Lean giver dygtigere elever

Skoleleder Povl Erik Wolff forstår ikke, at skoleledere ikke automatisk får en lederuddannelse. Hans eget diplom i offentlig ledelse fra Danmarks Forvaltningshøjskole har været meget værdifuldt. Det var der, han begyndte at arbejde med den lærende organisation og teamsamarbejdet.

Bakkeskolen i Kolding har indført erhvervslivets lean-metoder. De vil nemlig ikke miste børn til privatskolen.

TeksT PernIlle AIsInger

foTo PAlle Peter skov

Hvad er ligheden mellem en skole og en Toyota-fabrik? Forhåbentlig ikke ret stor. Skepsissen var i hvert fald til stede, da skoleleder Povl Erik Wolff præsenterede sine medarbejdere for, at skolen skulle leanes. Men nu to år efter har de fleste lærere taget metoderne til sig, og testene taler deres tydelige sprog – elevernes resultater er simpelthen blevet bedre. »Man skal sætte konkrete mål, så jeg sagde ti procent bedre resultater. Og det har vi nået«, fortæller en begejstret skoleleder.

Povl Erik Wolff havde hørt om lean fra sin kone, som arbejder i Post Danmark, og i kommunen, som bruger det internt, men ikke havde overvejet at udbrede det til skolerne. Da han kontaktede en konsulent i UC Lillebælt, var konsulenten med det samme begejstret – men heller ikke han havde nogen sinde hørt om, at man kunne bruge lean på en skole. »Vi er ikke nogen produktionsvirksomhed, men alligevel laver vi en form for output. Vi bliver ranket, og vores renommé er meget vigtigt. Kolding Realskole ligger lige nede ad bakken, og den vil gøre alt for at tiltrække vores elever. Hver gang vi mister en klasse, er det 1½ lærerstilling. Vi var nødt til at bryde den spiral. Vi er mindst lige så gode som privatskolen, på mange måder bedre. Men det hjælper ikke noget, hvis vi ikke viser det. Vi er nødt til at acceptere markedsvilkårene. Og det er en ledelsesmæssig opgave at sætte noget i værk og turde gøre noget nyt«, siger Povl Erik Wolff.

Indholdet skal komme fra lærerne

De slankende, japanske metoder kommer fra produktionen på Toyota-fabrikker, og konsulenten har over flere gange sat lærerne ind i, hvordan man bruger Kaizen-tavler og diamantmodeller til løbende forbedringer. Men indholdet kommer fra lærerne selv.

På et cafe-seminar blev lærerne præsenteret for målet om ti procent forbedrede resultater, og så skulle de i grupper komme med forslag til, hvor det kunne ske inden for team, evaluering, klasserumsledelse, samarbejde om undervisningen, skole-hjem-samarbejde og skoleårets planlægning.

Forslagene lød blandt andet på teaterringning, obligatoriske termins- og årsprøver på 8. årgang, flidspræmier ved dimissionen, fælles faglige årsplaner, evaluering mellem lærer og ledelse, formaliserede overdragelsessamtaler ved lærerskift og flere test. »Det er fundamentalt, at medarbejderne er med. Hvis jeg havde foreslået de her ting, var det aldrig gået. Det er ikke den måde, man skal drive ledelse på. Når man leder en fagprofession med højere uddannelse, stor faglig stolthed og høj grad af selvstændighed, så kan man ikke bare beslutte, hvad der skal ske. Det handler om at lede medarbejderne til, at de selv gør det, der skal til – at de selv bliver ledere inden for deres område«.

pai@dlf.org

Læs meget mere om lean-processen i et af de kommende numre af Folkeskolen. Blandt andet hvordan lærerne optimerer deres møder og får delt deres fagspecifikke viden.