Settlement Ecology & Tectonics 2015

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 1 - 1

Settlement, Ecology & Tectonics / 2015

Indhold

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 2 - 3

Settlement, Ecology & Tectonics side 4 / Semesterstruktur, undervisningsform, forskning & praksis side 10 / Vidensopbygning, seminarer, litteratur, workshops, feltarbejde side 22 / Stofskifte & genbygningsstrategier, steder side 46 / Afgangsprojekter side 114 / Arkitektonisk eksperimenteren, kunstnerisk praksis side 130 / Gennemgang & udstilling side 140 / Kolofon side 152

I

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 4 - 5

Settlement, Ecology & Tectonics

Vi står i dag overfor en økologisk krise, der kræver en gentænkning af måden vi forvalter naturens ressourcer på. Fremtidens arkitekter skal kunne udvikle robust arkitektur, der skaber en tæt sammenhæng mellem bosætning, økologi og tektonik. Med afsæt i en bygningskunstnerisk tilgang, som indeholder kritisk analyse og eksperimenterende praksis, lærer de studerende på dette program at omsætte politiske, sociale, kulturelle og teknologiske problemstillinger til arkitektoniske løsninger. Byen, bosætning og bygningsværkets tektoniske logik er omdrejningspunkt for studiet, hvor projekterne formes som del af et større kredsløb af ressourcer og med øje for helheden.

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 6 - 7

Settlement, Ecology & Tectonics

Bosætning – hvad vil det sige at bosætte sig, at skabe rum for mennesker i en større social og kulturel kontekst? Hvordan udvikler vi byer og boformer, der tilgodeser individets trivsel, samtidig med at Jordens økosystemer sikres ikke kun her og nu, men også for kommende generationer?

SETTLEMENT

ECOLOGY

TECTONICS Bredde >>

Dybde >>

Udgangspunktet for kandidatprogrammet er et tæt samarbejde mellem forskning og praksis, hvor de studerende opbygger kompetencer til at agere reflekteret med forståelse for det samfundsmæssige og etiske ansvar, som knytter sig til arkitektfaget.

Gennem en kombination af akademisk vidensopbygning og kunstnerisk praksis gøres den studerende i stand til selvstændig at opbygge sin egen faglige profil.

Bosætning, økologi og tektonik spænder samlet set et fagligt felt ud, der fokuserer på forståelsen af det færdige bygningsværk i en større sammenhæng. Det handler om at skabe og styrke relationer – om at knytte komplekse dele sammen til robuste helheder. Programmets tre temaer er derfor ikke tre selvstændige specialer, men skaber i samspil en særlig måde at tilgå arkitekturen på, som åbner for nye spørgsmål og alternative løsninger.

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 8 - 9

Fagligt fokus

Økologi – en holistisk forståelse af ressourcer, hvor naturen ses som et sammenhængende system af indbyrdes afhængige dele i sund balance. Hvordan påvirker denne forståelse byggeriets processer og metoder – hvordan skaber vi arkitektur i samspil med naturen?

Tektonik – et vidensfelt der vedrører arkitekturens konkrete tilblivelse, hvor målrettede analyser og designmetoder skaber klar forbindelse mellem del og helhed. Hvordan skaber vi bygningskonstruktioner der både socialt, kulturelt og byggeteknisk svarer på de økologiske og samfundsmæssige udfordringer vi står overfor?

II

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 10 - 11

Semesterstruktur, undervisningsform, forskning & praksis

På Settlement, Ecology & Tectonics søger vi mod en udvilking af evnen til at se sig selv som en del af et team, der i kraft af gruppens forskellige kompetencer, sammen kan udvikle mere kompetente løsninger på svære problemstillinger. For at styrke denne evne opfordres de studerende til at arbejde sammen både i forbindelse med vidensindsamling, analyse og i studieopgaverne.

Semesterstuktur

Studiet bygger på en løbende vekselvirkning mellem akademisk vidensopbygning og arkitektonisk eksperimentereren. Den kandidatstuderende bliver øvet i at indsamle og forholde sig kritisk til eksisterende viden og praksis indenfor feltet og til selv at producere viden ved hjælp af relevante analyseredskaber, som kan integreres i deres studieprojekter. Med afsæt i et stærkt vidensfundament kombineret med en bygningskunstnerisk tilgang kvalificeres den studerende til at diskutere og udfordre aktuelle problemstillinger gennem sin forslagstillelse.

Hvert studieår starter med opbygningen af en fælles vidensbank, hvor de studerende analyserer problemstillinger, der knytter sig til årets tema.

Den viden der her produceres udgør et fælles grundlag for de studerendes videre arbejde med deres studieopgaver. Derudover fokuserer studiet på arkitektens arbejdsmetoder, herunder forståelsen for den rolle, som arkitekten har i en større faglig sammenhæng.

