Lærebog for sociale opdagelsesrejsende by Forlaget Pressto

Vi tænker! er et banebrydende nyt læringssystem for 4-7-årige børn, der på en sjov og nyskabende måde lærer børn i førskolealderen og de yngste årgange, hvordan de bliver bedre“sociale tænkere”. Vi Tænker!-systemet består af en serie på fem hæfter, der hver fokuserer på et bestemt element i social kommunikation: 1. At tænke tanker og føle følelser 2. Gruppens plan 3. At tænke med øjnene 4. Kroppen i gruppen 5. At lytte med hele kroppen samt Lærebog for sociale opdagelsesrejsende, der udstyrer pædagogen og læreren med detaljeret materiale til indlæringen og til at kommunikere med forældrene og give dem forslag til aktiviteter i hjemmet. Gennem de fem historier om de fire børn Evan, Ellie, Jesse og Molly præsenteres børnene og deres forældre for de grundlæggende principper og det ordforråd, der bruges i Social Tænkning, og gennem strukturerede lege og aktiviteter får børnene praktiske øvelser i at forstå nonverbal kommunikation og blive bedre til at “læse” hinanden socialt. De bliver bedre til at omgås hinanden og tænke hinanden ind i deres hverdag i skolen og hjemme i familien.

Læringsmaterialet er velegnet til alle børn, men Vi Tænker!-serien er særlig vigtig for børn, der har brug for ekstra støtte til at begå sig socialt; for eksempel børn med en diagnose inden for autisme-spektret eller med andre udfordringer i relation til social læring. Materialet bygger på den pædagogiske tankegang bag Social Tænkning, som er udviklet af Michelle Garcia Winner, der er en af forfatterne til Vi Tænker!serien.

Tarshis, Hendrix, Palmer og Winner

Lærebogen består af en komplet beskrivelse af hvert begreb og det tilhørende ordforråd, et detaljeret program for indlæring og øvelser, aktiviteter i gruppen, læringsmål, breve til familien og skabeloner til at bruge, enten ved at kopiere dem fra bogen eller printe dem ud fra internettet.

Vi Tænker! Serien: Lærebog for sociale opdagelsesrejsende

Gør de yngste til gode sociale tænkere

Vi Tænker!

• Serien • Første del

L ærebog for sociale

opdagelsesrejsende Skal bruges sammen med de 5 historier, der er en del af dette sæt

Hjælp børn i alderen 4-7 år med at udforske det sociale univers

Social Tænkning lærer børn og unge at agere og kommunikere socialt

Dette undervisningsmateriale har modtaget en række priser i USA

Nancy Tarshis | Ryan Hendrix | Kari Zweber Palmer | Michelle Garcia Winner

L ærebog for sociale opdagelsesrejsende Nancy Tarshis | Ryan Hendrix | Kari Zweber Palmer | Michelle Garcia Winner Oversat af Sine Falk Mikkelsen

www.forlaget-pressto.dk www.michellewinneridanmark.dk

Dansk titel Ryan Hendrix, Kari Zweber Palmer, Nancy Tarshis og Michelle Garcia Winner: Lærebog for sociale opdagelsesrejsende - Vi Tænker! • Serien. Første del Engelsk originaltitel We Thinkers! Series Volume 1: Social Explorers Curriculum A Social Thinking® Curriculum for the Preschool and Early Elementary Years Published by arrangement with Think Social Publishing Inc. This edition first published in English by Think Social Publishing Inc. in 2013. Copyright © 2018 Forfatterne, Think Social Publishing Inc. og Forlaget Pressto ApS Ryan Hendrix, Kari Zweber Palmer, Nancy Tarshis and Michelle Garcia Winner assert the moral right to be identified as the authors of this Work. Kopiering Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Udgiver Forlaget Pressto Store Kirkestræde 1, 4. 1073 København K Telefon: 33 15 08 44 Mail: post@pressto.dk Web: www.forlaget-pressto.dk og www.michellewinneridanmark.dk Forlagsredaktion: Bjarke Larsen Oversættelse: Sine Falk Mikkelsen ISBN: 978-87-90333-92-8 Tryk Toptryk, Gråsten Printed in Denmark, 2018

Læs mere om Social Tænkning Dansk: På hjemmesiden www.michellewinneridanmark.dk kan du læse mere om det pædagogiske koncept Social Tænkning, som denne bog bygger på, og blive opdateret om, hvad der sker i Danmark på området. Engelsk: På hjemmesiden www.socialthinking.com kan du læse mere om forfatterne samt finde mange andre bøger, artikler og videoer på engelsk, der fortæller mere om Social Tænkning.

