GLADIATOR
LUCA ENGBERG TALAMONA
Alcatraz © Luca Engberg Talamona og Gladiator 2017 1. udgave, 1. oplag Redigeret af Hans Otto Jørgensen og Jakob Sandvad Omslagsfoto: Luca Engberg Talamona Omslag: Bertram Raahauge Jensen Bogen er sat med Optima og trykt hos Specialtrykkeriet Viborg Printed in Denmark ISBN: 978-87-93128-54-5
Denne bog er produceret efter Gladiator-modellen. Modellen sikrer forfatteren 50% af overskuddet, efter produktionsomkostningerne er dækket. Ligeledes sikrer modellen, at forfatteren kan få sine rettigheder til bogen tilbage efter 2 år, altså en reel ophævelse af bogens stavnsbånd.
1. Kvinden ved siden af mig stikker hovedet ned i en pose Jeg lægger blidt en hånd på hendes skulder hun fjerner posen hun fortæller mig om risikoen for flystyrt jeg fortæller hende om risikoen for at min 68-årige far dør om en måned På den lille tv-skærm er der en oversigt over de nyeste film i juli ’15 Jeg læner hovedet mod vinduet Du knugede mobilen i hånden da lægen d. 5. august ’14 ringede og sagde du havde uhelbredelig lungehindekræft som stammede fra asbest at kræften kun var i den venstre lunge at den sorte kerne havde været indkapslet i 30 år at det var som ukrudt der havde vokseværk som langsomt muterede og til sidst utålmodigt fyldte lungen med vand Kræften kunne ikke opereres væk Du havde røde øjne Cazzo! Jeg omfavnede dig Det er okay far Jeg vil ikke græde, svarede du Alcatraz' køkkenchef Angela ringede
7
Hvordan har du fået det? Hvor stammer det fra? Det ved jeg ikke, svarede du Lægerne ved det ikke Men du har ikke været stilladsarbejder, sagde Angela Du har ikke Stop! Det er lige meget hvis min onkel kan leve uden en lunge kan jeg også Jeg starter snart på kemoterapi jeg får det stabiliseret jeg får det bedre Kvinden ved siden af mig i flyet brækker sig slimede lysebrune klumper fylder posen op Hun knipser med fingrene Ny pose tak, siger hun Drengen bag mig sparker til mit sæde Wifien virker ikke, siger han Mor, hvorfor virker den ikke? jeg vil på nettet nu Du er i et fly, siger jeg og du har wifi, det er jo for vildt Dumt at du altid sagde nej, ikke lige nu hver gang mor og jeg sagde du skulle til lægen hver gang vi sagde: Det er godt for dig hver gang vi sagde: Det skader ikke Jeg hader læger, svarede du Jeg hader deres nåle deres bebrejdende blikke
8
Jeg har det fint! men du blev tykkere og tykkere I København spurgte din ældste ven maleren Salva os Hvorfor bliver han så tyk når han er veganer? det er pasta og mere pasta og mere pasta Det er super size portioner han får på Alcatraz’ restaurant, svarede jeg Du flyttede ind i en bungalow i Alcatraz i ’13 mens du ventede på lejligheden som blev færdig i ’14 Hvorfor vælger du at bo der? Er det fordi det er et kulturelt epicenter? Er det fordi du ikke vil tilbage til Danmark? Hvorfor vil du ikke tilbage? Hvorfor har du i 7 år fortalt at der ville komme en plads til dig på den italienske ambassade i København? Var det for at give mig håb? Illusionen af nærvær At hvis jeg fandt ud af løgnen ville jeg aldrig tale til dig mere Aldrig spille skak med dig igen Aldrig lytte til John Coltrane mens vi lavede risotto alla milanese Hvorfor må jeg ikke have ondt af dig? Har du ondt af dig selv?
9
Tror du det hjælper at sende smileys over Skype? Tror du det hjælper at skrive: Quando vieni? come va? chiamami chiamami! Hvornår kommer du? Hvordan har du det? Ring til mig ring til mig! Hvad fanden tror du hjælper?! Hvorfor Alcatraz? Er det på grund af ironien? Den første sætning på hjemmesiden er: Alcatraz è un posto terribile Alcatraz er et forfærdeligt sted Alcatraz ligger i Italien, i en dal i Umbriens bjerge Alcatraz var en idé af multikunstneren Jacopo Fo Alcatraz blev oprindeligt skabt som et fristed som et helle fra verden, en kunstnerkoloni der åbnede i sommeren 1981 Resterne af etruskiske figurer – udskåret i klipperne – med udsigt over floden grusstier snor sig mellem borgruiner, klostre og middelaldertårne Restauranten er et granithus – nervecenteret med store vinduer med udsigt til køkkenhavens salatrækker og urtebede En 1:1 figur af Batman står med krydsede arme på taget Gymnastiksalen er en egetræsbygning som ligger ved en brostensvej som fører ned til bordene hvor man plejer at spise sammen Din lejlighed er ovre på den anden side af dalen 30 minutter i bil fra restauranten Fra den har du udsigt over hele dalen
10
Du besvimede ude foran restauranten i august ’14 Hvisken i dit øre Små stød i dit bryst Du blinkede Flimrende farver overlappede hinanden Du blinkede igen Sorte prikker blev til øjeæbler en linje blev til en mund Hvordan har du det? spurgte sygeplejersken Du brummede Hun sagde at din venstre lunge var på overarbejde at den var som et punkteret bildæk at den indeholdt 11 liter vand Cosa?! Din hud var øm Det sved hver gang du trak vejret Rolig Mario rolig Du kunne ikke være rolig Hvornår kommer min søn? Er han på vej? Er han her? Hvor er jeg? Hun satte sig ved siden af dig Din søn er på vej Per Fortuna, svarede du Du fik installeret et pleuradræn mellem dine ribben Du kunne ikke tale
