»Useriøst og uigennemtænkt«

FAKTA OM SPROGPRØVERNE

•Sprogprøverne er en del af regeringens ghettoudspil, der kom i marts 2018. Et led i udspillet er at indføre obligatoriske sprogprøver i de børnehaveklasser, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et udsat område.

•Undervisningsministeriet har i dette skoleår givet 45 folkeskoler og friskoler mulighed for at deltage i projektet med at teste de tre sprogprøver og sprogstimuleringsforløb, som et hold forskere er ved at udvikle. 24 folkeskoler og friskoler har meldt sig til projektet.

I udviklingsåret kan ingen af børnene i de deltagende skoler dumpe børnehaveklassen. • Til næste skoleår vil der være op til fire sprogprøver om året for børnehaveklasser i målgruppen. Børnene skal dog kun tage mere end en sprogprøve, hvis de bonner negativt ud, derefter skal de igennem et sprogstimuleringsforløb, hvorefter de skal tage en ny sprogprøve. Fjerde prøve vil ligge i sommerferien, hvor forældrene skal betale for sprogforløbet.

Klarer barnet ikke den prøve, er det op til skolelederen at vurdere, om barnet kan starte i 1. klasse eller må gå børnehaveklassen om.

»Useriøst og uigennemtænkt«

Børnehaveklasseleder Lone Jeppesen fra Borupgårdskolen håber, at de nye sprogprøver vil tage udgangspunkt i noget af det, som børnehaveklasselederne allerede gør i undervisningen.

Børnehaveklasseledere om sprogprøver:

»Useriøst og uigennemtænkt«

Manglende information om sprogprøver skaber frustration hos børnehaveklasseledere, der lægger klasser til udviklingen af et nyt testprogram. Undervisningsministeriet lover snart at informere om den første sprogprøve, som skal finde sted allerede i oktober.

TEKST: JULIE YAPA SCHMIDT SØRENSEN · FOTO: LARS JUST

Børnehaveklasselederne har netop hilst årets nye kuld skolebørn velkommen til et år med leg og læring. På 24 skoler, heraf 17 folkeskoler, er intet dog, som det plejer. Her skal børnehaveklasselederne og børnene som de første i landet prøve noget helt nyt. De er med i udviklingen af de omdiskuterede sprogprøver for elever i børnehaveklasser, hvor mere end 30 procent af eleverne kommer fra udsatte boligområder. Næste skoleår skal sprogprøverne, som er en del af regeringens indsats mod ghettoer, være obligatoriske for alle børnehaver omfattet af ghettoudspillet.

Den første af op til fire sprogprøver skal finde sted i oktober, og det skaber for øjeblikket stor frustration hos børnehaveklasselederne, som intet aner om de kommende prøver. »For mig, der er tovholder på sprogprøverne på Abildgårdskolen, er det klart frustrerende, at jeg ikke ved noget om prøverne endnu«, lyder det fra børnehaveklasseleder Helle Wissendorff Larsen fra Abildgårdskolen i Odense.

Hun ved endnu ikke, hvordan sprogprøverne vil se ud, hvor meget de adskiller sig fra de sprogvurderinger, børnehaveklasselederne er vant til at arbejde med, eller hvordan prøverne kommer til at påvirke undervisningen i løbet af børnenes første skoleår.

Ifølge Pia Jessen, formand for Børnehaveklasseforeningen, står børnehaveklasselederne i en udfordret situation i forhold til sprogprøverne, fordi de ikke ved noget om formen, på trods af at den første sprogprøve finder sted om ganske få uger. »Det gør det umuligt for dem at vurdere, hvordan børnene skal forberedes på prøven fagligt og mentalt«, siger hun.

Hvornår kommer introduktionen?

Lone Jeppesen, børnehaveklasseleder på Borupgårdskolen i Helsingør Kommune, er en af de børnehaveklasseledere, der går rundt med uopklarede spørgsmål om sprogprøverne. Hun efterlyser en introduktion til det prøvemateriale, som børnehaveklasselederne skal anvende lige om lidt:

»Vi er jo en del af et forsøgs- og udviklingsprojekt fra Undervisningsministeriet. Men jeg ved ikke, hvad sprogprøven skal bruges til, eller hvad den kan i forhold til de andre test, vi har i børnehaveklassen«, siger hun og kalder tiltaget »uprofessionelt, useriøst og uigennemtænkt«. »Det er en af de der sædvanlige hovsaløsninger, de spytter ud på Christiansborg. Nu er det lige pludselig sproget. Det er lidt, hvad vej vinden blæser. Jeg tænker, at de ikke ved, hvad de har med at gøre, fordi de ikke kigger på det, vi har lavet, og som vi ved fungerer godt. Hvorfor ikke tage udgangspunkt i sprogvurderingerne i stedet for at opfinde noget nyt«, siger Lone Jeppesen.

Lindeskovskolen i Nykøbing Falster er også med i udviklingsprojektet. Her venter skoleleder Hans Christiansen også på at få noget at vide om de kommende sprogprøver og de opgaver, som følger med. Men han forventer som udgangspunkt ikke, at der skal gøres noget ekstraordinært i undervisningen i forhold til sprogprøverne. Men helt afvise det kan han ikke. »Vi vil da gerne vide mere. Hvis vi får sprogprøven før oktober, og vi synes, der skal være nogle ændringer i undervisningen, så gør vi det. Men det bliver ingen revolutionerende ændring, for det skal det jo ikke være«, siger Hans Christiansen.

Fagbladet Folkeskolen har spurgt Undervisningsministeriet,

Hvorfor ikke tage udgangspunkt i sprogvurderingerne i stedet for at opfinde noget nyt«.