UGE FORLØB Selvstudie

Selvstudie

Gruppe vejledning

SET TALK

Selvstudie

SEMESTER FORLØB Introdution

Kickstart

Vidensopbygning

Semesterprojekt

Dybdegående fokus på et aspekt fra semesterprojektet

PROGRAM FORLØB

1. Semester

2. Semester

3. Semester

4. Semester

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 14 - 15

Hvert semester indledes med en fælles gennemgang af de studerendes portfolier som har til formål at synliggøre vores kompetancelandskab og skabe grobund for et fagligt fællesskab på tværs af hele programmet.

I gennem en fælles rejse, felt- og gruppearbejde skabes social og faglig grobund for programmets dogme om at semesterprojekter udføres i teams. En fremgangsmåde der er udfordrende både socialt og fagligt men som har vist sig at give både et bedre studiemiljø og det højeste faglig niveau i projektopgaverne. Vi værtsætter tværfaglighed, processer og samarbejdsformer fra verden omkring os. Således foregår størstedelen af undervisningen i grupper, hvor man sammen diskuterer og perspektiverer de problemstillinger, som de enkelte studieprojekter peger på. Dette er både med til at understøtte opbygningen af den fælles vidensbank og med til at gøre den enkelte studerende bevidst om sine egne styrker og svagheder i forhold til udviklingen af en selvstændig kompetenceprofil.

Foto: Nynne Thykier

Undervisningsform

På Settlement, Ecology & Tectoniscvil ønsker vi at gruppeundervisningen, der med deltagelse af flere og forskellige lærerkræfter inkl. spidskompetencer indenfor bl.a bygningsfysik, udfordrer den klassiske tegnebordsundervisning uden at miste det bedste fra mesterlæren. Den pædagogiske praksis kaldet “dialogiske læringsrum” vil løbende blive evalueret og videreudviklet. Bl.a ved at dele erfaringer og viden i lærerkollegiet, hvor flere har gennemgået et pædagogikum om arkitekturdidaktik eller har lignende kompetencer.

CINARK 2014: Towards an Ecology of Tectonics Red. Anne Beim & Ulrik Stylsvig Madsen Tekster af: David Leatherbarrow, Bijoy Jain, Johan Celsing m.f.

Foto: Nee Rentz-Petersen

Søren Nielsen - Timelærer, Arkitekt MAA, Ph.d studerende og partner i tegnestuen Vandkunsten. Foto af Lethallen i Jäger

Nee Rentz-Petersen - Arkitekt, PhD og Post doc.

Illustration fra post doc projekt “Det jordløse landbrug i industrikvarteret”

Foto: Ingela Larsson

Foto: Mads Frederik

Kandidatprogrammet bygger på et tæt samarbejde mellem forskning og praksis.

Udover en direkte tilknytning til forskningsmiljøet omkring CINARK er der tætte relationer til andre vidensmiljøer både ved og udenfor KADK. Stærke samarbejder med danske og udenlandske tegnestuer, samt byggeriets øvrige parter (producenter, rådgivere og entreprenører) indgår også som en væsentlig del af netværket omkring programmet. Derved forankres studiemiljøet i arkitektprofessionens konkrete virkelighed gennem en konstant dialog med omverdenen. På kandidatprogrammet arbejdes der på at udvikle nye undervisningsformer og semesterforløb der knytter tætte bånd både til konkrete problematikker i verden omkring os og til konkrete aktører indenfor byggeriet. Dette sker både gennem udvælgelse af de fysiske rammer for semesteropgaverne i samarbejde med konkrete byer og regioner og ved at udvikle særlige kursus eller studieforløb der kobler sig direkte på igangværende forsknings- og udviklingsprojekter.

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 16 - 17

Forskning & praksis

Ingela Larsson - Timelærer, Arkitekt MAA og partner i Henning Larsen Architects.

Foto af Arts campus i Umeå university

Frans Drewniak - Studielektor og programleder SET KADK, Arkitekt MAA og partner i tegnestuen Bauen. Foto fra ombygning af Nyt nordisk hovedsæde til Schneider Electric

CINARK 2015: Værdiskabelse i bygningsrenovering Anne Beim & Ulrik Stylsvig Madsen

Foto: Asger Simonsen

Anders Lenager - Timelærer, Arkitekt MAA, indehaver af Lendager Arkitekter Ingela Larsson - Studieadjunkt, Arkitekt MAA, partner i Henning Larsen Architects Jan Albrechtsen - Timelærer, Arkitekt MAA, partner i tegnestuen Vandkunsten.

