UDGIVELSER EFTERÅRET 2024
GLADIATOR
Dorte Schou
Dorte Schou
En ikke helt almindelig familiehistorie
Øjnene holder aldrig op med at se er Dorte Schous anden roman. Den er vævet sammen af korte lyriske stykker, som tilsammen danner en både grusom og smuk familiehistorie.
Gennem erindringsstykker kaster teksten lys på rollen som pårørende og forsøger at sætte ord på blinde pletter i familiens fortælling om sig selv. Journalnotater fra farmorens indlæggelse på psykiatrisk hospital i 1930’erne udfordrer hierarkiske strukturer forbundet med retten til at fortælle sin egen historie. Strukturer, som også ses afspejlet i forholdet mellem forældre og barn. Dorte Schou præsenterer et nøgternt blik på livets realiteter, men insisterer samtidig på at se verden som et underfuldt og smukt sted.
Dorte Schou er født 1963, uddannet sygeplejerske og scenekunstner. Har udgivet børnelitteratur og debuterede som voksenforfatter med romanen Det her er Balkan i 2014.
Titel: Øjnene holder aldrig op med at se
Forfatter: Dorte Schou
Redaktør: Hans Otto Jørgensen
Omslag og sats: Josefine Bøgh Lassen
Udgivelsesdato: 29. august 2024
ISBN: 978-87-7569-041-1
Sider: 121
Pris: 230,-
Anna Ørberg
Roman om afvænning fra heroinmisbrug
Simone tjekker ind på en afvænningsklinik i Sønderjylland. Her skal hun forsøge at komme ud af sit heroinmisbrug, men der står mange nye afhængigheder og besættelser klar til at tage over. Det gælder nemlig om at finde nogle distraktioner, når man, efter mange års bedøvelse, pludselig stikker hovedet ud i virkeligheden. Det drejer sig om distraktioner som kærligheden, begær, selvoptagethed, intriger … og så er der også en bodega på den anden side af skoven, der lokker med kolde bajere.
Mon hun klarer den …?
Anna Ørberg skriver nøgternt og underspillet og ikke uden humor om et ellers temmelig alvorligt emne.
Anna Ørberg er født 1988, billedkunster, uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Den lyttende er Anna Ørbergs debut.
Titel: Den lyttende
Forfatter: Anna Ørberg
Redaktør: Hans Otto Jørgensen
Udgivelsesdato: 6. december 2024
Sider: 290
Pris: 339,-
ISBN: 978-87-7569-044-2
Autofiktiv roman om noget så almindelig, men samtidig enorm
Over 50 år efter den fri abort, er der ingen dansk roman, der på samme måde er dykket ned i de følelsesmæssige eftervirkninger af en frivillig abort. Måske fordi det tit er forbundet med skam at have det svært med sit eget valg. Den vedvarende og evigt opblussende abortdiskussion, gør det tabubelagt at italesætte abort ligeså nuanceret, som andre aspekter af kvinders liv er blevet det i litteraturen. EFTERVEER insisterer på at skabe rum for en sådan italesættelse.
Ingeborg Topsøe (f. 1985) arbejder som manuskriptforfatter. Hun har haft film på Sundance og Berlinale Film Festival. Hun har været nomineret til Robertprisen for Årets originale manuskript og har vundet
Danske Dramatikeres talentpris.
EFTERVEER er hendes første roman.
Ingeborg Topsøe (f. 1985) arbejder som manuskriptforfatter og hendes første store serie som creator og hovedforfatter udkommer på NETFLIX i starten af det nye år. Hun har tidligere haft film på Sundance og Berlinale Film Festival og hun var nomineret til Robertprisens Årets originale manuskript for filmen KØD & BLOD i 2021. I 2018 vandt hun Danske Dramatikeres talentpris og hun var samme år episodeforfatter på den Emmy-nominerede engelsk TV-serie Hanna.
EFTERVEER er hendes første roman.
Titel: Efterveer
Forfatter: Ingeborg Topsøe
Redaktør: Hans Otto Jørgensen og Jakob
Udgivelsesdato: 29. november 2024
Sider: 230
Pris: 299,-
ISBN: 978-87-7569-042-8
Digtsamling om en ung kvindes kræftbehandling og alt hvad den fører med sig for hende og hendes familie
Mamma er en dybt personligog ærlig samling af digte, som udfolder den smerte og sorg, som Emilia gennemgår, da hun som 31 årig, kort efter at være blevet mor til sit andet barn, får diagnosticeret aggressiv brystkræft.
På dagen, hvor diagnosen stilles, begynder Emilia for første gang i sit liv at skrive og bruge dét at skrive, som et redskab til at forstå den smerte, hun oplever, og det uforudsigelige, der dominerer hendes liv.
Digtene følger det først år i kræftbehandlingen, fra diagnosen i september 2022.
Mamma er Emilias debut.
Titel: Mamma
Forfatter: Emilia Aasted
Redaktør: Hans Otto Jørgensen
Omslag og sats: Josefine Bøgh Lassen
Udgivelsesdato: 26. september 2024
Sider: 174
Pris: 250,-
ISBN: 978-87-7569-043-5
Kollektivroman om beboerne i Søndervangens opgang 61 i Viby J
Før var der marker er en kollektivroman. Vi følger de ni beboere i Søndervangen opgang 61 gennem en uge, hvor den tidligere dansktopsangerinde, Alice, klistrer billeder og avisudklip op i sit kælderrum som forberedelse på et selvmord, der skal føre hende til en anden, mere kærlig verden. Alt imens hverdagen fortsætter for de øvrige beboere, blandt andet IT-medarbejderen Muheb, der forsøger at rejse til Tanzania i sine drømme, Jytte, der får mere og mere at gøre med bare at holde styr på sin demensramte mand, Henry, og Jon Hansen, der går og tænker på alt det, der var engang.
