Den bløder ikke, men den bevæger sig heller ikke. Den har store, åbne øjne. Hun skriger stadig. Mor slår katten i hovedet med skovlen fra rosenbedet.
E T L A S FISK af maria schmidt aaes
Nina slår døren i og får noget af sit hår i klemme. Hun tager fat i totten og river til, mor er begyndt at køre. Oppe over vinduet hænger der en lille tot hår og flagrer. Hun har stadig skoletasken på ryggen og sportstasken på sit skød.
B En anden bil kører forbi. Hun overvejer at tomle hjem, men hun vil ikke køre med heksen fra byen. En tredje bil kører forbi, den standser længere fremme og blinker ind til siden; det er mor.
6
enene lander tungt på asfalten, det er eftermiddag og Nina er på vej hjem fra skole. Sportstasken banker ind i låret når hun går. Hun er uopmærksom et øjeblik og er lige ved at vælte, da hun træder ned i den bløde rabat. Hun slår et slag ud med armene og går længere ud på asfalten. Der kommer en traktor imod hende med en gyllespreder bagpå. Slangen hænger ud over tanken og spilder på vejen. En bil kører forbi. En anden bil kører forbi. Hun overvejer at tomle hjem, men hun vil ikke køre med heksen fra byen. En tredje bil kører forbi, den standser længe-
re fremme og blinker ind til siden; det er mor. Hun lugter af olie og salte fisk. Nina slår døren i og får noget af sit hår i klemme. Hun tager fat i totten og river til, mor er begyndt at køre. Oppe over vinduet hænger der en lille tot hår og flagrer. Hun har stadig skoletasken på ryggen og sportstasken på sit skød. Flyt lige din taske, jeg kan ikke skifte gear. Mor tager en salte fisk fra cigaretbægeret i bilen. Må Nina også tage en? Ja. Hun er sulten og den salte fisk sidder i tænderne. Tungestrengen bliver øm af at arbejde, trykke og
Katten løber hen til hende med løftet hale, og hun tager den op til sig. Hendes skridt klør og hun hiver underbukserne op i skridtet. Hun bøjer skiftevis hvert ben, så kanterne af underbukserne kan klø. Underbuksen kradser mens hun går ind i køkkenet. Hun smører sig et stykke rugbrød med leverpostej og karrysalat.
Hold så kæft og find nogle aviser.
slikke tænderne rene. Hun kom for sent til bussen. Det ved mor godt, ellers ville hun ikke møde Nina her. En stribet kat løber over vejen og mor bremser hårdt. Nina har ikke sele på, men sportstasken stopper hende i at nå instrumentbrættet. For helvede, de katte. Mor er irriteret og tyk, hun fylder hele sædet.
underbukserne op i skridtet. Hun bøjer skiftevis hvert ben, så kanterne af underbukserne kan klø. Underbuksen kradser mens hun går ind i køkkenet. Hun smører sig et stykke rugbrød med leverpostej og karrysalat. Hun klør sin næse og hiver underbuksen ud af sprækken. Flonelskjorten lugter tungt af Date deodorant.
ger stadig. Mor slår katten i hovedet med skovlen fra rosenbedet. Hold så kæft og find nogle aviser. Hun skriger uden lyd, tager dybe indåndinger og tørrer spyttet væk med flonelærmet. Hun løber ind og griber avisen på køkkenbordet og løber ud igen. Sgu da ikke den mor ikke har læst.
Bilen gynger og affjedringen er ikke hvad den har været, da de kører ned af grusvejen til gården. Nina tygger på en ny salte fisk og kan lugte det sure håndklæde fra sportstasken på hendes skød. En stribet kat smyger sig om hendes ben og mjauver højt. Den ryster med halen, da den står med røven op ad kofangeren. Mor står henne på trappen og ryger en lang cigaret. Nina vender sin sportstaske ud på gulvet i bryggerset og stiller skoene udenfor op ad muren. Katten løber hen til hende med løftet hale, og hun tager den op til sig. Hendes skridt klør og hun hiver
Mor starter bilen igen og bakker hurtigt. Bilen hopper og mor bremser igen hårdt op. Noget skriger. For helvede, den kat. Mor stiger ud af bilen med en salte fisk i munden. Nina kigger ud af vinduet og ser kattens hoved under mors bil. Rugbrødsmaden lander på køkkendisken. Hun løber ud på gruset i strømpesokker. Hun skriger og rester af karrysalat blandet med spyt hænger ned af underlæben. Katten er flad på midten og noget ferskenfarvet er trykket ud af dens røv. Den bløder ikke, men den bevæger sig heller ikke. Den har store, åbne øjne. Hun skri-
Mor forsøger at skovle katten sammen i en bunke ved siden af bilen. Kattens ferskenindvolde bliver skrabet hen over gruset. Gruset skraber hårdt mod skovlen og bliver viklet ind i indvoldene. Lyden bliver blød. Forbenene rykker sig i takt med skovlens skrab mod gruset. Ninas hjerte banker ud mod huden, hun kan høre det i sit øre, da hun leder efter en avis i køkkenet fra i sidste uge. Tissekonen klør, det letter på kløen når hun løber op og ned af trappen.