Jan Schipull - Ph.d, Arkitekt MAA ved JJW arkitekter Jan Yoshiyuki Tanaka - Timelærer, Arkitekt MAA, partner i JAJA arkitekter Johnny Svendborg Andersen - Studielektor, Arkitekt MAA, indehaver af Svendborg Architects Kasper L. Køppen - Civilingeniør i konstruktioner Kenneth Warnke - Ekstern Lektor, Arkitekt MAA Kristine Sundhal - Timelærer, Ph.d studerende, Arkitekt MAA Nathan Romero - Timelærer, Arkitekt MAA, indehaver Nathan Romero Arkitekter Nee Rentz-Petersen - Timelærer, Ph.d, post doc, Arkitekt MAA Nikolaj Callisen Friis - Timelærer, Arkitekt MAA ved tegnestuen Vandkunsten Peter Sørensen - Timelærer, Arkitekt MAA Søren Nielsen - Timelærer, Arkitekt MAA, Ph.d studerende, partner i tegnestuen Vandkunsten Uffe Leth - Timelærer, Arkitekt MAA, partner i Leth&Gori

Foto: Bauen

Anne Beim - Programleder, Professor/Phd, Arkitekt MAA Frans Drewniak - Programleder (ansvarlig), Studielektor, partner i tegnestuen Bauen Ulrik Stylsvig Madsen - Lektor/Ph.d, arkitekt

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 18 - 19

Undervisere

Nathan Romero Timelærer, Arkitekt MAA og indehaver Nathan Romero Arkitekter. Foto af HO BUGT sejlklub i Hjerting udarbejdet i samarbejde med arkitekt Sofie Willems

CINARK 2012: At bygge med øje for fremtiden Ulrik Stylsvig Madsen, Anne Beim & Tenna Beck

Søren Nielsen - Timelærer, Arkitekt MAA, Ph.d studerende og partner i tegnestuen Vandkunsten. Foto af Torpedohallen

Foto: Stamers Kontor Foto: Vandkunsten

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 20 - 21

Foto: Vandkusten

Jan Albrechtsen - Timelærer, Arkitekt MAA, partner i tegnestuen Vandkunsten.

Foto af Teglholmen

Uffe Leth - Timelærer og Arkitekt og medejer af LETH & GORI. Foto af det vedligeholdelsesfrie hus i Nyborg

III

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 22 - 23

Vidensopbygning, seminarer, litteratur, workshops, feltarbejde

Foto: Frans Drewniak

Ved at sætte et tema for et helt år sikrer Settlement, Ecology & Tectonics en kontinuitet i studiet, hvorfra en større og dybdegående forståelse for faget kan udspringe.

Der arbejdes hele tiden med at bygge mere viden på et givent tema. I kandidatprogrammet indgår korte kursusforløb, hvor forskningsbaseret viden og forskellige analysemetoder bringes i spil i forhold til studieopgaverne. De forskellige kurser, herunder seminarer, målrettede studierejser, workshops og casestudier, giver specifik viden og en værktøjskasse med analysemetoder, der gør den studerende i stand til at opbygge en særlig faglig kompetence og hermed opdyrke en specialisering hen mod slutningen af studiet.

Kurserne orienterer sig mod emner som: byens økologi, klima, boformer og adaptive strategier, byggeriets fremstillingsprocesser og industriel produktion, genanvendelse og livscyklusanalyse, teoridannelse indenfor bosætning, økologi og tektonik.

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 24 - 25

Vidensopbygning

Foto: Frans Drewniak

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 26 - 27

Seminarer

Foto: Frans Drewniak

I løbet af et semester inviterer Settlement, Ecology & Tectonics til forelæsninger under navnet SETSEMINAR. Her udfoldes og diskuteres temaet for året for dermed at give de studerende løbende indputs til deres semesterprojekter.

Studies in Tectonic Culture, Kenneth Frampton,

Atlas of Novel Tectonics, Reiser & Umemoto, 2006

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 28 - 29

Litteratur

Surface Architecture, David Leatherbarrow & Mohsen Mostafavi, 2002

Die Vier Elemente Der Baukunst, Gottfried Semper, 1851

Som del af en fælles vidensopbygning gennemgår de studerende en række workshopforløb. Workshoppen “Optopping” indgik som forløb i foråret 2015. Med udgangspunkt i et delvist forladt industriområde i Næstved var opgaven at undersøge, hvordan man lægger sig oven på en eksisterende bygningsstruktur for dermed at skabe en interaktion mellem rum og struktur samt finde og udtrykke en konstruktiv strategi for et område, der står overfor en reindustrialisering. Tilføjelsen, som skulle udformes i træ, skulle give de studerende mulighed for at undersøge de tekniske, æstetiske og funktionelle udfordringer der ligger i at lave tilføjelser til en eksisterende bygningsmasse med et let og modulæret system. Workshoppen er opstået som en del af et Innospireprojekt i samarbejde mellem DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut) og CINARK på KADK om fortættet byggeri med lette byggematerialer.

Rooftopfurnuture

Partially Addition

Addition

Separation

Assimilation

Envelope

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 30 - 31

Workshop: Optopping

Et kontorfællesskab på toppen af silo skoven. En trækonstruktion til optopping på gamle oliesiloer i industrilandskabet.

