2 minute read
Ny læreruddannelse med KLM
Af John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen og blogger på folkeskolen.dk/blogs
Adskillige forsøg på at afvikle KLM-faget på uddannelsen til lærer lykkedes ikke, skriver Religionslærerforeningens formand.
Siden udvalget under ledernetværket for landets professionshøjskoler kom med sin indstilling tilbage i november 2021, har der været ballade om gruppens forslag til en afvikling af KLM-faget, som tydeligvis er en torn i øjet på nogle i netværket, og som over mange år har været under erodering. Først med tilføjelsen af “livsoplysning” til navnet i det tidligere fag kristendomskundskab i 1996 og siden med en yderligere tilføjelse i form af begrebet “medborgerskab” i 2006.
Hvor den første tilføjelse var påkrævet for at guide undervisningen i kristendom i skolerelevant retning med hensyn til udvælgelse af stof og vinkling heraf, var den anden af flere grunde mere problematisk, dels fordi den drejede faget i retning af samfundsfag, dels fordi det åbnede for en intern kamp på professionshøjskolerne om de faglige kvalifikationer for at undervise i faget.
Siden har forskellige arbejdsgrupper under ledernetværket i forbindelse med revisioner af læreruddannelsen forsøgt at få udraderet faget helt. Det gjaldt så også denne gang – og godt for det.
Hvor ledernetværket havde indstillet til nedlæggelse af faget og kristendommen integreret som et af fire temaer under navnet religion og kultur i et lille fag med betegnelsen “skolen som dannelsesinstitution” på kun ti ECTSpoint på femte semester, er det i stedet endt med et fag, der fremover hedder livsoplysning, og som indeholder elementerne kristendom, idehistorie, medborgerskab og autoritet. Mere detaljeret skal kristendommen vinkles i retning af religion og kultur, idehistorien i retning af etik, medborgerskab i retning af demokrati og autoritet i retning af dømmekraft og retorik.
Det nye fag er blevet udvidet til 20 ECTSpoint og defineret til at kunne afvikles gennem hele uddannelsesforløbet, men som det har været tradition, vil det være mest oplagt at placere hovedparten af faget på første årgang, da tanken jo er, at de studerende skal erhverve sig en grundlæggende indsigt i det værdi- grund, skolen er etableret på.
Det vil der blive rig mulighed for, som faget ligger i den politiske aftale. Den angiver dog kun konturerne for det kommende fag. Det store slag kommer først til at stå, når de faglige skrivegrupper skal formulere fagbeskrivelserne. Her kan der ske meget såvel i de faglige tematikker og vinklinger som i prioriteringen mellem de enkelte områder i faget.
Læs hele indlægget på folkeskolen.dk/ 4684050
