Bog 1, Social tænkning og mig – Børnenes lærebog, indeholder kapitler, der hver især giver en introduktion til følgende begreber inden for social tænkning, og de bliver alle præsenteret med børnevenlige illustrationer og tekst:
• Hvad er social tænkning? • Social tænkning = Fleksibel
• Kroppen og hjernen i gruppen • Tænk på andre og ikke kun på
• Vi har alle følelser • At tænke med øjnene • Tænk over de uskrevne regler og
• Hvor stort er problemet? • Tænk over størrelsen på din
tænkning
forventet adfærd
dig selv
reaktion
• At lave noget sammen eller
Social tænkning og mig – Øvelsesark
Social tænkning og mig er et sæt på to bøger, der er udviklet til at undervise elever på de mellemste og ældste klassetrin i grundbegreberne inden for social tænkning. Denne bog (Bog 2) gør begreberne og ordforrådet, som bliver præsenteret i Børnenes lærebog (Bog 1), levende. 54 sjove og lærerige ‘øvelsesark’ folder de begreber ud, som eleverne er blevet introduceret til, og hjælper børnene til at få en bedre forståelse af, hvordan begreberne er relateret til dem selv i deres daglige liv. Situationerne fra det virkelige liv kan være lige fra klasselokalet og derhjemme til biografen og at være sammen med kammerater. Øvelsesarkene fungerer som ‘mini-undervisningplaner’, der hjælper voksne til at arbejde direkte og mere effektivt med et barn eller en gruppe af børn ved at optimere indlæringen, sørge for masser af muligheder for dialog og give børnene den øvelse, de har brug for, til at finde ud af, hvordan begreberne gælder for dem. Social tænkning og mig – Øvelsesark indeholder også tips og forslag til voksne, der skal undervise i begreberne, aktiviteter, der passer til hvert kapitel, og en nyttig liste med ordforklaringer.
hænge ud sammen
Michelle Garcia Winner er
uddannet talepædagog og har grundlagt tankegangen bag social tænkning. Hun har specialiseret sig i behandlingen af personer med social-emotionelle og social-kognitive udfordringer og har grundlagt Center for Social Tænkning i USA. Hun står bag over 20 bøger om emnet og holder foredrag over hele verden.
Linda Murphy er uddannet
talepædagog og har en kandidatgrad inden for samme område. Hun driver en privat praksis, der tager udgangspunkt i tankegangen bag social tænkning. Hun arbejder tæt sammen med familier, der har social-emotionelle og socialkognitive udfordringer, og glæder sig, når det lykkes dem at danne positive relationer til andre.
på to bøg er
Tænker på DIG
Tænker på DIG
Bog 2
Social tænkning og mig Med øvelsesark
til social-emotionel læring
Indehol
d
54 øvelseser
ark
Murphy & Winner
Tilsammen er de to bøger sprængfyldt med social viden om at lære børn værdifulde begreber inden for social tænkning. Det vil hjælpe dem i overgangen til de ældste klassetrin, der er mere komplicerede og krævende rent socialt, og gøre dem stærkere til problemløsning inden for det sociale felt både i og uden for klasselokalet.
t Sæ
Vejledning og undervisningstips til at støtte indlæringen af begreberne i Bog 1: Børnenes lærebog.
Af Linda K. Murphy og Læs mere på www.michellewinneridanmark.dk
Michelle Garcia Winner
Dedikeret til Min mor, Jane B. Murphy, som var den første, der lærte mig at tænke på andre mennesker. Linda K. Murphy
De forældre og fagfolk, som formår at bringe abstrakte sociale begreber ned på et konkret niveau, så vi alle får en bedre forståelse for vores sociale relationer. Michelle Garcia Winner
Tak til Alle de elever og familier, som jeg igennem årene har arbejdet sammen med, og som har givet mig inspiration til disse to bøger. De har hele vejen igennem sørget for at gøre mig til en bedre formidler, de har udfordret min måde at tænke på, fået mig til at tænke kreativt og fået mig til at være omstillingsparat i min undervisning. Nogle af mine bedste idéer er netop udsprunget af samtaler med mine elever og deres forældre, og jeg bliver derfor gang på gang mindet om, at noget af det vigtigste for en underviser er at lytte. Jeg vil også gerne sige stor tak til de dygtige medarbejdere på Think Social Publishing, Inc. Med Michelle Garcia Winners engagement, nytænkning og sunde fornuft er vi altid sikre på, at vi bevæger os i den rigtige retning. Dr. Pamela Crooke skal have tak for at hjælpe os med indsamlingen af researchmateriale. Veronica Zysk skal have en særlig tak for at have været en uvurderlig mentor for mig. Og jeg vil også gerne takke min redaktør, Sandy Horwich, for hendes hjælpsomme feedback. Jeg skylder også en stor tak til de dedikerede folk fra Peer Projects Therapy. Uden hver enkelt af jer kunne vi ikke lave det arbejde, som vi gør. Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne takke min familie: Rob, Freddie, Desmond og min far Paul. Linda K. Murphy
iv
Jeg vil gerne takke Linda Murphy for inspirationen til ‘Social tænkning og mig’. Hun har været overordentlig imødekommende undervejs i hele processen. Vores målsætning har været at skabe noget alderssvarende undervisningsmateriale, der kan bruges til at give eleverne bedre sociale færdigheder, som de kan bruge resten af livet. En stor tak skal også lyde til Veronica Zysk, som hele vejen igennem har udvist stor samarbejdsvilje, og som har hjulpet os med at få vores undervisningsmateriale til at fungere ved hjælp af sin kyndige redigering og sine gode projektlederevner – såvel som sit tålmodige sind. Det er forbløffende, hvor lang tid det tager for et projekt at udvikle sig fra en simpel idé til et færdigt produkt. Vi skylder også en tak til Sandy Horwich for at hjælpe med redigeringsarbejdet og for hendes og Pam Crookes hjælp med at udvikle bøgernes visuelle koncept og for at finde de dygtige kunstnere fra NewWaySolutions i Argentina, der kunne udføre arbejdet. Deres tegninger har virkelig pustet liv i vores idéer. Til slut skal der også lyde en tak til de mange børn, som jeg i løbet af årene har arbejdet med. De har alle været i den der alder, hvor de ikke rigtig er små børn længere, men heller ikke helt store nok til at være unge. Disse børn har været den bedste læring for mig i forhold til at give mig indsigt i den menneskelige socialkognitive udvikling, for de har vist mig, at de behøver deres helt egen måde til at lære disse abstrakte, men vigtige begreber! Michelle Garcia Winner
v
Indhold Forord ............................................................................................................................................................................................................................................xiii Hvad er social tænkning? ...................................................................................................................................................................... 1 Sproget i social tænkning: Hvad er det, og hvorfor er det vigtigt? ............. 6 Brug materialet til at undervise i social-emotionelle begreber ........................ 7 Hvad er ‘øvelsesark’? ........................................................................................................................................................................................ 8 Forbindelsen mellem social tænkning og skolernes undervisning ....... 9 Hvem er bøgerne tiltænkt? ............................................................................................................................................................11 Sådan undervises der i begreberne og kapitlerne ..................................................................13 Sæt tempoet efter eleverne ........................................................................................................................................................13 Hvordan vi bruger sproget – og sproget vi bruger ..................................................................15 Gør undervisningen levende! ..................................................................................................................................................17 Til de forældre, der selv går i gang med bøgerne.......................................................................18 Nyd processen ..........................................................................................................................................................................................................18 Ordforklaringer ..........................................................................................................................................................................................................19 Brev til forældre/forsørgere..............................................................................................................................................................25 ØVELSESARK Kapitel 1. Hvad er social tænkning? ................................................................................................... 27 Aktivitet. Social tænkning eller ej? ................................................................................................................28 Øvelsesark 1: Tænk på social tænkning ........................................................................................29 Øvelsesark 2: Brug social tænkning til at finde ud af, hvad andre prøver at sige .........................................................................................30 Øvelsesark 3: Hvem bruger social tænkning?.....................................................................32 vii
Social tænkning og mig