Thea Berg er født 1986, uddannet journalist fra Danmarks Medieog Journalisthøjskole og cand.public fra Aarhus Universitet. Arbejder som free lance journalist og musiker. Før var der marker er Thea Bergs debut.
Titel: Før var der marker
Forfatter: Thea Berg
Redaktør: Hans Otto Jørgensen
Omslag og sats: Josefine Bøgh Lassen
Udgivelsesdato: 19. september 2024
Sider: 230
Pris: 299,-
ISBN: 978-87-7569-045-9
MUNCH-PETERSEN
Oversat fra svensk af TOM ALSING OG FLEMMING BOLDING
Efterskrift af HENRIK WIVEL
gustaf munch-petersen: solen findes, digte (oversat fra svensk af Tom Alsing og Flemming Bolding) med efterskrift af Henrik Wivel. Indeholder ti aldrig før offentliggjorte farvelagte tegninger af forfatteren og indgår i Gladiators sandalserie, som omfatter danske klassikere på kanten.
gustaf munch-petersen i Gladiators sandalserie
gustaf munch-petersens digtsamling solen finns fra 1934-36 er skrevet på svensk og foreligger nu for første gang i dansk oversættelse. Værket står centralt i forfatterskabet og peger frem mod den senere danske modernisme. solen finns er også central til forståelsen af, hvorfor forfatteren pludselig forlod sin familie for at deltage i den spanske borgerkrig, hvor han omkom i 1938.
gustaf munch-petersen, født 1912, død 1938. Debut 1932 med digtsamlingen det nøgne menneske.
Titel: gustaf munch-petersen: solen findes
Oversat fra svensk af Tom Alsing og Flemming
Bolding med efterskrift af Henrik Wivel
Udgivelsesdato: 14. oktober 2024
ISBN: 978-87-7569-046-2
Pris: 250,-
På dansk ved
Siri Janfelt-Mose og
Klara Geist
Gladiolus
Den schweiziske forfatterinde Yael Inokai udkom i 2022 med sin tredje roman, Ein simpler Eingriff, som vandt store tyske litteraturpriser som Anna Seghers litteraturpris og Clemens-Brentano prisen, samt blev nomineret til den største tysktalende litteraturpris, Deutscher Buchpreis. Nu kan denne stærke og særdeles politisk relevante bog også læses i dansk oversættelse under titlen Et simpelt indgreb.
Romanen følger sygeplejersken Meret, en ung kvinde midt i tyverne, der arbejder på en klinik, hvor der eksperimenteres med en ny form for indgreb. Dette simple indgreb skal kurere primært kvinder for deres psykiske lidelser, der gør dem ude af stand til at passe ind i samfundet. Med et feministisk blik præsenterer Inokai på samme tid en historie om en ung kvinde, der mister troen på systemet og dets menneskesyn, og en forbudt kærlighedshistorie mellem to kvindelige sygeplejersker.
Romanen, der udspiller sig et udefineret sted i en udefineret tid, har på en gang historiske og dystopiske træk. Sproget vækker med sine simple, men poetiske kvaliteter læserens nysgerrighed og skaber en verden, der både er smuk og dyster og vakler mellem håb og fortvivlelse. Et simpelt indgreb tegner et tankevækkende billede af et samfund, hvor man nemt falder udenfor normalen og lander i kategorien ‘psykisk syg’. Romanen rejser dermed vigtige spørgsmål, som også taler direkte ind i den aktuelle danske debat om samfund og psykiatri.
Titel: Et simpelt indgreb
Forfatter: Yael Inokai - Oversat fra tysk af Siri Janfelt-Mose og Klara Geist
Redigeret af Hans Otto Jørgensen og Jakob Sandvad
Omslag og sats af Josefine Bøgh Lassen
Gladiolusblomst af Zven Balslev
Udgivelsesdato: 7. oktober 2024
Sider: 220
Pris: 299,-
ISBN: 978-87-7569-047-3
Forord - Forlaget Gladiator - En præsentation
Novalis
Susan Sontag - Imod fortolkning
Vladimir Nabokov – Gode læsere og gode forfattere
Edmund Wilson – Symbolism fra ”Axels Castle”
Herta Muller – Livsangst og ordsult
Dorte Jørgensens afhandling om Alexander Baumgartens begreb om æstetik, Poetisk sprog
Hans Jørgen Nielsen - Why Not, Det poetiske socialdemokrati
Virginia Woolf - Et rids af fortiden
Marguerite Duras – At læse (Toglæsning)
Vladimir Nabokov - om Gogol
Josefine Klougart - Om Mørke og Alt dette kunne du få
Søren Kirkegaard - Enten - Eller, De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musikalsk-Erotiske
Sven Møller Kristensen - Georg Brandes, Kritikeren
Rudolf Broby-Johansen - Forsvarstale for BLOD
Walter Benjamin - Om sprog overhovedet og om menneskets sprog
Hans Otto Jørgensen - Horden
Virginia Woolf - Modern Fiction
Vladimir Nabokov - Gustave Flaubert
Titel: Poetik - Æstetisk læsning
Redigeret af Hans Otto Jørgensen,
Jakob Sandvad og Josefine Klougart
Omslag og sats af Josefine Bøgh Lassen
Udgivelsesdato: november 2024
Sider: 442
Pris: 299,-
ISBN: 978-87-7569-048-0
Josefine Klougart - Efter naturen
Jon Fosse - Nobeltale
Vladimir Nabokov - Om oversættelse