Dedikation Vi tænker! · Serien tilegner vi de personer tæt på os, som med utrolig stor fleksibilitet har støttet og inspireret os i arbejdet med denne serie. Tres and Kyle Hendrix, Ellie and Erik Mogalian, Jane and Joe Zweber, Evan, Nora and Ryan Palmer, Maya Gomes, Molly, Jesse and Phil Galdston, Suzette and Sy Tarshis

Hent øveark, ordforklaringer og breve til forældrene på nettet PDF’er med de øvelser, der er i lærebogen, ordforklaringer på begreberne bag Social Tænkning og et brev til forældrene om konceptet kan hentes ved hjælp af denne QR-kode. Alt sammen lige til at printe ud og bruge i arbejdet.

Tak Dette projekt er blevet til på baggrund af forespørgsler fra kredsen af Social Tænknings brugere – familier og fagpersoner, som efterlyste en måde, hvorpå man kunne overføre de effektive læringsprincipper i Social Tænkning til de yngste børn. I forbindelse med udarbejdelsen af Vi Tænker! • Seriens hæfter og lærebog skylder Ryan, Kari og Nancy stor tak og anerkendelse til Maria Garcia Winner og til hendes læringsprincipper og banebrydende arbejde. Uden Maria Garcia Winners undervisning, vejledning og støtte havde det ikke været muligt. Ryan, Kari, Nancy og Michelle vil for altid være taknemmelig over for venner, familie og kolleger, som lagde øre til ideer, kiggede på udkast, stillede spørgsmål – og i nogle tilfælde også fandt den røde tusch frem. En særlig tak til Pam Crooke, hvis gode øje, rolige væsen og suveræne evne til at løse problemer var altafgørende for at gennemføre projektet. Også tak til vores redaktør, Verona Zysk, og artdirector Elizabeth Blacker for deres ideer og overblik, og for at holde os på rette spor. Og tak til de familier og fagpersoner, som var involveret i udviklingen og de første forsøg, hvor vi udforskede forskellige måder at formidle Social Tænkning på sammen med børnene i de fem hæfter, mens de endnu var på tegnebrættet og blev brugt af børn og voksne i deres grupper og klasseværelser. Vi takker: Personale og familier på Social Thinking Stevens Creek, personale og familier i the Rainbow Room på Minnetonka Preschool, personale og familier på the Eden Prarie early childhood special education program, personale og familier på the Children’s Evaluation and Rehabilitation Center på Einstein College of Medicine; samt Debbie Meringolo og Altogether Social. Til sidst – til de mange familier, vi samarbejder med: Det er en ære og et privilegium at kunne dele denne rejse med jer. Tak. Vi lærer til stadighed af og sammen med jer.

Indhold Indledning. .................................................................................................................................... 1 Hvad er Social Tænkning?.................................................................................................. 2 Hvordan opstår Social Tænkning hos almindeligt udviklede børn?......................... 3 Når social udvikling går skævt: Hvad er sociale læringsvanskeligheder?............. 15 Hvorfor lære børn i børnehaver og indskolingen om Social Tænkning?............... 22 Social Tænkning-ordforrådet til børnehave- og indskolingsalderen...................... 24 Social Tænknings syn på problematisk adfærd.................................................. 33 Oversigt over læreplanen........................................................................................................ 36 Målgruppe og -alder. ........................................................................................................ 36 Gruppering. ......................................................................................................................... 37 Hvordan bogen bruges. .................................................................................................... 37 Et par ting at huske, når du skal bruge Vi Tænker!-seriens læreplan................. 38 Vurdér børnenes fremgang. ............................................................................................ 40 Ideer til målsætninger. ..................................................................................................... 41 Kapitlernes opbygning.............................................................................................................. 42 Social Tænkning-begreb(er) i fokus.................................................................... 42 Definition........................................................................................................... 42 Hvorfor undervise i dette begreb?..................................................................... 42 Før undervisningen............................................................................................ 42 Indledende rutine.............................................................................................. 42 Indledende aktivitet: Læs historien . ................................................................. 45 Strukturerede aktiviteter................................................................................... 46 Rolleleg: Underbyg begreberne og ordforrådet................................................. 47 Afsluttende rutine.............................................................................................. 48 Undervisning ud over kapitlet............................................................................ 49 Hovedpunkter: Undersøg børnenes forståelse af historien............................... 49 Brev til familien.................................................................................................. 49 Kapitel 1. At tænke tanker og føle følelser......................................................................... 51 Kapitel 2. Gruppens plan......................................................................................................... 67 Kapitel 3. At tænke med øjnene. ........................................................................................... 83 Kapitel 4. Kroppen i gruppen............................................................................................... 101 Kapitel 5. Lyt med hele kroppen......................................................................................... 115