Kapitel 2. Social tænkning = Fleksibel tænkning ...................................................... 35 Aktivitet: Det samme på en ny måde ..................................................................................................36 Øvelsesark 1: Forskellige måder at bruge fleksibel tænkning på .............................................................................................................................................37 Øvelsesark 2: Fleksibel tænkning med dine egne ord ................................39 Øvelsesark 3: Hvem ser ud til at bruge fleksibel tænkning? ............42 Kapitel 3. Social tænkning og de ord, vi bruger ......................................................... 43 Aktivitet: Ordforrådet inden for social tænkning ..........................................................44 Øvelsesark 1: Tanker og følelser .....................................................................................................................45 Øvelsesark 2: Brug sanserne til at forstå, hvad der sker .............................47 Øvelsesark 3: At tænke med øjnene ....................................................................................................49 Øvelsesark 4: Uskrevne regler .............................................................................................................................50 Øvelsesark 5: Social hukommelse ..............................................................................................................52 Øvelsesark 6: Et smart gæt ..........................................................................................................................................53 Kapitel 4. Vi har alle følelser .............................................................................................................................. 55 Aktivitet: Fokus på kropssprog og følelser i korte animationsfilm ..............................................................................................................56 Øvelsesark 1: Dine egne følelser i forskellige situationer ..........................................................................................................57 Øvelsesark 2: Genkend andres følelser i forskellige situationer ..........................................................................................................60 Øvelsesark 3: Genkend andres følelser ved at se på kropssproget i situationen ........................................................................................63 Øvelsesark 4: Lidt om følelser med dine egne ord ..............................................65
viii
Indhold
Øvelsesark 5: Hvilke følelser har personerne? .................................................................66 Øvelsesark 6: Følelser i forskellige størrelser .......................................................................68 Kapitel 5. At tænke med øjnene ............................................................................................................... 71 Aktivitet: Gemmere og findere ............................................................................................................................72 Øvelsesark 1: At tænke med øjnene – 1. del ....................................................................75 Øvelsesark 2: At tænke med øjnene – 2. del ....................................................................76 Øvelsesark 3: Sådan sikrer du, at dine øjne og din hjerne arbejder sammen .........................................................................................................................78 Øvelsesark 4: At være en social detektiv .....................................................................................80 Øvelsesark 5: At tænke med øjnene for at finde ledetråde, der kan hjælpe i situationen ...............................................................................82 Øvelsesark 6: At tænke med øjnene for at finde ud af, hvad du skal sige, og hvornår du skal sige det! – 1. del .................................................................................................................................................84 Øvelsesark 7: At tænke med øjnene for at finde ud af, hvad du skal sige, og hvornår du skal sige det! – 2. del .................................................................................................................................................85 Øvelsesark 8: Mere øvelse i at tænke med øjnene ............................................86 Øvelsesark 9: Tænk med øjnene i forskellige situationer ......................87 Kapitel 6. Tænk over de uskrevne regler og forventet adfærd ...... 89 Aktivitet: Find de uskrevne regler ...................................................................................................................90 Øvelsesark 1: Forventet og uventet adfærd ..........................................................................91 Øvelsesark 2: Forventet og uventet adfærd i forskellige situationer ......................................................................................................................................................93
ix
Social tænkning og mig
Øvelsesark 3: Hvordan påvirker forventet/uventet adfærd de følelser, vi har – 1. del .........................................................................................................96 Øvelsesark 4: Hvordan påvirker forventet/uventet adfærd de følelser, vi har – 2. del .........................................................................................................98 Øvelsesark 5: Beskriv forventet og uventet adfærd med dine egne ord ......................................................................................................................................................101 Øvelsesark 6: Sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd ..............................................................................................................................................................103 Kapitel 7. Kroppen og hjernen i gruppen ...........................................................................105 Aktivitet: Kroppen inde eller ude? Hjernen inde eller ude? ............106 Øvelsesark 1: Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? ...............................................................................109 Øvelsesark 2: Hvordan ser det ud, når man har kroppen i gruppen? ......................................................................................................................................................111 Øvelsesark 3: Brug krop, øjne, ører og hoved til at vise andre, at du er en del af gruppen .....................................................112 Øvelsesark 4: Mere øvelse i at have kroppen og hjernen i gruppen ........................................................................................................................................................113 Øvelsesark 5: Brug hjernen i gruppen ..........................................................................................116 Øvelsesark 6: Brug både kroppen og hjernen til at lytte med, når du er i en gruppe ..............................................................................118 Øvelsesark 7: Forventet adfærd, når du er en del af en gruppe ..............................................................................................................................................................120 Øvelsesark 8: Find ud af de uskrevne regler og forventet og uventet adfærd ..............................................................................................................................122 Kapitel 8. Tænk på andre og ikke kun på dig selv ............................................125
x
Indhold
Aktivitet: Klassens tegning ........................................................................................................................................126 Øvelsesark 1: Hvornår er du en Mig mig mig-person, og hvornår tænker du på andre? .......................................................................127 Øvelsesark 2: Andres følelser, når jeg er en Mig mig migperson eller en Tænker på andre-person ........................130 Øvelsesark 3: Sådan gør en Mig mig mig-person, og sådan gør en Tænker på andre-person ...........................................................132 Kapitel 9. Hvor stort er problemet? ...................................................................................................135 Aktivitet: Store og små problemer ..........................................................................................................136 Øvelsesark 1: Hvor stort er problemet? .......................................................................................137 Øvelsesark 2: Hvorfor er problemet stort eller lille? .........................................139 Øvelsesark 3: Forskellige problemer fra mit eget liv. Hvilke problemer var store, hvilke var medium, og hvilke var små? ...............................................................................................................................141 Kapitel 10. Tænk over størrelsen på din reaktion ................................................143 Aktivitet: Hvilken reaktion passer til problemet? ......................................................144 Øvelsesark 1: Find ud af størrelsen på forskellige reaktioner ...145 Øvelsesark 2: Sådan påvirker din reaktion andre .................................................147 Øvelsesark 3: Find en passende reaktion alt efter problemets størrelse .........................................................................................................150 Kapitel 11. At lave noget sammen eller hænge ud sammen ......153 Aktivitet: Klar ... parat ... men kun til start! ..................................................................................154 Øvelsesark 1: Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen .......................................................................................................................................................156
xi
Social tænkning og mig
Øvelsesark 2: Når forberedelserne og afslutningen tager for lang tid .............................................................................................................................................................158 Øvelsesark 3: Beskriv de tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen .................................................161 Øvelsesark 4: Når du hjælper forberedelserne og afslutningen på vej – eller ikke gør det .................................164 Kildeliste ..............................................................................................................................................................................................................................167 Find det på nettet – lige til at printe ud: På hjemmesiden www.michellewinneridanmark.dk kan du finde følgende som pdf-filer lige til at printe ud og bruge: Alle øvelsesark (organiseret efter kapitler) Brev til forældre/forsørgere Ordforklaringer
