3. Analyse af fiktion og ikke-fiktion

Fiktion og ikke-fiktion opfattes traditionelt som de to mest grundlæggende tekstgenrer, og langt de fleste tekster kan uden problemer placeres i en af disse to “kasser”. Lidt forsimplet kan man sige, at fiktion er noget, forfatteren har forestillet sig, mens ikke-fiktion omhandler noget virkeligt.

Det er vigtigt, at man er bevidst om forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion, da man bruger forskellige analytiske begreber og forskellige tilgange, når man arbejder med de to genrer. Når man arbejder med fiktion, indgår analysen af tekstens delelementer i ens overordnede fortolkning af teksten. Fiktionstekster har ikke nødvendigvis én korrekt fortolkning, men det betyder ikke, at alle fortolkninger er lige gode. Derfor må man underbygge sin fortolkning med analytiske pointer. Når man arbejder med ikke-fiktionstekster, drejer det sig mere om at analysere sig frem til, hvad afsenderen ønsker at sige med teksten, og hvordan hun siger det, så her er tilgangen ikke på samme måde fortolkende.

Fiktion og ikke-fiktion er altså de to grundlæggende tekstgenrer. I (post-)moderne litteratur og film er der dog mange eksempler på værker, der er svære at placere, da der nogle gange er elementer af fiktion i ikke-fiktion og elementer af ikke-fiktion i fiktion. Når den slags sammenblandinger sker, er det næsten altid et bevidst greb fra forfatterens side. Overvej derfor i så fald, hvilken effekt forfatteren ønsker at skabe ved at blande genrerne.

Analyse af fiktion

Fiktion omhandler noget, forfatteren forestiller sig. Det kan godt rumme mange elementer fra virkeligheden, men væsentlige dele er opdigtet. Når man foretager analyse af fiktion, dykker man ned i teksten og analyserer dens delelementer. Det, man kommer frem til i analysen, kan anvendes i den mere overordnede fortolkning. I analysen bruger man engelskfagets redskaber. Der findes mange analysemodeller (fx tekstboks 3) og begrebslister (fx appendiks 2), som kan være en god hjælp, når man foretager sin analyse. Det er dog vigtigt, at man er bevidst om, at der kan være nyttige analyseredskaber, som ikke står på den pågældende liste, ligesom der kan være begreber på listen, som ikke er relevante at bruge på den på-

gældende tekst. Analyseredskaberne er netop redskaber til at foretage en analyse, og de er ikke et mål i sig selv. Undgå, at din analyse fremstår, som om du er gået slavisk frem efter en analysemodel.

Pas også på, at du ikke bliver grebet af historien og personerne i novellen i en grad, så du ikke er opmærksom på forfatterens valg. Husk, at hver gang en person i novellen foretager en handling, er det, fordi forfatteren har valgt det, og fordi forfatteren mener, at det bidrager med noget til novellen. Husk også, at det ikke er så interessant i sig selv, om forfatteren eksempelvis har valgt en 3. person fortæller (third person narrator) og bruger flashbacks. Det bliver først rigtig interessant, når du kan analysere, hvorfor forfatteren har truffet de valg, og hvilken effekt det har. Måske hjælper det med at belyse det centrale tema (theme) fra en bestemt vinkel, måske er perspektivet (perspective) med til at give os et bestemt syn på centrale karakterer, eller måske giver det en særlig narrativ effekt.

Den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe har defineret novellen (short story) som: “a narrative which can be read at one sitting of from half an hour to two hours, and is limited to ‘a certain unique or single effect’ to which every detail is subordinate”.1 Især sidste del af citatet kan være nyttigt at overveje, når man skal analysere en novelle. Det fører til spørgsmålene: Hvad er denne novelles “unique or single effect”, og hvordan frembringer forfatteren denne effekt? Hvilke detaljer i novellen er med til at skabe denne effekt? Effekten kan være hvad som helst: Et tema (theme) belyst på en bestemt måde, en stemning (mood) skabt gennem et særligt billedsprog (imagery), eller en slutning, som overrasker og lægger op til refleksion. Pointen er, at når man først har en idé om, hvad novellens centrale effekt er, bliver det lettere og mere interessant at analysere novellen i dybden og finde ud af, hvordan de enkelte detaljer bidrager til novellens centrale effekt.

Analytiske spørgsmål og begreber

Som sagt er der mange bud på, hvilke analysebegreber og spørgsmål der er centrale, og man skal ikke følge dem slavisk, men i tekstboks 3 er et bud på nogle af de nyttigste:

1 “Short story.” Abrams, Meyer Howard. A Glossary of Literary Terms. 1999.

Tekstboks 3: Begreber og spørgsmål til analyse af fiktion

• Theme: What is the central theme and how is it dealt with? From a particular perspective? Through dichotomies (e.g. good/evil, altruistic/selfish, humble/ arrogant)? Through conflicts between or within characters? • Structure: Is the story structured chronologically? Through flashbacks?

Does the author make use of foreshadowing? Consider the title and the first sentence, which are always significant. Analyze the ending (e.g. is it happy/sad/ open/ambiguous/anticlimactic)? Is there a climax and a point-of-no-return? • Characters: What are their defining traits and how do we see that in the story?

Who do we sympathize with and why? Is there a protagonist? Is there an antagonist? What do they represent? How does the author portray the characters and their personalities? Through explicit characterization (e.g. describing appearance and personality directly) or through implicit characterization (e.g. describing the characters indirectly through dialogue, accent, behavior, life-style choices etc.)? Do the characters develop through the story? Do they go through a cathartic experience (emotional release)? • Setting: What characterizes the time, place, social context and how are these factors significant for the narrative and the themes? • Narrator: First or third person narrator (or very rarely second)? Omniscient or limited? Reliable/unreliable? How does the type of narrator affect the way we read the story? How might the story have been different if it had been told from a different perspective? • Style: What is the level of formality? Is there any direct speech? Does the language give you information about the different characters and the setting? Is the syntax simple or complex? Is it descriptive or minimalist? Does the author use many verbs/adjectives/adverbs/pronouns and what effect does that have? • Figures of speech: Does the writer use metaphors, similes or personification, for example, and to what effect? • Imagery: Does the author make use of imagery and how does this affect the mood of the story? How does the imagery connect with the central theme? • Drawing parallels: Can you relate the text to something outside its own setting, e.g. broader social issues or other works of fiction? (Only do this if you find it relevant and interesting.)

Analyse af ikke-fiktion

Ikke-fiktion omhandler virkelige hændelser. Det kan godt have en stil (style), der får det til at ligne fiktion, men grundlæggende er det et forsøg på at fremstille et udsnit af virkeligheden fra en bestemt vinkel. Analyse af ikke-fiktion