vii

Vi Tænker! • Serien • Første del • Lærebog

Appendiks A. Skabeloner...................................................................................................... 129 Appendiks C. Breve til familien. .......................................................................................... 166 Appendiks D. Ideer til målsætninger. ................................................................................ 179 Bibliografi. ................................................................................................................................ 185 Om forfatterne........................................................................................................................ 189

Indhold på nettet Figur 1. Byggeklodser i børnehavebørns normale sociale udvikling Figur 2. Det vaklende fundament når social udvikling går skævt Figur 3. Social Tænkning som støttende rammer Tidslinje over social udvikling Læringsøjeblikke Appendiks A. Skabeloner Appendiks B. Familiebreve Appendiks C. Ideer til målsætninger

(QR-kode til hjemmesiden www.michellewinneridanmark.dk)

viii

Vi Tænker! • Serien • Første del • Lærebog for sociale opdagelsesrejsende

Kapitlernes opbygning Alle kapitlerne, der svarer til hver sin bog til børn, følger den samme opbygning, som skitseres herunder. Her får du yderligere forslag til at komme igang og nogle tips og råd til, hvordan du underviser i ordforrådets begreber.

Social Tænkning-begreb(er) i fokus Identificerer det Social Tænkning-ordforråd, som kapitlet vil gennemgå.

Definition En kort definition af begrebet forklaret på en måde, som er egnet til børn.

Hvorfor undervise i dette begreb? Beskriver, hvorfor begrebet er vigtigt i forhold til de overordnede rammer for undervisningen i Social Tænkning og social problemløsning for unge børn.

Før undervisningen Punkt-for-punkt-forslag til at undervise i kapitlet.

Indledende rutine Formålet med den indledende rutine er at sikre, at der hver gang gives det samme signal om, at gruppeundervisningen begynder. Det gør børnene parate til at tænke på hinanden og på dagens plan. På den måde ved børnene, hvad de kan forvente, hver gang gruppeundervisningen begynder. Denne forudsigelighed kan være af stor betydning i forhold til at gøre børnene mere aktive og mindre ængstelige.

Kapitlernes opbygning

Før din første undervisningsgang er det nødvendigt, at du forbereder nogle materialer, som skal bruges hver gang i den indledende rutine. Tag fotos af børnene i gruppen, og laminér dem, så de holder bedre. Du vil komme til at bruge dem hver gang!

