8 minute read
Forældre: Syge børn svigtes
Antallet af forældre, der beretter om manglende sygeundervisning til deres børn, er fordoblet siden sidste år, fortæller Forældrerådgivningen. Opgaven med at få det støt stigende antal elever med skolevægring tilbage i skole er for dyr for skolerne, siger skolelederne.
ORD Jesper Knudsen
Mange børn, der lider af skolevægring, får ikke den sygeundervisning i hjemmet, som de har krav på. Sådan lyder meldingen fra Forældrerådgivningen, der er en rådgivningslinje for forældre til skolebørn.
Fra januar til september fik organisationen 230 opkald om manglende sygeundervisning og ufrivilligt skolefravær, og det er dobbelt så mange som sidste år, oplyser rådgivningens leder, Rikke Alice Bille.
“Når forældre ringer til os vedrørende børn, der har fravær, der kalder på sygeundervisning, er langt de fleste børn med psykisk mistrivsel. Kendetegnet for sagerne er, at de er komplekse, og at der sjældent er et kvikfix eller en indsats fra familieafdelingen, der får barnet i trivsel og i skole igen”, fortæller hun.
Hos Landsforeningen Autisme bekræfter en ny undersøgelse, at stadigt flere børn har skolevægring, men at skolerne ikke sørger for et undervisningstilbud til børnene.
“Det er helt tydeligt, at der er en voldsom stigning. Forældrene fortæller, at det er utrolig svært at få den sygeundervisning, som børnene egentlig har krav på”, siger afgående formand Kathe Bjerggaard Johansen om undersøgelsen.
Undersøgelsen bygger på svar fra 900 forældre med børn på autismespektret, og den viser, at knap halvdelen af børnene lider af skolevægring. 17 procent af dem har været væk fra skolen i mere end et år, mens 31 procent har været fraværende i over en måned.
Men den lovpligtige undervisning i hjemmet af de syge børn udebliver. Kun en tredjedel af forældrene i undersøgelsen kan svare ja til, at “der på deres barns skole er iværksat særlige indsatser til at imødegå ufrivilligt skolefravær”. 28 procent svarer “nej”, og 20 procent af forældrene sva-
100 %
Flere med skolevægring
Har dit barn ufrivilligt skolefravær nu?
80 %
60 % NEJ 51 %
40 %
20 % JA 48 %
0 % 2016 2017 2018 2019 2021 2022
rer, at de ikke er bekendt med, at der eksisterer særlige indsatser for skolevægring.
“Forældrene siger til os, at skolerne kan være meget kreative for at undgå at stille sygeundervisning til rådighed, fordi det er ret indgribende i skolernes økonomi. Vi har hørt eksempler på, at skoleledere ikke vurderer autisme som en sygdom, men det er det jo”, siger Kathe Bjerggaard Johansen.
RET TIL SYGEUNDERVISNING EFTER TRE UGER
Har et barn været fraværende fra skolen i mere end femten undervisningsdage i træk, skal skoleledelsen “rette henvendelse til forældrene om sygeundervisning”. Sådan står der i et såkaldt hyrdebrev fra Børne- og Undervisningsministeriet, som alle landets kommuner og grundskoler modtog i 2019. Ifølge samme skrivelse skal elever, der er fraværende på grund af sygdom eller psykisk mistrivsel og skolevægring, tilbydes otte-ti timers undervisning i hjemmet hver uge.
Uvidenhed kan være en del af forklaringen på, at forældre oplever, at deres børn ikke får tilbudt sygeundervisning. Det mener Lone Stisen, der står i spidsen for afdelingen for sygeundervisning i Københavns Kommune, og hvis opgave det blandt andet er at udbrede kendskabet til reglerne for sygeundervisning.
“På landsplan er der stadig skoleledere og lærere, som ikke ved, at det her skal de faktisk foranstalte”, fortæller hun.
