Sådan skriver du i engelsk

Sådan skriver du i engelsk

Sådan skriver du i engelsk © Forlaget Columbus og forfatteren 2022 1. udgave, 1. oplag 2022

Forlagsredaktion: Katrine Cohen

Grafisk tilrettelægning: Bodil Mulla Forside: Kristian Eskild Jensen Tryk: Tarm Bogtryk a/s

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.

Printed in Denmark 2022 ISBN 978-87-7970-734-4

Forlaget Columbus Østerbrogade 54 C 2100 København Ø Tlf.: 35 42 00 51

www.forlagetcolumbus.dk info@forlagetcolumbus.dk

Jesper Engsted

Sådan skriver du i engelsk

indhold

Forord – Til eleven 8

Forord – Til læreren 9

1. De taksonomiske niveauer 10

Redegørende 10 Analyserende 11 Diskuterende 12

2. Summary 13 Sådan skriver du et summary 13

3. Analyse af fiktion og ikke-fiktion 15 Analyse af fiktion 15 Analytiske spørgsmål og begreber 16 Analyse af ikke-fiktion 17

Bias 18 Analytiske spørgsmål og begreber 20 Ikke-fiktionsgenrer 21

4. Stilistisk analyse 24 Syntaks 24 Ordvalg 26

Andre stilistiske aspekter 28 Overordnet stil 28

5. Analyse af film 32 Spillefilm 33 Kortfilm 34

Dokumentarfilm 35 Filmiske virkemidler 35

6.Diskussion 39

Diskuterende sprog 39

Kohæsion i diskussionen 40

7.Det analytiske essay 42

Den røde tråd 42

Indledning 43

Afsnit 45

Topic sentence 45

Uddybning og dokumentation 46

Konklusion på afsnit 48

Konklusion 48

Citatteknik 50

Udvælgelse af citater 50

Indsættelse af citater 51

Nedslag i film 51

Markering af citater 52

Henvisning til citater 52

Plagiering 54

Kohærens og kohæsion 55

Faldgruber ved det analytiske essay 57

8.Sprog 59

Ordklasser 59

Akademisk sprog 60

Ordforråd 61

Sætningsstruktur 62

Kollokationer 63

Idiomatiske udtryk 65

Typiske sproglige fejl 66 Brug af ordbog 69

Tegnsætning 71

9.Skriveprocessen 74

Læs teksterne og skriv noter 74

Brainstorm 74

Disposition 75

Genlæs teksten 76

Skriv 76

Redigér 77

13.HF B – skriftlig eksamen 104

Assignment 1-5 104

Assignment 2 106

Assignment 3 og 5 106

Assignment 4 107 Assignment 6 107

Materialetyper i assignment 6 107

Opgaveinstruks i assignment 6 108

Summary 109

Short analytical essay 110

Discuss 111

Tjekliste 112

Opgave 1-5 112

Summary 112

Essayets struktur 113 Analyse 113

Diskussion 113 Sprog 114

Appendiks 1: Oversigt over tekstbokse og figurer 116 Tekstbokse 116 Figurer 117

Appendiks 2: Analytiske begreber 118

Forord – Til eleven

Kære elev

Med denne bog håber jeg, at jeg kan gøre livet en smule mere enkelt for dig. Du skal skrive mange engelskafleveringer, og det kan virke uoverskueligt at skulle have styr på alle de analytiske begreber, alle tekst-genrerne og ikke mindst alle aspekterne ved et velskrevet engelsk analytisk essay. Så denne bog er mit forsøg på at give dig den mest anvendelige og overskuelige bog om skriftlighed i en gelsk, man kan tænke sig. Det meste af bogen er skrevet på dansk for at gøre den så lettilgængelig som muligt, mens andre dele er skrevet på engelsk, så du får nyttige formuleringer, du selv kan anvende. Du kan læse bogen fra ende til an den, men for de fleste vil det give mening at starte med at danne sig et overblik over bogen ved at skimme den igennem eller orientere sig i indholdsfortegnelsen og appendiks 1 med oversigt over tekstboksene. Så vil du hurtigt finde bestemte afsnit og tekstbokse, som du kan se, at du får særligt brug for. For eksempel bli ver du sandsynligvis glad for tekstboks 3 og 5 med spørgsmål og begreber til ana lyse af fiktion og ikke-fiktion samt appendiks 2 med forklaring af de 100 vigtigste analytiske begreber, som desuden er markeret med fed skrift, når de bruges i lø bet af bogen. Brug derefter bogen som håndbog, når du skriver opgaver, og brug den som opslagsværk, når du skal have et hurtigt klart svar på noget konkret. Bo gen er en anvendelig og overskuelig håndbog, ikke en detaljeret gennemgang af alt, der har med skriftlighed i engelsk at gøre. Så hvis du fx har brug for en lang, detaljeret definition på et analytisk begreb, skal du finde det i den daglige under visning eller i andre opslagsværker.