Hvordan den indledende rutine gribes an: 1. Før start: ⦁⦁ Tegn en stor tankeboble på tavlen eller på et stykke papir. ⦁⦁ Skriv dagens skema eller plan ned; kobl billedmaterialer til. (Find eksempler i Appendikset.) Du kan også tage fotos, downloade billeder fra internettet eller tegne tændstikfigurer. 2. Når børnene kommer, instruerer du dem i at finde et sted at sidde, så de har deres “kroppe i gruppen”. Vi har erfaret, at både små tæpper, skumplader og børnestole hjælper med at afgrænse det personlige rum. 3. Når alle har taget plads, finder du konvolutten med fotografier af børnene frem. 4. Sig til børnene: “Lad os finde ud af, hvem der er i vores gruppe i dag.” 5. Tag et af fotografierne frem, og vis det til gruppen. Når alle har set fotoet, hilser I på det barn, der er på billedet. Dette er en god lejlighed til at snakke om, hvad der forventes, når vi siger “hej” til én, vi kender (vi kigger på personen for at vise, at vi tænker på ham eller hende, bruger vores ord eller vinker, vender vores kroppe mod ham eller hende). Sørg også for at snakke om, at når man hilser på én, får det personen til at føle sig glad og inkluderet i gruppen. 6. Når gruppen har hilst på barnet, kan han eller hun placere sit fotografi under tankeboblen. Brug barnets navn, når du siger, at “____ er i gruppen og er klar til at tænke på planen.” Når børnene er blevet mere fortrolige med denne rutine, opfordrer du dem til at bruge ordforrådet, mens de sætter deres billede på plads. For eksempel: “Jeg er en del af gruppen, og jeg er klar til at tænke på gruppens plan.” 7. Følg samme rutine med hvert barn. Til slut burde alle tilstedeværende børn have deres foto under tankeboblen. 8. Del derefter planen for dagen med børnene. Til sidst burde din tavle se ud nogenlunde som diagrammet på næste side.

Vi Tænker! • Serien • Første del • Lærebog for sociale opdagelsesrejsende

Planen

Hej Bog Aktivitet Farvel

Forbered

Leg

Afslut

Kapitlernes opbygning

Indledende aktivitet: Læs historien Dette afsnit giver pædagogen eller den, der leder aktiviteten, en plan for at læse og diskutere bogen med børnene, og det fortæller, hvilke materialer der skal findes frem, inden man begynder på historien. ⦁⦁ ⦁⦁ ⦁⦁ ⦁⦁ ⦁⦁

Resumér fortællingen for dig selv Forbered materialer til at undervise i historien Introducér begrebet i historien Læs historien højt Læringsøjeblikke

Hvordan man bruger historierne

1. Start med omslaget Tag dig tid til, at I sammen kigger på illustrationerne på omslaget, og hjælp gruppen med at komme med “smarte gæt” på historiens handling, før du åbner bogen. Det er i orden at bruge ordforrådet i forbindelse med smarte gæt, før du formelt har introduceret begrebet (historie 7). Det gør nemlig, at børnene tidligt lærer begrebet at kende og de sammenhænge, det bruges i – samt får ekstra øvelse. Udpeg vigtig information eller tegn, der kan hjælpe børnene med at afgøre, hvad historien handler om, for eksempel: ⦁⦁ ⦁⦁ ⦁⦁ ⦁⦁ ⦁⦁ ⦁⦁

Hvor er personerne? Hvad er konteksten/miljøet? Hvem er der? Hvad tænker de? Hvad føler de? Hvad gør de? Hvad er deres plan? Hvad gør de mon så?

2. Læringsøjeblikke og aktiviteter med børnene Bøgernes historier er beregnet til at være interaktive og engagere børn i læringsprocessen. Rundt om i historien vil du nederst på nogle af siderne finde ikoner, som giver stikord til læringsøjeblikke, der rækker ud over historiens rammer. (Bemærk: Ikke alle historier bruger alle tre former for ikoner). Ikonerne ses herunder: Læg mærke til

Læg mærke til

Læg-mærke-til-ikonet er et stikord til at stoppe op og gøre børnene opmærksomme på ekstra information, som findes på siden, men som ikke udtrykkes eksplicit i historien.

Vi Tænker! • Serien • Første del • Lærebog for sociale opdagelsesrejsende

Eksempler på dette: ⦁⦁ Gør opmærksom på begrebet i illustrationen. Stop op, og bemærk f.eks. i historien om Kroppen i gruppen (historie 4), at fiskene i stimen har deres kroppe i gruppen, mens blæksprutterne ikke har. ⦁⦁ Bemærk, at ansigtsudtryk kan være signaler, der fortæller os, hvad personerne føler og måske tænker. ⦁⦁ Gør opmærksom på ordforråd, som blev introduceret tidligere i historien: “Han har sin krop i gruppen!” Snak om det

