Læserbreve

1.488

INDLÆG FRA LÆSERNE I FEBRUAR

Skriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@folkeskolen.dk. Maksimalt 1.750 enheder inklusive mellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolen nummer 7 skal være redaktionen i hænde senest onsdag den 30. marts klokken 9.00.

Peter Christensen, lærerstuderende på Blaagaard Seminarium

LÆRERUDDANNELSEN FOKUSERER PÅ EVALUERINGSFORMEN

I min optik er der mange problemer med rammerne omkring læreruddannelsen, især med evalueringsformen.

Meget af det didaktiske teori, vi læser på studiet, er dybt fokuseret på evalueringsformer. Evaluering af elevopgaver skal helst være både procesorienterede og funktionelle.

Netop dette er for mig læreruddannelsens paradoks. De studieprodukter, vi afleverer eller fremlægger, skal »bare« godkendes. Det kan godt være, at indehaveren af den dårlige opgave får at vide, at han/hun skal »oppe« sig, eller får lavest godkendte karakter, men det ses ekstremt sjældent, at studerende skal lave opgaver eller fremlæggelser om.

Derudover afsluttes hvert fag med den klassiske eksamen: Her skal man i bedste X Factor-stil yde sit bedste i kort tid, og man evalueres herefter på det øjebliksbillede, man har givet. Og her kender vi jo klichéen: »Eksamen handler om at være god til eksamen« – et postulat, som jeg og adskillige forskere er enige i.

Det er min fornemmelse, at mange af de dedikerede studerende føler sig overset. Der er ingen »gulerod« for at lave gode studieopgaver, for de skal aldrig bruges igen! Dette skaber en kultur af ligegyldighed, hvor der bliver flere freeriders og færre ildsjæle. Fokus er på den endelige eksamenskarakter, og så er alt andet ligegyldigt.

Min pointe er enkel: Uambitiøse og ligeglade lærerstuderende bliver med stor sandsynlighed dårlige lærere.

Mit alternativ lyder således: De studieprodukter, man laver på læreruddannelsen, bør være en del af en samlet portfolio og indgå i bedømmelsen til eksamen. På denne måde bliver niveauet på studieprodukter hævet, samtidig med at de studerende, der rent faktisk har lavet gode opgaver, bliver anerkendt for deres flid.

Lise Tingleff, forskningschef, professionshøjskolen UCC

Brug for stærkere videnkultur i folkeskolen

En rapport fra Rambøll viste for nylig, at forskning med relevans for folkeskolen ikke i tilstrækkelig grad når ud til lærerne. Undersøgelsen er foretaget for Forum for Koordination af Uddannelsesforskning, og i forummet er vi på baggrund heraf kommet med seks anbefalinger til, hvordan forskning kan bringes i spil i skolen. Vi peger blandt andet på, at videnkulturen i folkeskolen skal styrkes. En af konklusionerne i Rambølls undersøgelse er, at forskere primært formidler til hinanden. Det samme gør sig gældende blandt lærere og skoleledere. Der er derfor brug for, at både kommuner, skoleledere og lærere i højere grad opsøger og anvender forskningsviden.

Førhen talte man om forskningsviden som noget, der skulle sive ned til praksis. I dag fokuserer vi mere på dygtig formidling via mange forskellige medier og på konkret samskabelse. I UCC er flere undervisere direkte involveret i forskning, og samtidig baserer forskningen sig på studier, der er gennemført i skolens praksis. Det er nemlig helt afgørende at søge at forstå praksis i praksis og således bringe aktuelle spørgsmål fra skolens undervisning og hverdag med ind i forskningsprocessen.

Hvis forskning i højere grad skal bringes i spil i klasselokalerne, skal vi selvfølgelig have fokus på formidling, men der er også brug for bedre rammer til at omsætte forskning til praksis. Derfor har forummet anbefalet, at der etableres et forskningsprogram, som understøtter, at professionshøjskoler, universiteter og skolens professionelle sammen søger om midler til praksisrelevant forskning. Eller sagt med andre ord: En stærk videnkultur i folkeskolen kræver stærkt samarbejde mellem folkeskolen, professionshøjskoler og universiteter.