Jeg håber, du får glæde af bogen!

Jesper

Forord – Til læreren

Kære lærer

Formålet med bogen er at give eleverne en anvendelig håndbog, som kan hjælpe dem med alle de forskellige aspekter af skriftlighed i engelskfaget. Den guider dem gennem det analytiske essay og andre skrivegenrer, hjælper dem med spørgsmål og begreber til tekstanalyse, stilistisk analyse og filmanalyse, giver gode råd til, hvordan de forbedrer deres sprog, og giver konkrete vejledninger til de enkelte opgaver, de kommer til at møde til skriftlig eksamen på henholdsvis STX A, STX B og HF.

Bogen er først og fremmest tænkt som en overskuelig og anvendelig håndbog til eleven, men den er også oplagt at bruge i den daglige undervisning, til skrive øvelser, til feedback på skriftlige afleveringer, til peerfeedback, til genafleveringer og processkrivning. Bogen fokuserer på skriftlighed, men særligt kapitlerne om analyse og appendiks 2 med analytiske begreber er oplagte at anvende også i det mundtlige arbejde i den daglige undervisning. Fokusset på anvendelighed bety der også, at den ikke indeholder lange overvejelser om eksempelvis hermeneutik og syntaks. Generelt er bogen forholdsvist kortfattet, da det er meningen, at ele verne skal kunne bruge den til at slå et emne op og få et klart svar på deres spørgsmål uden at skulle læse mange sider. Det betyder også, at bogen bør ses som supplement til andet materiale og selvfølgelig den daglige undervisning. En kelte emner såsom det analytiske essay og stilistisk analyse er dog behandlet mere grundigt, da dette er noget, både kolleger og elever har efterspurgt.

Bogen bygger videre på The Writer fra 2017, men hvor The Writer omhandlede engelsk skriftlighed i bred forstand, er denne bog mere fokuseret på engelsk skriftlighed på STX og HF inklusive de skriftlige eksamensopgaver. Der er dog af snit, som i revideret form går igen fra The Writer. Jeg har valgt at skrive bogen fortrinsvis på dansk, da jeg ønsker, at den skal være sprogligt lettilgængelig for alle elever, samtidig med at indholdet har nuancer og kompleksitet til, at den kan bruges af elever på højeste niveau.

Jeg håber, du får glæde af bogen!

Jesper

Jeg vil gerne sende en stor tak til Katrine Cohen for nyttig sparring og et væld af indsigtsfulde råd. Også stor tak til mine to drenge, Daniel og Thor, for at holde mig up-to-date med slang, colloquialisms og meget andet.

1.De taksonomiske niveauer

Taksonomi betyder inddeling i kategorier. Når man taler om taksonomiske ni veauer inden for et fag, mener man den tradition, der er for at skelne mellem for skellige faglige tilgange, der ofte bygger ovenpå hinanden. I alle fag er det vigtigt, at man er bevidst om, hvad der kendetegner de forskellige taksonomiske ni veauer, og at man undgår at blande dem uhensigtsmæssigt sammen. Det gælder ikke mindst i forbindelse med ens skriftlige arbejde. Til skriftlig eksamen skal man derfor være meget opmærksom på, hvilket taksonomisk niveau instruksen lægger op til i de enkelte opgaver.

Typisk deler man de taksonomiske niveauer op i det “redegørende”, det “ana lyserende” og det “diskuterende” niveau. Ofte tilføjes fx sammenlignende, for tolkende, vurderende, perspektiverende og skabende enten som underkategorier eller kategorier for sig selv. Tekstboks 1 viser en enkel opdeling af de taksonomi ske niveauer i engelskfaget.