xii
Forord Jeg blev meget begejstret, da Linda Murphy henvendte sig til holdet bag social tænkning-projektet med idéen om at lave en bog til elever på de mellemste og ældste klassetrin, så de kunne lære om nøgleordene og begreberne inden for social tænkning. At have et fælles sprog, som vi kan bruge, når vi skal tale om sociale problemstillinger, er en afgørende brik for at kunne undervise i social tænkning. Det er også på dette tidspunkt i børnenes og de unges sociale udvikling, at der kan opstå forvirring hos dem, fordi de sociale forventninger til dem nu vokser, samtidig med at de jævnaldrendes forståelse for og overbærenhed med elevernes vanskeligheder ser ud til at blive mindre. Mens vi idéudviklede på, hvordan denne bog skulle udformes, kom vi frem til, at vi ville opdele indholdet i to bøger: En bog skrevet i et mere børnevenligt sprog, der kan gøre begreberne inden for social tænkning levende for eleverne, og en bog med øvelsesark, som kan hjælpe de voksne, når de skal lære børnene om begreberne og øve med dem. Vi ville gerne have dette til at være et værktøj, som forældre og lærere nemt og effektivt kan bruge sammen med deres børn og elever, selv hvis de ikke tidligere har undervist i begreberne inden for social tænkning. Målet med al vores undervisning er at fremme den sociale og emotionelle indlæring, som giver eleverne bedre selvindsigt og selvkontrol samt bedre evner til social problemløsning og til at kommunikere med empati. Jeg har nydt at arbejde sammen med Linda om projektet. Vi håber, at vi sammen har udviklet nogle undervisnings- og indlæringsværktøjer, der kan hjælpe alle elever og give forældre og fagfolk bedre metoder til at undervise i de sociale nøglebegreber, der ligger til grund for succes resten af livet. I den efterfølgende del af forordet fortæller Linda om sin baggrund og om, hvordan hun oprindelig fik idéen til bogprojektet. Jeg håber, at I vil synes, det er
xiii
Social tænkning og mig
lige så interessant, som vi gjorde, og at I vil integrere disse to bøger i jeres værktøjskasse, når I skal undervise elever med socialkognitive udfordringer. Michelle Garcia Winner
Jeg begyndte min karriere som talepatolog for mere end 15 år siden i Cambridge i Massachusetts, USA. Fokus var på forebyggende indgreb, og vi tilbød vores hjælp med udgangspunkt i familien. Det betød, at de fleste konsultationer foregik i familiernes hjem, og forældrene var som regel mine medhjælpere i de situationer. Mens vi legede sammen med deres barn på gulvet, lærte jeg ret hurtigt, hvor vigtigt det er at kommunikere med familien, lytte til deres bekymringer og finde ud af, hvordan vi sammen bedst kan imødekomme deres barns behov. Med tiden fik jeg en privat praksis, og på grund af arbejdets karakter, og fordi børnene blev stadig ældre, blev forældrenes rolle i mine konsultationer gradvis mindre. Det var dog fortsat vigtigt for mig at finde effektive måder at involvere forældrene i, hvad jeg underviste børnene i, og samtidig fortsætte med at lytte til forældrenes behov og deres egne observationer af børnene i andre miljøer. I 2005 i San Diego hørte jeg for første gang Michelle Garcia Winner fortælle om tankerne bag social tænkning. Jeg havde lige startet nogle hold op med fokus på social kommunikation for småbørn på Emerson College i Boston og blev meget begejstret over dette nye hjælpemiddel og måden at tænke på. Alt ved social tænkning gav så meget mening for mig! Det fik mig til at udskifte mine undervisningsstrategier, så jeg ikke længere tilskyndede børnene til bare at lære specifikke sociale kompetencer såsom at sige
xiv
Forord
‘goddag’ eller ‘svare på et spørgsmål’, men i stedet hjalp dem til at tænke på andre, og hvorfor de måske skal gøre disse ting. I stedet for at fortælle børn, hvad de skal gøre i en bestemt situation eller på et bestemt tidspunkt, kan vi præsentere dem for hele sammenhængen, så de forstår, hvad andre mennesker muligvis forventer af os. Vi kan også indvie dem i, hvordan andre måske føler, ud fra hvad vi selv gør, og hjælpe dem til at erkende, at det nogle gange er meget svært at regne alt det her ud på egen hånd. Social tænkning gav os også en konkret måde at tale om problemer og de følelser, der opstår i forbindelse med dem. Frem for at forsøge at hindre et barn i at få et hysterisk anfald eller en anden voldsom reaktion, hvis det blev skuffet, kunne jeg i stedet give børnene ordforrådet til at udtrykke deres følelser og hjælpe dem til at forstå, hvordan andre måske opfatter deres problem. Det gjorde, at børnene nu følte sig i stand til at bedømme de svære øjeblikke på egen hånd. Jeg købte med det samme en af grundbøgerne inden for social tænkning, Michelle Garcia Winners ‘Social tænkning’, og begyndte at arbejde med Michelles pensum. Jeg var meget opsat på at indarbejde tankerne bag social tænkning i min undervisning og at dele disse tanker med andre. Mens jeg bestræbte mig på at lære børnene begreber inden for social tænkning, såsom ‘forventet/uventet adfærd’, ‘kroppen og hjernen i gruppen’, ‘tænke med øjnene’ og at være en ‘social detektiv’, fandt jeg frem til, at jeg også gerne ville give adgang til disse begreber på en måde, så børnene nemt kunne gennemgå dem, lige så mange gange de havde lyst til, efter at vores undervisningstime var slut. Jeg ville gerne give dem noget konkret materiale, som de senere kunne læse sammen med deres forældre, lærere og andre behandlere, og også noget, som kunne bruges til at undervise andre i social tænkning og udbrede brugen af de begreber, vi arbejder med.
xv
Social tænkning og mig
På vores ugentlige møder havde vi typisk fokus på et særligt socialt rollespil eller en bestemt social færdighed. Vi læste en historie, som en af mine kandidatstuderende eller jeg selv havde skrevet. Vi kunne eksempelvis bruge historierne til at undervise i det at dele, at skiftes til tingene eller sågar i, hvad du kan gøre, når du får en gave, du ikke kan lide. Efterfølgende gav jeg forældrene en kopi med hjem af det, vi havde gennemgået, så de kunne læse det sammen med deres barn derhjemme. I takt med at jeg blev mere og mere bekendt med Michelles arbejde, begyndte jeg at skrive historier, som integrerede begreberne inden for social tænkning, og jeg satte billeder ind, der kunne understøtte idéerne og engagere læserne. Jeg skrev historierne med det formål at undervise i begreberne på en måde, som kunne engagere de unge læsere og samtidig være nem for andre at gentage, samtidig med at jeg sørgede for at give familierne den samme undervisning. Jeg begyndte at e-maile pdf-filer af disse historier til forældrene, både for at de kunne læse dem derhjemme, men også for at de kunne dele dem med andre personer omkring barnet såsom lærere eller skolens behandlere. Med tiden begyndte mine historier at blive mere og mere udbredt, så de nu bliver brugt i adskillige skoler i Massachusetts. Jeg fortsætter med at dele dem, så ordforrådet i og undervisningen af social tænkning kan nå så stort et publikum som muligt. Det er alment kendt, at jo mere konsekvente folk er med det sprog og de begreber, de bruger, jo mere effektiv er undervisningen! For nogle få år siden henvendte jeg mig til holdet bag social tænkning og præsenterede min idé til en bog, der kan bruges til at undervise elever på de mellemste og ældste klassetrin i begreberne inden for social tænkning på en måde, hvor de lærer det helt enkelt og så ukompliceret, at de ikke opfatter undervisningen som ‘arbejde’. Jeg ville også gerne have, at denne bog skulle være én, som andre også har adgang til, så forældre, lærere og behandlere
xvi
Forord
kan være konsekvente i deres sprogbrug over for børnene, mens de underviser i social tænkning-begreberne. Det sidste har været vigtigt for mig, fordi jeg har oplevet, hvordan mange børn har haft særlig stor gavn af ordforrådet inden for social tænkning og undervisningen, når de voksne omkring dem også forstår og bruger begreberne. Lad mig give et eksempel: En elev, som jeg har arbejdet med i nogle få år, er meget god til at tegne. Det er fantastisk at se, hvordan hun omhyggeligt tegner med masser af detaljer. Det har til gengæld ikke altid været sjovt for andre i lokalet, når hun tegner forkert, eller papiret går i stykker. Gråd og mindre sammenbrud har været ret almindelige reaktioner. For nylig, da hun var i gang med at tegne en tegning af en prinsesse, så jeg, at hendes papir var gået i stykker. Hun stoppede med at tegne og så på mig og sagde: “Linda, mit papir gik i stykker!” “Det kan jeg godt se!”, svarede jeg og afventede så stille og roligt, mens hun selv fik tid til at tænke over situationen. Jeg har mange gange snakket med hende om problemer og størrelsen på ens reaktioner, og hendes forældre har fortsat disse snakke med hende derhjemme. Derfor følte jeg mig overbevist om, at hun godt kunne håndtere, at papiret var gået i stykker, og jeg ventede spændt på, hvad hun mon ville sige eller gøre. Hun smilede og sagde: “Det er kun et lille problem. Måske kan vi putte tape på.” Hurra! Jeg nikkede og gav hende noget tape, som hun og en ven sammen fik sat på papiret. Da vores time var slut, viste hun sin tegning til sin mor, og hun var mere stolt af at have ordnet problemet end af selve tegningen. Hendes mor og jeg var også meget stolte af hende. Dette er et eksempel fra det virkelige liv, hvor et barn bruger ordforrådet og begreberne inden for social tænkning som hjælp til at vurdere og håndtere en situation, som hun tidligere har haft svært ved at kapere. Det er netop denne forøgede selvindsigt, det forbedrede perspektiv på tingene og den voksende selvstyring, som får mig til at blive ved med at undervise i social tænkning!
