsen, Greve.

REGIONEN ØNSKER NØDBEHANDLERE Dertil kommer en del specialopgaver som bl.a. en nødbehandlerordning, hvor frivillige i Roskilde og på Stevns døgnbemander to akutbiler. Det sker efter en henvendelse fra Region Sjælland, og det bliver også regionens vagtcentral, der skal kalde bilerne ud som first responders, når der ikke er en ambulance i nærheden. Af andre frivilligopgaver nævner Jan Funk den lovbundne indkvarterings- og forplejningsopgave, specielle redningsopgaver som højderedning på Stevns og brøndredning, samt klimaindsatser. Vigtigt er det også, at frivillige er lokalt forankret, men at de vil kunne indsættes regionalt – det vil først og fremmest sige i alle otte kommuner. Selv om det ser ud til, at også andre af de nye stor-beredskaber vil dimensionere frivilligenhederne i forhold til egne opgaver, forventer Jan Funk, at de vil kunne tildeles flere opgaver ”ud af eget område” end i dag.

170 aktive De nuværende frivillige har forskellige kompetencer i de fem østsjællandske beredskaber: Roskilde: 70 frivillige. Funktionsuddannede brandfolk m.m Greve: 50 frivillige. Funktionsuddannede brandfolk m.m. Solrød: 15 frivillige. Ansvar for indkvartering og samarittervagter. Køge: 30 frivillige. Funktionsuddannede brandfolk m.m. Stevns: Lille enhed. Skal have ansvar for skræntredning og nødbehandling.

F RI VILLIGE

April 2015 · BRANDVÆSEN

Frivillige er en god reserve De fleste frivillige i Slagelse en uddannet til brand og redning Af Erik Weinreich

e 50 frivillige i Brand & Redning Slagelse er skrevet ind i den risikobaserede dimensionering som en supplerende styrke, der ud over ansvar for indkvartering og forplejning også kan afløse i det operative beredskab. Næsten 40 af dem er enten grundeller funktionsuddannet i brand og redning. Udkald foregår pr. sms, hvor de melder tilbage, om de kan komme, og generelt har de et godt forhold til deres arbejdsgivere i forhold til at få fri, fortæller beredskabsinspektør Per Eilertsen, der leder den frivillige styrke. Dette har ikke mindst betydning i forhold til særlige opgaver som fx hændelser i Storebæltstunnelen. Her indgår frivillige ikke i den direkte indsats, men de har en del logistiske opgaver, herunder forplejning af de indsatte brandfolk,

fremskaffelse af supplerende materiel (fx trykluftflasker, skumvæske etc.). - Frivillige er også rigtig flinke til at afløse ved længerevarende indsatser. Det kunne også være ved større hændelser, hvor en tilkaldt assistance fra et naboberedskab så kan sendes hurtigere hjem, siger Per Eilertsen. GENSIDIG GLÆDE I gennemsnit kaldes frivillige til en opgave om måneden, og vel at mærke en reel opgave, hvor de føler, at de laver noget. Det kan så være kørsel med en vandtankvogn eller især lys på et skadested, der er en rigtig god niche for frivillige. At de frivillige er glade for at være med ses af, at flere søger ind som faste deltidsbrandmænd enten lokalt i Brand & Redning Slagelse, ved andre brandvæsner eller hos Falck. Det er også positivt, at de faste holdledere i Slagelse, der har undervist de

frivillige, gerne ser dem som fremtidige kolleger. FLOT FREMMØDE VED 3 TIMERS VARSEL - Størst fremmøde er der på uddannelsesdage, hvor det ikke er unormalt, at 30-35 møder op, men også ved hændelser, hvor der gives et vist varsel, som fx ved højvande, er der et pænt fremmøde. - En sms om deltagelse tre timer senere og efter kl. 16 kan let give 15-20 positive besvarelser inden for få minutter. Det giver gode muligheder for planlægning af længerevarende indsatser. - Alvoren kan også have betydning, og hvis vi står med en indkvarterings og forplejningsopgave, vil vores frivillige gøre meget i forhold til deres arbejdsgiver for at komme, da netop denne ydelse er en af vores kerneopgaver, hvilket de fleste arbejdsgivere også forstår, siger Per Eilertsen.

Vigtig reserve, når der er langt til naboer Af Erik Weinreich

Lolland-Falster Brandvæsen har fortsat to frivillig-stationer for at fastholde den lokale tilknytning På Lolland og Falster udgør frivillige grundlaget for det supplerende beredskab, og på årsbasis bliver det til 20-25 indsatser, fortæller brandchef Finn Antonisen. Selv om de i alt 140 frivillige i dag er organiseret i én enhed, har de beholdt den lokale tilknytning til frivillig-stationerne i enten Maribo eller Nykøbing F. Herfra udfører de en række funktioner ud over indsatser ved brand og redning.

Opgaverne rækker fra indkvartering og forplejning til eftersøgning og miljøopgaver på havet med eget bådberedskab, og fra stabsopgaver og kommunikation i KST til behandlingsplads ved hændelser med mange tilskadekomne. EN TREDJEDEL KAN MØDE Omkring 55 af de frivillige er funktionsuddannet i brand og redning, og hvis de, der samtidig er deltidsbrandfolk, trækkes fra, er der reelt 40 frivillige til brug i større, skarpe indsatser. De tilkaldes pr. sms, og normalt vil en tredjedel have mulighed for at møde med kort varsel. Det er dette, reelle fremmøde på 6-7 mand ved hver frivillig-station, der er skrevet ind i den risikobaserede dimensionering.

Med et længere varsel øges fremmødet, og er der udsigt til storm eller snestorm, er der ingen problemer med at skaffe 25-30 mand til forskellige opgaver. De mere skarpe indsatser kan være præcis de samme, som det daglige, akutte beredskab varetager, herunder luft til røgdykkere, lys på skadestedet, efterslukning eller miljøopgaver. LANGT TIL NABOEN Nedlæggelsen af støttepunktet i Nykøbing F satte for alvor fokus på vigtigheden af et frivilligt beredskab, der kan indsættes med særligt materiel eller ekstra mandskab. Dette er særlig vigtigt, fordi nabohjælpen er længere om at nå frem end i mange andre dele af Danmark.

