Grundtvig er død – men han spøger stadig

ORD Stine Grynberg ILLUSTRATION Hayley Wells

Danmarks måske vigtigste pædagogiske tænker, N.F.S. Grundtvig, forbindes i dag mest med fri- og højskoler, men han har haft enorm indflydelse på måden, vi driver folkeskole på. Grundtvig-forsker Thorstein Balle bruger 150-året for Grundtvigs død til at advare om, hvad folkeskolen er ved at miste.

Han er lidt af et paradoks, ham Nikolai Frederik Severin Grundtvig. Hans betydning for det danske skolevæsen har været kolossal, men fra Folketingets talerstol tordnede han mod “skoletrældom”. Han hyldede det talte, levende ord, men forfattede tusindvis af tekster. Og da vi for nylig markerede 150-års dagen for hans død i 1872, blev han lovprist for sine pædagogiske ideer. Men i dag er N.F.S. Grundtvigs ånd næsten forsvundet ud af folkeskolen.

Det mener i hvert fald Thorstein Balle, tidligere seniorresearcher på Center for Grundtvigforskning, Aarhus Universitet. Op til 150-års dagen har han skrevet afhandlingen “Grundtvigs skolevej” om Grundtvigs virkningshistorie. I afhandlingen, der er udkommet som bog, fortæller han om, hvordan præsten, der selv blev hjemmeundervist og var inderligt imod, at børn skulle i skole, har sat et dybt præg på skolerne i Danmark – også folkeskolerne.

“Grundtvig var imod sin samtids skole og syntes, at børn burde undervises af deres forældre og først og fremmest få lærdom gennem familiens dagligliv. Det skulle være udgangspunktet for det – man kan næsten sige curriculum – et barn skulle igennem. Han sagde endda i folketingssalen, at skolen burde afskaffes”, fortæller Thorstein Balle, da Folkeskolens journalist møder ham på hans kontor i den grundtvigske højborg Vartov i det indre København.

“Han havde det synspunkt, at de fleste børn ikke behøvede anden undervisning end det, der krævedes for, at man kan leve i en familie. Hvis man tog udgangspunkt i det, mente

han, så ville barnet helt naturligt møde en hel række problemstillinger, som man kunne blive klog af, og så kunne moderen undervise i at læse, skrive og regne. Mere behøvede de fleste børn ikke at lære, og hvis de gjorde det, kunne de komme en tur på højskole som unge voksne”, opsummerer Thorstein Balle og pointerer:

“Grundtvig mente ikke, at det er dårligt for børn at blive undervist. Tværtimod. Han ønskede, at skolen skulle afskaffes, men bestemt ikke oplysning. Heller ikke børns oplysning”.

GRUNDTVIGS FORTOLKERE FORMER FOLKESKOLEN

På Grundtvigs tid var skolen elendig, og det hang nært sammen med hans synspunkt, fortæller Thorstein Balle. Børn på landet, hvis forældre havde ambitioner om, at de skulle have en uddannelse, stoppede med at gå i den lokale skole som niårige, for så skulle de begynde forberedelsen til latinskolen, hvor de startede som tolvårige. Det kunne være præstens eller godsejernes børn.

“Den almindelige skole på landet kunne simpelthen ikke lære eleverne nok. Derfor blev en del børn, heriblandt Grundtvigs egne, undervist hjemme enten af deres mor eller af en privatlærer – en såkaldt huslærer”, siger Thorstein Balle.

Fordi Grundtvig ikke selv formulerede ret mange tanker om, hvordan en skole for børn kunne indrettes – han var mere optaget af voksenundervisning og folkeoplysning – er hans indflydelse på det danske skolesystem et resultat af hans arvtageres arbejde.

“Folk, der lærer for at leve, har anderledes hastværk end folk, der lever for at lære”.

N.F.S. Grundtvig

“Da han ikke skrev ret meget om børneskole, er det mere en tolkning af, hvad han generelt mente om oplysning og hans generelle menneskesyn, man skal kigge på, hvis man vil forstå hans indflydelse på, hvordan vi har lavet skole her i landet”, fortæller Thorstein Balle.

Og skal man opsummere den grundtvigske arv om sammenhængen mellem erfaring og læring i én sætning, er det i verselinjen: “Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær”, som stammer fra Grundtvigs hyldestdigt til kong Frederik den 6., “Gylden-Aaret”.

“Den linje kender alle, som har med skolen at gøre, også selv om de måske aldrig har hørt om manden Grundtvig. Den er helt central, for i den linje ligger blandt meget andet, at man ikke skal gøre skole til redskab for at uddanne børn til et erhvervsliv, som de skal være en del af som voksne. Det er helt afgørende”, siger Thorstein Balle.