xvii
Social tænkning og mig
Lige siden min første kontakt med folkene bag social tænkning i 2010 har mine idéer til dette projekt udviklet sig med deres hjælp. Vi er endt med at fokusere på elever på de mellemste og ældste klassetrin og har udvidet materialet med kapitler, der giver omfattende, men stadig børnevenlige diskussioner af, hvad et bestemt begreb inden for social tænkning betyder. Hen ad vejen gik det op for os, at børn ikke gider tygge sig igennem en bog på over 300 sider, så vi har opdelt materialet i en bog til børn og en anden bog til de voksne, der arbejder med børnene. Bogen til voksne indeholder arbejdsark, som vi har valgt at kalde ‘øvelsesark’, og de giver masser af muligheder for at øve de begreber, der bliver undervist i. Vi håber, at læserne fordyber sig i hvert kapitel og får en bedre forståelse for hvert af begreberne, så de formår at bruge dem, når de skal agere socialt i det virkelige liv. Det var en fornøjelse at indfange øjeblikke fra det arbejde med social tænkning, som jeg udfører, og se dem brugt i de mange virkelige eksempler i kapitlerne og i øvelsesarkene. Ved at bruge begreberne inden for social tænkning har jeg oplevet, hvordan mange børn er vokset og har forandret sig og er blevet mere bevidste om deres egne tanker og handlinger. Jeg har set, hvordan de er blevet mere kompetente, selvsikre og fleksible i deres sociale tænkning både i klasseværelset og sammen med deres jævnaldrende. Ordforrådet har sammen med pensum givet os en uvurderlig ramme til at undervise i social tænkning. Jeg håber, at disse to bøger kan give endnu en indgang til at få udbredt de vigtige idéer og måder at tænke på, og at de samtidig i højere grad kan få os til at være konsekvente, når vi med respekt taler om disse ting med vores børn, som er socialt udfordrede. Linda K. Murphy
xviii
Hvad er social tænkning? “Hvordan går det?” “Goddag.” “Hej!” “Hey.” “Hvad så?” … Et lille nik, et vink, et blik og et smil … Der er mange forskellige måder, vi kan møde en anden person på, og hilsenerne kan være mere eller mindre formelle. De fleste mennesker lærer de forskellige hilseformer hen ad vejen ved at observere andre og tage del i det daglige liv, for hvis vores socialkognitive evner er normalt udviklede, vil vi op gennem barndommen udvikle en social forståelse og opmærksomhed, i takt med at vi oplever forskellige miljøer og situationer. Det begynder med enkle handlinger i vores tidlige barndom, som så modnes med tiden og de mange sociale oplevelser, vi får. Der er dog en stor gruppe af både børn og voksne – hvoraf nogle er diagnosticeret med social-emotionelle eller kommunikative funktionsnedsættelser, andre er ikke – hvis hjerner hverken kan bearbejde eller forstå den kæmpe mængde social information, der omgiver os hver dag. Ofte tænker vi ikke over, hvordan vi er blevet til de sociale væsener, vi er. De fleste voksne går ud fra, at den sociale information, vi får, kommer til os indirekte – nærmest som en slags intution, vi alle har. På grund af den antagelse vil mange voksne – selv i klasseværelset eller i terapilokalet – opfordre til at bruge den sociale information, men være mindre tilbøjelige til at undervise i det på en konkret måde. Voksne beder børn om at høre efter, respektere læreren, samarbejde med klassekammeraterne eller gå i grupper og bruger en masse andre socialt ladede begreber for at få dem til at være opmærksomme på deres omgivelser og på, hvordan de interagerer med hinanden. Vi antager, at børnene ved, hvad vi mener, og
1
Social tænkning og mig
vil handle ud fra det. At høre efter, samarbejde og udvise respekt er dog store og indviklede sociale kompetencer, der omfatter mange forskellige aspekter af det at fungere som menneske, og de har ingen værdi eller betydning for et barn, der ikke intuitivt ved, hvad de går ud på. ‘Social tænkning’ er det begreb, vi bruger over for forældre, lærere, behandlere, vejledere og børnene selv, når vi skal beskrive, hvordan vores hjerner hele tiden bearbejder social information (lige meget om vi interagerer med andre eller ej), og at det er en livslang social læringsproces for os alle. Vores evne til at lære at begå os socialt er hele forudsætningen for, at vi kan lære, hvordan vi succesfuldt interagerer med andre i de forskellige situationer og miljøer, vi møder i vores daglige liv. Så enkelt, men alligevel indviklet, kan det siges: At have gode sociale kompetencer betyder, at man bruger social tænkning til at finde ud af, hvordan man bedst tilpasser sig en bestemt situation og de mennesker, der er til stede. Det skal huske os på, at sociale kompetencer ikke er en adfærd, der bare kan indstuderes, læres udenad og fremvises på samme måde hver gang. Hvis vi går tilbage til de forskellige hilsemåder beskrevet i indledningen, er det nemt at forestille sig, at vedkommende, der siger “hej” på samme måde til alle, hver gang man møder ham eller hende (selv hvis det er flere gange dagligt), og lige meget om det er til fremmede mennesker, bekendte eller til yndlingstanten, sandsynligvis vil blive opfattet som excentrisk eller underlig. Ligesom en 13-årig dreng, der siger “hvordan går det?” eller “dejligt at se dig igen”, i stedet for som de fleste i den alder at sige “hey” eller “hvad så?”, vil være én, hvis sociale bevidsthed om andre, situationen og de sociale forventninger har brug for ekstra opmærksomhed.
2
Hvad er social tænkning?