FR IVIL L I G E

BRANDVÆSEN · April 2015

Internationale missioner lokker Beredskabsstyrelsens frivillige vil gerne løse operative opgaver. Fremmødet afhænger bl.a. af ugedag og spændingen i opgaven Af Erik Weinreich

eredskabsstyrelsen råder over en frivillig styrke på 550 mand, hvoraf de 400 er tilknyttet DFI, Den Frivillige Indsatsstyrke, der både kan sættes ind ved større eller længerevarende hændelser i Danmark og ved katastrofer i udlandet. Især udsendelse er et trækplaster. Det kan være med redningshunde eller redning med elektronisk eftersøgningsudstyr, eller det kan være med det mobilhospital, som frivillige i Hedehusene vedligeholder. Hospitalet kan med kort varsel bemandes med læger og sygeplejersker, der har tegnet kontrakt om at stå til rådighed, og som ellers passer deres arbejde på danske hospitaler. Også kommunikation, IT og ledelsesstøtte hører til de opgaver, som DFI kan påtage sig ved internationale indsatser.

Man kan selvfølgelig kun være ét sted, og bliver man bedt om at møde begge steder samtidig, vil den, der spørger først, også have førsteprioritet. Det samme gælder for de frivillige, der måtte have en lignende dobbeltrolle et andet sted i landet, og hvor den kommunale tilknytning lige så vel kan være som deltidsbrandmand som frivillig. Andre 300 DFI’er hører til Beredskabsstyrelsens frivilligcenter i Hedehusene, mens de sidste 150 af Beredskabsstyrelsens frivillige er nogenlunde ligeligt fordelt på de resterende fire beredskabscentre i Næstved, Thisted, Haderslev og Bornholm. KUN VÆRNEPLIGTIGE Beredskabsstyrelsen uddanner kun

PÅ ALLE CENTRE 100 DFI’er hører til Beredskabsstyrelsens center i Herning, og omkring halvdelen har samtidig en frivilligkontrakt med et kommunalt redningsberedskab i det jyske, fortæller kolonnechef Peter Kragh fra Nationalt Beredskab i Beredskabsstyrelsen.

43 % I 2013 udførte Beredskabsstyrelsen 768 nationale assistancer. I 333 af disse anvendte styrelsen frivillige. Det svarer til 43 %.

Efter storbranden i Bazar Vest i Århus i 2012 fik frivillige fra DFI-Vest ansvaret for at afstive ruinerne. Foto: Beredskabsstyrelsen.

frivillige, der kommer uden beredskabsmæssige forudsætninger, i Hedehusene. For at blive frivillig ved et af Beredskabsstyrelsens øvrige centre kræves det som udgangspunkt, at man har aftjent sin værnepligt ved Beredskabsstyrelsen og dermed har en funktionsuddannelse inden for brand og redning. De statslige frivillige er normalt unge, og der er en vis udskiftning. De fleste er med i 3-4 år, mens nogle – særligt i Hedehusene – bevarer tilknytningen i længere tid, oplyser Peter Kragh. INGEN LØN Præcis som kommunale frivillige får Beredskabsstyrelsens frivillige ingen løn. Undtagelsen er på internationale missioner, hvor de tegner kontrakt for den enkelte opgave. I det daglige vedligeholder de deres uddannelse dels gennem de 12 årlige øvelser som andre brand- og redningsfolk og dels ved træning på centret i fx ”omskoling” til nye køretøjer, ligesom de uddannes til betjening af forskelligt specialmateriel. - Frivillige er gode til langvarige og mandskabskrævende opgaver, og ikke så gode til opgaver med kort varsel. En frivillig kan godt have bopæl i Aarhus og være tilknyttet beredskabscentret i Herning, så alene kørevejen tager tid. Enkelte enheder med tilknytning til Hedehusene skal dog møde inden for 15 minutter, siger Peter Kragh.

F RI VILLIGE

April 2015 · BRANDVÆSEN

Målet er én mio. robuste borgere Beredskabsforbundet har en vision om en befolkningsuddannelse, og at frivillige vil skabe større tryghed Af Erik Weinreich

elv om de kommunale redningsberedskaber samles i højst 20 enheder, vil Beredskabsforbundet rigtig gerne bevare så mange af sine 75 kredse som muligt for derved at fastholde den lokale forankring, fortæller sekretariatschef Solveig Andersen. Hun er sikker på, at frivillighed i hverdagen skal fastholdes i nærområdet. Så er det altid lettere at få nogle til at køre 200 km til særlige opgaver. Beredskabsforbundet er samlende organisation for op mod 6.000 aktive, frivillige i beredskabet, herunder 1.300 medlemmer af de sønderjyske frivillige brandværn. Netop i disse år er forbundet ved at gentænke sine opgaver ud fra mere forebyggelse og et langsigtet mål om, at der skal være en robust borger i alle hjem. Dette samtidig med, at frivillige bevarer – og styrker – deres position som supplement til det daglige redningsberedskab. BEFOLKNINGSUDDANNELSE Beredskabsforbundet har af Forsvarsministeriet fået til opgave at gennemføre en gratis befolkningsuddannelse i forebyggelse, og forbundet har en vision om – over en 30-årig periode – at uddanne en Robust borger i hvert hjem. I et par år har Beredskabsforbundet arbejdet med at få fremstillet undervis-

Beredskabsforbundet har fået opgaven med at uddanne robuste borgere i Danmark. ningsmateriale, uddanne undervisere og ikke mindst få den frivillige forebyggelsesorganisation op at stå. PILOT I VORDINGBORG I et pilotprojekt i Vordingborg er Beredskabsforbundet i gang med at hverve og uddanne frivillige, der kan undervise lokalbefolkningen i at blive Robuste Borgere.

Beredskabsstyrelsen beskrev i 2013 i Det Nationale Risikobillede de umiddelbare største risici for civilsamfundet. Rapporten fokuserer på ti hændelsestyper, der kan medføre større ulykker og katastrofer, heriblandt ekstreme vejrforhold.