■
7
H T 2 E D A G Ø MALM Vasketøjet vokser i tuer rundt om i stuen og i soveværelset. Fra tuerne går der spor af sokker og underbukser, der fører ud i gangen og ud på badeværelset. Daniels mor plejede at vaske deres tøj. De samlede det i blå Ikea-poser og så hentede hun det og bragte det tilbage næste dag. Stærkt duftende af blomster og Sine fik røde knopper på halsen og i trussekanten. af anna hechmann knudsen
A
ltanen er afskærmet med hønsenet så duerne og mågerne ikke skal skide det hele til. Alligevel hænger der brune og hvide klatter i nettet og på glasafskærmningen. Sine tænder en cigaret og lader den hænge i mundvigen. På tagrykken, på den anden side af gaden sidder mågerne og giver hals. De lægger hovederne helt tilbage og så rykker de halsen op og ned, imens de skriger. De bliver tiltrukket af havnen og af de store kornsiloer. Vasketøjet vokser i tuer rundt om i stuen og i soveværelset. Fra tuerne går der spor af sokker og underbukser, der fører ud i gangen og ud på badeværelset. Daniels mor plejede at vaske deres tøj. De samlede det i blå Ikea-poser og så hentede hun det og bragte det tilbage næste dag. Stærkt duftende af blomster og Sine fik røde knopper på halsen og i trussekanten. Daniel flyttede et par dage efter, de havde holdt deres fødselsdag sammen. De havde inviteret begge familier, der var kun få dage imellem deres fødselsdage, og de havde lånt ekstra stole fra fælleshuset. Hun havde sagt, at hun godt kunne bo i 26
lejligheden i opsigelsesperioden, og det syntes han var fint, og så flyttede han hjem på gården til sin mor og far igen. Gadelygterne blinker et par gange, før de tænder. Det virker mørkere nu end for et øjeblik siden. Sine går langs med de lave byhuse på vejen op til Netto. En mand i en stumpet hvid T-shirt kommer imod hende. Fortovet har kun en flisegang, og Sine træder med den ene fod op på en trappekant. Hun har aldrig brudt sig om at blive set direkte i øjnene og derfor ser hun altid sidelæns på folk, med et øje af gangen,
Hun har aldrig brudt sig om at blive set direkte i øjnene og derfor ser hun altid sidelæns på folk, med et øje af gangen, præcis ligesom en papegøje ville gøre det.
Det banker på døren. Sine rejser sig fra dynen går tre skridt hen imod døren, men kroppen bliver siddende på dynen.
Hun havde rå bt af ham, noge t med ham og hans mor. præcis ligesom en papegøje ville gøre det. Det føles som om, de piller ved det tynde hud omkring øjnene og stryger hendes øjenæblerne med deres fingerspidser. Hendes morfar plejede at sige, at det var Djævelen, der havde taget bolig i hende og at han ikke ville afsløres. Når han havde sagt det, så grinte han altid helt vildt og hendes mor rystede på hovedet ad ham. Gulvet knirker andre steder end det plejer. Sine sætter sig op ad væggen og spiser en makrelmad. I lejligheden overfor, sidder en mand med ryggen til vinduet, han har rullet sin rollator helt op foran det store TV-apparat. Hun kan uden problemer se med ovre fra sin lejlighed. Nu ser han hundevæddeløb på Eurosport. De tynde greyhounds løber næsten 60 km i timen og pisker det røde grus op omkring sig. Når de kommer over målstregen, viser de det igen i slowmotion, og så ser det ud som om hundene ingen ben har, men bare svæver i de røde grusskyer. Om natten trænger lydene ned igennem loftet og igennem rørene kan hun høre Kim Larsens stemme og imellem musiknumrene, flaskernes klirren og de høje stemmer. “Du skal ikke pisse på væggen,” råber en flosset kvindestemme. Sine rejser sig fra sengen og henter kosten i køkkenet, hun går ind i stuen klar til at banke i loftet, men hun tør ikke, tænk hvis de kom ned og bankede på
hendes dør og når hun ikke åbnede den, sparkede den ind. Hun står i den mørke stue med kosten hævet over hovedet. En dør smækker længere oppe og hun hører trin på trappen i opgangen. Der var engang en, der fik en kniv i maven, da han bad sin overbo skrue ned for musikken. Måske var det Daniel, der havde sagt det. Hun går tilbage til sengen og forsøger kun at lytte til fjerenes knitren inde i puden. Det er varmt under dynen og hun falder i søvn og vågner og falder hen igen. Hun havde råbt af ham, noget med ham og hans mor. Han havde tidligere i deres forhold fortalt, at hans mor havde givet ham bryst til han var syv år og at hans lillesøster på otte stadig fik bryst. Sines reaktion havde fået ham til at stoppe historien og han ville heller ikke svare på hendes spørgsmål bagefter. I køkkenvasken står en gryde med grå svampesovs, skindet er stivnet og hun stikker en finger ned igennem det og trækker den op igen. Så tænder hun for vandhanen og lader den hårde stråle gennembore sovsens hud. De brudte flager stiger op til kanten og smutter ned i vasken med et klask og dækker afløbets hul til. Hun sidder på dynen og spiser lakridser og drikker cola. Ligger i den tomme lejlighed og husker hver eneste knasts ansigt og hårbolle. Alt står tydeligt frem, førend det forvrænges og forsvinder. Den ene knast afløses af andre knaster og modermærket i hans pande opløses og sætter sig et nyt sted. De havde siddet i stuen og hans mel27
Han havde tidligere i deres forhold fortalt, at hans mor havde givet ham bryst til han var syv år og at hans lillesøster på otte stadig fik bryst. Sines reaktion havde fået ham til at stoppe historien og han ville heller ikke svare på hendes spørgsmål bagefter.