Snak om det

Stop og diskutér-læringsøjeblikke gør pædagogen/læreren i stand til at dykke dybere ned i det, børnene lærer, ved at bede dem om at deltage i en diskussion. De giver også mulighed for at trække på tidligere erfaringer og viden. Eksempler på dette: ⦁⦁ Kom med smarte gæt på, hvad personerne tænker og føler, eller hvad de nu vil foretage sig. ⦁⦁ Snak om, hvorfor en person føler, som han/hun gør. ⦁⦁ Stop og diskutér, hvorfor Ellie blev urolig, da et andet barn ikke fulgte planen i historien om Gruppens plan (historie 2). ⦁⦁ Prøv selv

Prøv selv

Når I ser Stop-og-gør-ikonet, er tiden kommet til at rejse sig op og bruge begrebet i praksis! Det gør I med afbrydende aktiviteter, som fjerner dine tanker fra historien, men som samtidig underbygger begreberne i historien. En Stop-og- gør-aktivitet i historien om At tænke tanker og føle følelser (historie 1) er for eksempel at gennemspille en del af historien. Kapitlet indeholder instruktioner til hver Stop-og-gør-aktivitet. Disse aktiviteter giver dig engagerende og sjove muligheder for at forstærke og udbygge det, børnene lærer.

Strukturerede aktiviteter Disse består af lege og aktiviteter, som er med til at underbygge undervisningen i begreberne, og som giver børnene strukturerede muligheder for at bruge Social Tænkning-begreberne i praksis.

Kapitlernes opbygning

Rolleleg: Underbyg begreberne og ordforrådet At dele en fantasiforestilling er grundlaget for leg og samtale. Når vi tager del i kreative og interaktive lege, forestiller vi os ofte, hvad andre mon tænker. Det gør os i stand til at dele en idé, så vi kan skabe og holde liv i en leg med indspark fra alle legekammeraterne. For at dele en fantasiforestilling må vi koordinere vores ideer, mål og interesser med legekammeratens, så vi sammen kan følge en fælles plan. Vores børn har måske fantastisk kreative ideer og fantasiforestillinger, når de leger for sig selv, men har svært ved fælles leg, fordi de ikke kan finde ud af, hvordan de indgår i en idé, som ikke er deres egen. Afsnittet om rolleleg giver konkrete eksempler på at bruge begreberne i mindre struktureret leg. Det er her, børnene får mulighed for at bruge ordforrådet og begreberne sammen med andre, når de øver sig i at dele en fantasiforestilling. Under den strukturerede leg introducerer vi også ideen om legens tre trin: forbered, leg, afslut. Vi lærer børn denne rækkefølge, så de forstår, at samarbejdende leg omfatter mere end selve legen. Når vi leger med andre, er der en forberedelsesfase, hvor vi indkredser, hvad det er, vi vil lave, og hvor vi sørger for, at alles ideer tages i betragtning. Det er det, der gør legen samarbejdende. På det andet trin foregår selve legen. Det tredje og sidste trin er afslutningen. Vi tager dette trin med, fordi evnen til at forblive en aktiv del af en interaktion indtil dens naturlige afslutning er et vigtigt aspekt af det at kunne planlægge, udføre og afslutte (eksekutive funktioner) en leg/opgave.

Forbered

Få børnene til at dele deres ideer, så I kan finde en gruppeplan: ⦁⦁ Hvad ved vi om ________ (dagens tema)? ⦁⦁ Hvilke materialer får vi brug for? ⦁⦁ Hvad ved vi om, hvad folk kan finde på at sige og gøre? ⦁⦁ Når gruppen har brainstormet ideer, er det tid til at lege.

Leg

Afhængigt af hvor meget din gruppe er blevet introduceret for begrebet, og hvor hurtigt de lærer, kan du gå i én af følgende retninger med din gruppe: ⦁⦁ Første gang du introducerer et begreb, vælger du aktiviteter, og alle følger denne plan. ⦁⦁ Senere kan børnene skiftes til at følge hver enkelts plan. Til slut kan gruppen bestemme sig for en plan sammen ved at forhandle og gå på kompromis. Med de yngste (og mindst kyndige) børn kan det ende med, at deres ideer bare blandes fuldstændigt sammen. Senere vil de måske nå en form for reel enighed, men husk på: For nogle grupper kan det vare rigtig længe, før de når dette trin i samarbejdende leg.