Vores sociale adfærd – det, som vi normalt kalder vores sociale kompetencer – er den adfærd, vi lægger mærke til hos hinanden, og som bliver holdt op imod vores forventninger og antagelser om, hvad der er normalt. Vores sociale kompetencer er altså en del af et større system, som begynder med vores sociale tænkning og udfolder sig gennem vores måde at tilpasse os situationen. Disse kompetencer er afhængige af vores skarpe og lynhurtige evne til at afkode en situation og tage hensyn til menneskerne i den (deres tanker, følelser og reaktioner), mens vi samtidig bruger vores forhåndsviden og socialkognitive evner til at finde ud af, hvilke sociale forventninger der er til os netop her. I virkeligheden bruger vi altså social tænkning langt oftere, end vi bruger vores sociale kompetencer. Det er den sociale tænkning, der hjælper os i det daglige og giver os redskaberne til at håndtere forskellige situationer, leve op til de sociale forventninger og tage beslutninger undervejs. Alligevel er det sjældent den, vi har fokus på, når vi underviser eller forholder os til andre, men derimod de sociale kompetencer. Som forældre, lærere eller behandlere lægger vi vægt på kompetencerne og adfærden, og vi forventer mere eller mindre, at den sociale tænkning bare kommer af sig selv. Inden for social tænkning bruger vi derfor en undervisningsmetode, hvor det ikke antages, at social tænkning kommer af sig selv. I stedet giver vi børnene en række begreber og adgang til et særligt ordforråd og undervisningsmateriale, der udfordrer de sociale koder og lærer eleverne at blive gode til social tænkning og til at tilpasse sig forskellige sociale situationer. Inden for social tænkning arbejder vi med at gøre de komplicerede sociale begreber mere konkrete, så de bliver nemmere at forstå for folk, hvis hjerner bearbejder den sociale information på en anderledes måde. Når vi skal forklare, hvordan vi underviser i disse abstrakte begreber, bruger vi følgende definition til at beskrive den omfattende sociale læringsproces, der er hele essensen af social tænkning:
3
Social tænkning og mig
Definitionen af social tænkning er tredelt: Forstå og brug social tænkning Social tænkning er evnen til at kunne tage hensyn til vores egne og andres tanker, følelser, meninger, hensigt, viden og så videre og så at kunne tage højde for dem i en given situation. Denne ‘mentale dataindsamling’ hjælper os med at afkode situationen og finde ud af, hvordan vi så skal handle (eller ikke handle) socialt (det gælder også sprogligt). Social tænkning er forbundet med vores evne til at se tingene fra både vores eget og andres perspektiv, og så hænger den sammen med de overordnede mentale processer, der styrer vores selvkontrol og selvregulering. Disse evner hjælper os med at regne vores sociale mål ud og planlægge vores sociale adfærd derefter. De spiller også en stor rolle for vores måde at fortælle noget på, og når vi skal læse og forstå en tekst eller selv udtrykke os skriftligt. Den sociale tænkning er det meningsskabende led, der hjælper os til at forstå den viden og information, vi får.
1
2
Derefter følger de sociale kompetencer Vores sociale tænkning og den sociale information, vi får, giver os altså mulighed for at tilpasse vores sociale adfærd, så den passer til situationen og det, vi ved (eller ikke ved) om de mennesker, der er til stede. Målet er derfor at være god til at aflæse en situation for at kunne udvise de rette (og forventede) sociale kompetencer, så vi øger sandsynligheden for, at andre reagerer på den måde, vi gerne vil have dem til.
3
Til sidst indregner vi den ønskede følelsesmæssige reaktion Andre mennesker fortolker og reagerer først på vores sociale kompetencer på et følelsesmæssigt plan og derefter på et intellektuelt plan. Følelserne rammer os nemlig, før vores hjerner når at gå i gang med at fortolke indtrykkene, så når andre mennesker bedømmer os og vores adfærd, sker det i høj grad ud fra deres første følelsesmæssige reaktion. Hvis en person får os til at føle os okay
4
Hvad er social tænkning?
eller godt tilpas med de ting, vedkommende gør eller siger, opfatter vi det gerne, som om den person har gode sociale kompetencer, og vi vil ofte se ham eller hende i et positivt lys. Hvis vi derimod ikke føler os tilpas med det, en person siger eller gør, vil vi opfatte det, som om vedkommende mangler eller har dårlige sociale kompetencer, og vi vil sandsynligvis opfatte denne person som kluntet, uforskammet, underlig, sær eller uhøflig. Folks følelsesmæssige reaktion på vores sociale adfærd er derfor ofte den, der styrer, hvordan de opfører sig over for os. Hvis vi har en god oplevelse i mødet med et andet menneske, vil vi smile og være mere imødekommende, mens vi måske vil trække os væk eller reagere negativt, hvis vi føler os generede, irriterede eller bare det mindste utilpasse. Dermed har vores sociale adfærd betydning for, hvordan andre har det med os, og hvordan de reagerer over for os. Deres reaktioner vil samtidig have indflydelse på, hvordan vi har det med dem og måske også med os selv. Det er en konstant udveksling af tanker, følelser og adfærd, der bølger frem og tilbage. For at være god til at begå sig socialt må vi hele tiden aflæse situationen og tilpasse vores sociale kompetencer. Ved at undervise i social tænkning med dette materiale får eleverne forståelse for de mange aspekter af sociale interaktioner og det at være del af en gruppe, og de får et konkret pensum, redskaber, strategier og materialer, der kan hjælpe dem til at tænke socialt og løse de sociale problemer, de møder. De begreber og det materiale, vi bruger inden for social tænkning, er baseret på undersøgelser af den social-emotionelle udvikling hos skoleelever i almindelighed og på forskning inden for autisme, ADHD og andre socialkognitive forstyrrelser. De teorier og de strategier, som der undervises i i ‘Social tænkning og mig’, tager udgangspunkt i de forskningsbaserede begreber, som er kernen i den social-emotionelle læring, menneskets sociale behov og vores begrebsforståelse: ‘theory of mind’, ‘central coherence’ og eksekutive funktioner. Et hold af forskere på University of Arizona har desuden
5
Social tænkning og mig
undersøgt, om undervisningen i begreberne inden for social tænkning kan fremme elevernes sociale færdigheder i forskellige situationer. Studiet af Crooke, Hendrix og Rachman med titlen: ‘Brief Report: Measuring the Effectiveness of Teaching Social Thinking to Children with Asperger Syndrome (AS) and High Functioning Autism (HFA)’ blev gennemført i 2008 og er offentliggjort i Journal of Autism and Developmental Disorders. Sproget i social tænkning: Hvad er det, og hvorfor er det vigtigt? Undervisningsmetoden, vi bruger inden for social tænkning, har sproget i centrum og omfatter nogle begreber og strukturer og noget materiale, der forklarer de sociale begreber på en anderledes og mere konkret måde. Det hjælper både børn og voksne til nemmere at forstå, hvad der foregår omkring dem, når de skal forholde sig socialt til andre. Selve kernen i undervisningen er det ordforråd, som er udviklet specifikt til at lære social tænkning. Udtryk og vendinger som at ‘tænke med øjnene’, ‘kroppen, øjne, ører og hjernen i gruppen’, ‘uskrevne regler’ og ‘forventet/uventet adfærd’ giver eleverne en klar idé om, hvad de skal gøre, når de skal lære at bruge social tænkning. Dette særlige ordforråd hjælper også eleverne til at forstå de forventninger, der er til dem i en bestemt situation, så de kan bruge de strategier, de har lært, og dermed få en større social bevidsthed og blive bedre til at tilpasse sig socialt. Formålet med at have udviklet ordforrådet er at give fagfolk, forældre og børn et fælles sprog, de kan bruge både under børnenes opvækst, og efter de er blevet voksne. Ordforrådet vil give dem en større forståelse for de mange mekanismer, der er i spil, når vi skal udvikle og opretholde vores sociale relationer og være en del af et fællesskab. Vigtigheden af at have sådan et sprog til rådighed kan ikke understreges nok. Børn og voksne, der har svært ved den social-emotionelle læring og social kommunikation har brug for en anden måde at lære de sociale sammenhænge at kende på, fordi disse er meget abstrakte, indviklede og komplekse. Som nævnt
6
Hvad er social tænkning?
tidligere er det ikke nok blot at undervise i de sociale kompetencer for at få børn med socialkognitive udfordringer til at klare sig bedre socialt. Selvom disse elever ofte er dygtige i skolen rent fagligt og til at tænke konkret, har de for det meste svært ved at bearbejde social information – de har brug for konkret hjælp. Gennem det særlige ordforråd får både børn og voksne adgang til begreber, som de kan bruge i det daglige i de forskellige situationer, de kommer i, lige fra klasseværelset til middagsmåltiderne derhjemme med familien og i supermarkedet. Begreberne og ordforrådet, de lærer, vil gavne dem både nu og på sigt, fordi det er redskaber, der kan bruges gennem hele livet til at fremme den sociale tænkning og ageren, lige meget hvilken situation de kommer i.