Tekstboks 1: Taksonomi og tekstgenrer i engelskfaget

Taksonomisk niveau Tekstgenrer/instructions

Redegørende (se kapitel 2) Summary, outline Redegørelse (fx i SRP/SSO)

Analyserende (se kapitel 3, 4 og 5) Analytical essay, analyze and interpret, analyze the style/ language, rhetorical analysis Stilistisk analyse, beskriv den sproglige stil

Diskuterende (se kapitel 6) Discuss Diskuter, vurdér (fx i SRP/SSO)

Redegørende

Nøgternt og beskrivende. Man forholder sig til, hvordan noget er (deskriptivt), ikke hvordan det bør være (normativt). En god redegørelse sammenfatter det centrale og udelader de mindre vigtige detaljer. For at kunne redegøre for ind holdet i en tekst er det derfor nødvendigt, at man har en god forståelse for tek stens indhold. Men man forholder sig ikke til, hvad der ligger mellem linjerne. Den redegørende tilgang bruges bl.a. i et “summary” og et ”outline”. Se kapitel 2 for konkret vejledning til, hvordan man skriver et summary.

10 1. De taksonomiske niveauer

Analyserende

Ved hjælp af en faglig tilgang behandler man udvalgte dele af en tekst. Man laver nedslag i teksten og anvender de relevante faglige begreber for at få en dybere forståelse for teksten. Den analytiske tilgang bruger man bl.a. i et “analytical es say” og i retorisk og stilistisk analyse.

Når man skriver om fiktion, bliver man ofte bedt om at “analyse and inter pret” (analysere og fortolke) teksten. Analyse og fortolkning nævnes ofte i sam menhæng med hinanden, men det er ikke helt det samme, man gør, når man ana lyserer, og når man fortolker. Hvor analysen som sagt består af faglig behandling af nedslag i en tekst, handler fortolkning om at finde frem til betydningen af de lene i en tekst, og hvordan de bidrager til en helhed.

I daglig tale bruges ordet “fortolke” i mange sammenhænge, men i engelskfa get bruger vi primært ordet “interpret” i forbindelse med fiktion. Derfor bliver man til skriftlig eksamen på STX A og STX B bedt om at “analyse and interpret” fiktionstekster og at “analyse and discuss” ikke-fiktionstekster.

Når man bruger ordet “fortolkning”, indebærer det også, at der kan være flere forskellige fortolkninger af en tekst, som alle er gode. Det betyder dog ikke, at alle fortolkninger er lige gode. En god fortolkning underbygges af en grundig og overbevisende analyse. Ofte hænger analyse og fortolkning så tæt sammen, at der ikke er et klart skel imellem de to, da mange pointer er baseret på både ana lyse og fortolkning.

Et eksempel på forskellen på og sammenhængen mellem analyse og fortolk ning ses i følgende afsnit, hvor den analytiske del er rød, og den fortolkende del er blå. Læg mærke til, hvordan fortolkningen bygger på analytiske pointer:

The language in “Marriage Lines” is generally rather formal with the third per son narrator using varied syntax and a large vocabulary. The dialogue in the short story is more informal and simpler, however. Often the characters speak in short sentences and even incomplete sentences as when Callum says: “Well, no reason for it. For you to know. For you to think.” (line 82). The language reflects the gap between the characters as well as the contrast between city people and island people, which is a central theme in the story. Furthermore, the short sen tences indicate that the characters find it difficult to talk about their emotions.

Læs mere om forskellige former for analyse af forskellige tekstgenrer i kapitel 3, 4 og 5.

De taksonomiske niveauer

Diskuterende

Når man diskuterer, behandler man et emne eller en tekst fra flere vinkler, ofte ved at modstille forskellige synspunkter. Det kan være mere selvstændigt og per sonligt, og man kan både forholde sig til, hvordan noget er (deskriptivt), og hvor dan det bør være (normativt). Et eksempel på et deskriptivt diskussionsspørgs mål er: “Is the American Dream reality or myth?”. Et eksempel på et normativt diskussionsspørgsmål er: “Should the government do more to reduce economic inequality?”. En diskussion vil ofte komme i forlængelse af en analyse.

I større opgaver som fx SRP/SSO kan man blive bedt om at foretage en vurde ring, ofte i forlængelse af diskussionen. Hvor en diskussion præsenterer forskel lige vinkler på en sag ofte uden at komme med ét klart svar, indebærer en vurde ring, at der bliver givet et fagligt kvalificeret svar på det, der blev spurgt om.

Få konkrete råd til, hvordan man skriver en diskussion i kapitel 6.

De taksonomiske niveauer

2.Summary

Det er ikke alle elever, der får brug for at skrive et summary til skriftlig eksamen i engelsk. Det er dog nyttigt for alle at kunne sammenfatte det centrale i en tekst på en præcis og nøgtern måde, hvilket bl.a. er det, der kendetegner et godt sum mary.