Vi Tænker! • Serien • Første del • Lærebog for sociale opdagelsesrejsende

Udfordringer med forestillingsleg kan skyldes mange af de centrale udfordringer, som børnene har, herunder bogstavelig, sort-hvid tænkning, manglende mental fleksibilitet eller en manglende evne til at tage en andens perspektiv. Disse børn kan lukke ned, trække sig, nægte, erklære, at det, de i legen bruger som æbler, altså er bolde og ikke æbler, at pigen, der står to meter væk, er i rummet – ikke under vand – og at hun bestemt ikke er en havfrue. Herunder finder du nogle ideer, som kan hjælpe dig gennem den slags udfordrende øjeblikke. ⦁⦁ Hjælp dem med at blive en del af gruppen, selv hvis de endnu ikke kan tage del i legeplanen eller forestillingen. ⦁⦁ Hjælp dem med at observere, hvad jævnaldrende gør, når de leger: Hvad gør de, hvad siger de, og hvad tænker de mon? ⦁⦁ Gør det visuelt – sæt det ind i en kontekst ved hjælp af billeder og legesager. ⦁⦁ Find mere konkrete og virkelighedstro legesager frem, hvis det er nødvendigt. Brug for eksempel legemad såsom et plastikæble, i stedet for at børnene skal forestille sig, at et billede af et æble eller en rød bold er et æble. ⦁⦁ Giv dem specifikke ideer til, hvordan de kan deltage. Giv dig tid til, at I sammen taler om og tænker over, hvad de kan gøre og sige for at blive en del af planen.

Afslut

Afslutningen er af mange grunde en meget vigtig del af leg. For det første er det som sagt en vigtig eksekutiv funktion at være i stand til at deltage i planlægning og udførelse af og opfølgning på enhver aktivitet. For det andet er det et godt tidspunkt at underbygge begrebet om at arbejde sammen: Alle bestemmer, hvad de sammen skal lege, alle leger, og så rydder alle op som en gruppe. Når vi gennemfører alle tre trin i fælles leg, følger vi gruppens plan.

Afsluttende rutine Ligesom det er vigtigt med en indledende rutine, er det også vigtigt at have den samme form for afslutning hver gang. Den afsluttende aktivitet signalerer, at undervisningen er ved vejs ende, og forbereder børnene på overgangen fra undervisningen til noget andet. Den giver dig også en lejlighed til at rose børnene for, at de deltog i gruppen og fik andre til at tænke gode tanker om dem.

Hvordan den afsluttende rutine gribes an:

⦁⦁ Bed børnene bringe deres kroppe tilbage til gruppen og finde en plads. ⦁⦁ Lav en kort opsummering af dagen. For eksempel: “I dag lærte vi, hvordan man lytter med hele kroppen”. ⦁⦁ Giv hvert barn positiv og konkret feedback på noget, han eller hun gjorde, som fik dig til at tænke gode

Kapitlernes opbygning

tanker. For eksempel: “Joe fik hurtigt sin krop tilbage i gruppen. Jane tænkte med øjnene. Kyle fulgte planen under dinosaurlegen. Tres var fleksibel, da det var tid til at stoppe med at lege tog.” $$ Hold tankeboblen over dit hoved, mens du giver positiv feedback, så du viser, at du har tanker om hvert barn. $$ Bemærk: Vi ved (og har helt sikkert erfaret), at det tit sker, at børnene i gruppen IKKE får os til at tænke gode tanker! Vi vælger af flere grunde at koncentrere os om de positive øjeblikke. Det er vigtigt at holde en positiv tone i forbindelse med dette ordforråd. Det er vores erfaring, at børn begynder at koble negative følelser til termerne i ordforrådet, hvis de igen og igen bruges i forbindelse med negativ feedback. Hvis du derimod fokuserer på de “fleksible” og positive øjeblikke, får børnene fra først til sidst succesoplevelser med ordforrådet, og de vil derfor være mere villige til senere hen at lære om de sværere ting. Desuden er børn tit i stand til at gentage en adfærd, når de får positiv feedback på den! $$ Hvis du står i en situation, hvor et barn har haft en meget hård dag – og det sker indimellem – så forsøg at finde et forløsende øjeblik. ⦁⦁ Få gruppen til at sige “farvel” til hvert barn (vis dem den måde, de forventes at gøre det på), når du tager hans eller hendes billede ned af tavlen og lægger det tilbage i konvolutten.