Brug materialet til at undervise i social-emotionelle begreber ‘Social tænkning og mig’ er et sæt på to bøger, som hjælper voksne, der skal undervise børn i alderen 10-14 år i ordforrådet inden for social tænkning og i de social-emotionelle begreber. Bog 1, ‘Børnenes lærebog om social-emotionel læring’, er skrevet direkte til børn og det læringsniveau, de er på. Den indeholder 11 kapitler skrevet i et børnevenligt sprog, og hvert af kapitlerne behandler et enkelt af begreberne fra ordforrådet. Begreberne bliver gradvist bygget oven på hinanden fra kapitel til kapitel, så børnene først bliver præsenteret for nogle enkle begreber, som så bliver udvidet til at blive lidt mere komplicerede hen ad vejen. Bog 2, ‘Social tænkning og mig: Med øvelsesark til social-emotionel læring’, er udviklet til forældre og fagfolk og indeholder 54 ‘øvelsesark’, der giver børnene masser af øvelse i at bruge begreberne og mulighed for at lære dem grundigt at kende. Øvelsesarkene tilskynder børnene til selv at tænke over det ordforråd, de lærer, mens de samtidig kan sammenligne deres egen sociale tænkning med andres i klassen.
7
Social tænkning og mig
Bog 2 indeholder også nyttige tips til de voksne, som skal undervise i ordforrådet, en liste med ordforklaringer (som også er med i bogen til børn) og et brev, der forklarer social tænkning for forældrene, ligesom der til hvert kapitel er en beskrivelse af aktiviteter, som kan supplere undervisningen, så den rækker ud over bogen. De to bøger er tilpasset hinanden: Kapitel 1 i ‘Børnenes lærebog’ har et tilsvarende kapitel i øvelsesark-bogen, og begge udforsker det samme begreb på forskellige måder. Så hvorfor to bøger? Ærlig talt havde vi oprindelig også kun planlagt én bog, men vi fandt ud af, at vi havde så meget, vi gerne ville dele med læserne, så for ikke at overvælde børn og voksne valgte vi at dele indholdet op i to bøger. Selvom ‘Børnenes lærebog’ er skrevet fortrinsvis til børn, er det meningen, at begge bøger skal bruges sammen med en voksen, for der opstår mange samtaler, når man underviser børn i de sociale koncepter!
Hvad er ‘øvelsesark’? Du undrer dig måske over, hvorfor vi kalder det ‘øvelsesark’ i stedet for ‘arbejdsark’, når vi omtaler de praktiske øvelser, vi har skabt for at understøtte vores undervisning. Vi har gennem årene fundet ud af, at mange voksne, der underviser børn (forældre, behandlere, lærere), lægger arbejdsarkene foran børnene og derefter går væk. De opfatter dem tilsyneladende som noget, børnene skal arbejde med på egen hånd. Det er bare ikke sådan, vi underviser i social tænkning. Øvelsesarkene skal ses som en ‘mini-undervisningsplan’, og vores mål med at bruge dem er at støtte elevernes kognitive evner til at tænke over den sociale verden og deres egne sociale oplevelser. Siden det alt sammen falder inden for det ‘sociale’, opfordrer vi børnene til at dele deres tanker med hinanden og til at lære af hinanden. De samtaler, der kommer ud af det, opbygger centrale kompetencer hos børnene. De lærer at se tingene fra andres side (et andet per-
8
Hvad er social tænkning?
spektiv), de lærer at være mere fleksible i deres egen tænkning og adfærd, og de finder ud af, at tanker er knyttet til følelser, som er forbundet til reaktioner og tilbagemeldinger fra andre, og at det alt sammen har indflydelse på, hvordan vi arbejder sammen eller tilbringer tid sammen som gruppe. Hvis vi igen sammenligner med, hvordan der oftest undervises i de sociale kompetencer ved at lære børnene en ‘rigtig’ og en ‘forkert’ måde at opføre sig på i bestemte situationer, kan vi se, at det at undervise i selve tænkningen bag ens handlinger er en helt ny måde at gribe det an på. Vi har for det meste at gøre med en gråzone, når det handler om folks sociale adfærd, der er afhængig af situationen og menneskerne i situationen. Vores tanker og følelser varierer meget, og det samme gør vores fortolkninger og perspektiver. Social tænkning handler derfor i høj grad om evnen til at kunne tænke fleksibelt og bruge den evne i både tanke, ord og handling. Forbindelsen mellem social tænkning og skolernes undervisning Vores undervisning i social tænkning består af et pensum og noget materiale, der fint kan bruges i samspil med elevernes individuelle undervisningsplaner og andre tiltag. Undervisningen i social tænkning, begreberne og strategierne kan bruges til børn i alle aldre. Den gør det muligt for eleverne at forbinde deres tænkning med deres bevidsthed om sig selv og selvregulering, for når de bliver mere bevidste om deres omgivelser og om, hvordan deres egen adfærd påvirker andre, bliver de bedre i stand til at tilpasse deres adfærd, og de får en bedre selvkontrol. I takt med at vi udforsker de socialkognitive processer og den sociale læringsproces, bliver det mere og mere tydeligt, at vores sociale bevidsthed ikke alene gør os bedre i stand til at tilpasse vores sociale kompetencer, den hjælper os også til at forstå og deltage i alle former for undervisning, hvor vi skal tænke over andres tanker, følelser, intentioner, overbevisninger, bevæggrunde, planer osv.
9
Social tænkning og mig
Rent faktisk er social læring og social tænkning forudsætninger for den nationale undervisningsplan, som lærerne underviser efter. I de fælles nationale mål for undervisningen skal eleverne kunne forklare synsvinklen og beskrive, sammenligne eller finde forskelle i, hvordan karaktererne i en tekst tænker og føler – og de skal kunne bruge et sprog, der passer til sammenhængen. Det hele hænger tæt sammen med ens sociale forståelse af verden. De nationale mål handler om at læse, skrive, tale og lytte, og det er alt sammen noget, hvor social forståelse spiller en stor rolle i forståelsen af, hvad der undervises i, og hvad det er, eleverne forventes at kunne. For at mange af disse mål kan nås, kræves det altså, at eleverne mestrer kritisk tænkning og problemløsning, er bevidste om sig selv og har selvkontrol. Vores sociale bevidsthed er nemlig det, der hjælper os til at forbinde vores egen tænkning og oplevelser til andres. Traditionelt set har vi i vores undervisning taget de socialkognitive evner for givet. Generelt har lærerne typisk forventet, at eleverne kommer med en velfungerende social bevidsthed, som de kan bruge i undervisningen i en lang række fag, og lærerne har ikke været godt rustet til at undervise de elever, der har begrænsede evner, når det handler om at se andres perspektiv og finde frem til tanker, følelser og intentioner hos de karakterer eller personer, de studerer. Det er blevet forventet, at eleverne kunne det helt af sig selv. Ved at bruge dette undervisningsmateriale lærer eleverne ikke kun at tænke på andre og dermed forbedre deres egne sociale kompetencer og selvkontrol, de kan også bruge den sociale viden til at forstå og deltage i al anden undervisning. Materialet og redskaberne i denne undervisningsmetode hjælper eleverne til at udvikle sig og forbedre sig inden for de fem afgørende kompetenceområder, som er helt centrale for deres social-emotionelle læring: bevidsthed om sig selv, selvstyring, social bevidsthed, relationen til andre og evnen til at træffe ansvarlige beslutninger. Disse
10
Hvad er social tænkning?
