Voxpop: Lærere ser stadig Grundtvig i folkeskolen

Voxpop

Lærere ser stadig Grundtvig i folkeskolen.

Fortalt til Stine Grynberg/sga@folkeskolen.dk

Foto: Frederikke Heiberg

Katja Gottlieb, tidligere lærer, skoleredaktør på Grundtvigsk Tidende, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens folkeskolesektion

”GRUNDTVIG VAR PÅ FORSIDEN AF PÆDAGOGIKBOGEN”

”Jeg har ingen forankring i det grundtvigske med fra barndommen overhovedet. Mit første faglige møde med Grundtvig var på læreruddannelsen, hvor Grundtvig var uden på vores pædagogikbog. Men dengang var mit blik stift rettet mod lærerpraksis, og jeg var mere interesseret i at lære at lave en årsplan end i at lære om Grundtvig.

Men da jeg havde været lærer i nogle år og langsomt fundet fodfæste i faget, fik jeg overskud til at reflektere over, hvilken slags lærer jeg ville være – og så blev Grundtvig relevant, faktisk via folkeskolens formålsparagraf, hvor der efter min mening er gode reminiscenser af Grundtvigs skoletanker. Der står for eksempel, at vi skal have fokus på elevernes alsidige udvikling, og at eleverne skal opleve fordybelse og virkelyst. Det peger tilbage på Grundtvigs tanker om livsoplysning.

Ja, der står også i den nuværende formålsparagraf, at skolens opgave er at forberede eleverne til videre uddannelse, men det synes jeg ikke er unaturligt i dagens samfund. Uddannelse er også en vej til at blive klogere på sig selv, og der er noget frihed i, at man ikke skal være bonde, bare fordi ens far var det. Det skal bare ikke være sådan, at skolen skal være arbejdsmarkedets forgård”.

Foto: Ricky John Molloy

Allan Mortensen, dansklærer på Høng Skole i Kalundborg Kommune

”TEACHING TO THE TEST ER IKKE I GRUNDTVIGS ÅND”

”Jeg tror ikke, at Grundtvig ville billige det fokus, folkeskolen har for eleverne i vor tid. Han havde en ide om, at skolen skulle være et rum, hvor børn kunne modtage en grunduddannelse og blive guidet i almen dannelse.

Som jeg har forstået det, så var det aldrig hans tanke, at børnene skulle gennem eksamener og prøver. Målet var ikke et færdigt produkt, som skulle måles og vejes. Der er et element af teaching to the test i dagens folkeskole, og det har i hvert fald aldrig været Grundtvigs tanke. Hans tanke var, at børnene skulle udvikle sig som mennesker og blive kloge på livet og det, der var omkring dem. De skulle lære om fællesskabet og de forpligtelser, der følger med et sådant fællesskab.

Om det er der, folkeskolen er lige nu, synes jeg er svært at svare på. Nu går vi heldigvis bort fra uddannelsesparathedsvurderingen. Den var næppe heller i Grundtvigs ånd.

Men det er ikke kun skolens rammer, som gør det svært at finde plads til Grundtvig i dag. For mig handler Grundtvig også meget om fællesskab, og mange børn i dag er simpelthen ikke opdraget hjemmefra til at indgå i fællesskaber. Vi har morgensang på vores skole – det var faktisk noget, jeg fik indført efter at have set det på en anden skole – og de der 6.-klasser gider simpelthen ikke synge med på de gamle sange. Det kan jeg måske godt forstå, men at de ikke gider gøre sig den ulejlighed i det mindste at tie stille, mens de andre synger? Jeg tror, Grundtvig ville græde salte tårer over den mangel på fællesskabsfølelse”.

“Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær”.

N.F.S. Grundtvig

læreruddannelsen skulle afspejle en grundtvigsk tænkning. Det er ham, der for alvor manifesterer den grundtvigske arv i folkeskolen”.

Fra 1937 til 2006 har formuleringerne “styrke deres (elevernes) karakter og give dem nyttige kundskaber” og “fremme (…) den enkelte elevs alsidige personlige udvikling” været centrale i folkeskolens skiftende formålsparagraffer. Den første formulering stammer fra netop Jørgen Jørgensens tid som undervisningsminister og er en af de tydeligste manifestationer på Grundtvigs tankegods om skolen som livsoplysning frem for forberedelse til et erhverv.

ARVEN ER (NÆSTEN) FORDAMPET

Men i 2006 bliver folkeskoleloven ændret markant. I den nye formålsparagraf står det direkte, at “Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse…”. Begreber som personlig udvikling er helt væk. Og dannelse er kun nævnt, når der er sat et “ud” foran.

Det er symptomatisk for udviklingen, mener Thorstein Balle, hvordan den grundtvigske arv begyndte at fordampe ud af folkeskolen allerede i 1980’erne. Men det er ironisk, at arven fik sådan et skud for boven, mens den erklærede grundtvigianer Bertel Haarder var undervisningsminister, mener Thorstein Balle.

“Haarders ageren i forhold til det grundtvigske har været noget slingrende”, siger han.

Den nye formålsparagraf fra 2006 og siden folkeskolereformen fra 2014 har fortrængt Grundtvigs arv fra den danske folkeskole, siger Thorstein Balle. I stedet er der kommet målstyring, test og fokus på kompetencer. Samtidig er lærerkaldet blevet til lærerprofession, og det er en skidt udvikling, mener han.

“Det, der ligger i forestillingen om lærergerningen som et kald, er, at man giver sin personlighed ind i arbejdet. At arbejdet også handler om at give sig selv som person. Men det er ikke længere en tankegang, som jeg kan finde i den politiske dagsorden”.

Og Grundtvig ville måske også have vendt sig i graven, da folkeskolens afgangseksamen blev indført. Indtil 2016 var grundskolen eksamensfri, hvilket også udspringer af den grundtvigske tankegang – eleverne skulle jo ikke gå i skole for at blive parat til arbejdslivet, og derfor skulle de ikke nødvendigvis have en eksamen. I stedet hed det afgangsprøver, det var frivilligt, om man ville tage dem, og man kunne ikke dumpe, altså blive tvunget til at gå sidste skoleår om. Den oplysning, man fik i skolen, havde værdi, uanset om man fik et papir på den eller ej, var tankegangen.

MÅSKE HOLDES ÅNDEN I LIVE

Grundtvigs arv er heller ikke videre synlig på de “skoler”, hvor fremtidens lærere uddannes. Thorstein Balle har undersøgt otte læreruddannelser for at finde ud af, om Grundtvig er at finde i pensum – for eksempel i fag som historie eller religion – og konkluderer, at det er han ikke.

“Det vil sige, at en lærerstuderende sagtens kan blive lærer uden at have hørt navnet Grundtvig i sin uddannelse i dag. Men derfor kan det godt være, at man agerer med udgangspunkt i de samme tanker. Det tror jeg, mange lærere gør uden at vide det”, siger han.

“Og det er jo på en måde det levende ord, som Grundtvig talte om, det, der leveres videre gennem generationerne. Det vigtige er ikke personen Grundtvig. Det vigtige er hans tænkning om uddannelse, oplysning og skole. Men spørgsmålet er, hvor længe denne tænkning

“Vi må blot indse, at lærdom er et, og dannelse og duelighed for livet, det menneskelige og borgerlige, er et andet”.

N.F.S. Grundtvig

kan leve videre uden opbakning fra en lovgivning”, siger Thorstein Balle.

Når man hører Thorstein Balle fortælle om Grundtvigs indflydelse i folkeskolen og på læreruddannelsen, lyder det som en forfaldshistorie. I hvert fald hvis man synes, at Grundtvigs skoletanker er gode. Og det synes han. Men forskeren ser små tegn på, at udviklingen kan være ved at vende.

“Tegnene er der – for eksempel diskussionen om begrebet dannelse, som har bredt sig de sidste tre-fire år. Det kunne godt tale for, at der er en anden forståelse af skolen og fagene, som spirer. Det betyder ikke nødvendigvis, at Grundtvig kommer på banen igen, for dannelse er jo også andet end Grundtvig. Men der tegner sig en reaktion mod den meget stærke orientering mod kompetencer og test, som længe har domineret diskursen”.

Uanset hvad politikerne gør ved den danske folkeskole, udfører masser af lærere i praksis deres arbejde med udgangspunkt i en særlig dansk pædagogik, som er præget af en grundtvigsk tankegang, understreger Thorstein Balle. Selv om de måske ikke selv er bevidste om det.

“De fleste, som vælger at uddanne sig til lærere, og da særligt dem, som bliver i faget, gør det, fordi de vil gøre en positiv forskel for deres elever. Fagligt og personligt. Så kan man trække en tråd tilbage til Grundtvig, for man kan ikke møde og undervise sådan en flok børn, uden at det gør noget ved en selv personligt. Det menneskelige møde har så stor betydning, også for læreren”.

Konkret hjælp til arbejde med billedlitteratur

Hvorfor ligger tegneserier lavere i hierarkiet end romaner?

DANSK De seneste tyve år er billedlitteratur vundet frem både i samfundet generelt og i danskundervisningen. Fra Dansklærerforeningens banebrydende billedromaner i starten af 00’erne til i dag, hvor der bliver udgivet et væld af dansk og oversat billedlitteratur af høj kvalitet.

Men det er, som om sproget og samtalen om det ikke er fulgt med, mener lektor ved Københavns Professionshøjskole Marianne Eskebæk Larsen. ”Jeg oplever, at der er behov for et fagsprog om den her type litteratur. Både for børn og unge og for fagfolk som for eksempel dansklærerne. Når børn skal fortælle om en billedroman, så er den ’sej’ eller ’kedelig’, og man kan også se det i anmeldelser, hvor det skriftlige bliver foldet ud med genrer og plot og så videre over mange linjer, og om illustrationerne lyder det: ’Tegningerne er skønne’. Hvad betyder det? Vi skal træne os i at tale om billedlitteratur og tage det alvorligt som udtryk. Vi har brug for et fælles sprog”.

Derfor har Marianne Eskebæk Larsen skrevet ”Bogen om billedlitteratur” (se anmeldelse side 42). Den indeholder en definition af, hvad billedlitteratur er, en gennemgang af billedlitteraturens historie, nemme greb til, hvordan man kan analysere og arbejde med litteraturen, og hele vejen igennem en masse gode aktuelle eksempler på god billedlitteratur.

folkeskolen.dk/ dansk

Skolernes Motionsdag overgår sig selv

IDRÆT Intet mindre end 1.300 skoler deltog i Skolernes Motionsdag i år. Dermed deltog 472.370 elever, oplyser Dansk Skoleidræt. Året før lød det tilsvarende tal på 939 tilmeldte skoler og 315.000 elever. Sammenholder man deltagertallet med andre store danske motionsbegivenheder som Royal Run (91.763 deltagere i 2022) og DHL Stafetten med mere end 200.000 deltagere, lægger Skolernes Motionsdag sig helt i top.

Det glæder generalsekretær i Dansk Skoleidræt Bjørn Friis Neerfeldt: ”Skolernes Motionsdag er en fast del af de danske skolers traditioner nærmest på højde med fejring af jul og andre højtider. Det er en dag, som hver eneste skole typisk har sine egne unikke traditioner for".

Foto: Johnny Anthon Wichmann

folkeskolen.dk/ idræt

Kristendommen landet i læreruddannelsen

RELIGION Forud for den politiske aftale om en ny læreruddannelse har debatten om kristendomskundskab som del af et grundfag på uddannelsen kørt på højtryk. Nu er aftalen landet, og af den fremgår, at kristendomskundskab er en del af det nye fag livsoplysning, der giver flere ECTS-point (20 ECTS-point) end det hidtidige fag kristendomskundskab, livsoplysning, medborgerskab (17 ECTS-point).

Formand for Religionslærerforeningen John Rydahl mener, at der er fundet en god balance for faget i den nye læreruddannelse: ”Det passer bedre til folkeskolens grundide. Bevægelsen går i retning af, at lærerne skal opnå forståelse for, hvordan kristendommen har påvirket dansk kultur inden for rammerne af et demokratisk samfund”.

folkeskolen.dk/ religion

Foto: Helle Lauritsen Overgangsproblemer fra mellemtrin til udskoling under luppen

NATURFAG Tit og ofte fokuseres der på overgangen fra folkeskolen og til det videre uddannelsesforløb. Nu vil ny forskning gå i dybden med overgangsproblemerne i naturfag inden for folkeskolen. ”Vi er nysgerrige efter, hvad der sker i overgangen fra 6. til 7. klasse, fordi vi kan se, at nogle af de eksklusionsmekanismer, der sker i naturfagene, som rammer køn, social baggrund, etnicitet og andre sociale kategorier, ser ud til at skærpes over tid i uddannelsessystemet”, siger lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet Henriette Tolstrup Holmegaard. Det er Ene Ernst Hoppe, der i en ph.d. dykker ned i overgangsproblemerne.

folkeskolen.dk/ naturfag