11
når du var koblet til plastikslangen gennemsigtig væske sivede ud af lungen og ned i en lille hvid plastikpose en time om dagen Ugen efter vejede du ikke 90, men 79 kilo Du gik ned ad trapperne og rundt på de øde, hvide gange købte espresso i maskinerne tændte for tv’et Min søsters børn i Ægypten dubbet på Italiensk Che cazzata! din stemme var hæs som da du ringede mens jeg ventede på flyet i august ’14 Jeg kan ikke hente dig, sagde du Jeg er på overarbejde, men jeg glæder mig til at se dig Du nævnte ikke at du var faldet Du nævnte ikke du havde 11 liter vand i din lunge Alle i Alcatraz vidste det Jeg vil ikke have at han bekymrer sig, sagde du da Elena ringede fra Alcatraz Hvornår fortæller du ham det så? spurgte hun Du lagde på I Rom hentede din gamle ven Eugenio mig Det er din far, sagde han og rakte mig mobilen Jeg er på hospitalet, sagde du det er ikke så alvorligt Non devi preoccuparti Selvfølgelig bekymrer jeg mig du har ikke været indlagt før Jeg ville ønske jeg sagde
12
Stronzo! Jeg havde kvalme som da du plejede at invitere snakkesalige, solbrune kvinder ind i bungalowen og vise dem film af Jean-Luc Godard fra Åndeløs til Manden i månen i din hjemmelavede biograf som var et tre meter langt lagen sømmet fast til væggen og en projektor på en stol Jægernes råb, skud og hunde blev min dagligdag Jagthundene Duru og Mira højbenede og muskuløse Duru med arret over snuden Mira med stumphalen De gøede helt vildt da de så to vildsvin og spænede efter dem Prendile prendile! råbte jægerne i kor Jeg ville væk fra søvnløse nætter med tv-serier Væk fra kvindernes højlydte latter Hvad fanden betød de for dig? Lagde de deres hoveder på dit bryst og lyttede til dit åndedræt? eller bandt du dem fast med læderrem rundt om madrassen og som et svin ville du være vild et vildsvin i sengen eller faldt de i søvn efter filmene og du lagde et tæppe over dem og gik ind på værelset og læste Italo Calvino – De usynlige byer Universitetsbyen Perugia der fra din altan
13
er usynlig – bag en mur af tyk tåge grusvejen er væk bjergene er væk som om de ikke eksisterer kun synlig om natten – hvor det orange skær fra byen er som en lille solnedgang Vi går forbi busserne på Piazza Partigiani i Perugia Vi tørrer sveden af vores pander Det er 44 grader Juli ’15 er den varmeste måned i Italien i 150 år Du er ranglet og har langt hvidt skæg Du ligner julemanden Du siger: Laura min underbo siger jeg ikke må køre bil at det er for farligt at jeg er for svag Jeg er lidt træt, men jeg tager mine piller og går mine ture Jeg vil fandme ikke køres rundt som en invalid! Sono matti! De er bekymrede for dig, svarer jeg Da vi er kommet hjem og du er gået ind i soveværelset er der pludselig en lille rødhåret dame med store øjne i døråbningen hun ligner Lille My fra mumitroldene ved siden af hende står hendes mand han er gråhåret og krumrygget siger ikke noget
14
står bare der og smiler Hun stirrer på ham og han tøffer hurtigt væk Jeg giver hende hånden hun snor sig forbi mig og står nu i lejligheden og ser sig omkring Er Mario her? spørger hun Vi skal have et nyt tv, forstår du Vi har brug for hjælp Det er vigtigt det bliver det rigtige Ikke for dyrt Ikke for mange knapper Det der HD-tv, hvad er det for noget? Min far har travlt, kom en anden dag Får de nok vand de planter? hun peger på syrenen og hibiscussen som står ude på altanen Du ligger svedende i sengen Hurtigt åndedræt Du vil rive dig løs fra den paralyserede tilstand Vreden breder sig som de røde plamager på din krop Du vil gå ud på altanen og råbe eller gå ned ad bjergskråningen helt ned til søen Du vil hilse på de elleve frie murgeseheste gå hen og klappe dem Har I en god dag? Hvordan har benet det Bruno? Er du blevet rask? Du er godt nok hidsig i dag, siger du
15
Du vil give Fulmine den sorte hest et æble den som har to føl Du vil ride på Fulmine Du vil have den gående i din have En du altid kan snakke med En som altid lytter Jeg hiver dig ud af sengen og hjælper dig op på spisebordet Dér ligger du Smalle kinder, gråhvid hud rande under øjnene og jeg styrketræner med dig Jeg giver dig først den ene vægt træk vejret ind pust ud dine svedige tændstikarme spændes så den anden vægt træk vejret ind pust ud blodårerne svulmer op sveden pibler ned ad panden så elastikkerne hiv hiv det gør ondt, siger du hiv hiv, svarer jeg Vi går tilbage i sengen Du siger du gerne vil ned ad trapperne ned at hente posten
16