færdigheder er hele fundamentet for, at eleverne kan undervises inden for de fælles nationale mål for undervisningen. Skolernes undervisning og social tænkning er derfor uløseligt forbundet. Hvem er bøgerne tiltænkt? ‘Social tænkning og mig’ er tiltænkt alle elever i grundskolen som undervisningsmateriale i social-emotionel læring, der kan komme alle elever til gode – ikke kun dem med socialkognitive udfordringer. Børn med normale sociale kompetencer vil også få meget ud af at lære ordforrådet inden for social tænkning og de strategier for tænkningen, de får fra disse to bøger. Vi bliver aldrig færdige med at lære at begå os socialt, for det er en livslang proces, og materialet i disse to bøger øger vores bevidsthed om social tænkning og de sociale kompetencer, der følger med. Mange amerikanske lærere har introduceret undervisningen i social tænkning over for alle deres elever, og nogle skoleinspektører i USA har gjort undervisningen obligatorisk for samtlige af skolens elever. Bøgerne kan også bruges sammen med det af vores materiale, der er specifikt målrettet de elever, der har ekstra behov for støtte i deres læring og adfærdsregulering, og de kan bruges individuelt eller til mindre grupper af elever med særlige behov. Materialet i ‘Social tænkning og mig’ er overordnet set velegnet at bruge til elever, der har gode sprogfærdigheder og indlæringspotentialer. De skal have evnen til at kunne se andre perspektiver eller være ved at udvikle den evne, og de skal kunne tage del i diskussioner, hvor de skal argumentere og nå frem til løsninger eller i hvert fald være ved at lære det. Børn, der har gode sproglige og kognitive færdigheder, men som i det daglige er socialt udfordret på impulsivitet, opmærksomhed, uro eller selvkontrol, vil også have god gavn af undervisningsmaterialet. Lærerne oplever, at børn i dag bruger langt mere tid foran computere, tablets og mobiltelefoner og derfor mindre tid på at være
11
Social tænkning og mig
sammen med deres jævnalderende, og de ser et fald i elevernes sociale bevidsthed og deres evne til at interagere socialt. Begreberne og øvelsesarkene i ‘Social tænkning og mig’ hjælper eleverne til at få en bedre social bevidsthed og til at udvikle en bredere forståelse for, hvordan de kan fungere sammen med andre, arbejde sammen i grupper og komme godt ud af det med andre i både undervisnings- og sociale sammenhænge. De understøtter også de almindelige menneskelige kompetencer, som gør, at eleverne kan samarbejde i klassen, forme venskaber og skabe netværk. En sidegevinst ved ‘Social tænkning og mig’ er muligheden for at oprette ‘mentorordninger’. Du vil opdage, at nogle af eleverne hurtigt vil lære ordforrådet og gladeligt bruge det i forskellige sammenhænge. Når de gør det, kan du opfordre dem til at bruge begreberne over for de elever, hvis hjerner ikke har lige så let ved den social-emotionelle læring, og derved blive mentorer for dem. Hvis en elev eksempelvis går rundt i klasselokalet og ikke kan finde ud af at arbejde sammen med de andre, kan en mentorelev sige: “Det forstyrrer mig, at du ikke har kroppen i gruppen. Det vil hjælpe os alle sammen, hvis du sætter dig på din stol og arbejder sammen med os i gruppen.” Selvom lærere bliver frarådet at fokusere på det negative i situationen, kan elever, der er gode til at være mentorer, godt udtrykke sig mere direkte og komme med en mere realistisk reaktion. Mange elever har givet udtryk for, at det ville være rart at få vide, hvorfor andre børn ikke gider være sammen med dem, og hvad de kan gøre socialt for at blive bedre kammerater. Mentorerne skal dog også være med til at bemærke, når en elev udviser forventet adfærd og også påpege det ved at sige ting som: “Nej, hvor var du god til at finde ud af størrelsen på problemet og bevare roen. Det får os alle til at føle os godt tilpas.” Mentorordninger er med til at skabe et miljø, der fokuserer på at skabe en omsorgsfuld, samarbejdende og støttende undervisningskultur for alle elever – en, der accepterer og omfavner de forskelle, der er på elevernes læring.
12
Hvad er social tænkning?
Sådan undervises der i begreberne og kapitlerne Bøgerne i dette sæt supplerer hinanden, og selvom børnene kan opfordres til at læse ‘Børnenes lærebog’ på egen hånd efter at være blevet præsenteret for begreberne, anbefaler vi, at man altid arbejder sammen med børnene om øvelsesarkene. Social tænkning og social læring er kompliceret og mangefacetteret. Voksne kan bidrage med den ofte nødvendige struktur og eksempler fra det virkelige liv, som gør undervisningen levende for eleverne. Kapitlerne i ‘Børnenes lærebog’ bygger hele tiden oven på de begreber, der er blevet præsenteret tidligere, så det er bedst at gennemgå kapitlerne i den rækkefølge, de kommer i. Lad endelig være med at springe de første par kapitler over, selvom de virker til at være for nemme eller for generaliserende for dine veluddannede og vakse elever. De første kapitler introducerer vigtige nøglebegreber og lægger grundstenene for resten af bogen. I begyndelsen af hvert af kapitlerne i øvelsesark-bogen har vi beskrevet en aktivitet (eller flere), som du kan lave sammen med eleverne for at styrke deres indlæring. Du kan bruge aktiviteterne, som de er beskrevet, eller tilpasse dem til dine elever.
Sæt tempoet efter eleverne Hvor hurtigt eller langsomt, du præsenterer eleverne for ordforrådet og begreberne inden for social tænkning, afhænger i høj grad af eleverne eller gruppen, du arbejder med. Børn, der har normalt udviklede socialkognitive evner, vil hurtigt komme igennem indholdet i materialet, hvorimod de børn, der har socialkognitive udfordringer (autisme, ADHD, NLD osv.) vil have brug for mere tid til at lære begreberne at kende, diskutere eksemplerne og forstå, hvordan hvert af begreberne er relateret til andre mennesker og vores generelle sociale erfaringer og konkret til deres eget liv. Social læring går ‘langsomt og i dybden’. Nogle kapitler er mere indviklede end andre, og du kan opleve, at eleverne måske fanger begreberne fra ét kapitel rimelig hurtigt, men i andre har de vanskeligt ved det. Derfor
13
Social tænkning og mig
kan du godt opleve at bruge to undervisningstimer på ét kapitel og de tilhørende øvelsesark og derefter skulle bruge tre, fire eller flere timer på det næste kapitel. Lad eleverne være dem, der sætter tempoet, når I gennemgår kapitlerne og øvelsesarkene. Kapitel 2 hedder ‘Social tænkning = Fleksibel tænkning’ og beskriver meget fint dette begreb, som er godt at have i baghovedet, når du gennemgår materialet med dine elever. Vi anbefaler, at du sætter 30-45 minutter af til at gennemgå begreber inden for social tænkning med et barn eller en gruppe, hvor der er elever, der har udfordringer med at lære sociale kompetencer. Og hvis du kan afsætte længere tid end det, er det fantastisk. Du vil opdage, at du hurtigt får brugt den afsatte tid, især sammen med børn, der er udfordret i forhold til social læring. Det er ikke alle børn, der lige med det samme forstår et begreb inden for social tænkning fuldt ud. Hvis det er tilfældet, og det trækker ud med at få et barn til at forstå et begreb, skal du vide, at det er helt okay. Bare bliv ved med at arbejde med begrebet. Hvis et barn bliver ved med at være forvirret eller frustreret over et emne i bogen, er det muligt, at han eller hun skal have emnet forklaret yderligere eller præsenteres for det i et langsommere tempo – eller også er han eller hun slet ikke klar til bogen endnu. Med disse børn kan det også være en god idé at gennemgå begreberne med dem alene frem for sammen med hele klassen/gruppen. Det er også vigtigt, at forældre og fagfolk bruger ordforrådet, som bliver præsenteret her i bogen – og i andet materiale om social tænkning – i al den daglige undervisning. Eksempelvis kan læreren, når eleverne skal arbejde sammen i grupper, opfordre dem til at ‘tænke med øjnene’ og ‘have kroppen, øjne, ører og hjernen i gruppen’. Han eller hun kan også anerkende, når eleverne gør disse ting godt. Når elever hører forældre og fagfolk bruge begreberne inden for social tænkning i dagligdagen, lærer de, at begreberne kan bruges i en lang række situationer og ikke kun i de situationer,
14
Hvad er social tænkning?
