Læren fra et langt overenskomstforløb

I næste uge samles lærernes delegerede til kongres i København. Arkivfoto: Thomas Arnbo

Lærerne blev ikke enige med arbejdsgiverne om en ny arbejdstidsaftale ved Overenskomst 18. På næste uges kongres vil DLF diskutere, hvad erfaringerne fra det lange forhandlingsforløb skal bruges til fremover.

TEKST

MARIA BECHER TRIER, PERNILLE AISINGER OG KAREN RAVN

Ingen arbejdstidsaftale, pres på lærerne fra andre organisationer og et årelangt pres på den danske model. Det er nogle af de varme emner, som er på dagsordenen, når lærernes repræsentanter fra hele landet mødes til kongres i København den 30.-31. oktober. »Det, vi har allermest fokus på, er, at vi ikke kom i mål med arbejdstid. Vi skal have den danske aftalemodel til at fungere bedre. Vi kan ikke leve med, at overenskomstforhandlinger er så konfliktfyldte, som de er. Vi kan ikke gang på gang lande i Forligsinstitutionen og være på randen af konflikt«, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening, og peger på, at forløbet frem mod næste overenskomstforhandlinger begyndte, i det øjeblik lærerne havde afgivet deres stemmer om Overenskomst 18. »Musketereden« lagde et voldsomt pres på arbejdsgiverne og signalerede sammenhold i fagbevægelsen, men den lagde også et stort internt pres på lærernes forhandlere for at nå et aftaleresultat – ikke mindst i Forligsinstitutionen, forklarer Gordon Ørskov Madsen: »Vi kunne godt mærke presset fra de andre organisationer. Det har ikke nogen betydning for det resultat, vi fik, men det betød noget for forhandlingsprocessen. Vi var i krydspres. Vi var presset af arbejdsgiverne, men vi var også presset af de andre organisationer, fordi de gerne ville have, at vi fik et resultat, så vi derved opnåede et samlet resultat«, siger Gordon Ørskov og understreger: »Vi har stadig opbakningen fra andre organisationer, og de vil lægge pres på, at der kommer noget ud af arbejdstidskommissionens arbejde«.

Forsinket folkeskoleideal

Forårets overenskomstforhandlinger har forsinket arbejdet med at formulere et folkeskoleideal, men kongressen sparker nu processen i gang igen. »Alle har en mening om skolen. Politikere træffer mange beslutninger, hvor vi har en anden holdning til, hvad der er vigtigst i skolen. Lige nu er vi inde i en kortsigtet styringsdagsorden. Man er for optaget af, hvad der kan måles og vejes. Hvis vi sætter det lange lys på, så er der også brug for at tænke på, hvad børn og unge skal kunne i fremtiden. Ikke kun færdigheder, men også visdom og det at kunne handle og deltage«, siger formand for undervisningsudvalget i DLF Jeanette Sjøberg.

Siden folkeskoleidealets hovedtemaer blev præsenteret på sidste års kongres, er Ny startsamarbejdet med KL kommet på banen. »I Ny start skal vi jo have fokus på arbejdsmiljø og professionel kapital. Men vi vil i DLF også gerne bruge Ny start til at rejse en diskussion om folkeskolens indhold og formål. Og vigtigheden af, at professionen kan lykkes med opgaven. Den enkeltfaktor, der betyder mest, er læreren. Derfor er det vigtigt, at lærerne lykkes med deres opgave, så de kan bringe den kvalitet ind i undervisningen, der er behov for«, siger Jeanette Sjøberg.

Hun mener, at folkeskoleidealet kan være et godt afsæt for arbejdet med Ny start, fordi det vil formulere lærerens ønsker og ideer for skolen. Men de to processer skal køre parallelt og ikke sammen: »Idealet skal være vores eget arbejde, og de regionale møder bliver på vores præmisser, så vi kan få lærerne i tale. Men der er noget indhold og nogle værdier og grundtanker, som vi tager med over i Ny start«.