lemblå øjne var rødsprængte og den stærke gråd fik hans ansigt til at svulme op i en blomstret oval. Små brøl hakkede abrupt fra hans strube og tårerne dryppede fra hans kæbelinje og ned på den grå T-shirt. Toiletrullen stod på bordet og flød over med sammenklistret papir, hver gang han havde pudset næsen, pressede han papiret ned i hullet. Sine ville gå ud i køkkenet. Lyden af hans gråd gjorde hende vred. Hvorfor skulle han græde med så meget lyd på. Han kiggede op på hende med slørede øjne, som gamle mennesker på alderdomshjem. På gulvet kravler der en bille, den er brun og snuden buer opad. Den bevæger sig nogle centimeter, stopper op, går igen og stopper op. Hun sætter foden bagved den, den sætter i løb og kravler hurtigt hen ad gulvet, op ad den gule skabslåge og forsvinder ind i revnen. Hun åbner lågen og derinde sidder billen overskrævs på en pakke knorrlasagne. Den virrer med følehornene og lader sig så dumpe ned i pakken. Hun lukker skabet og går tilbage ind i stuen. Det banker på døren. Sine rejser sig 28
fra dynen går tre skridt hen imod døren, men kroppen bliver siddende på dynen. Hun venter et øjeblik til den rejser sig og følger med. I døråbningen står en kvinde i lyserød frottémorgenkåbe og kigger på hende. Morgenkåbens stof har samlet sig i klynger efter alt for hård tøjvask og hendes ansigt er opsvulmet. Hudens porer er store og sorte og kinderne er som flueøjne, der stirrer kalejdoskopisk rundt og ind bag ved hende. Hendes hår er tyndt og huden er mørk under øjnene. Hun er fyrre eller halvtreds, det er svært at afgøre, det oppustede ansigt har slugt alle hudens linjer. “Har du en smøg?” spørger kvinden. “Ja, jeg henter lige en.” “Har du måske også en øl?” Råber hun ind i lejligheden efter Sine. “Eller bare en sodavand, hvis det er.” Køleskabet lugter af makrel. Dåserne står åbne og halvt tømt rundt om på hylderne. I grøntsagsskuffen ligger der øl og colaer. “Han er gået fra mig, han har slået mig,” siger kvinden og peger på sit barberede baghoved, hvor blå tråd holder en lang flænge sammen. “Vil du se mine
børn?” spørger hun. “Mm,” svarer Sine og går bag hende op ad trappen. Der står to grønne sofaer i stuen, en skænk i lyst træ og på den billeder af børnene, en dreng i hver sin guldramme. På stuebordet ligger en stak bordskånere, den øverste har et motiv af høstanemoner, den tager kvinden til sin øl. Nedenunder ligger der en med et motiv af gråænder, der svømmer i en blank skovsø. “Drengene er blevet fjernet ... det er Jørgens skyld ... når han drikker så,” hun gestikulerer imod sit baghoved, tager en slurk af øllen og tænder cigaretten. Hun lader den rulle frem og tilbage imellem fingrene, på stykket imellem knoerne, hvor der vokser stive, sorte hår. Et par uger senere flytter Sine fra lejligheden. Hun er ved at samle de sidste ting sammen, baljen med rengøringsmidler har hun sat uden foran døren. “Hejsa, er du ved at flytte ind? ”spørger kvinden. “Øh hej, øh nej”, siger Sine og kigger på kvinden for at se, om hun ikke genkender hende. Kvinden smiler og siger “ Nå, det var da ærgerligt, her er ellers meget dejligt,” og går op ad trappen.
■