Undervisning ud over kapitlet Læringen stopper ikke, bare fordi kapitlet er ovre! I dette afsnit vil du finde forslag til, hvordan du også kan bruge ordforrådet i andre situationer. Husk på, at Social Tænkning-ordforrådet er beregnet til at kunne bruges gennem hele barnets dag – i hjemmet, i skolen og i de øvrige samfund. Social Tænkning finder sted overalt!

Hovedpunkter: Undersøg børnenes forståelse af historien Dette afsnit indeholder det skema, som vi omtalte på side 39 i læreplanen, såvel som de konkrete nøglebegreber, vi ønsker, at børnene tager med sig fra denne historie. Du kan bruge punkterne til at vurdere hvert barns viden og afgøre, om barnet har brug for mere tid og undervisning i begrebet, eller om han eller hun er klar til at gå videre til den næste historie.

Brev til familien Dette afsnit indeholder en introduktion til læreplanen og et brev til familien i forbindelse med hver historie. Det kan sendes til barnets forældre (eller andre omsorgspersoner). Brevet forklarer begreberne i Social Tænkning og deres betydning for social læring, og det foreslår nogle aktiviteter, som kan bruges til at overføre læringen til forskellige naturlige omgivelser. Brevet kan kopieres direkte fra internettet via den QR-kode, der er forrest i denne bog, eller det kan tilpasses, så det indeholder individuelle observationer eller konkrete gruppeaktiviteter.

Skabeloner til historien Appendikset (og materialet på nettet) indeholder skabeloner til hver historie. De indeholder også en side med begreberne i hver historie, som du kan hænge op eller holde op for at minde om det ordforråd, der bruges.

Om forfatterne

Om forfatterne Ryan Hendrix, cand.scient., talepatolog, er seniorterapeut ved Social Thinking Stevens Creek i San Jose samt

privatpraktiserende terapeut i San Fransisco. Hun har bred erfaring med børn og unge fra børnehave- til teenagealderen med udfordringer i forhold til indlæring på det socialkognitive område på forskellige niveauer. Ud over at varetage arbejdet med grupper samarbejder hun aktivt med familier og fagpersonale om at finde måder, hvorpå man kan overføre og tilpasse læring, der kan bruges uden for de kliniske rammer. Ryan er med til at supervisere og vejlede studerende og klinikere på Social Thinking Stevens Creek-klinikken. Hun er med i undervisningsprogrammet for Social Tænkning, og i den sammenhæng taler hun med fagfolk fra hele verden om Social Tænkning for børn i førskolealderen. Ligeledes er hun med i klinikkens igangværende forløb for forældreuddannelse. Hun er også med i Social Tænknings uddannelses- og foredragssamarbejde, hvor hun udbreder Social Tænknings stærke koncepter og strategier til lokalsamfund og skoler over hele landet. Ryan er medforfatter til en artikel, der dokumenterer, hvor effektiv brugen af Social Tænknings ordforråd er. Artiklen er publiceret i The Journal of Autism and Developmental Disorders. Ryans kunstneriske og kreative evner gør, at hun præsenterer emnet på en visuel, sjov og medrivende facon. Ryan arbejder med børn og unge i alle aldre og på forskellige niveauer. Hun sætter sig på gulvet, flyver rundt iført en kappe og laver redskaber i Superflex, for i næste øjeblik at udforske en klike eller analysere de skjulte regler, der gælder, når man hænger ud i en café. Hun er passioneret “social tænker” og elsker at samarbejde med studerende, familier og deres teams om at få Social Tænkning flyttet uden for klinikkens mure.

