Skoleleder: Den rigtige vej at gå

på. Vi kan lide at hjælpe hinanden? Heller ikke. Hvordan får vi dem så til at kunne lide at hjælpe hinanden? Måske skal vi så stille flere opgaver, hvor de skal hjælpe hinanden«, fortæller Flemming Vielsted

Karina Petersen stemmer i: »Jeg synes også, at når man først kigger på det, så tænker man: Puha. Men det er faktisk rigtigt rart at kunne sige, at det er det her ene punkt, vi arbejder med. Det giver mening«.

Hurtigt glemt igen

Alle er de enige om, at dataene kan være en hjælp til at udpege problemer og gå i dybden med dem, men der går næppe mange teammøder, før de mange tal er glemt igen. »Hvis du spørger os om et halvt år, vil vi ikke sidde med det her. Så vil vi have fokus på den næste temauge«, siger Jo Abildgaard.

Flemming Vielsted støtter hurtigt op. »Der er en masse gode intentioner i det her, men lige nu rækker tiden overhovedet ikke til det. Så jeg bliver nødt til at trække på skuldrene og sige: ‘Det kan jeg simpelthen ikke nå’«.

For tid er som en by i Rusland, og der er ikke mangler på nye elementer, lærerne skal forholde sig til. »Der er mange ting i skolen nu, hvor man får sådan nogle ting, og så gør vi det, og vi arbejder med det, og det ville vi sikkert have gjort alligevel. Så du bliver nødt til at lægge det fra dig i det daglige, fordi vi har så travlt med at forberede undervisningen. Vi tager det op til teammøder, fordi vi er søde lærere, men så lægger du det fra dig igen, fordi du simpelthen ikke kan nå alle de nye ting, du skal forholde dig til«, fortæller Flemming Vielsted.

Hellere varme hænder end kolde data

Han tror på, at de mange data vil styrke hans og kollegernes autoritet over for forældrene, men han kunne godt finde på andre ting, han hellere så resurserne gå til. »Resursefordelingen eller prioriteringen er efter min mening voldsomt skæv. To af klasserne er meget hårdt ramt af inklusionselever, som er en kæmpe udfordring, og som vi i næsten et halvt år har arbejdet på at få flere resurser til. Og der sker ikke en pind. Nu bruger vi så alt det krudt på sådan noget her, hvor vi står og ikke har tid til ordentlig forberedelse. Det er rigtigt fornuftigt, det her, men det er godt nok mange resurser, man bruger på det her, når det er et helt andet sted, skoen klemmer. Og det er ude i lokalerne, hvor vi slet ikke har de varme hænder, der skal til«.

Mens lærerne tager imod Program for læringsledelse med forbehold, er skoleleder på Absalons Skole anderledes positiv. Han ser store perspektiver i brugen af data.

Data vil skabe mere tillid til folkeskolen og styrke lærernes professionelle stemme. Det mener skoleleder Kasper Nyholm. Modsat lærerne på Absalons Skole har han haft adgang til dataene i længere tid og har derfor også haft tid til at rode rundt med de mange data. Han er overbevist om, at lærerne vil få meget ud af at have data ved hånden. »Jeg tror, at det vil skabe mere tillid til folkeskolen, og det giver mulighed for at arbejde mere professionelt. Så jeg tror, at det er en stærk vej at gå«, lyder hans vurdering af, at skolen nu har adgang til et omfattende datamateriale fra elever, forældre, lærere og pædagoger. »I det øjeblik man smider data på bordet, sker der noget. Man kommer lidt længere væk fra det her med gisninger. Ikke at vi ikke har haft data før, og at vi ikke har kigget på forskning, men det kommer til at være på et andet og mere struktureret niveau. Det tror jeg kommer til at få en betydning«.

Men dataene fra de mange spørgeskemaer skal ikke stå alene. Svarene skal suppleres af observationer, som skolen kalder klassebesøg, daglige iagttagelser og elevsamtaler, understreger Kasper Nyholm.

Store kønsforskelle mellem lærerne

Efter at have brugt tid på skolens samlede data er han blandt andet stødt på betydelige kønsforskelle i sin lærerstab. »Der er store udsving i, hvad mændene og kvinderne har svaret, og det dækker over alt fra relationsdannelse til børnene og evne, vilje og interesse i at samarbejde omkring børnenes læring«.

Modsat lærerteamene skal Kasper Nyholm sammen med skolens PLC-team bestående af skolens vejledere bruge de mange data til at udvælge, hvilke overordnede områder skolen skal arbejde med i det kommende skoleår. Derfor skal han også forholde sig til, hvilke af Center for Offentlig Kompetenceudviklings programmer skolen vil tage i brug. Endnu er det dog for tidligt at sige, hvad der skal ske. Skolens ledelse afventer en læringsrapport fra forskerne bag projektet på Aalborg Universitet, og så vil ledelsen efterfølgende lægge en strategi.

Data kan bestemme pengene

Og så kan de mange data også være en fremtidig hjælp til at udvælge, hvilke klasser der skal have tildelt mest hjælp. »Hvis man skal sidde og fordele resurser på en skole, er det så den lærer, der råber højest, eller er det der, hvor vi kan se, at der er nogle testresultater, der siger, at der er nogle alvorlige problemer?« spørger Kasper Nyholm retorisk.

Selvom der nu går to år, før der skal foretages en ny dataindsamling, er der ikke nogen tidsplan for, hvor længe lærerne skal bruge de nuværende data. Men jo længere der går, desto mindre forventer han, at lærerne vil tage udgangspunkt i de nuværende resultater. Og indtil en ny bunke spørgeskemasvar ligger klar, får lærerne resultater fra andre målinger. »Lige om lidt kommer den næste trivselsmåling. Så tænker jeg, at når vi får den, så er det jo den, vi tager udgangspunkt i, og laver lidt samme øvelse«.

bje@folkeskolen.dk

»Gennemsnittet ser dejlig lunt ud. Men hvis du kigger på løn, så står du med en fod i en spand kogende vand og den anden i en isbajle«, lyder det fra skoleleder Kasper Nyholm om de kønsforskelle, der kan spores ud fra resultaterne.