1 minute read
Uskolet
VED MORTEN RIEMANN
Prorektor fra UC Syd:
»Min nye bog er pissedårlig«
I et interview tirsdag indrømmede prorektor på professionshøjskolen UC Syd Alexander von Oettingen, at den bog, han netop har udgivet, rummer massevis af fejl og mangler. »Den er pissedårlig«, lød vurderingen.
Ifølge prorektoren er det vigtigt, at vi ser på det dårlige i stedet for konstant at jagte det fremragende – og det gælder altså også hans egen bog: »Man bør opbygge en kultur, hvor det er tilladt at tale om det, der gør ondt, og det er altså bare virkelig ikke særligt nemt at skrive sådan en bog, kan jeg godt love dig«.
Prorektoren mener ikke, at man uden videre kan forvente at skabe perfekte bøger skrevet af perfekte forfattere til perfekte læsere, og også inden for debatbøger om undervisning skal man kunne italesætte sine fejl. Blandt de mange pissedårlige ting ved bogen er der dog én ting, forfatteren er tilfreds med: »Den titel, jeg har fundet på – fuck, den er god«.
Det nye folketing vil indføre harpunering: »VI ER NØDT TIL AT FÅ FLERE MED I DEBATTERNE«
Den såkaldte harpunmetode, kendt fra skoleklasser, hvor læreren afkræver en elev et svar, selv om han eller hun ikke har rakt hånden op, skal nu indføres i folketingssalen. Forslaget er stillet af tingets præsidium. »Der er for mange, der sidder og gemmer sig«, udtaler et medlem. »Det er altid de samme, der er aktive. Men vi er nødt til at have nogle flere med i debatterne, og det er oplagt at starte nu med alle de nye«.
Annonceringen af de nye metoder møder imidlertid kritik fra flere sider. »Vi ved, at mange folketingsmedlemmer holder sig tilbage fra at deltage, fordi det kan være grænseoverskridende at skulle tale foran alle de andre politikere«, forklarer en kritiker. Hun minder om, at flere af stillepolitikerne faktisk ofte yder en fin indsats, når de føler sig mere trygge, for eksempel når der er gruppearbejde ude i de forskellige råd og udvalg.
Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.
