Lærerkredsen: Der mangler ejerskab

lede. Og så skal man også hele tiden huske, at det er et øjebliksbillede«, siger Nadja Nielsen.

Også de forskellige måder at opgøre svarprocenterne på gør det svært at bruge tallene, synes Tine Sardag. Men to ting undrer hende og gør hende nysgerrig: »Drenge og piger føler sig tilsyneladende forskelligt forstået. Og så undrer det mig virkelig, at vi scorer relativt lavt, når det gælder struktur på undervisningen, selvom jeg synes, vi gør meget ud af at starte lektionen med tydelige mål for, hvad vi skal. Men det må vi jo snakke med dem om«.

kra@folkeskolen.dk

nem den første dataindsamling i projektet. Det gælder med hensyn til svarprocenter, og det gælder de datamålinger, der handler om, hvordan det går i fagene – her ligger Roskilde 15-20 point over 500-pointgennemsnittet. Det svarer til, at kommunen også ligger rigtig højt i danske ranglister over afgangsprøvekarakterer. Og i læreres og pædagogers vurdering af elevernes motivation og arbejdsindsats ligger kommunen også på 515-518 point. Men i den anden ene af skalaen peger Carsten Wolfgang på nogle mulige opmærksomhedspunkter: »Vi kan se, at i 4.-10. klasse ligger vi på 498 point i struktur og feedback, og det er jo tæt på gennemsnittet, men når man ved, at feedback til eleverne er i topfem på John Hatties liste over, hvad der har allerstørst betydning for læringseffekter, kunne det måske alligevel være værd at have opmærksomhed på. Desuden kan vi se, at både lærere og pædagoger siger, at skolerne mangler vedligeholdelse«.

Carsten Wolfgang fortæller også, at forvaltningen og kommunens inklusionscenter (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) er tæt involveret i processen. Og at hvis der er behov for kompetenceudvikling inden for et felt, som ikke ender med at blive tilbudt fra Program for læringsledelse, så vil skoleforvaltningen gerne sørge for det – så vidt det er muligt.

Mange lærere føler sig fremmedgjort, fordi projektet ikke er vokset nedefra, oplever formanden for Roskilde Lærerforening.

I Roskilde – her på Absalons Skole – har læreren fået tid til at besvare spørgeskemaer, men samtidig skal der spares på hele skolevæsenet, fortæller kredsformanden. »Da jeg begyndte som lærer i Roskilde, var der et projekt, hvor alle lærere arbejdede med udeskole. Det var et fælleskommunalt projekt, men det var startet på initiativ nedefra. Vi var på kurser, undersøgte ting, prøvede dem af og holdt oplæg for hinanden. Det var rigtig spændende at gå ind i som ny lærer, og jeg er sikker på, at der også er nogle børn, der havde stor glæde af det«, fortæller formand for Roskilde Lærerforening Peter Hansen om, hvordan han synes, skoleudvikling bør være. »Selvfølgelig skal elever og forældre inddrages i skoleudvikling, men det skal vokse ud af, at lærerne didaktisk iagttager, at der er noget, vi skal blive bedre til. Den lærer, som har sin identitet i lærerjobbet, kan let føle sig fremmedgjort i det her ovenfra styrede projekt – vi risikerer, at undervisningen bliver mere embedsmandsagtig, mere baseret på, om man som lærer nu har gjort de ting, der stod på tjeklisten«, siger han om Program for læringsledelse, hvor Roskildes lærere ingen indflydelse har haft på hverken projektets design eller de mange, mange spørgsmål, der indgår.

Peter Hansen anerkender, at man arbejder med data nu, så man forhåbentlig kan opbygge et ejerskab blandt lærerne efterfølgende, og at kredsen har indgået en aftale med kommunen, der sikrer, at lærerne får afsat ti timer i år til at besvare spørgsmålene. »Men der er ikke tilført ekstra midler til skolen af den grund, og vi står lige nu i en situation, hvor vi formentlig skal spare ti millioner kroner på folkeskolen, så det vil berøre resurserne til kerneydelsen«, påpeger Peter Hansen.

Han er også blevet forsikret om, at spørgeskemabesvarelserne ikke i sig selv kan få ansættelsesmæssige konsekvenser for lærerne.