Foto: Frans Drewniak

Gamle kranspor i industrielle områder fortæller meget om stedet fortidige aktivitet men ender med at forfalde når produktionen forsvinder.

Her ses hvordan der gennem optopping kan etableres et drivhus i højde. Drivhuset har en rammekonstruktion, der indeholder både dobbelt- og enkelt rammer. Strukturen er tiltænkt fastgjort i kranen ved hjælp af de eksisterende jernspor. Lamellerne er fastgjort inde i rammen og tjener som vindueskarmen til planterne.

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 32 - 33

En tilføjelse af små klimaregulerede enheder på industribygningens shedtage skaber nye rumligheder der tænkes anvendelige for virksomhedernes medarbejdere.

Enhederne bygget i træ “hænger” i den eksisterende betonkonstruktion uden anden kontakt til gulvfladen end en spinkel trappe, så man på denne måde bevarer udsynet i hele søjlehallen i nederste etage.

Rummene tænkes anvendt som personalerum, mødelokale, omklædning eller lignende.

Projektet stiller skarpt på Danmarks uudnyttede industrielle bygningsmasse, og peger på hvordan der her er grobund for en ny bygningsskik baseret på anvendelsen af det uopvarmede rum og genbrug af materialer.

I foråret 2015 var arkitekt/ph.d. Jan Schipull Kauschen ansvarlig for en særlig LCAworkshop for de studerende på Settlement, Ecology & Tectonics. På workshoppen blev de studerende introduceret til principperne for LCAanalyser, som en måde at forstå og diskutere bygningers ressourceforbrug over tid. Udover at introducere generelt til LCA-analysens potentialer i de forskellige faser af en byggeproces, var en vigtig del af forløbet brugen af en række simple værktøjer til LCA-analyser, som gjorde det muligt for de studerende at analysere deres egne semesterprojektet ud fra et livscyklus perspektiv.

På den måde blev workshoppens viden integreret direkte i de enkelte studieprojekter. På de følgende sider ses et projekt af de studerende Eskild S. Perdersen og Jakob Teglgård, som fik integreret LCA-analyserne i deres semesterprojekt for dermed at kunne udforme et byggesystem som kunne anvendes til at skabe nye rumligheder inde i større industrihaller.

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 34 - 35

Workshop: LCA

De studerende tog afsæt i tanken om skulle genanvende affald eller restprodukter og derefter upcycle disse til værdifulde byggematerialer.

Anvendelsen af alternative materialer gør at levetiden i nogle tilfælde ikke er særlig lang, og derfor er byggesystemet designet så materialer og komponenter enkeltevis kan udskiftes og erstattes med nye, ligesom bygningen bliver fleksibel over for ændringer i brugerens behov.

Ved at holde de enkelte materialer adskilt kan man holde materialerne i et lukket kredsløb og man sikre at materiale derpü kan up- ,reeller downcycles pü ny.

Med afsæt i efterårets projektarbejder var Measurement & Meaning et nærstudie i udvalgte emner som udgik fra årstemaet Stofskifte og Genbygningsstrategier. Et mindre antal studieprojekter som viste sig særligt egnede indgik i forløbet, der havde form som en slags ‘forskningsstudie’. Fokus var forholdet mellem det ‘målbare’ og ‘meningsfulde’. Her defineret som; målbare aspekter (kvantitative dimensioner ved livscyklus og miljømæssig adfærd) og betydning (kvalitative dimensioner i form af udtryk og kulturelle rødder). Centrale emner blev analyseret og diskuteret for at skabe en platform for fælles strukturerede data og for at definere grundlæggende designprincipper, der måske kan hævdes at være arkitektonisk bæredygtige på lang sigt både som fysiske strukturer og som kulturel arv. Studiet var et samarbejde med DTU_ Byg og CINARK’s to Velux Visiting Professors – Prof. David Leatherbarrow, PennDesign og Prof.

Ali Malkawi, Harvard_GSD.

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 38 - 39

Workshop: Measurement and Meaning

De to arkitektstuderende, Aviaja Torbensdatter Hermann og Stefan Gründl havde i efteråret 2014 allerede udviklet et projekt for Tap H1 i Carlsberg Byen, som den tværfaglige projektgruppe tog udgangspunkt i. De fire ingeniørstuderende fra 3. år på linjen Bygningsdesign, Eva Neel Bacher, Kristian Johannes Blyme Hebsgaard, Lasse Skammelsen Trankjær og Simon Jørgensen, kunne bl.a. byde ind med forskellige beregningsmetoder til at kvalificere projektet.