I København er opgaven med sygeundervisning samlet centralt i kommunen. Sådan har det været i årtier, men de seneste syv år er antallet af elever, der modtager sygeundervisning i hjemmet, “eksploderet”, fortæller Lone Stisen. Da hun overtog, havde enheden for sygeundervisning 12 lærere fordelt på somatiske og psykiatriske hospitaler og 1,2 lærere ansat til sygeundervisning i hjemmet. I dag har kommunen 16 hjemmesygeundervisere plus de 12 på hospitalerne for at kunne dække antallet af elever, der ikke kan undervises i skolen.
Undersøgelsen fra autismeforeningen bekræfter det billede. På seks år er andelen af elever med ufrivilligt skolefravær steget fra 28 procent i 2016 til 48 procent i år.
”SKOLERNE ER PÅ HERRENS MARK”
Hos skolelederne genkender man tallene. Når der år for år kommer stadigt flere elever med alvorlig skolevægring, sætter det skolerne i en
Det kniber med hjælpen
Er der på dit barns skole iværksat særlige indsatser til at imødegå ufrivilligt skolefravær (eventuelt i samarbejde med kommunen)?
Ja
Nej
Det vidste jeg ikke eksisterede
Det er på vej, men ikke begyndt endnu
Andet 36 %
28 %
20 %
6 %
10 %
Kilde: Inklusionsundersøgelsen, 2016-2022, Landsforeningen Autisme
svær situation, fortæller formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.
“At få elever, der ikke er i stand til at modtage undervisning i skolen, til at vende tilbage til skolen, det er for stor og svær en opgave for skolerne at løfte. Det kalder jo på en familieindsats. Det kan man ikke forvente, at en almindelig lærer kan klare”, siger formanden, der mener, at “skolerne er på Herrens mark”.
“Det er så nyt, at så mange er i mistrivsel. Skolerne har ikke erfaringerne, og vi er som skoleledere bange for at skabe mere mistrivsel”, siger Claus Hjortdal. Han mener ikke, at skolerne har andre muligheder end at bede familieafdelingerne om hjælp og at foretage flere underretninger.
I København tager kommunen sig både af undervisningsopgaven og af de økonomiske omkostninger, der er forbundet med sygeundervisning. Men sådan er det langtfra i alle kommuner. Det viser en større undersøgelse, som Rambøll foretog for Undervisningsministeriet i 2018. Her konkluderede de, at sygeundervisning er en stor økonomisk byrde for skolerne, som ofte må tage lærerkræfter væk fra de resterende elever. Det billede genkender Claus Hjortdal, og han understreger, at skolen skal befries for den byrde:
“Opgaven med at få barnet tilbage i skolen er nødt til at ligge et andet sted end hos skolen selv, og vi er nødt til at være skarpe på det, for vi har simpelthen ikke pengene og resurser til det. Opgaven bør efter min mening ligge hos familieafdelingerne i kommunen”.
Claus Hjortdal mener, at skolelederne er fanget mellem lovgivning og virkelighed, og emnet er til debat i partnerskabet Sammen om skolen, fortæller han.
“Vi kan blive nødt til at kigge på lovgivningen, for skolerne er ikke klædt på til den opgave, som de er pålagt. Og så diskuterer vi også i Sammen om skolen, hvordan vi kan aktivere specialskolerne, og om vi kan lære noget af dem”.
Lone Stisen, afdelingsleder i Københavns Kommune
Musik er godt til elever med autisme
Specialtilbud tilbyder musikundervisning.
SPECIALPÆDAGOGIK Siden sommerferien og frem til nytår kører gruppeordningen på Lille Værløse Skole sammen med specialuddannede undervisere fra Furesø Musikskole modelforsøget Mød Musikken. Formålet er at tilbyde børn og unge inden for autismespektret musikundervisning, da de sjældent eller måske aldrig har fået undervisning i at spille på instrumenter.
Eleverne i 0. til 2. klasse har sammenspil med primært rytmiske lege, i 3. til 5. klasse har eleverne soloundervisning i klaver, fagot, slagtøj, ukulele eller saxofon, og i 6. til 9. klasse spiller de i bands. ”Det er enestående, at vi som specialtilbud kan modtage musikundervisning i så stor skala”, siger afdelingsleder Emilie Schou Svejstrup. ”Vi har enkelte med fravær, som ikke deltager i undervisningen, mens andre siger fra, når de har en dårlig dag. Der er også nogle, som finder det forstyrrende, at de skal have en anden lærer, men 90 procent af vores elever er med”.