Samtidig vil de frivillige kunne påtage sig forebyggelsesopgaver, bl.a. kampagner, og det er desuden hensigten, at de frivillige skal stå til rådighed for kommunen og det samordnede beredskab i situationer med ekstremt vejr eller andre kriser. Det kan være stabsarbejde, spørge-svar-centraler, tryghedspunkter, indkvartering og forplejning. Erfaringerne fra pilotprojekt Vordingborg skal endvidere danne grundlag for oprettelse af nye kredse Beredskabsforbundet, så der gerne bliver mindst en i hver kommune. FORSKELLIGE BEHOV Borgeruddannelsen skal foregå sideløbende med de frivilliges operative aktiviteter, hvor forbundet er bevidst om, at kommunerne har forskellige behov for supplerende assistance til alt fra pasning af pumper til forplejning. På den ene side forventer Solveig Andersen en lidt skarpere opdeling i forhold til de frivilliges kompetencer og på den anden side, at mange gerne vil deltage både i operative opgaver, når det regner, og i forebyggelse, når solen skinner. Ud over Den robuste borger kan forebyggelse således også omfatte kampagner og andre aktiviteter, der har til formål at skabe større tryghed ved ekstremt vejr og lignende situationer.

DEN ROBUSTE MODEL Af Erik Weinreich

- Sønderjylland er lysår forud. Vi har en robust model med et fintmasket net af frivillige brandværn til at køre førsteudrykningen.

- Det vil sammenlægningen til én beredskabsenhed i Sønderjylland ikke ændre ved, men måske specialopgaver som fx frigørelse kan deles ud på færre brandværn.

- Til gengæld kunne vi overveje nogle flere supplerende opgaver inden for forebyggelse eller evakuering, siger Jacob Christensen, der er beredskabschef i Tønder.

FR IVIL L I G E

BRANDVÆSEN · April 2015

Førsteudrykning uden løn Af Erik Weinreich

Frivilligheden er fortsat bærende for de sønderjyske redningsberedskaber. Det kan måske inspirere andre I Sønderjylland er der stor politisk bevågenhed omkring, at de frivillige brandværn fortsat skal være en bærende kraft, men det kræver, at de frivillige har indflydelse til gengæld for at stå til rådighed 24 timer i døgnet, siger Henrik Sohl, der er formand for Sønderjysk Frivillig Brandværnsforbund. I det kommende, fælles beredskab for Tønder, Aabenraa, Sønderborg og Haderslev er det derfor vigtigt, at der ikke bliver for langt fra gulv til ledelse, understreger han. De frivillige værn har mange års tradition inden for brand og redning, og selv om flere værn i dagtimerne er presset af,

at folk arbejder i større byer, er det ikke et uløseligt problem. Man skal se sig om efter andre typer brandmænd, måske sygeplejersker, lærere osv., og så vil det være rigtig godt, hvis man fjerner kravet om 5 minutters afgangstid og i stedet måler på, hvornår førsteindsatsen kan være fremme. Det vil give langt mere mening. Og skulle der i en periode mangle mandskab i dagtimerne, vil man samtidig kunne kalde 2-3 nabobrandværn, hvor det ene kommer med sprøjten og det andet med en tankvogn. Derved opnår man et fuldt slukningstog inden for den krævede ankomsttid, siger Henrik Sohl. INSPIRATION Og selv om der ind i mellem er frivillige brandværn, der lukker på grund af for få medlemmer, er det slet ikke umuligt at starte et nyt, frivilligt brandværn. Den sønderjyske model vil måske ligefrem kunne benyttes andre steder i landet.

Ud over organisatorisk støtte og en bil at køre i, vil det først og fremmest kræve, at man tager de frivillige seriøst: Frivillige brandfolk vil løse opgaver og ses på som rigtige brandfolk. Husk, de får ingen løn, så de skal motiveres og føle, at de gør en forskel, understreger Henrik Sohl og henviser til, at i de sønderjyske kommuner har frivillige ansvaret for førsteudrykningen. Samtidig med de brand- og redningsmæssige opgaver udgør de frivillige brandværn en meget vigtig del af det sociale liv i de små bysamfund. BF OGSÅ MED Mens frivillige brandværn overvejende står for brand- og redningsopgaver, har de sønderjyske kommuner også ”almindelige” frivillige, der er organiseret i Beredskabsforbundet, og som tager sig af opgaver som indkvartering, opsætning af røgalarmer m.v.

Frivillighed giver robusthed Tysk robusthed bygger på et tæt samarbejde mellem fuldtidsbrandvæsner og et fintmasket net af frivillige brandværn. John Jannsen, holdleder i Rise-Rødekro Frivillige Brandværn, har en stor viden om tysk brandvæsen og giver nedenstående beskrivelse Af Erik Weinreich

n væsentlig del af brandslukningen i Tyskland, Holland, Belgien og Østrig er baseret på frivillige brandværn, der i de større byer arbejder tæt sammen med fuldtidsbrandvæsner. Eksempelvis har Hamburg By et stort fuldtidsbrandvæsen, der er omkranset af 84 frivillige brandværn. I dagtimerne er det fortrinsvis Berufsfeuerwehr Hamburg,

der står for brand og redning, mens de frivillige brandværn aflaster meget om natten, og det kan godt blive til mange udkald. Et enkelt brandværn ved Hamburg har således 600 udrykninger om året. Desuden har de frivillige værn særlige opgaver i myldretiden fx syd for Elben, hvor ambulancen fra Feuerwehr Hamburg

har svært ved at nå hurtigt frem til et hjertestop. HVER LANDSBY SIT BRANDVÆRN Overordnet gælder det i Tyskland, at byer med over 80.000 indbyggere må have et fuldtidsbrandvæsen, mens byer over 120.000 indbyggere skal have et fuldtidsbrandvæsen. Ellers har næsten hver en lille