Sådan skriver du et summary

Et summary er en kortfattet gengivelse af de centrale elementer i en tekst. Be gynd dit summary med et såkaldt “lead”, som er en indledende sætning, hvor du opridser de centrale faktuelle informationer om teksten, hvilket vil sige titel og forfatter samt eventuelt årstal og genre. Et lead kan se ud som følger:

“The Storm” is a short story written in 1898 by the American author Kate Chopin.

Et summary skrives med ens egne ord, og man vil derfor typisk ikke inddrage ci tater fra den oprindelige tekst. Sørg for, at du skriver i nutid, som fx: “The two former lovers are reunited during a thunderstorm.” Undgå at komme ind på ube tydelige detaljer, og sørg for at give en neutral gengivelse af tekstens centrale ele menter. Det er også vigtigt, at du undgår at analysere. Kom derfor ikke ind på symboler (symbols), metaforer (metaphors), sproglig stil (style) og lignende. Et summary giver et fokuseret overblik over det vigtigste i teksten. Det følger derfor ikke nødvendigvis teksten kronologisk. Undgå at skrive opremsende som fx: “First A happens, then B happens and then C happens.” Et summary er altså kendetegnet ved:

At sammenfatte det vigtigste af tekstens indhold (og kun det vigtigste)

At starte med et “lead”, som indeholder de vigtigste faktuelle informationer om teksten

At være skrevet i nutid

At være en sammenhængende, fokuseret tekst

Ikke at indeholde analyse, fortolkning og diskussion

Ikke at indeholde citater

Ikke at være skrevet som en lang opremsning (and then, and then and then etc.).

Tekstboks 2 indeholder et eksempel på et godt summary fra en eksamensopgave på STX B.

Tekstboks 2: Eksempel på et godt summary

The short story “That Summer” was written by Safia Moore and published in 2015. It is about a young boy who lives in a town in Northern Ireland. The town is a small Protestant community, where everyone is familiar with everyone ex cept for the Walshes, a Catholic family who have recently moved into town. It is summertime, and the narrator fools around with a neighbor boy. The citizens in the town become worried when two children wander off. The narrator has a hunch that someone is going to die that summer. He turns out to be right when Mrs. Walsh, their mysterious neighbor, who no one knows, suddenly dies in a car accident.

(Mathilde 2.t)

Summary

3.Analyse af fiktion og ikke-fiktion

Fiktion og ikke-fiktion opfattes traditionelt som de to mest grundlæggende tekstgenrer, og langt de fleste tekster kan uden problemer placeres i en af disse to “kasser”. Lidt forsimplet kan man sige, at fiktion er noget, forfatteren har forestillet sig, mens ikke-fiktion omhandler noget virkeligt.

Det er vigtigt, at man er bevidst om forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion, da man bruger forskellige analytiske begreber og forskellige tilgange, når man ar bejder med de to genrer. Når man arbejder med fiktion, indgår analysen af tek stens delelementer i ens overordnede fortolkning af teksten. Fiktionstekster har ikke nødvendigvis én korrekt fortolkning, men det betyder ikke, at alle fortolk ninger er lige gode. Derfor må man underbygge sin fortolkning med analytiske pointer. Når man arbejder med ikke-fiktionstekster, drejer det sig mere om at analysere sig frem til, hvad afsenderen ønsker at sige med teksten, og hvordan hun siger det, så her er tilgangen ikke på samme måde fortolkende.

Fiktion og ikke-fiktion er altså de to grundlæggende tekstgenrer. I (post-)mo derne litteratur og film er der dog mange eksempler på værker, der er svære at placere, da der nogle gange er elementer af fiktion i ikke-fiktion og elementer af ikke-fiktion i fiktion. Når den slags sammenblandinger sker, er det næsten altid et bevidst greb fra forfatterens side. Overvej derfor i så fald, hvilken effekt forfat teren ønsker at skabe ved at blande genrerne.

Analyse af fiktion

Fiktion omhandler noget, forfatteren forestiller sig. Det kan godt rumme mange elementer fra virkeligheden, men væsentlige dele er opdigtet. Når man foretager analyse af fiktion, dykker man ned i teksten og analyserer dens delelementer. Det, man kommer frem til i analysen, kan anvendes i den mere overordnede fortolk ning. I analysen bruger man engelskfagets redskaber. Der findes mange analyse modeller (fx tekstboks 3) og begrebslister (fx appendiks 2), som kan være en god hjælp, når man foretager sin analyse. Det er dog vigtigt, at man er bevidst om, at der kan være nyttige analyseredskaber, som ikke står på den pågældende liste, li gesom der kan være begreber på listen, som ikke er relevante at bruge på den på

af fiktion og ikke-fiktion

gældende tekst. Analyseredskaberne er netop redskaber til at foretage en ana lyse, og de er ikke et mål i sig selv. Undgå, at din analyse fremstår, som om du er gået slavisk frem efter en analysemodel.