Grundtvig, og ikke mindst hans samtidige fortolker Christen Kold, lærer og grundlægger af de første friskoler på grundtvigsk grundlag, kunne ikke forestille sig, at det skulle være motiverende for nogen børn at lære noget med henblik på, at det skulle de bruge som voksne. Christen Kold sagde ligefrem, at hvis ikke det, man ville lære barnet, var til “umiddelbar nytte eller fornøjelse” for barnet, så skulle man som lærer afstå fra at undervise barnet i det pågældende stof.

DEN DANSKE KLASSELÆRERTRADITION

Skal Grundtvig-forskeren pege på, hvordan Grundtvigs tanker har sat aftryk på folkeskolen, nævner Thorstein Balle som noget af det første klasselærerfunktionen. Grundtvig blev som barn undervist af sin mor, og det blev

afgørende for hans syn på forholdet mellem lærer og elev. For som voksen filosoferede Grundtvig over, hvordan det kunne være, at han som barn selv var så god til at lære og ikke mindst så glad for at lære. Han kom frem til, at det skyldtes hans tætte forhold til sin lærer – moren.

Da Grundtvig som voksen besøgte Trinity College i Cambridge, England, og så de tætte bånd mellem professorer og studerende, blev han bekræftet i, at netop den tætte relation mellem lærer og elev var afgørende for, at eleven kunne lære godt og med glæde. Den erkendelse blev af hans arvtagere udviklet til den særlige danske opfattelse af klasselærerfunktionen.

“Det er hverken Grundtvig eller grundtvigianerne, der har opfundet klasselæreren som begreb, men de Grundtvig-inspirerede pædagogiske tænkere, som udviklede skolevæsnet i Danmark, så skolen som hjemmets forlængelse og dermed klasselæreren som en erstatning for forældrene”, siger Thorstein Balle.

“Der er klasselærere i stort set alle de lande, vi som regel sammenligner os med. Men i modsætning til for eksempel England, hvor man skifter klasselærer hvert år, har vi i Danmark indrettet det, så klasselæreren følger eleverne gennem hele skoletiden – netop fordi vi har den grundtvigske tanke om, at den tætte relation mellem lærer og elev er så vigtig”.

Men med skolereformen i 2014 forsvinder begrebet klasselærer ud af skolelovgivningen, og det er symptomatisk for, hvordan Grundtvig og hans pædagogik har det i den danske folkeskole i dag, mener Thorstein Balle.

“Nu tænker man langt mere i afdelinger og siger ‘begynderundervisning’ og ‘mellemtrin’ og ‘overbygning’. Det er kulminationen på den udvikling, der begyndte, da man afskaffede klasselærerfagene på læreruddannelsen i 1966”.

Ifølge Thorstein Balle er den udtalte danske tradition for metodefrihed til folkeskolens lærere også et resultat af Grundtvigs indflydelse. Og den ligger i direkte forlængelse af idealet om det tætte forhold mellem lærer og elev. Fordi læreren formodes at kende sine elever bedst, kan det trygt overlades til ham eller hende at vælge undervisningsmetode. Men også metodefriheden er under pres, mener Thorstein Balle, ikke mindst på grundt af politisk styring, læringsmål og nationale og internationale test, som eleverne helst skal klare godt.

GRUNDTVIGIANER SKABER FORMÅLSPARAGRAF

Fra Christen Kold og hans friskoler gled den grundtvigske tænkning ind i folkeskolen, og det gjorde den ikke mindst gennem den radikale undervisningsminister Jørgen Jørgensen. Han er i skolesammenhæng en af Grundtvigs vigtigste arvtagere, mener Thorstein Balle.

“Han var ærkegrundtvigianer og radikal undervisningsminister ad to omgange, fra 1935 til 1943 og igen fra 1957 til 1961. Han fik enorm indflydelse på to folkeskolelove og på læreruddannelsen. Hans ønskede, at folkeskolen og

Eksperter i skolerejser

I år har vi 40 års jubilæum!

Vi er et lille team med stor erfaring og ekspertise. Hos os er den personlige betjening i højsædet, og I får en fast kontaktperson fra start til slut!

Vores gruppeteam sidder klar... Ring på 98 12 70 22

www.eurotourist.dk •info@eurotourist.dk

Skolerejser med tryghed

Tag os med på råd når klassen skal ud at rejse. Vi har vores egen rutebus AlfAekspressen, der kører til Prag. Det betyder lave priser - også til mindre grupper.

Oplev Prag

5 dage/ 3 nætter, busrejse t/r, og morgenmad

Fra kr.1.448 Kontakt en rejserådgiver på 70 22 88 70

alfatravel.dk