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 40 - 41

B

20

A

A

0

-5

C

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 42 - 43

D D

0

-5

5

5

10

10

15

15

20

25

25

C

30

30

B

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 44 - 45

Foto: Frans Drewniak

Foto: Frans Drewniak

Foto: Frans Drewniak

Settlement, Ecology & Tectonics indledte efterårssemesteret 2014 med feltarbejde i Venedig med fokus på et kritisk studie af Rem Koolhaas udstilling “Elements of Architecture”.

Udstillingen introducerede en alternativ måde at forstå arkitekturhistorien på ved at fokusere på den historiske udvikling af de 12 udvalgte arkitektoniske bestanddele; tag, væg, gulv, loft, dør, vindue, facade, balkon, korridor, ildsted, rulletrappe, trappe, rampe, elevator & toilet.

Gennem en tredags workshop på Biennalen fik de studerende fra Settlement, Ecology & Tectonics analyseret, diskuteret, udfordret og videreudviklet udstillingens diskurs gennem en re-kuratering af udstillingens 12 elementer. Derved opstod en ny udstilling der gennem en kritisk refleksion over Koolhaas kuratering og udvælgelse af elementer diskuterede deres fundamentale rolle i arkitekturen. Studieturen er ydermere et godt redskab til at lære sine medstuderende at kende, samt at slå en tone an til det følgende semesterprojekt.

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 46 - 47

Feltarbejde

IV

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 48 - 49

Stofskifte & genbygningsstrategier, steder

Foto: Amalie Brandt Opstrup

Bygningen kan ses som en levende organisme, der løbende optager og afgiver materialer og ressourcer. Udfordringer her er at se på den enkelte bygnings stofskifte ud fra et økologisk perspektiv og derved sikre opretholdelsen af naturens økosystemer gennem en nytænkning af måden vi forvalter og genanvender materialer på indenfor byggeriet.

Dette kræver en bred forståelse af begrebet økologi, som rækker udover naturvidenskaben og ser på koblingen mellem kultur og natur – mellem mennesket og dets omgivelser.

Dette har været det tematiske udgangspunkt for semesterstudierne i efteråret 2014 og foråret 2015, hvor de studerende har arbejdet i henholdsvis fire udvalgte områder i København; Carlsberg, Fuglekvarteret, Urbanplanen, Rigshospitalet/Sølund og ved Maglemølle; Næstved Ressource City. På de følgende sider har vi samlet et udvalg af projekterne.

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 50 - 51

Stofskifte & genbygningsstrategier

Det særlige ved industribygninger er deres karakter med påsatte agregater

Detaljegraden på Carlsberg er ekstrem høj så her bliver tektonikken en vigtig spiller.

Foto: Nynne Thykier

Ved søerne, centralt i København ligger Plejecentret Sølund

Foto: Nynne Thykier

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 52 - 53

Foto: Mette Kirstine Sigild Juhl

Under overskriften; Stofskifte og genbygningsstrategier har de studerende først arbejdet med at kortlægge københavnske bygningers ’stofskifte’, dvs. som levende organismer, der løbende optager og afgiver materialer og ressourcer. Fire udvalgte steder i København var rammen om studierne i stofskifte efterårssemesteret 2014. De fire områder var Carlsberg, Fuglekvarteret, Sølund og Urbanplanen. Hvert område havde et særligt højt stofskifte og repræsenterede ydermere en særlig stedsspecifik karakter som skabte et spændende mulighedsfelt der optagede de studerende i deres videre undersøgelser af hvordan stofskifte-/genbygningsstrategier kan indarbejdes i en konkret bymæssig kontekst. De studerende arbejdede f.eks. med programmering af rumlige konfigurationer, bygningsdele og bygningselementer med øje for levetid og fodaftryk.

Foto: Mai Alexandra Bogø

Steder

Mange steder i landet stå gamle industriområder tomme og forladte som her i Næstved.

I forlængelse af forrige semester, blev stofskifte og genbygningsstrategier udfoldet yderligere i forårssemesteret 2015.

Semesterets undersøgelser og projekter placerede sig i Næstved, nærmere bestemt Maglemølle - et gammelt industriområde, der i dag ligger uudnyttet hen. Med udgangspunkt i Næstved Kommunes vision om at skabe vækst og arbejdspladser, ved at profilere Næstved som Danmarks ressource-by, blev projektet Ressource City igangsat. Projektet var udgangspunkt for semesterets diskusioner og projekter. Et samarbejde med Næstved kommune udsprang efter et oplæg ved Sara Vergo, leder af projektet, der med stor fornøjelse undervejs kunne følge de studerendes arbejde med Maglemølle. Ressource City, der har til formål at samle en klynge af virksomheder der arbejder med genanvendelse og bæredygtighed på Maglemølle, skabte grobund for spændende projekter på alle skalatrin.

Carlsberg Genanvendelsens æstetik

Med udgangspunkt i stofskiftet på Carlsberg og erkendelsen af de arkitektoniske og historiske kvaliteter i bydelen, har de studerende Signe Rohlin Madsen og Mai Alexandra Bogø ønsket at undersøge; hvilke muligheder der ligger i at genanvende elementer af det eksisterende og bygge videre på det historiske grundlag?