F RI VILLIGE

April 2015 · BRANDVÆSEN

Busserne blev splittet ad på kryds og tværs under den store busøvelse i Husum i september 2013. Foto: John Jannsen

flække et frivilligt brandværn med en enkelt sprøjte og ansvar for brand og redning. Et sådant brandværn har ingen vagtordning, men med typisk 50-100 frivillige brandmænd og korte afstande til nabobrandværnet er der et rimeligt fremmøde. Netop fremmødet er et af flere krav til de frivillige værn. Uden for de store byer alarmeres brandmændene typisk med sirene eller personsøger. I hvert fald i Nordtyskland er der ikke de store problemer med at holde en kort responstid KLIP I EN BUS Uddannelsen kan variere noget. De enkelte delstater har deres egen lovgivning, og desuden kan der uddannes på flere niveauer, så nye brandfolk kan være med ret tidligt til begrænsede opgaver og derefter bygge flere moduler på. Det betyder samtidig, at ikke alle brandfolk kan alt. Et eksempel på uddannelse er et busseminar, som blev holdt over to dage

i Husum, hvor 150 frivillige brandfolk den ene dag havde teori og den anden dag fik lov at øve frigørelse og klippe 2-3 busser i smådele. Undervejs gennemgik specialister forskellige bustyper, herunder eldrevne og gasdrevne busser. TVUNGEN FRIVILLIGHED Hvervning af frivillige brandmænd både nord og syd for grænsen sker for en stor del ved mund-til- mund metoden, og især når det brænder, er brandfolk de vigtigste personer i verden, og så gælder det om at udbrede kendskabet til brandværnene. Men selv om de frivillige værn er dybt integreret i de lokale samfund, og kan det ske, at der ikke er frivillige nok. I så fald kan de i Tyskland tvangsudskrives. Det skete for et par år siden på øen Sild, hvor antallet af frivillige brandfolk dalede faretruende på grund af intern uenighed. Den tvungne frivillighed rettede op på ufreden, men i andre, mindre samfund er løsningen med ufrivillige

Rømø har det yngste brandværn Der grundlægges stadig nye, frivillige brandværn i Tyskland – og for den sags skyld også i Danmark. Det yngste danske brandværn er trods alt kun 47 år: Rømø Frivillige Brandværn blev dannet 2. april 1968 og har i dag 17 brandfolk, hvoraf de 11 er uddannet røgdykkere. Værnets opgaver består i brandslukning på Rømø og om sommeren patruljering for forebyggelse af bålafbrænding. Ved stormflod står brandværnet for evakuering og indkvartering samt sikring af udsatte områder.

Grundlag for nye brandmænd Ungdomsbrandvæsner udgør en væsentlig del af rekrutteringsgrundlaget for de frivillige brandværn, og for at bevare motivationen bør der være en aktivitet mindst hver 14. dag, forklarer John Jannsen. Ud over uddannelse kan det være teltlejre, møder, opvisninger og konkurrencer. Således holder ungdomsbrandvæsner hvert år konkurrencer i de enkelte delstater, og vinderne fortsætter i en større konkurrence, der ender med kåringen af en tysk mester.

brandværn den eneste udvej på grund af affolkning. I øvrigt er den eneste forskel på brandfolk i de frivillige brandværn og danske deltidsbrandfolk, at deltidsfolkene er juridisk forpligtet og får løn for at møde, mens de frivillige ”kun” er moralsk forpligtet.

Link: www.112romo.dk

B ER ED S K A BE T S TIM E R

BRANDVÆSEN · April 2015

Brandvæsen graver grøfter med artikel om indsatstider Af Thomas Dybro Lundorf, kommunikationschef i Beredskabsstyrelsen

Artiklen ”Beredskabsstyrelsen tæller overnatning med til indsatstid” i seneste nummer af BRANDVÆSEN om Beredskabsstyrelsens ressourceopgørelser er fejlbehæftet og ikke i tråd med den konstruktive linje i bladets leder

Med sin påstand om, at Beredskabsstyrelsen kunstigt puster sit timeforbrug op, er det desværre imidlertid lige præcis tilfældet i artiklen ”Beredskabsstyrelsen tæller overnatning med til indsatstid” i det seneste nummer af Brandvæsen. Vi vil fra styrelsens side meget gerne undgå at grave grøfter og bruge urimeligt meget tid på at korrigere oplysninger i en artikel, hvis eneste navngivne kilde fremgår af bylinen. Af hensyn til vores kolleger i hele redningsberedskabet - og fordi beskyldningerne er så grove - føler vi os dog nødsaget til at bidrage med et faktatjek til den pågældende artikel.

I det seneste nummer af BRANDVÆSEN sender FKBs nytiltrådte formand, Niels Christensen, et væsentligt signal i sin leder om at bevare den gode tone i redningsberedskabet. ”Vi skal ikke grave grøfter”, lyder det fra formanden, ”men sikre en værdig og sober debat,” med henvisning til, at den offentlige diskussion nogle gange har været ”lidt uskøn”, som det hedder i lederen. Det er en linje, vi fra Beredskabsstyrelsens side bakker fuldt og helt op om. Alternativet er, at omverdenen får indtryk af, at redningsberedskabets parter bruger kræfter på at kæmpe mod hinanden frem for at fokusere på den fælles kamp om at forhindre og bekæmpe ulykker.

JO, ODIN-DATA KAN SAMMENLIGNES Hovedtesen i artiklen er, at det kommunale og det statslige redningsberedskab beregner sit timeforbrug meget forskelligt i indregistreringssystemet ODIN. Det er ikke rigtigt. Beredskabsstyrelsen følger – naturligvis – ODINcirkulæret og registrerer efter gældende regler. Det skal de kommunale redningsberedskaber også gøre, og derfor kan dataindberetninger fra det statslige og kommunale redningsberedskab indsatser sagtens sammenlignes.

”REELT ARBEJDE”, INDSATSTID OG KØRETID BRANDVÆSEN vælger at vinkle artiklen på, at Beredskabsstyrelsen medreg-

ner sove-/hviletid på skadesstedet ved større, længerevarende indsatser til indsatstid. Det kan fx dreje sig om større indsatser over flere dage ifm. oversvømmelser efter skybrud eller storme, hvor det ville koste mange flere timer at returnere mandskabet til centeret og sende nyt til skadesstedet. Sådanne hvileperioder medregnes i indsatstiden på samme måde, som styrelsen og de kommunale redningsberedskaber medregner pauser i indsatstiden. Omkring en halv procent af Beredskabsstyrelsens mandtimeforbrug blev brugt til hvile under indsats i 2014. Det kommunale redningsberedskab anvendte i 2013 godt en fjerdedel af sit samlede mandtimeforbrug på køretid, hvilket er ganske naturligt, idet redningsberedskabet er nødt til at transportere sig hen til skadesstedet for at kunne foretage en indsats. Ikke desto mindre fremhæves køretiden med et særskilt afsnit i Brandvæsens artikel i forsøget på at bevise, at Beredskabsstyrelsens mandtimeforbrug ikke afspejler den tid, der er brugt på ”rigtigt arbejde”. Men hvor kommunale redningsberedskaber som nævnt er på vejene i cirka ¼ af tiden, fordi de i sagens natur kører til flere, mindre indsatser, udgør Beredskabsstyrelsens køretid kun cirka en tiendedel af mandtimeforbruget.

