3 minute read
Husk lige håndskriften
Midt i en tastaturtid:
Den letteste måde at få børn til at skrive på går gennem tastaturet, men det giver en værdifuld sanseoplevelse at forme bogstaver i hånden, siger lektor i skrivning.
TeksT henrik stanek
Blyanten møder hård modstand, i takt med at computere og tablets vinder indpas i undervisningen. Men eleverne skal lære at skrive i hånden. Det står ikke alene i Fælles Mål for dansk. Det er også vigtigt for indlæringen, for mange børn lærer ved at gøre noget motorisk, siger lektor Annie Hjort Pedersen, der underviser i skrivning på Læreruddannelsen i Hjørring. »At forme bogstaver og ord i hånden sætter spor i hjernen. Det er der et læringspotentiale i, fordi bevægelserne hjælper eleven til bedre at kunne huske ordene. Desuden er håndskriften en ældgammel kulturteknik og en personlig udtryksform, vi ikke bare kan negligere. Barack Obama skrev i hånden, da han udtrykte sine varmeste følelser for det norske folk efter katastrofen på Utøya. Sådanne hilsener er ikke egnede til digitale medier«.
Også i skolen kan det nogle gange være smart at skrive i hånden. For eksempel ved ideudvikling, på flipovers, og når man skal skrive en hurtig dagsorden. »Med håndskriften gør man sig fri af strøm, så man kan skrive hvor som helst. Men selv om eleverne ikke længere skal lære skønskrift, bør de også arbejde med æstetisk skrift i projekter og på plakater. Man kan lave flot layout på computeren, men det har også en værdi at arbejde med hænder og krop«, siger Annie Hjort Pedersen, der har udgivet flere undervisningsbøger om skrivning.
hver fjerde skriver grimt
Hver fjerde voksne beskriver deres håndskrift som grim eller meget grim i en undersøgelse, avisen MetroXpress fik foretaget sidste år. Det fortæller, at danskerne gerne vil udtrykke sig pænere, mener Annie Hjort Pedersen, der oplever samme tendens hos sine studerende. »De vil gerne arbejde med skrivefærdigheder i danskundervisningen, og mange med andre linjefag vælger frivillige kurser i skrivning. Det er meget synligt for dem, at de bliver bedre til at skrive, og de forstår også håndskriftens funktion i skolen«.
Selv om Annie Hjort Pedersen er fortaler for håndskriften, skal den ikke stå alene. »Vi bør også lære eleverne at skrive med ti fingre på tastaturet, men det sker vist ikke nogen steder, velsagtens fordi man mener, at børnene selv lærer sig at beherske et tastatur. Men det dur ikke, hvis man skal opnå en vis hastighed. Vi kan godt lære eleverne at skrive med ti fingre, samtidig med at de øver sig i at skrive i hånden«, siger Annie Hjort Pedersen.
Interaktive tavler er ikke ene om at kunne skrive håndskrevne notater om til maskinskrift. Det samme kan en elektronisk kuglepen, som kan genkende selv særprægede håndskrifter. Men en salgssucces er den ikke. »Jeg har fået gode tilbagemeldinger fra kunderne, men på fire år solgte jeg kun 250 styk, så jeg fører den ikke længere«, fortæller indehaveren af computermester.dk, Martin Brødløs. Efter eget udsagn har han været ene om at sælge den knap 1.100 kroner dyre pen på det danske marked. »Køberne har hovedsageligt været ældre, som ikke har lært at skrive på tastatur og derfor skriver e-mails i hånden. Men jeg har også haft yngre kunder, for man kan med fordel bruge pennen til at tage notater ved forelæsninger, som man bagefter uploader til computeren. Det har jeg selv gjort«, siger Martin Brødløs. Der findes også tablets, hvor der følger en pen med, så man kan skrive på skærmen og gemme notaterne. Det kan lektor Annie Hjort Pedersen fra Læreruddannelsen i Hjørring se en ide i. »Med både tastatur og håndskrift opnår man en større fleksibilitet«, siger hun.