Opgaven placerer sig i bygningskomplekset Gærkælderen, som i sin nære kontekst grænser op til kulturattraktioner, erhverv og bolig i bygninger af ny og ældre karakter. Gærkælderen sig i en velbevaret karakteristisk del af Carlsberg præget af stor stoflighed, kvalitet og detaljering.

Ydermere ligger bygningen sig ovenpå og i forlængelse af de bevaringsværdige kælderrum, som har dannet grundlag for den gældende masterplan. Placeringen I den historiske akse med nærhed til vigtige kulturelle seværdigheder gjorde, sammen med mulighederne i de eksisterende rumligheder, placeringen af et hotel ideel.

Vandets Plads

På den urbane skala har Signe og Mai valgt at åbne bygningens midte op for at kunne indskrive projektet i den fremtidige planlagte karrestruktur og sy tilføjelsen ind i netværket af pladser, der er planlagt for Carlsberg. En blå plads i hotellet som ligeledes kunne være en gestus til byen og dens beboere.

Gård

Bad

Bad

Wellness

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 56 - 57 Vandet har tidligere spillet en stor rolle for Carlsberg som industriområde, der netop blev placeret på Valby bakke grundet fremkomsten af vand. Ønsket om at bringe elementet tilbage er ligeledes beskrevet i den planlagte masterplan, som tegner et billede af et forløb af vandelementer gennem Carlsberg. Den blå plads etableret i hotellets gårdrum imødekommer Entasis plan og skaber en reference til det vigtige historiske element.

Blottet stålkar

Træmøbel

Komplekset har facader af røde teglsten og bag facaden strækker der sig seks etagers høje betonsøjler med indstøbte stålkar, der tidligere har været anvendt som gæringstanke.

De 25 m2 indstøbte stålkar udnyttes til hotelværelser. Med øje for bygningens historie er det valgt at bibeholde karenes rundede formsprog og materialitet.

Værelserne er tilføjet ét møbel, der er designet til at imødekomme de udfordringer der opstod i arbejdet med at transformere et stålkar, designet til at gære øl i, til et overnatningssted i en ny pulserende bydel i København.

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 58 - 59

Siddeniche Reference til Lagerkælder 3

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 60 - 61

Hvordan relaterer arkitekturen sig til beboernes specifikke hverdagskultur, stedets klima og urbane tekstur? Hvordan diskuterer, udfordrer og skærper man forståelsen af den eksisterende situation? Hvordan forfiner vi vores følsomhed mod noget som allerede eksisterer og hvorfor egentligt? Med udgangspunkt i disse spørgsmål har de tre studerende Jonas Fredskov Jensen, Thomas Færgemand Høyer og Julius Nielsen valgt at arbejde med tre nedslag: Karréhuset, Punkthuset og Fletværket på Carlsberg i København. Projektet er et forsøg på at artikulere, diskutere og evaluere forskellige tilgange, uden at miste det specifikke i den enkelte situation. Det er derfor ikke en jagt på den universelle sandhed eller fremgangsmåde, men mere en søgen efter hvad man egentlig forstår som kontekst. wDette er sket med fokus på en tektonisk artikulering af præfabrikerede bygningselementer og optimerede byggeprocesser.

Ovenfor ses en situationsplan med projektets tre nedslag markeret. På modsatte side ses opstalter i nævnte rækkefølge af henholdsvis karréhuset, punkthuset og fletværket.

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 62 - 63

Carlsberg 3 nedslag

På karréhuset har de studerende arbejdet med en nytolkning af den fuldmurede københavnerkarré. Her har forsøget været at genetablere ydervæggen som klimaskærm, bærende element og hovedfortællingen i mødet med byens tyngde og industrielle præg i henhold til en fleksibel og klar proportionering Med fletmurværket mellem to forskellige blokmursten, én med høj trykstyrke og én med høj isoleringsevne, bliver klumpen en realitet, og de tektoniske principper for at skære og grave sig ind etableres. Således har faceteringen af åbningerne været vigtige i forhold til at skabe gode lysforhold og derudover som formidler af ydervæggens tyngde og iboende tektoniske præmisser.

På punkthuset er fleksibiliteten opnået ved et simpelt råhus bestående af en glidestøbt kerne i beton. De insitustøbte dæk spænder til facaden, hvor præfabrikerede betonskaller klarer bæringen af det resterende af dækkenes lastopland. Betonskallerne artikulering henter sit konvekse formsprog fra Svenn Eske Kristensens De hængende Haver.

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 68 - 69

Fletværket er et konglomerat af utalige byggetekniske og narrative lag.

Mineralvandsfabrikken som nu rummer dansehallerne er fredet og står derfor uberørt.