B EREDS K A B ETS T IM E R

April 2015 · BRANDVÆSEN

STANDBY-REGISTRERING OG BEREDSKABSSTYRELSENS OPGAVELØSNING I afsnittet ”Standby” blander Brandvæsen den interne deployering af styrker mellem Beredskabsstyrelsens centre, hvor mandtimerne ikke registreres i ODIN, sammen med de assistancer, hvor et kommunalt redningsberedskab tilkalder en enhed fra Beredskabsstyrelsen som standby-styrke. I sidstnævnte tilfælde opgøres mandtimerne, da der er tale om en assistance til det kommunale redningsberedskab fra Beredskabsstyrelsen. I artiklen anføres også – igen uden kildeangivelse eller belæg – at Beredskabsstyrelsen ofte medtager ”mere materiel og mandskab, end der reelt bliver brug for,” og styrelsens opgaveløsning beskrives som unødvendige småopgaver, som de kommunale deltidsansatte ikke gider bruge tid på. Den karakteristik er vi selvfølgelig kede af, for det er ret enkelt at finde en længere række af eksempler på større indsatser for kommuner, politi og andre myndigheder i nyere tid. Terror i København, Dagmar, Egon, skybruddene sidste år. Beredskabsstyrelsen sammensætter udrykningen fra gang til gang efter den assistance, der anmodes om. I 2013 udgjorde den gennemsnitlige indsats for Beredskabsstyrelsen eksempelvis næsten 14 timer, mens den for det kommunale redningsberedskab, når der alene ses på de reelle alarmer, udgjorde 1 ½ time. Tallene afspejler ganske godt forskellen i Beredskabsstyrelsens og de kommunale redningsberedskabers opgavesæt. Beredskabsstyrelsen kan heller ikke genkende billedet af, at timer tælles flere gange, som det hævdes i afsnittet ”dobbelttid”. Personel registreres udelukkende på den eller de assistancer, hvor de anvendes, og kun med den tid, de anvender til indsatsen. Endelig fremgår

det fejlagtigt af afsnittet ”klargøring”, at Beredskabsstyrelsen afmelder hele holdet samtidigt. Dette er heller ikke korrekt. Mandtimerne for den enkelte person opgøres særskilt og medregnes i det samlede mandtimeforbrug, vel at mærke alene med de mandtimer, denne person reelt har præsteret under assistancen. FOKUS PÅ BEREDSKABSKULTUR Udover at assistere operativt ved større hændelser i ind- og udland sætter Beredskabsstyrelsen i år fokus på beredskabskultur og beredskabsbevidsthed i forbindelse med bl.a. KRISØV, facilitering af netværk om krisestyring og

beredskabsplanlægning i myndigheder og større virksomheder, USAR-recertificering, brug af droner, øvelse Arctic Rescue ved den grønlandske øst- og vestkyst, forskning på det nukleare beredskabsområde, indsamling og udvikling af ny viden på beredskabsområdet, brandforebyggelse, rådgivning om risikobaseret dimensionering i kommunerne og meget, meget mere. Alt det er BRANDVÆSEN mere end velkommen til at skrive om. Lad os slå ind på den linje, som FKBs nye formand har lagt i lederen i sidste nummer af bladet, og fokusere på at styrke beredskabskulturen her til lands – i fællesskab.

Marts 2015 · BRANDVÆS EN

af indsatssted et. I dette tilf ælde tæller sove-hviletide n med til indsat stiden. STANDBY Ved kraftig sto rm og lignend e sker det, at Beredskabs styrelsen – me d eller uden aftale med ko mmunale be redskaber – sender et va gthold ud for at holde sig parat tæt ve d et mulig t ind satssted, så de dermed ka n forkorte kø retiden. Det kan fx være på en brandsta tion eller ho for svaret. s

IN DS AT ST

10,48 timer bl ev til 41,24

timer Under storm en Allan den 26 . oktober styrelsen Sy 2013 sendte djylland en pi Beredskabsonervogn m til en mindre ed holdleder opgave. Depl og fem mand oy eringen vare kl . 20 .20. Se de ks mand i 5, fra kl . 15 .14 til 06 timer give Holdet udførte r i alt 30,36 m tre mindre op andetimer. gaver på 31 og 35 minut minutter, 42 ter. Sammen minutter lagt indsats i 1,48 timer blev dermed eller 10,48 m seks mand andetimer. Det blev hos Beredskabsst yrelsen talt samlede inds sammen , så ats blev regi den streret som 41 ,24 mande fire opgaver timer. og