Kari Zweber Palmer, cand.mag., talepatolog, fik interessen for Social Tænkning vakt som studerende, da

hun undersøgte Michelle Winners uformelle evalueringsmetode, dobbeltinterviewet (the Double Interview). Hun indledte sin karriere som talepatolog i folkeskoler i Minnetonka i Minnesota, hvor hun arbejdede med førskolebørn og børn i grundskolen. Derefter arbejdede hun som terapeut hos Michelle Garcia Winners Center for Social Thinking i San Jose i Californien. I dag har hun en privat praksis, Changing Perspectives, i Excelsior, Minnesota. Hun har et bredt erfaringsgrundlag bygget på arbejdet med børn fra førskolealderen til unge; alle med udfordringer på det socialkognitive område på forskellige niveauer. Kari er med til at evaluere ASHAs (American Speech-Language-Hearing Association) løbende uddannelsesprogram. Hun er også rådgiver i Social Tænkning i skoledistrikterne på sin hjemegn, ligesom hun arbejder med dedikerede undervisere (fra førskole til gymnasium) om at implementere socialkognitiv undervisning i skolens hverdag. Kari er foredragsholder i Social Tænknings uddannelses- og foredragssamarbejde og ved ikke noget bedre end at udbrede og dele Social Tænknings styrker med andre.

189

Vi Tænker! • Serien • Første del • Lærebog for sociale opdagelsesrejsende

Nancy Tarshis, cand.mag., cand.scient., talepatolog, har stor erfaring som talepatolog inden for mange be-

handlingsmetoder, herunder Social Tænkning. I 1992 blev hun en del af det faglige team på The Children’s Evaluation and Rehabilitation Center (CERC) på Albert Einstein College of Medicine og blev leder af afdelingen for tale- og sprogtjenesten her i 1996. Hun har en klinisk praksis for diagnose og terapeutisk behandling af patienter i alderen 0 til 21; hun er vejleder for syv talepatologer, giver forelæsninger for medicin- og psykologistuderende og deltager i forskningsprojekter. Hun er også adjungeret klinisk underviser ved Teachers College i Columbia, Lehman and Hunters Colleges og New York University. Nancy er med i Social Tænknings uddannelses- og foredragssamarbejde og taler hyppigt rundt om i USA om koncepterne og strategierne bag Social Tænkning og ligeledes om udvikling og betydning af leg. Hun er konsulent for flere skoler i New York. Hendes selvstændige kliniske arbejde indbefatter Altogether Social, en praksis for børn og unge i alderen 14 måneder til 22 år, som hun har været med til at oprette, og som er baseret på Social Tænkning. Altogether Social tilbyder såvel individuel behandling som gruppebehandling samt konsultationer i offentlige og private skoler og undervisning for forældre og fagpersonale.

Michelle Garcia Winner, cand.mag., talepatolog, er grundlægger af Social Tænkning. Som talepatolog

specialiserer hun sig i behandling af elever og studerende med kognitive udfordringer på sit center for Social Tænkning, the Social Thinking Center, i San Jose i Californien. Hun udviklede begrebet “Social Tænkning” i midt-halvfemserne og fortsætter med at videreudvikle konceptet, som i dag indbefatter information, ordforråd, læringsmateriale og strategier, der hjælper børn og voksne rundt om i verden til at blive bedre sociale tænkere. Kernen i Michelles arbejde er at belyse den ofte udefinerbare og uhåndgribelige verden, som Social Tænkning udgør, samt at udvikle praktiske metoder, som nemt kan bruges af forældre, undervisere og andre fagpersoner, der yder hjælp under forskellige omstændigheder. Hendes tilgang har fået GreatSchools.org, som er en førende, national nonprofitorganisation, til at kalde Michelle for “den førende ekspert inden for området sociale færdigheder”. I 2008 fik hun tildelt Certificate of Special Congressional Recognition, en særlig anerkendelse, for udvikling af metoden. Michelle er ligeledes internationalt anerkendt som en eftertænksom og flittig skribent; hun har skrevet eller været medskribent på flere end 25 bøger om Social Tænkning. Hun holder foredrag over hele verden om adskillige emner relateret til social læring og hyldes jævnligt for sine informative, energifyldte og entusiastiske foredrag. Stephen Borgman fra magasinet Psychology Today kalder hende “… en af mine yndlingsforfattere inden for undervisning i følelsesmæssig intelligens”. Michelle medvirker i sin egenskab af kliniker for autisten Owen Suskind i den prisvindende dokumentar Life, Animated fra 2016.

190