Den resterende bygningsmasse skrælles til råhuset for at blive samlet under en fælles skærm.

De tektoniske principper bliver derfor et filigranarbejde med at hænge, hægte, overlappe, skyde, glide, spænde, klemme og fore. Den nye skærm bæres af stålrammer, som hænger i det eksisterende råhus.

Københavns Kommune har udarbejdet en områdefornyelsesplan for Fuglekvarteret.

I planen er der blandt andet ønske om flere steder egnet til mangfoldighed, multi grønne tage og grønne områder i det urbane landskab.

Fuglekvarteret skal være kendt for sine taghaver, samt at udvikle små kvalitative byrum og forbedret infrastruktur for lette trafikanter. Ved at lade en grøn åre løbe fra Nørrebro Station gennem kvarteret, kan der skabes en forbindelse, der kan åbne det ellers lidt isolerede område op mod det store trafikknudepunkt, og trække noget opmærksomhed ind. Tre projekter tager udgangspunkt i en samlede grøn fortætning på hver deres måde. Jesper Nordestgaard Rasmussen og Joakim Kerrn Malmgren har skabt en bazar, Peter Friberg Ravnborg en tæt grøn bosætning og til sidst har Petrine Grytte Eikeland og Magnus Nikolai Rønkvist Hellum arbejdet med et mødested bestående af en kantine, skolekøkken og kursusfaciliteter med mere.

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 70 - 71

Fuglekvarteret Tæt grøn bosætning

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 72 - 73

En bazar er startpunktet, ved det hektiske Nørrebro Station, til at trÌkke lette trafikanter ind i Fuglekvarteret

4

2

3

8 10

5 6

9

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 74 - 75

7 1

-

Denne åre løber lige igennem den nye bebyggelse, og er med til at skabe fortællingen som den moderne tætte, grønne by.

1 1 1 2 1 2 1 2

3

1 3

2

3 3 2 3

2

3 4

3

4

3 4 5

4 5

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 76 - 77

Den tektoniske strategi har været hvordan bygningen kunne tilpasse sig til forskellige anvendelser eller opgradere dem efter behov. Hertil kommer, at bygningen skulle være let at tage ned og genbruge, hvorfor det hele står på søjler i stedet for et massivt fundament.

Urbanplanen Recyclable elements

På nuværende tidspunkt er livsforløbet for beton et lineært forløb, hvor kun en lille mængde nedknust beton bliver brugt som tilslag i betonproduktion. Den primære genanvendte mængde beton bliver brugt under ny terræn eller veje, hvor livsforløbet altså ender. Med undren overfor denne livscyklus har de studerende Benjamin Molin Foged og Mathias Ørslev Sund valgt at studere, hvordan det er muligt at skabe et cirkulært livsforløb for præfabrikerede betonelementer, således at de kan genbruges igen og igen. Gennem grundige studier af betonelementets udformning og anvendelse i byggeriet i dag har de studerende tillært sig den nødvendige viden det kræves, for dermed at kunne diskutere og udforme et nyt byggesystem, der er designet med øje for fremtiden. Projektet placerer sig i det socialt belastede boligområde, Urbanplanen, på Amager, nærmere bestemt på grunden hvor Solvangcentret ligger i dag.

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 80 - 81

Med visionen om at tegne en bygning af betonelementer, der kan samles og adskilles mekanisk, valgte de studerende at udforme et system af stabelbare betonelementer, der efterfølgende spændes sammen on-site. Betonelementerne danner en pixileret facade, hvor mellemrummene danner åbninger for flow af mennesker og lys.

Sølund Ombygning af et senmodernistisk betonbyggeri

Ryesgade

Eftermiddagsniche

Bolig stue_butik

Fælles uderum

Fælles uderum

Fælles ophold

Erhverv

Soltrappe

Erhverv

Erhverv Fælles ophold Fælles uderum

Fælles ophold

Fælles uderum

Kaffebutik

Byens plads Fælles køkken

Fælles køkken

Børnehave

Legeplads værksted

Fælles ophold

Fælles uderum

Fælles køkken

Fælleshus_børnehave

Fælles køkken

Bolig / Fælles Solterrasse_eftermiddagssol

Værksted

Solterrasse

Fælles køkken

Fælles ophold

Fælles uderum

Fælleshus Fælles uderum

Fælles ophold

Børnehavens Legeplads

Det grønne rum

Fælles ophold

Bolig / Fælles

1_Plejhehjemmet Sølund. 2_Den nuværende facade tages af.

3_Den bærende betonkonstruktion bevares. 4_Restrukturering af den indre organisering til større boligenheder. 5_En facade der afspejler den indre differentieringen tilføjes. 6_Området fortættes og de gamle facade elementer genanvendes og bruges i

kontor

Eftermiddagsniche

stue -1:Butik 2.-6: Bolig

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 82 - 83

Mange senmodernistiske montagebyggerier står i dag over for en renovering. Det relevante spørgsmål er her, hvordan man vælger at forvalte denne kulturarv.

