Bondo: Resultatstyring bliver en radikal ændring

Skolens fokus vil på sigt blive snævret ind til elevernes resultater i de nationale test i læsning og matematik, mener lærerformanden. Han frygter, at nationale test får kontrolfunktion frem for at være et pædagogisk arbejdsredskab.

hele skolens virke kan komme til at dreje sig om elevernes resultater i de nationale test, siger lærernes formand, Anders Bondo Christensen. Han er anfægtet. Og vred. Han taler om side 23 i den aftale om den skolereform, som regeringen indgik i juni. »De nationale test får dermed en helt anden placering i skolerne. Før skulle de være et pædagogisk arbejdsredskab for lærerne, nu bliver de deciderede kontrolinstrumenter«, siger Anders Bondo Christensen. »Det er en ganske, ganske markant ændring. I vores professionsideal siger vi, at ’læreren i sit virke som underviser, opdrager og vejleder vil stræbe efter at fremme den enkelte elevs værdifulde vækst og udvikling som menneske’«, tilføjer lærerformanden. »Og vi siger også i professionsidealet: ’Læreren vil bidrage til udviklingen af elevernes menneskelige, sociale og politiske dannelse, så alle elever får forudsætninger for aktivt at præge såvel deres eget liv som samfundet’. Det er efter min mening udtryk for det skolesyn og værdigrundlag, vi har bygget skolen på«. »Nu gør man det, at man ændrer det til, at vi skal blive gode i nationale test. Og jeg ved godt, at politikerne vil sige: Nej, man skal selvfølgelig også alt det andet. Men det, at man gør eleverne præstationer i de nationale test til resultatmålene, betyder, at der vil komme et helt andet fokus«, siger Anders Bondo Christensen.

Undervisning til testen

At der er risiko for, at det kommer til at gå sådan, antyder erfaringer fra udlandet, påpeger lærerformanden. »Det har vist sig som en uundgåelig konsekvens, at der bliver lagt fantastisk meget vægt på det, man ved, skolen bliver bedømt på. I England opdagede man for eksempel efter nogle år med nationale test, at en stor del af undervisningstiden gik målrettet på at skabe gode testresultater«, siger han. »Det er helt uforståeligt, at den diskussion ikke fylder mere på Christiansborg, for det er efter min mening en radikal ændring af den måde, vi tænker skole på, også selv om formålsparagraffen står uændret. Man kan skrive, hvad man vil i en formålsparagraf, fordi dét, at man har nogle meget præcise resultatmål, er langt mere styrende end formålsparagraffen«.

DLF's formand, Anders Bondo Christensen, frygter, at de nationale test fremover får en kontrolfuktion i stedet for at være et pædagogisk arbejdsredskab.

esc@dlf.org og jvo@dlf.org