2 minute read

Uskolet

Ved Morten Riemann

for korte NYHeDer

Pædagogikprofessor om disciplin i klassen: Droner virker

»Det er uacceptabelt, at nogle få kan komme af sted med totalt at smadre læringsmiljøet for de mange«. Sådan lød det fra professor i specialpædagogik Niels Egelund under en nylig debat om, hvad han kalder »angst for opdragelse«. Pli skal sættes på dagsordenen, og klasseledelse er en væsentlig del af løsningen, mener han. »Siden 90’erne har vi fået børn i skolen, hvis antiautoritære forældre har lagt al opdragelse frem til forhandling. Disse elever bliver vi nødt til at slå hårdt ned på, og vi må tage alle midler i brug for at kunne identificere dem«. Professoren henviser især til de forstyrrende elementer på klassens bageste rækker. »Droner virker«, forklarer han, »det er noget pladderhumanisme at mene andet«.

IndeklIma: Reform skyld i udvikling fra bwadr til føj for en klammo stinker

Tung luft og en CO2-koncentration langt højere end Arbejdstilsynets anbefaling, det er hverdagen i klasselokalerne på mere end halvdelen af landets skoler. Ifølge en ny rapport er det ikke blevet bedre med skolernes indeklima siden 2009. Snarere tværtimod. »Alle ved, at børn lugter«, forklarer en engelsklærer. »Og vi lærere er måske heller ikke altid selv for gode. Men hvor det før i tiden var idrgh og bwadr og yackk, når man lige kom ind i en klasse, der er det altså med den nye reform blevet mere til fyda føj for en led klammo stinker, ikke? Jeg mener: Vi skal hver dag opholde os mange flere timer inden for de samme fire mure, og vi skal derudover også efterleve en masse nye regler om hop og spring og løb, til sveden pibler, så hvad tror I selv?«

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.

a lt f o r k o r t e

NYHEDER

Uenighed mellem Undervisningsministeriets nye datavarehus Ledelsesinfor-

mationssystem for

folkeskolen, kaldet »Lis«, og Danmarks Evalueringsinstitut, »Eva«, kaldet bitch fight.

Bibliotekaren, der er sexet på en bibliotekaragtig måde, er der åbenbart ikke hver dag?

Geografilærer så optaget af sit fag, at man næsten kan kalde ham geografil.

Pedel tager en hjemmearbejdsdag.

Så kan de lærer det / 70

This article is from: