Fem gode ting ved jobbet som sosu-underviser

Af Emilie Helsø, social- og sundhedsunderviser på Sosu H i København og arbejdsmiljørepræsentant

Efter seks års erfaring som social- og sundhedsunderviser vil jeg dele nogle af de fordele, der i min optik gør sig gældende for området.

1.Eleverne. På en social- og sundhedsskole har du elever i nærmest alle aldersgrupper.

Du møder teenagere, der stadig bor hjemme, og elever på 60, der har både børn og børnebørn. Gennemsnitsalderen på et hovedforløb er omkring 30 år. Det betyder, at du underviser voksne, modne mennesker, der har en masse livserfaring bag sig. Eleverne har truffet et aktivt valg om at gå på uddannelsen, og på hovedforløbene er de ansat af en arbejdsgiver, der lønner dem.

Motivationen og drivkraften for at tage en uddannelse er derfor tit helt i top.

2.Det bliver sjældent kedeligt. Der er mange projekter i social- og sundhedsregi, hvor du som underviser har mulighed for at deltage i udviklingen og afprøve nye eksperimenter.

Derudover optager vi elever flere gange i løbet af året, så der er ofte opstart af helt nye hold og dermed også tit afslutninger. Oven i de mange opstart og afslutninger veksler eleverne i løbet af deres uddannelse også mellem skole og praktik, og du vil opleve at have elever inde fra en praktikperiode i et par uger for derefter at sende dem i praktik igen.

Med andre ord: Arbejdsugerne er aldrig ens.

3.Du slipper for Aula (… og forældrene). Beskeder om fødselsdage, lektier, glemte

“Selv om det lyder idyllisk, er der selvfølgelig også nogle steder, hvor det er knap så fedt at undervise på en social- og sundhedsskole”.

handsker og så videre bliver ikke en del af din hverdag på en social- og sundhedsskole. Der er selvfølgelig en digital platform, men antallet af beskeder og diskussioner er meget begrænset i forhold til folkeskolen. Og så slipper du jo for forældrene.

4.Indblik i et helt nyt område. Jeg varetager primært dansk- og engelskundervisningen, men man kan ikke undgå at blive klogere på social- og sundhedsområdet. Du lærer hurtigt, hvad forskellen på primær- og sekundærsektoren er, du har nogenlunde styr på diverse hygiejneregler, og hvis nogle beder dig fortælle om symptomerne på demens, spørger du om hvilken type demens.

5.Kollegaerne. Denne her er måske lidt snyd, for det er nok de færreste arbejdspladser, der ikke har det kollegiale fællesskab som en vigtig faktor i deres trivsel. På en social- og sundhedsskole får du et ekstra tæt samarbejde med dine kollegaer, blandt andet fordi elevernes cirkulation mellem skole og praktik kræver en høj grad af koordinering.

Dine kollegaer er heller ikke alle uddannede lærere, men kommer med alle mulige baggrunde, for eksempel sygeplejersker, fysioterapeuter, ernærings- og husholdningsøkonomer, jordemoder, kandidater fra universitetet. De forskellige baggrunde bidrager til en rigtig rig kultur, hvor respekt og nysgerrighed inden for de forskellige faggrupper skaber gode diskussioner og en masse kollegial læring.

Læs Emilie Helsøs fem mindre gode ting ved jobbet som social- og sundhedsunderviser på folkeskolen.dk/4680677

Anbefalinger

Fortalt til Andreas Brøns Riise/abr@folkeskolen.dk Christian Bunk Svane, lærer på Østermarkskolen i Vesthimmerlands Kommune og faglig rådgiver for det faglige netværk for madkundskab på folkeskolen.dk Foto: Tobias Nicolai

Film Hollywood-brag med masser af inspiration

I filmen ”Kiss the G” går en gruppe aktivister, forskere, landmænd og politikere sammen om at revolutionere landbruget i en bæredygtig retning. Kan man se igennem Hollywood-dramatikken, der får det til at lyde som en dødsdom, hvis man nogensinde har spist en ært med sprøjtegift, er der masser af baggrundsviden at hente, som man med lidt didaktisk kreativitet kan bruge i sin undervisning.

Filmen er fagligt solidt funderet og kommer bredt omkring bæredygtigt landbrug – helt fra fotosyntese over vegetarisme til økologi. Det er en Hollywood-dokumentar, og derfor skal man selvfølgelig tage tingene med et gran salt. Men den indeholder mange gode pointer, der er lige til at tage op, hvis man arbejder med bæredygtighed i sin undervisning – særligt i udskolingen.

Filmen er tilgængelig på Netflix, som kræver abonnement.

Idé Madmæssig mangfoldighed som helt nyt emne

Vi spiser mere og mere mangfoldigt og skal i højere og højere grad tage højde for, at andre spiser anderledes end os selv på grund af dyrevelfærd, bæredygtighedshensyn, allergier, religion eller noget helt femte. Projektet Madmæssig mangfoldighed er udkommet med en rapport, som jeg vil anbefale alle madkundskabslærere at læse.

Også her er der tale om et materiale, der klæder dog på med baggrundsviden, som du med didaktisk kreativitet kan udfolde i undervisningen. Og det er vel at mærke om et område, som er under hastig udvikling, men som der ikke i forvejen findes særlig meget undervisningsmateriale om.

Der sker en masse nyt inden for allerede velkendte emner som madkemi, kostråd og så videre, men her er muligheden for at være på forkant med et helt nyt emne, der kun kommer til at fylde mere og mere i både vores hverdag og i undervisningen fremadrettet.

ucviden.dk/da/projects/madmæssigmangfoldighed

Materiale Drøft fagets tilstand med din leder

Nedslidte faglokaler, stigende råvarepriser og udsultede budgetter. Hvis faget madkundskab var et hus, ville tilstandsrapporten have et par K3’ere. Madkulturen udgiver om ikke en tilstandsrapport, så en årsrapport. Den viser det, der næppe er en hemmelighed for mange; nemlig at faget mange steder er udfordret, fordi resurserne ikke følger med det øgede fokus på faget.

Jeg er selv så heldig at have en leder, der er medspiller, men sådan er det langtfra alle steder. Se, om ikke du kan få listet rapporten ind på din leders bord, og brug den som udgangspunkt for en drøftelse af, hvordan fagets tilstand er på din skole.

Vi er som danskere – sådan helt generelt – gode til at brokke os og knap så gode til at banke på hos dem, der kan gøre noget ved problemerne. Så hermed en opfordring: Læs rapporten, tænk over den – og opfordr din leder til at gøre det samme. Også selv om du har været inde på kontoret en gang eller to før.

madkulturen.dk/om-os/vedtaegter/