Lærer til lærer

Læreruddannelse syd for ækvator

En personlig beretning om erfaringer og oplevelser med store klassekvotienter og alarmerende arbejdsvilkår fra mit studieophold i Kenya som tredjeårsstuderende.

TeksT stuDErENDE

TrinE ryddEr HEnriksEn

LærEruDDANNELsEN I sILKEBOrg

På den første skole, som jeg besøgte, var skoleinspektøren meget glad for at møde mig og have en »hvid lærer« på besøg. Han viste mig rundt på skolen, og da vi kom til indgangen i 4. klasse, sagde han, at jeg bare kunne gå i gang. Jeg spurgte forundret, hvad han mente, og hans svar var: »Er du ikke lærer? Bare undervis dem. Læreren er taget hjem, og vi vil lære fra dig«. Og så gik han. Der stod jeg tilbage uden nogen som helst anelse om, hvad jeg skulle stille op med en kenyansk 4. klasse. Forsigtigt stak jeg hovedet ind i det mørke komøglokale og så 94 sæt forventningsfulde øjne stirre direkte på mig. Jeg må indrømme, at min første tanke var at finde den nærmeste nødudgang!

Mine første skridt var tøvende, men efter at have snakket med eleverne og fundet frem til, at de skulle have matematik, måtte jeg kickstarte alle mine improviseringsredskaber fra mine to første år på seminariet.

Elever sniffede lim

Eleverne var stille, lyttede og lavede deres opgaver. Lærerne her kalder eleverne for disciplinerede – jeg kalder dem robotter. De svarede på mine spørgsmål, men svarene var præget af automatik, og personlig stillingtagen eller refleksioner er absolut ikke velkommen i undervisningen. Nogle af eleverne sov i timen, fordi de ikke havde spist i to eller tre dage. Andre sniffede lim for at holde sulten nede. Det var et frygteligt syn. Det var frygteligt, fordi jeg var magtesløs. Jeg ville ønske, at jeg kunne give dem alle mad, men bare på den her skole var 92 procent ekstremt fattige og spiste kun to eller tre gange i ugen.

Lærerjobbet i Kenya forholder sig til videregivelse af viden, men det betyder ikke, at jobbet altid er lige nemt og barmhjertigt. Lønnen er lav, og en typisk arbejdsdag strækker sig fra halv otte om morgenen til fire om eftermiddagen seks dage i ugen. Alle lærere har halvanden times pause midt på dagen, når eleverne holder »frokostpause«. Med mangel på lærere i skolerne og undervisning hele dagen kan man nok forestille sig, at det ikke ligefrem er innovativ forberedelse, der er afsat mest tid til.

Tankpasserpædagogik

Efter min første undervisningstime på den offentlige skole besluttede jeg mig for at snakke med klasselæreren om mine oplevelser. Jeg spurgte hende, om hun overvejer elevernes personlige og sociale udvikling, når hun tilrettelægger undervisning. Hendes svar var tydeligt. Nej! Hun havde ærlig talt ikke tid og resurser

Lærerne her kalder eleverne for disciplinerede – jeg kalder dem robotter. Aldersforskellen i 4. klasse varierer mellem ni og 13 år. til sådanne overvejelser. Det vigtigste er at få eleverne til at bestå deres eksamen, så de kan rykke en klasse op i systemet, og derfor er de sociale færdigheder ikke relevante. Hun fortalte mig, at fokus kun er på de faglige kompetencer, da eleverne ikke skal sætte spørgsmålstegn ved lærerens undervisning. Foruden manglende fokus på social og personlig kompetenceudvikling er der heller ikke elever med specielle behov i skolerne. Indtil videre har jeg besøgt 12 forskellige offentlige folkeskoler, og hver gang jeg har lavet et interview, siger alle lærerne, at skolen ikke har børn med specielle behov. I mine ører lyder det forunderligt, men med tanke på deres fokus på faglige kundskaber kan jeg regne ud, at de ikke tillægger børn Under Lærer til lærer på folkeskolen.dk kan du fortælle med specielle behov nogen værdi. De er dog ikke helt blinde for omom gode undervisningsforløb og dele viden, råd og billeder. verdenen, for når jeg for eksempel spørger dem, hvorfor aldersforskellen i 4. klasse varierer mellem ni og 13 år, så ved de godt, at nogle elever har sværere ved at lære, men herefter er kommentaren, at de ikke har tid til at tilgodese elevernes forskellige læringsforudsætninger. Jeg er sikker på, at lærerne ville gøre en indsats under rette vilkår, men med én lærer og 94 elever i én klasse synes opgaven at være uoverskuelig og til dels urealistisk.

HISTORIE 3-9 Emner, temaer, kanon og kilder

Se uddrag af bøgerne på sebogen.dk

HISTORIE 3-9 er struktureret i emner og temaer, hvor kanon indgår naturligt i grundbøgernes fremstilling. Bøgerne har fokus på kilder og kildekritik.

I grundbøgerne præsenteres eleverne for varierede tekst- og billedkilder, som de lærer at arbejde kildekritisk med. I Lærerens bog findes kommentarer til kilderne samt svarmuligheder til grundbogens kildespørgsmål. i-bøgerne præsenterer supplerende kildemateriale i form af billeder, lyd- og filmklip.

HISTORIE 3-4

Grundbøger, arbejdsbøger, Lærerens bøger og i-bøger plus

HISTORIE 5

Grundbog (udkommer i juni) Lærerens bog og i-bøger plus (udkommer i september)

HISTORIE 7-9

Grundbøger og i-bøger plus Lærerens bøger med kopisider (udkommer medio 2013)

Se links, billeder, lyd og filmklip i i-bogen. Find dem på historie3-9.gyldendal.dk