I sig selv er de nne opmærks omhed på samfundets potentielle be hov prisværdig t, men ua nset om vagth oldet senere får en specifik opgave, eller om alle mand returnerer til styrelsens cen ter uden at have været under uddann i indsats, blive else når at få r timerne registreret so lidt træning i reelle indsat m indsats fra SA MM ENLIG ser ud over øv de t øje NING blik, køretøjerne elser. Styrelsen ha forlader centre Essensen er, r de t, rti og l et at der er for til antal frivillig tilbage. Det de er der ligeledes skel i den pra e, booster indtry sis, som komm ge krne kke vil t af bru uner og staten Be skabsstyrelse ges. De kan redeventuelt ko ns opgaver, beny tter til opgørelse af mme med en men giver ikk ind et reelt billed sat lille stid. e smule ek stra materiel, e. Det gælder og der godt kunn så opgørelse e have været Hvis et komm med i det før af tiden unalt brandvæ fra vagtfri væ ste køretøj. sen kalder rnepligtige ell frivag ter eller er frivillige Hos de komm frivillige ind ala rmeres, og til unale beredska for at være klar til hurtig de afg ber er år fra et bered de fleste bra udryk ning, tæ skabscenter. ndfolk deltid ller timerne sansat te, de ikke som ind tilkaldes i de r sats, før holde Hos kommun t antal, der for t reelt kalde ud. Men de ha ale ve be nte s red s brug skaber tælle for. De vil og r jo heller ikk den fra alarm r tiså gerne bru e forladt ering af deltid deres egen sta ges, men ska nødig føle, at sbrandmænd l tion. og til de kører de tilkaldes un ud fra brand Det tæller he ød ve nd så igt stationen ikk de mister lys , ller ikke som med til indsat e ten. indsats, hvis stiden. mandskab fra Hvis brandmæ en brandstatio Deltidsfolk bru ndenes arbejd n deployeres til en ande ger i gennem sgi ve i de re res n for at sik re snit fire faste job oplev minutter til at beredskabet er, at der er nå frem til bra i et område, for mange ”unød hvor det faste ndstationen, og for en sta vendige” opga beredskab er tion med 30 optaget af en ver, svinder desuden acc 0 årl ige større indsat udrykninger med se epten af, at s. ks mand på medarbejderne tager af sted før steudrykningen svarer i arbejdstide det til 120 tim DOBBELTTID n. ers transport, der ikk e registreres Beredskabssty KL ARGØRIN . relsen bruge FKB vil opfor G r betegnelse dre til, at ma forskudt bered n Kommunale n arbejder skab, når en for be , at grundlægg redskaber tæ assistance afgår fra et cen en lle de r normalt data som tid timer fra afg ter og til hje bliver entydige ang fra brand mkomst. Forog skydningen tæ sta sam tio ne me n og til køretøjerne nlignelige. lles som indsat Alternativet er tilbage på stid. må være, at Når mandska stationen der i statistik og klar til ny bet under for rapporter tyd udryk ning. Ma og skydnineligt gøres op gen løser en n be ny tte be r mærksom på grebet klar/fr opgave, blive at disse data , i, når man er r indsatstide ikke umiddelb registreret på kla n r til op en art er samgave, så vagtc ny ny. Altså en menlignelige entralen ikke klar dob. beltregistrerin ska l run rin ge dt g, der reelt be for at høre om tyder, at en status. enkelt perso Registreringen n kan være på foregår elektr indsats i over 24 timer i dø onisk, og tidspunktet bliver gnet! automatisk ove rført til Odin. Nogenlunde tilsvarende gæ FORSKEL I BE lder for Beredskabssty MANDING relsen, blot er På grund af det almindelig t før st at de ofte lange BRANDVÆSE angive hjemt køreveje me tager Beredska ids dpunk tet, N har – med når køretøje bsstyrelsen r og materiel ofte mere kort frist – sp materiel og me er rengjort, køretøjer op og urgt Beredre mandskab, pa kket til ny ind end der reelt bliver bru sat sk s. Of te absstyrelsen har meget ma g for. En fornu teriel været om en komftig disposition, så man i brug, så de giver mange mentar til de undgår at sku t timer, der reg lle eftersende nne artikel. materiel. ist rer es som indsats, men Styrelsen ha som reelt er retableringsti r ikke haft Samtidig er ma Beredskabssty d. ndskabets rut relsen har ing mulighed for ine beskedent, og en elektronisk tidsst et hurtigt og der kan være em pli be ng ho , så tidsregis v for flere mand til at løs kvalificeret sv treringen er manu e en opgave ar men gør bl.a. el og sam ka n t ikke dokume flere ledere til at opmærksom nteres. støtte op om Det kunne væ på, at man arbejdet, lige re ønskelig t som det er vig med sammenlignelige tig t, at de væ ikke er enig og valide tal rnepligtige i alle fak, der kunne sammenlignes . tuelle oply

Ønske om gennemskuelighed

Ikke enig

Redaktionen fastholder indholdet af artiklen i sidste nummer af BRANDVÆSEN. Der er brug for høj gennemskuelighed i forbruget af mandetimer, når overbygningsberedskabets fremtid skal drøftes. Her vil det være ønskeligt med en fordeling af timer på køretid, egentlig indsatstid, hviletid, standby-tid og klargøring. sninger.

VEJRVA R SE L

BRANDVÆSEN · April 2015

Sådan får du mest ud af DMIs varsler om farligt vejr Vejrvarsler har fået farve og er blevet mere lokale Af Knud-Jacob Simonsen, beredskabschef for DMI

torm, skybrud, forhøjet vandstand og snefygning er nogle af de varsler om farligt vejr, som DMI udsender. De samme varsler bringer de kommunale beredskaber i funktion. Men hvad er varsler egentlig for en størrelse, hvordan og hvornår kommer de ud, og hvordan får du fat i dem og får mest ud af dem? Orkanen i december 1999 blæste gang i et formaliseret samarbejde mellem Danmarks Meteorologiske Institut, Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet omkring betingelserne for varsler af farligt vejr til det danske beredskab.

I 2010 tog varsler af farligt vejr i Danmark endnu en drejning, da et kraftigt regnvejr trak op over Østersøen og Sundet med kurs mod Sydsverige. Regnvejret skulle ikke have ramt København, men kursen blev mere vestlig, end meteorologerne ventede, og København og Nordsjælland fik en ordentlig skylle. Den efterfølgende kritik af DMI illustrerede et behov for kommunikation omkring usikkerhedselementer i varslerne og i det hele tage elementer, som var mere borgerrettede. Situationen udløste derfor en række nye varselsprodukter.

DMIs varselskort med de indtegnede kommunegrænser, som hver især kan modtage varsler i hver af de fem farlighedskriterier angivet ved farveskalen. Fanebladene betyder, at du kan sortere varslerne efter vejrtype.

Varsler er ikke vejrudsigter Varsler om farligt vejr er ikke vejrudsigter i traditionel forstand, selvom det er meteorologer, der udfærdiger dem. Varsler om farligt vejr er en advarsel om en sandsynlig farlig vejrhændelse, der kan påvirke almindelige menneskers hverdag. De udsendes i overensstemmelse med en aftale mellem Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet og Danmarks Meteorologiske Institut.

Tidligere varslede DMI kun for de otte regioner i Danmark. Det betød, at varselsområderne var meget store, og ofte oplevede hele regionen ikke det varslede vejrfænomen. I 2014 ændrede vi proceduren, så vi nu sender varsler ud på kommunebasis. Samtidig graduerer vi de forskellige vejrsituationer i forskellige farveskalaer alt efter, hvor alvorlige de er. SÅDAN FÅR DU VARSLER Der er mange muligheder for at få varsler fra DMI om farligt vejr. Ud over at vi har aftaler med DR og TV2 om viderebringelse af varsler, så har borgere og beredskabsmyndigheder også en række andre muligheder.

