3 minute read
DLF mener
Inklusion på forhandlingsbordet
DLF mener
AF BJØrN HANSEN FOrMAND FOr DLF’s SKOLE- Og uDDANNELSESpOLitiSKE uDVALg
Så landede en finanslov – et kludetæppe af mange små delelementer, hvor det er helt tydeligt og naturligt, at de politiske partier også har hver deres »darlings«, der skal plejes, og samtidig har kontakter med relevante organisationer, i forhold til de forskellige dele der er på forhandlingsbordet.
I folkeskolen kæmper lærerne med mange forhold, der kalder på forbedringer, hvilket medierne næsten dagligt viser et billede af. Folkeskolelov, arbejdstid og inklusion er alle områder, der nærmest skriger på forbedringer. Men hvor folkeskolelov og arbejdstid er områder, politikerne nok er opmærksomme på og gerne vil diskutere, men har svært ved at finde ud af, hvordan de skal håndtere (i enighed til en finanslov i hvert fald), så burde inklusionsindsatsen være nærmest et hit for partierne at kaste sig ud i.
Det har forældrenes store opmærksomhed, det betyder rigtig meget for lærerne i hverdagens arbejde, og der findes meget forskning på området, der fortæller, hvilke indsatser der virker, så man burde kunne lande gode aftaler om det emne! Især med indsatser, der kunne give alle elever i skolen et bedre udbytte af undervisningen.
Vi har ikke undladt at fortælle partierne om, hvilke indsatser vi synes, at de skulle kigge på. Vi har haft møder med forskellige politiske ordførere. Vi har udarbejdet en »ønskeseddel« med fem hovedpunkter om vigtigheden af handleplaner både for skolens arbejde med inklusion, for kompetenceudvikling og ikke mindst for hver enkelt elev, der flyttes fra en specialskole til almenklassen, eller som vurderes at have særlige støttebehov. Men også vigtigheden af, at der er fagligt kvalificeret støtte at hente via et resursecenter/tolærerordninger og muligheden for at arbejde med klassestørrelser, der kan tilpasses elevernes særlige behov.
Vi kan nu se resultatet af drøftelserne omkring forhandlingsbordet. Et mindre beløb til en god indsats, hvor man vil bringe de fagligt dygtige lærere, der findes på specialskolerne, i spil med henblik på at sikre bedre overgange til en styrket inklusion i klassen.
25 millioner kroner om året i tre år rækker måske ikke langt, men det er vigtigt, at midlerne kommer ud på skolerne, hvor de kan gøre en forskel. Derfor vil vi også opfordre vores kredse til – endnu en gang – at tage kontakten og dialogen med kommunen om, hvilke handleplaner og indsatser der skal prioriteres. For det er kommunerne selv, der skal søge midlerne til helt konkrete indsatser, der kan komme elever og lærere til gavn på skolerne.
Deltag i netdebatten
}Upopulær musikundervisning
Inger Ubbesen: »Som musiklærer vil man gerne komme børnene i møde. Man vil gerne ’være med på noderne’ og kende, spille, synge de hotte hits. Det betyder (måske), at man er alt for fokuseret på at tilfredsstille her og nu og glemmer det langsigtede og kontinuerlige læringsaspekt. Aktiviteterne kommer i for høj grad til at skygge for læringsaspektet …«.
Niels Christian Sauer: »Du har i den grad ret. Når musikundervisning bliver til X-faktorshows (eller ligefrem aflyses), er vi ved at være langt ude. Men sådan går det, når musikfaget pålægges lærere, der ikke har de faglige forudsætninger for andet, fordi de rigtige musiklærere ikke kan styre klasserne«.
}Kommentar til »Antorini:
Forberedelsesmængden er ikke et mål i sig selv«
Per Frederiksen: »Forestil jer, at Antorini arbejdede i en bagerbutik. En kunde kommer ind: Kunden: ’Hvad koster det brød der?’ Antorini: ’Det er økologisk’. K: ’Okay, men hvad er prisen?’ A: ’Det er jo vigtigt, at vi tænker på miljøet’. K: ’Kan du ikke bare sige mig, hvad det koster’. A: ’Vi er alle interesserede i at fremme et godt miljø og sunde kostvaner for vores børn – men det mener du måske ikke? Det er ærgerligt’. K: ’Øh, jo, men jeg ville jo bare vide ...’. A: ’Jeg er glad for, at du anerkender vigtigheden af et godt miljø og mindre forurening, det er netop også regeringens mål’. K: ’Så fortæl mig for helvede, hvad det koster!’ A: ’Jeg synes, at det er ærgerligt, at du starter en konflikt, og at du ikke ønsker at samarbejde om at skabe en bedre fremtid for vores børn’«.
