Forord

“Værket transcenderer den gængse opfattelse. Hvad det gængse er, veksler” (K.E. Løgstrup)

I dette ‘værk’ om Løgstrup står der næsten ikke noget om tillid, kun en lille smule om at have noget af den andens liv i sin hånd, intet om suveræne livsytringer, sansning, skabelse, talens åbenhed eller ophav og omgivelse. Jeg skriver ikke om, hvad Løgstrup tænkte, men hvor han gjorde det, og hvem han tænkte med, tænkte på og tænkte over. Bogen fortæller om nogle helt andre og derfor nye sider af Løgstrup, som man ikke finder ret meget om andre steder, og den fortæller om Løgstrup på en ny måde uden patos. Og den indeholder en række supplerende oplysninger om personer, steder og værker, som Løgstrup har mødt, set eller læst. Den svarer på spørgsmålet, om Løgstrup var fascineret af nationalsocialismen, som humanister nu har påvist, at han var. Det var han ikke. Den redegør for hans forhold til fransk tænkning. Han var også dybt påvirket af fransk tænkning. Den viser, at Løgstrup på mange måder var logisk positivist ligesom eksistensteologerne, selvom han også til en vis grad og nogle få steder og senere i livet blev praktiserende fænomenolog. Og så slutter den med at spørge om, hvornår Løgstrup blev ‘økolog’, og svarer, at det blev han i Tyskland i 1930’erne, så glemte han naturen i mange år, men genfandt den på Djursland. 1 Og så ved jeg godt, at man ikke kan sige noget nyt. De originale er aldrig originale. “EVERY book is a quotation”, som Emerson sagde.

1. Jeg takker følgende for hjælp: Arno Victor Nielsen, Per Lykke, Per Aage Brandt, Jens Buchwald Andersen, Jørn Boisen, Ole Hyldegaard Hansen, Sidsel K. Blom, Ole Jensen, Svend Andersen, Hans Boll-Johansen, Jørn Erslev Andersen, Svein Age Christoffersen, Bjørn Rabjerg, Søren Gosvig Olesen og Google og Wikipedia.