V EJ RVAR SE L

April 2015 · BRANDVÆSEN

Varselsprodukter DMIs meteorologer varsler i flere niveauer afhængigt af prognosesikkerhed, tidslig og rumlig usikkerhed, og alvorlighedsgrad. •V oldsomt vejr, fem døgn frem: Heri melder meteorologerne et kommende vejrfænomen, som tidsligt er så langt væk, at det ikke skal varsles, men som - med nogen usikkerhed - kan udvikle sig til farligt vejr. •D MI Risiko: Denne kategori anvender meteorologerne, når fænomenet tidsligt er inden for varslingskriteriet, men alvorlighedsgraden eller den geografiske udbredelse eller position er usikker. Det kunne være DMI Risiko for skybrud, når det er tvivlsomt, hvor regnen vil ramme, og om den overskrider skybrudskriteret. •D MI Varsel: Disse varsler er aftalt med Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen. Meteorologerne anvender dem, når de forventer, at en voldsom hændelse forekommer i varslingsområdet. • Varselskommentar: Vagtchefens uddybende kommentar eller forklaring til det udsendte varsel.

Alle varsler fra DMI bringes naturligvis på DMIs hjemmesiden, men afhængig af din præference kan du også få varsler på mail, på SMS, på RSS, som push-besked gennem DMIs app, og på Twitter. Dertil kan du få tilsendt vagtchefens kommentarer til varslerne på mail. Hver af de mange platforme har sine forskellige muligheder og indstillinger, og du kan få opfyldt netop dit behov med den kombination af varselsprodukter, som passer til de platforme, du råder over. Ikke alle vejrfænomener er lige nemme at forudsige hver gang. Nogle af de fænomener, som meteorologerne sikrest rammer, er storm, orkan og forhøjet vandstand. Skybrud er grundet deres ringe geografiske udbredelse og kaotiske natur mere vanskelige at forudsige.

Med paletten af varslingsprodukter er DMI godt rustet til at varsle borgere og myndigheder om farligt vejr, men det kan naturligvis aldrig blive godt nok, så længe nogen kan advares bedre

MERE SAMARBEJDE Med paletten af varslingsprodukter er DMI godt rustet til at varsle borgere og myndigheder om farligt vejr, men det kan naturligvis aldrig blive godt nok, så længe nogen kan advares bedre. Derfor er DMI også hele tiden på udkig efter nye samarbejdsrelationer, der kan forbedre effektiviteten af varsler om farligt vejr. Et af de tiltag, som vi for nylig er gået ind i, er udviklingen af en dilemmaøvelse sammen med Geodatastyrelsen og Beredskabsstyrelsen. Her kan for eksempel en kommune øve beredskabet i forbindelse med skybrud og kraftig regn. Et andet tiltag er temadage om varselsprodukter til beredskabet. I juni kan blandt andre kommunale beredskabschefer forvente at blive inviteret til temadag om skybrud, og i september gentager vi

Sådan gik det med Bodil Stormen Bodil var et af de bedst forudsagte vejrfænomener i DMIs historie. Allerede søndag den 1. december udsendte meteorologerne den første Voldsom vejr, fem døgn frem, og onsdag den 4. december ved middagstid afløstes dette så af det regulære DMI Varsel for storm, der skal udsendes 24 timer før. Da Bodil var blæst af begyndte problemerne med forhøjet vandstand særligt i de indre danske farvande. Første varsel blev her udsendt kl. 10:29 den 5. december.

den forhåbentlige succes med et tema om stormflod. Håbet er, at de to temadage udløser dialog om varslerne og produkterne omkring dem.

Link: www.dmi.dk

LUFT

BRANDVÆSEN · April 2015

Aftalen betyder, at Lyngby-Taarbæk Brandvæsen stiller køretøj og brændstof til rådighed, mens Falck leverer trailer og trykluftflasker, og reetablerer disse. Foto: Lyngby-Taarbæk Brandvæsen.

Døgnbemanding

Hurtig luft til hele Sjælland 28 fyldte trykluftflasker holder parat i Lyngby til øjeblikkeligt udkald Af Erik Weinreich

n ny aftale mellem Falck og Lyngby-Taarbæk Brandvæsen betyder, at alle brandvæsner på Sjælland vederlagsfrit kan rekvirere fyldte trykluftflasker. Ved større brande giver det større frihed til at kunne fortsætte indsatsen med kun små pauser til flaskeskift. Alternativet har hidtil været at rekvirere en mobil kompressor fra Beredskabsstyrelsen, så flaskerne kunne genfyldes på skadestedet.

28 FLASKER Den nye aftale indebærer, at der inden for få minutter kan afsendes en trailer med 28 fyldte trykluftflasker fra brandstationen i Lyngby. Den vil kunne være fremme overalt i Storkøbenhavn inden for ca. 15 minutter og i fx Korsør, Vordingborg eller Kalundborg inden for ca. en time. Køretøjet der trækker traileren, vil desuden medbringe materiel til følgeskadebekæmpelse, og efter aftale vil der

Lyngby-Taarbæk Kommune har indgået slukningskontrakt med Falck om levering af brandmandskab. Der er en holdleder og fem brandfolk på døgnvagt alle årets dage. I vagttiden løser brandfolkene - foruden øvelser og udkald - opgaver for Falck, herunder service- og driftsopgaver på røgdykkerværkstedet. Det giver en god udnyttelse af ressourcerne og dermed en lavere pris for brandslukning for LyngbyTaarbæk Kommune. Foruden døgnstyrken rådes over en deltidsudrykning, der ligeledes er bemandet med holdleder og min. 5 brandmænd. Trailerkonceptet har allerede været anvendt ved en brand i Gladsaxe – endnu inden konceptet var lanceret.