der er beskrevet i bogen, eller når de undervises i social tænkning i klasselokalet eller i en terapeutisk sammenhæng. Overordnet skal dit mål med undervisningen være at præsentere og diskutere de sociale begreber og give barnet eller gruppen tilstrækkelig tid til at forstå den nye viden, tilegne sig begreberne, bearbejde, hvad de betyder for dem individuelt, og øve sig i at bruge dem. Dette giver dig også rig lejlighed til at udnytte de øjeblikke i børnenes dagligdag, hvor du målrettet kan bruge ordforrådet inden for social tænkning og begreberne på en meningsfyldt måde. Hvordan vi bruger sproget – og sproget vi bruger Sproget er det medie, som vi bruger til at tale om og undervise børnene i social tænkning og sociale kompetencer. Sproget kan dog bruges på mange måder: Vi kan give beskeder eller anvisninger, stille spørgsmål, komme med kommentarer eller lette vores hjerter. Inden for social tænkning er vi derfor opmærksomme på det sprog, vi bruger over for vores børn, og på, hvordan vi bruger det. I modsætning til at undervise i matematik, hvor to plus to altid giver fire, og svarene enten er rigtige eller forkerte, bliver vi nødt til at have en anden tilgang til undervisningen i social tænkning og det at interagere socialt. Når vi skal udvide børnenes sociale bevidsthed, er det godt at holde sig for øje, at børn ofte lærer mest, når vi ‘tænker højt’ og derved giver dem adgang til vores indre tankeprocesser frem for at stille dem spørgsmål. Når vi kommenterer det, vi lægger mærke til hos andre og i omgivelserne, vores følelser, tvivl og det, der undrer os, bruger vi et forklarende sprog. Vi gør det modsatte, når vi stiller spørgsmål eller kommer med beskeder, der kræver et bestemt svar. Det betyder, at vi kan indvie eleverne i vores sociale tænkning ved at dele vores tanker, idéer, observationer og ræsonnementer med dem, og vi skal opfordre børnene til at gøre det samme. Vi er opmærksomme på
15
Social tænkning og mig
at fortælle disse ting for at højne børnenes forståelse og guide deres tænkning og beslutningsproces. Når vi underviser i social tænkning, fokuserer vi på at undervise i selve tænkningen. Vores umiddelbare mål er ikke at opnå en bestemt adfærd, og derfor skal vores tilgang til eleverne ikke fortrinsvis være én, hvor vi stiller spørgsmål, og de svarer. Når vi kommunikerer med dem ved at tænke højt, er det endnu en måde at vise dem på, hvordan vores sociale bevidsthed fungerer og tilpasser sig i situationen. Her er et eksempel: Forestil dig, hvordan et barn i en billedkunsttime kan reagere voldsomt på at spilde noget rød maling, som om det er et stort problem, fordi barnet endnu ikke har fået forståelsen for problemers størrelse og de passende reaktioner. I sådan en situation hjælper det ikke at begynde at stille spørgsmål til barnet som: “Hvor stort er problemet? Er det et stort problem? Hvad er en passende reaktion?” Barnet kan måske ikke svaret på spørgsmålene, og i situationen føles det som et stort problem for vedkommende. Derfor kan vi i stedet guide barnet stille og roligt ved at sige noget a la: “Hov, du spildte den røde maling! Jeg kan huske, at det at spilde noget kun er et lille problem, for vi kan nemt løse det. Lad os tørre det op sammen og derefter hente en ny dåse maling. Det ville være en passende reaktion.” Når børn (og også voksne) bliver kede af det, har de ikke så nemt ved at tænke klart eller huske det, de godt ved eller er ved at lære. Det kan gøre, at de somme tider også bliver urolige ud over at være kede af det, og så kan man ved at tale til dem stille og roligt berolige dem, mens man guider ham eller hende i at håndtere og løse problemet. Vi kan dermed dele vores tanker om det, som normalt ikke bliver lagt mærke til eller anerkendt, lige meget om det er en social handling, en tanke eller følelse eller en reaktion eller tilbagemelding. Ved at være opmærksomme på vores sprog og sætte ord på vores
16
Hvad er social tænkning?
tankeproces pålægger vi alle (børn og voksne) at sætte tempoet ned og tænke, at blive bedre til at observere omgivelserne og andre mennesker og at lægge mærke til de tidspunkter, hvor det måske er nødvendigt, at der bliver truffet en beslutning. Denne form for bevidst kommunikation giver os en ideel social ramme, der hjælper børnene med at lære de sociale begreber og kompetencer, som vi prøver at undervise dem i. Gør undervisningen levende! Social tænkning er noget, vi bruger hele tiden, og derfor er begreberne og ordforrådet vigtige redskaber, som kan bruges i alle de situationer, som du og dine elever/klienter/børn kommer ud for i løbet af en dag. Brevet, der findes i slutningen af denne introduktion, kan bruges af lærere, vejledere og behandlere til at præsentere tankerne bag social tænkning for børnenes forældre eller forsørgere, så de kan bruge begreberne fra undervisningen derhjemme. I takt med at I gennemgår de forskellige begreber i ‘Børnenes lærebog’ og de tilhørende øvelsesark i denne bog, så skal du være opmærksom på de ord, du bruger. Tænk højt ofte, og husk at bruge de ord og begreber, som I allerede har været igennem i undervisningen, når de naturligt passer ind. Når I gennemgår materialet, er det vigtigt, at børnene er rolige, glade og klar til at involvere sig, for så får de mest ud af undervisningen.
• “Hov, Amanda har rejst sig og er gået fra bordet. Hendes krop og hjerne er ikke i gruppen lige nu, så jeg tror ikke, hun er interesseret i at arbejde sammen med andre lige nu.”
• “Jeg er glad for at se, hvordan du tacklede situationen, hvor I ikke kom til at spille det computerspil, som du havde valgt! Din reaktion svarede til problemet. Jeg tør vædde med, at dine kammerater sætter pris på, at du er så god til at håndtere ikke at få din vilje.”
17
Social tænkning og mig
• “Hold da op! Jeg kan se, at du reagerer meget voldsomt på det problem. Men er du sikker på, at det var et stort problem? Jeg tænker, at det kun var et lille problem, så måske ville en mindre reaktion have været bedre. Det må vi prøve at huske, næste gang der sker noget lignende.”
Til de forældre, der selv går i gang med bøgerne Undervisningen i social tænkning fungerer bedst, hvis hele familien bruger begreberne og ordforrådet, så det ikke kun er noget, der bruges over for barnet med sociale udfordringer. Eksempelvis kan I sige: “Hør lige efter alle sammen! Gruppens plan er nu at tage nattøj på!” eller “Vi er næsten klar til at tage af sted, men jeg vil gerne have, at I lige tænker med øjnene først, så vi ikke glemmer noget.” Som forældre kan I også virkelig hjælpe jeres børn med at bruge deres sociale hukommelse, fordi I har været sammen med jeres børn i mange forskellige situationer og sammenhænge igennem flere år: “Jeg kan huske, at sidste gang vi var i biografen, så vi den film, du rigtig gerne ville se. Derfor synes jeg, det ville være en god idé at lade din bror bestemme filmen denne gang. Og så har du også mulighed for at øve dig på fleksibel tænkning!” Søskende kan også være gode som mentorer i denne proces, hvis de bruger ordforrådet til at komme med feedback på forventet/uventet adfærd.
Nyd processen Husk på, at social læring er en langvarig proces. I takt med at børnene får lært de forskellige begreber at kende, vil der ske ændringer, men forandringerne i deres adfærd er ikke synlige med det samme. Det kræver en stor indsats fra både forældre, lærere og behandlere at lægge mærke til, tænke over, komme med praktiske råd og bruge fleksibel tænkning over for børnene. Når forældre, lærere og behandlere forstår at bruge begreberne og ordforrådet inden for social tænkning, bliver børnene hjulpet til at tilegne sig begreberne og bliver selv i stand til bruge social tænkning.
18