1. De taksonomiske niveauer

Taksonomi betyder inddeling i kategorier. Når man taler om taksonomiske niveauer inden for et fag, mener man den tradition, der er for at skelne mellem forskellige faglige tilgange, der ofte bygger ovenpå hinanden. I alle fag er det vigtigt, at man er bevidst om, hvad der kendetegner de forskellige taksonomiske niveauer, og at man undgår at blande dem uhensigtsmæssigt sammen. Det gælder ikke mindst i forbindelse med ens skriftlige arbejde. Til skriftlig eksamen skal man derfor være meget opmærksom på, hvilket taksonomisk niveau instruksen lægger op til i de enkelte opgaver.

Typisk deler man de taksonomiske niveauer op i det “redegørende”, det “analyserende” og det “diskuterende” niveau. Ofte tilføjes fx sammenlignende, fortolkende, vurderende, perspektiverende og skabende enten som underkategorier eller kategorier for sig selv. Tekstboks 1 viser en enkel opdeling af de taksonomiske niveauer i engelskfaget.

Tekstboks 1: Taksonomi og tekstgenrer i engelskfaget

Taksonomisk niveau Tekstgenrer/instructions

Redegørende (se kapitel 2) Summary, outline Redegørelse (fx i SRP/SSO) Analyserende (se kapitel 3, 4 og 5) Analytical essay, analyze and interpret, analyze the style/ language, rhetorical analysis Stilistisk analyse, beskriv den sproglige stil

Diskuterende (se kapitel 6) Discuss Diskuter, vurdér (fx i SRP/SSO)

Redegørende

Nøgternt og beskrivende. Man forholder sig til, hvordan noget er (deskriptivt), ikke hvordan det bør være (normativt). En god redegørelse sammenfatter det centrale og udelader de mindre vigtige detaljer. For at kunne redegøre for indholdet i en tekst er det derfor nødvendigt, at man har en god forståelse for tekstens indhold. Men man forholder sig ikke til, hvad der ligger mellem linjerne. Den redegørende tilgang bruges bl.a. i et “summary” og et ”outline”. Se kapitel 2 for konkret vejledning til, hvordan man skriver et summary.

Analyserende

Ved hjælp af en faglig tilgang behandler man udvalgte dele af en tekst. Man laver nedslag i teksten og anvender de relevante faglige begreber for at få en dybere forståelse for teksten. Den analytiske tilgang bruger man bl.a. i et “analytical essay” og i retorisk og stilistisk analyse.

Når man skriver om fiktion, bliver man ofte bedt om at “analyse and interpret” (analysere og fortolke) teksten. Analyse og fortolkning nævnes ofte i sammenhæng med hinanden, men det er ikke helt det samme, man gør, når man analyserer, og når man fortolker. Hvor analysen som sagt består af faglig behandling af nedslag i en tekst, handler fortolkning om at finde frem til betydningen af delene i en tekst, og hvordan de bidrager til en helhed.

I daglig tale bruges ordet “fortolke” i mange sammenhænge, men i engelskfaget bruger vi primært ordet “interpret” i forbindelse med fiktion. Derfor bliver man til skriftlig eksamen på STX A og STX B bedt om at “analyse and interpret” fiktionstekster og at “analyse and discuss” ikke-fiktionstekster.

Når man bruger ordet “fortolkning”, indebærer det også, at der kan være flere forskellige fortolkninger af en tekst, som alle er gode. Det betyder dog ikke, at alle fortolkninger er lige gode. En god fortolkning underbygges af en grundig og overbevisende analyse. Ofte hænger analyse og fortolkning så tæt sammen, at der ikke er et klart skel imellem de to, da mange pointer er baseret på både analyse og fortolkning.

Et eksempel på forskellen på og sammenhængen mellem analyse og fortolkning ses i følgende afsnit, hvor den analytiske del er rød, og den fortolkende del er blå. Læg mærke til, hvordan fortolkningen bygger på analytiske pointer:

The language in “Marriage Lines” is generally rather formal with the third person narrator using varied syntax and a large vocabulary. The dialogue in the short story is more informal and simpler, however. Often the characters speak in short sentences and even incomplete sentences as when Callum says: “Well, no reason for it. For you to know. For you to think.” (line 82). The language reflects the gap between the characters as well as the contrast between city people and island people, which is a central theme in the story. Furthermore, the short sentences indicate that the characters find it difficult to talk about their emotions.

Læs mere om forskellige former for analyse af forskellige tekstgenrer i kapitel 3, 4 og 5.

Diskuterende

Når man diskuterer, behandler man et emne eller en tekst fra flere vinkler, ofte ved at modstille forskellige synspunkter. Det kan være mere selvstændigt og personligt, og man kan både forholde sig til, hvordan noget er (deskriptivt), og hvordan det bør være (normativt). Et eksempel på et deskriptivt diskussionsspørgsmål er: “Is the American Dream reality or myth?”. Et eksempel på et normativt diskussionsspørgsmål er: “Should the government do more to reduce economic inequality?”. En diskussion vil ofte komme i forlængelse af en analyse.

I større opgaver som fx SRP/SSO kan man blive bedt om at foretage en vurdering, ofte i forlængelse af diskussionen. Hvor en diskussion præsenterer forskellige vinkler på en sag ofte uden at komme med ét klart svar, indebærer en vurdering, at der bliver givet et fagligt kvalificeret svar på det, der blev spurgt om.

Få konkrete råd til, hvordan man skriver en diskussion i kapitel 6.