LUFT

April 2015 · BRANDVÆSEN

også kunne medbringes røgdykkerapparater og røgdykkermasker. Enten bliver køretøjet og chaufføren på stedet, indtil flaskerne er brugt, eller også kan traileren efterlades og efterfølgende hentes eller leveres tilbage til Lyngby med tomme flasker, der alle er markeret med teksten Udlånsflaske Falck. SMARTTÆNKNING Det er ikke tilfældigt, at luft-aftalen netop tager udgangspunkt i brandstationen i Lyngby. Stationen har gennem

årtier været hjemsted for Falcks specialværksteder, hvor man servicerer og trykprøver røgdykkermasker- og flasker for alle Falck-stationer øst for Storebælt. Ud over at indgå i brandstationens døgnvagt er medarbejderne også uddannet hos Dräger i Tyskland netop til kontrol, drift og servicering af røgdykkermasker og -apparater. Værkstedet har dertil en fyldestation, der kan fylde 15 luftflasker ad gangen, hvorfor de udlånte flasker ikke skal genfyldes, inden de leveres tilbage. Yderligere har værkstedet altid omkring 150 luftflasker og 100 røgdykkermasker i sit depot, så den nye aftale er mere ren samtænkning – eller smarttænkning – af eksisterende ressourcer end investering i materiel, forklarer Lyngby-Taarbæks beredskabschef, Rasmus Storgaard Petersen. MANGE ”LIKES” En almindelig trykluftflaske har luft til ca. 30 minutters indsats, og som regel medbringer en sprøjte en ekstra flasker pr. røgdykkerapparat på køretøjet. Det nye tilbud, der har fået over 200 likes på Facebook og positiv omtale ude i kommunerne, er derfor tiltænkt længerevarende indsatser, hvor større behov er nødvendigt, og skulle de 28 flasker ikke være nok, kan det kombineres med den hidtidige kompressor-løsning, eller der kan medtages flere flasker. Tilkald af traileren sker via 112-alarmcentralen for Storkøbenhavn.

Værkstedet i Lyngby kan fylde i 15 luftflasker ad gangen. Foto: Lyngby-Taarbæk Brandvæsen.

Skadeservice i særklasse SSG er det oplagte valg i en skadesituation. Vi rykker hurtigt ud fra et af vores 12 centre landet over og skaber tryghed ved at tage hånd om mennesker, værdier og bygninger. Spidskompetencer udgør forskellen. Vores erfarne medar bejdere sikrer og redder værdier med respekt for økonomi og det menneskelige forhold til ting.

Døgnvagt 70 21 51 36

HVEM SÆ L G E R ...

BRANDVÆSEN · April 2015

1. AFFUGTNINGSANLÆG

5. BEREDSKABSPLANER

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 4495 3355 www.munters.dk info@munters.dk Effektiv og energiøkonomisk tørring af branddragter og udstyr, affugtning af garager, slangetørringsrum etc.

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

2. ALARM- OG MELDEUDSTYR s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 3. ASPIRATIONSSYSTEMER s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 4. BEREDSKABSKURSER s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

6. BRANDANLÆG s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service s LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91 s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 7. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 38 40 21 10 Mobil 20 14 14 07 www.apollobrand.dk mail: li@apollobrand.dk AUTOTEC ApS Tangmosevej 97, 4600 Køge Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 info@autotec.dk www.autotec.dk CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 sales@condorint.com Henning Hansen www.condorint.com DANSK UNIFORM / WENAAS112 Hammeren 20, 6800 Varde. Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt I uniform- og indsats beklædning.

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Lyskær 9, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.com s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk GKV BRANDMATERIEL APS Kirkegårdsvej 29 6300 Gråsten Tlf. 74 65 10 68 Fax. 74 65 10 86 www.gkv.dk E-mail: info@gkv.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V. Tlf. 76 11 81 00 VIKING@VIKING-life.com www.VIKING-life.com Brandbeklædning 8. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

9. EKSPLOSIONSFOREBYGGELSE OG EKSPLOSIONSSIKRING s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Lyskær 9, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.com 10. FORURENINGSBEKÆMPELSES-MATERIEL s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt. 11. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING BRANDSIKRING DANMARK Maltvej 11-13 9700 Brønderslev Tlf. 98191034 info@brandsikringdanmark.dk www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted. DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksted s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk = DS = godkendt værksted s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted

H V EM S ÆLGE R ...

April 2015 · BRANDVÆSEN s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 12. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk UNI-SAFE A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: info@unisafe.dk www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder. VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V. Tlf. 76 11 81 00 VIKING@VIKING-life.com www.VIKING-life.com Redningsveste, rednings- og arbejdsdragter 13. PUMPER ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE SCANDINAVIA Frank Christiansen Tlf. 40 570 416 www.atlasocopco.dk GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk 14. RADIO-/KOMMUNIKATIONSUDSTYR IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12. www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer.

RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk www.shop-radiocom.dk salg@radiocom.dk Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Indendørsdækning. Pagere. Navigations løsninger. Mobile LTE routere. Bonding af flere SIM kort. Service.

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

15. RÅDGIVENDE FIRMAER

AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 DANSK BYGNINGS KONTROL A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia, Langeskov, Maribo og Sønderborg. DØGNVAGT 7228 2819 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 16. SIKRINGSSKILTE s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 17. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk s BRØNDUM A/S 8361 Hasselager Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 2650 Hvidovre, Kanalholmen 1 Tlf. 36 78 66 68 DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 pl@dansprinkler.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

18. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER

19. TRYKFLASKER SAFER SCANDINAVIA Vagtelvænget 10 2600 Glostrup Tlf. 31 45 00 53 www.trykflasker.dk mmo@safercylinders.dk 4. generations trykflasker Model: SAFER® 6.8L - 2.8kg - 300 bar - NLL 20. VAGTCENTRALER ALCENSOFT A/S Firskovvej 6 DK-2800 Kongens Lyngby Tlf. +45 20 73 34 10 www.alcensoft.com claus.h.hansen@alcensoft.com IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Tlf. 33 73 40 00 www.innovative.dk info@innovative.dk

INTERGRAPH DANMARK A/S Mileparken 34, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 00 www.intergraph.dk info-denmark@intergraph.com Disponeringsløsninger til kontrolrum 21. VANDFYLDTE SLANGEVINDER s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 22. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk NOVENCO XFLOW® Novenco FireFighting Lille Tornbjerg Vej 30 5220 Odense Tlf: 70120700 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

s Medlem af Sikkerhedsbranchen

TEGN EN OPTAGELSE UNDER “HVEM SÆLGER...” RING TIL: EKSTRÖM ANNONCE SERVICE PÅ TLF. 44 44 77 47

Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 SorĂ¸, fkb@fkbnet.dk, Tlf. 5782 0203