![](https://static.isu.pub/fe/default-story-images/news.jpg?width=720&quality=85%2C50)
2 minute read
2. Summary
Det er ikke alle elever, der får brug for at skrive et summary til skriftlig eksamen i engelsk. Det er dog nyttigt for alle at kunne sammenfatte det centrale i en tekst på en præcis og nøgtern måde, hvilket bl.a. er det, der kendetegner et godt summary.
Sådan skriver du et summary
Advertisement
Et summary er en kortfattet gengivelse af de centrale elementer i en tekst. Begynd dit summary med et såkaldt “lead”, som er en indledende sætning, hvor du opridser de centrale faktuelle informationer om teksten, hvilket vil sige titel og forfatter samt eventuelt årstal og genre. Et lead kan se ud som følger:
“The Storm” is a short story written in 1898 by the American author Kate Chopin.
Et summary skrives med ens egne ord, og man vil derfor typisk ikke inddrage citater fra den oprindelige tekst. Sørg for, at du skriver i nutid, som fx: “The two former lovers are reunited during a thunderstorm.” Undgå at komme ind på ubetydelige detaljer, og sørg for at give en neutral gengivelse af tekstens centrale elementer. Det er også vigtigt, at du undgår at analysere. Kom derfor ikke ind på symboler (symbols), metaforer (metaphors), sproglig stil (style) og lignende. Et summary giver et fokuseret overblik over det vigtigste i teksten. Det følger derfor ikke nødvendigvis teksten kronologisk. Undgå at skrive opremsende som fx: “First A happens, then B happens and then C happens.”
Et summary er altså kendetegnet ved: ✱ At sammenfatte det vigtigste af tekstens indhold (og kun det vigtigste) ✱ At starte med et “lead”, som indeholder de vigtigste faktuelle informationer om teksten ✱ At være skrevet i nutid ✱ At være en sammenhængende, fokuseret tekst ✱ Ikke at indeholde analyse, fortolkning og diskussion ✱ Ikke at indeholde citater ✱ Ikke at være skrevet som en lang opremsning (and then, and then and then etc.).
Tekstboks 2 indeholder et eksempel på et godt summary fra en eksamensopgave på STX B.
Tekstboks 2: Eksempel på et godt summary
The short story “That Summer” was written by Safia Moore and published in 2015. It is about a young boy who lives in a town in Northern Ireland. The town is a small Protestant community, where everyone is familiar with everyone except for the Walshes, a Catholic family who have recently moved into town. It is summertime, and the narrator fools around with a neighbor boy. The citizens in the town become worried when two children wander off. The narrator has a hunch that someone is going to die that summer. He turns out to be right when Mrs. Walsh, their mysterious neighbor, who no one knows, suddenly dies in a car accident. (Mathilde 2.t)