Musiklærer Emilie Schou Svejstrup kalder projektet en så stor succes, at hun får tårer i øjnene: ”En af elevernes største udfordringer er, at deres sociale færdigheder ikke er så udviklede som hos neurotypiske børn. Musikken styrker deres sociale relationer, fordi de skal samarbejde om et fælles tredje. Man kan sige, at de snakker sammen gennem deres instrumenter”.
folkeskolen.dk/ specialpædagogik
Elever stemte med de voksne
SAMFUNDSFAG I Frederikshavn var det ikke kun de voksne, der gik til stemmeurnerne 1. november. Også kommunens ældste elever kunne stemme på præcis de samme politikere – bare på specielle røde stemmesedler. ”I Frederikshavn har vi en stærk tradition for at involvere de ældste elever i demokratiet, og de fleste skoler benytter sig af tilbuddet”, fortæller samfundsfagslærer på Nordstjerneskolen Mark Jewkes, der havde sine udskolingsklasser med hen på byens valgsted. Efter valghandlingen blev elevernes stemmesedler sorteret fra i den rigtige optælling, og en lokal samfundsfagslærer har stået for at tælle dem op. "Jeg er ikke bekendt med, at andre kommuner gør det, og jeg bliver lidt stolt af min kommune”, siger Mark Jewkes.
Foto: Mark Jewkes
folkeskolen.dk/ historieogsamfundsfag
Tættere samarbejde om uddannelsesvejledning
UU Et tæt samarbejde og en klar rollefordeling mellem vejleder og lærer understøtter elevernes udbytte af uddannelsesvejledningen markant. Men det halter med at etablere det samarbejde, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut.
Blandt andet duer det ikke, at brobygning uden for skolen ses som enkeltstående aktiviteter, der foregår adskilt fra det, eleverne oplever i skolen. "Læreren kan i nogle sammenhænge blive en slags medvejleder. Det kræver, at vejlederen er tilgængelig og synlig for læreren, og at læreren har rammer, der understøtter, at der kan følges op på vejledningsaktiviteter i den daglige undervisning, og at dialogen med vejleder og elever kan prioriteres”, siger Mathilde Hangaard, seniorkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut.
folkeskolen.dk/uu
Foto: Pernille Aisinger Lysten til at lave mad kom i kog
MADKUNDSKAB ”Der, hvor jeg underviser, kan eleverne ikke kende forskel på en grydeske og en paletkniv. Så er der altså meget lang vej til at undervise i enzymer og molekyler”.
Sådan lød det fra en lærer i en workshop om gastrofysik på et af Danmark Lærerforenings gratis fagkurser i madkundskab. Det tredages internat gav også de 75 deltagende mandkundskabslærere ny indsigt i maddannelse og ikke mindst afgangsprøven. På workshoppen om prøveoplægget fik lærerne til opgave at udvikle en kartoffelmad, der skulle indeholde de fem grundsmage.
DLF har ud over madkundskab også kursustilbud i fagene billedkunst, musik, samfundsfag og kristendom samt et forløb for børnehaveklasseledere.
folkeskolen.dk/ madkundskab
DU KAN LIGE VOVE PÅ AT SØGE NYT JOB
Gode, dygtige og glade lærere er altid populære. Og heldigvis er der rigtig mange, der trives i deres job med skønne elever, gode kollegaer og en ledelse, der baner vejen for, at alt går op i en højere enhed.
Måske er du alligevel på udkig efter nyt job? Det kan være lysten til nye udfordringer, eller måske overvejer du selv at blive leder?
Uanset hvad, så sker der jo ikke noget ved at holde sig orienteret. Du finder de fleste og bedste lærer- og lederjobs på lærerjob.dk - ligesom det er her, de dygtige kandidater kigger.