Pas også på, at du ikke bliver grebet af historien og personerne i novellen i en grad, så du ikke er opmærksom på forfatterens valg. Husk, at hver gang en per son i novellen foretager en handling, er det, fordi forfatteren har valgt det, og fordi forfatteren mener, at det bidrager med noget til novellen. Husk også, at det ikke er så interessant i sig selv, om forfatteren eksempelvis har valgt en 3. person fortæller (third person narrator) og bruger flashbacks. Det bliver først rigtig in teressant, når du kan analysere, hvorfor forfatteren har truffet de valg, og hvilken effekt det har. Måske hjælper det med at belyse det centrale tema (theme) fra en bestemt vinkel, måske er perspektivet (perspective) med til at give os et be stemt syn på centrale karakterer, eller måske giver det en særlig narrativ effekt.

Den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe har defineret novellen (short story) som: “a narrative which can be read at one sitting of from half an hour to two hours, and is limited to ‘a certain unique or single effect’ to which every detail is subordinate”.1 Især sidste del af citatet kan være nyttigt at overveje, når man skal analysere en novelle. Det fører til spørgsmålene: Hvad er denne novelles “unique or single effect”, og hvordan frembringer forfatteren denne effekt? Hvilke detaljer i novellen er med til at skabe denne effekt? Effekten kan være hvad som helst: Et tema (theme) belyst på en bestemt måde, en stemning (mood) skabt gennem et særligt billedsprog (imagery), eller en slutning, som overrasker og lægger op til re fleksion. Pointen er, at når man først har en idé om, hvad novellens centrale effekt er, bliver det lettere og mere interessant at analysere novellen i dybden og finde ud af, hvordan de enkelte detaljer bidrager til novellens centrale effekt.

Analytiske spørgsmål og begreber

Som sagt er der mange bud på, hvilke analysebegreber og spørgsmål der er cen trale, og man skal ikke følge dem slavisk, men i tekstboks 3 er et bud på nogle af de nyttigste:

1

3. Analyse af fiktion og ikke-fiktion

story.” Abrams, Meyer Howard. A Glossary of Literary Terms.

Tekstboks 3: Begreber og spørgsmål til analyse af fiktion

• Theme: What is the central theme and how is it dealt with? From a particular perspective? Through dichotomies (e.g. good/evil, altruistic/selfish, humble/ arrogant)? Through conflicts between or within characters?

• Structure: Is the story structured chronologically? Through flashbacks? Does the author make use of foreshadowing? Consider the title and the first sentence, which are always significant. Analyze the ending (e.g. is it happy/sad/ open/ambiguous/anticlimactic)? Is there a climax and a point-of-no-return?

• Characters: What are their defining traits and how do we see that in the story? Who do we sympathize with and why? Is there a protagonist? Is there an antagonist? What do they represent? How does the author portray the charac ters and their personalities? Through explicit characterization (e.g. descri bing appearance and personality directly) or through implicit characterization (e.g. describing the characters indirectly through dialogue, accent, behavior, life-style choices etc.)? Do the characters develop through the story? Do they go through a cathartic experience (emotional release)?

• Setting: What characterizes the time, place, social context and how are these factors significant for the narrative and the themes?

• Narrator: First or third person narrator (or very rarely second)? Omniscient or limited? Reliable/unreliable? How does the type of narrator affect the way we read the story? How might the story have been different if it had been told from a different perspective?

• Style: What is the level of formality? Is there any direct speech? Does the lan guage give you information about the different characters and the setting? Is the syntax simple or complex? Is it descriptive or minimalist? Does the author use many verbs/adjectives/adverbs/pronouns and what effect does that have?

• Figures of speech: Does the writer use metaphors, similes or personification, for example, and to what effect?

• Imagery: Does the author make use of imagery and how does this affect the mood of the story? How does the imagery connect with the central theme?

• Drawing parallels: Can you relate the text to something outside its own setting, e.g. broader social issues or other works of fiction? (Only do this if you find it relevant and interesting.)

Analyse af ikke-fiktion

Ikke-fiktion omhandler virkelige hændelser. Det kan godt have en stil (style), der får det til at ligne fiktion, men grundlæggende er det et forsøg på at frem stille et udsnit af virkeligheden fra en bestemt vinkel. Analyse af ikke-fiktion

3. Analyse af fiktion og ikke-fiktion