DLF vil have femårig uddannelse, men lærerstuderende er skeptiske

Læreruddannelsen skal løftes op til en kandidatuddannelse, mener DLF. De studerende er uenige. Uddannelsen har tidligere været tæt på at blive femårig, men i 2008 fik VK-regeringen det bremset i sidste øjeblik, fortæller forsker.

TEKST

PERNILLE AISINGER OG SEBASTIAN BJERRIL

ILLUSTRATION RASMUS JUUL

Anders Bondo Christensen er ikke i tvivl. Lærere skal have en kandidatgrad, som man har set det i Finland siden 70’erne og snart ser det i Norge. »Man skal aldrig bare kopiere en læreruddannelse, for en folkeskole og en læreruddannelse er en del af et lands kultur. Men når det er sagt, er der rigtig meget spændende at hente fra både den finske og den norske læreruddannelse. Vi skal helt sikkert den vej«, lyder det fra formanden for Danmarks Lærerforening.

Anders Bondo betegner den nuværende danske læreruddannelse som god, men han er ikke i tvivl om, at den vil blive bedre, hvis den bliver gjort femårig. Dog skal uddannelsen ikke som i Finland flyttes til universitetet. I stedet skal den blive på professionshøjskolerne og indgå et samarbejde med universiteterne. »Vi skal stadig have en professionsrettet uddannelse, men ved at få den op på kandidatniveau vil lærere stå langt stærkere i forhold til at genvinde vores professionelle stemme, i stedet for at folkeskolen er blevet denne her kastebold for tilfældige politiske projekter. Der tror jeg, at det vil betyde rigtig meget at få styrket læreruddannelsen«, siger han.

Studerende: Udnyt de fire år bedre

De lærerstuderende er dog ikke umiddelbart interesserede i et ekstra år i studerekammeret. Man bør i stedet starte med at udnytte de nuværende fire år noget bedre, lyder det fra formand for Lærerstuderendes Landskreds Christian Dalby. »Vi vil selvfølgelig gerne blive de dygtigste lærere, men de nuværende rammer kan udnyttes langt bedre. Så den diskussion synes vi, at man skal tage først«.

Han ser dog muligheder i, at de lærerstuderende bliver sendt i praktik på skoler, der både har stor erfaring med og tager opgaven med at uddanne de studerende seriøst. For i dag er praktikken i Danmark præget af, at lærerne ude på skolerne ikke får afsat tid til at give de studerende feedback, siger Christian Dalby.

Skoleledere: Ekstra år kræver flere penge

Står det til formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal vil det være rart med en uddannelse, der er lige så populær som i Finland. »Jeg kunne da godt drømme om, at vi havde en uddannelse, der var så populær, at folk kom løbende. Der er ingen tvivl om, at man ville kunne få et kvalitetsløft. Men hvis det her handler om at smøre leverpostejen tyndt ud over fem år, så hellere tre ordentlige og effektive år end fem år med dyr SU og ligegyldighed«.

Forsker: Tidligere tæt på femårig uddannelse

Det er ikke første gang, at det bliver diskuteret, om læreruddannelsen skal udvides med et ekstra år. Faktisk var uddannelsen tilbage i 2007-08 tæt på at blive gjort til en universitetsuddannelse, fortæller professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Jens Rasmussen. Her fik Aarhus Universitet akkrediteret en forskningsbaseret kandidatuddannelse til læreruddannelsen. Men før den blev en realitet, satte den daværende VK-regering hælene i. »Man nedsatte et tværministerielt udvalg, der regnede sig frem til, at det ville være skadeligt for den danske samfundsøkonomi, hvis man etablerede en femårig kandidatuddannelse. Og så gik den historie i stå«, fortæller han.

Ifølge Jens Rasmussen pegede udvalget på, at et ekstra år ikke alene koster ekstra, det ville også kunne føre til, at andre professionsuddannelser ønskede at forlænge uddannelsen med et år. »Og man forventede også, at hvis man øgede uddannelsen, ville det formentlig føre til et lønpres og dermed højere lønninger til den del af de offentligt ansatte, der pludselig havde længere uddannelse«.

bje@folkeskolen.dk pai@folkeskolen.dk