Er det en ‘tabula rasa’-tilgang, hvor man fjerner alt det eksisterende og starter forfra? Eller er det en tilgang, hvor man arbejder med at finde kvaliteter i og forbedre det eksisterende? Kan disse byggerier klare en ‘genindustrialisering’, så de socialt, rumligt, æstetisk og miljømæssigt møder de krav vi i dag stiller til arkitekturen? Projektet Sølund - en ombygning af et senmodernistisk betonbyggeri af eleverne Amalie Brandt Ostrup og Line Tebering diskuterede mulighederne for genanvendelse af montagebyggeriet Sølund i København N. Det var ønsket, at etablere et fællesskab mellem beboerne gennem et arbejde med lejlighedernes interne relation. En række fælles “kerner” bestående af fælleskøkken, opholdsrum og uderum forbandt lejlighederne og skabte mulighed for interaktion både vertikalt og horisontalt.

kl 7.45 mod Panum

Fælles uderum

Bolig/fælles

Bolig/fælles

Fælles uderum

Café

Fælles køkken

Erhverv Fælles køkken

23840

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 86 - 87

Det har været vigtigt at skabe lejligheder med en høj bokvalitet bl.a. i forhold til rumforløb, lysforhold og interaktion med facaden. Ønsket var at man skulle kunne interagere med sit hjem; indtage facaden og selv regulere forholdet mellem inde og ude.

21040

18240

15440

15065

12640

9840

7040

I dette projekt har de studerende Magnus Thiemer Jensen og Magnus Haahr Nielsen indtegnet Maglemølle i udviklingen med Ressource City og undersøgt rammerne omkring opbyggelsen af erhvervsklynger i området. Klyngedannelse, eller clustering, er et centralt begreb for industriel produktion i dag, der i højere grad end tidligere er karakteriseret ved en fleksibel organisering af mindre firmaer og vedvarende udvikling og inklusion af nye produktionsformer. Maglemølle skal gennemgå en transformation fra et lukket fabriksområde til et progressivt erhvervs- og industriområde med en ny forståelse for og relation til byens helhed og mangfoldighed af brugere og aktiviteter.

Ved at opfatte industri og produktion som mere dynamiske og mangfoldige aktiviteter, så de studerende en mulighed for integration af et urbant miljø på forskellig vis.

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 88 - 89

Papirfabrikken Erhvervsklyngen

Mindre virksomheder

Offentligt drivhus Kontorvirksomheder

Ole Wahlen Høydal og Erik Aasberg Oma arbejdede, i tillæg til Næstveds vision om at blive Ressource City, med den gamle kraftcentral i industriområdet Maglemølle. De arbejdede med en helt ny måde at bevæge sig rundt i kraftcentralen, hvor de valgte at iscenesætte de rumligheder, der facinerede og fortalte en historie om hvad bygningen oprindeligt blev brugt til.

Kraftcentralen skulle være stedet, hvor al ny viden genereret i Maglemølle kunne udbredes til befolkningen i form af udstillinger, samt et sted hvor viden kunne formidles videre gennem forelæsninger og seminarer i tæt samarbejde med den nye professionshøjskole i Næstved. Tilgangen var at fjerne stort set alt indvendigt i kraftcentralen. Diagrammet viser de tilbageblivende elementer og de nye tilføjelser af henholdsvis isolerende bokse og et forbindende gangsystem.

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 92 - 93

Kraftcentralen Vidensfabrikken

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 94 - 95

Efter den industrielle revolutions afslutning står der et stort antal forældede industribygninger tilbage som spor fra en svunden tid. Hvordan kan vi udnytte disse store, tomme rum og gøre dem brugbare i dagens samfund?

Vores to studerende Elinor Cecilia Entell og Sebastian Berg Fjellingsdal tog dette tema op.

Deres lyst var at arbejde med mødesteder, som et overordnet greb og brugte det som et arkitektonisk værktøj i flere skalaer og forskellige situationer såsom konceptuelt og arkitektonisk. I tillæg til møder var deres ønske at bruge synergi, som et bagvedliggende begreb i udformningen af industriområdet Maglemølle i Næstved. De arbejdede et sammenhængende program som koblede forskellige funktioner til hinanden, samt åbnede op for en mulighed for at komme rundt i området med forskellige oplevelser undervejs.

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 96 - 97

Papirfabrikken Transformation af den industrielle bygningsmasse

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 98 - 99 Illustrationerne viser, hvordan der er arbejdet med et tektonisk homogent udtryk, der informerer brugeren om sammenhængen i det nye tillæg til Maglemølle. Der er arbejdet både med rum for ophold og uformelle møder mellem mennesker i egne af industriområdet, der før har været for et fåtal.

Motivationen for opgaven, for de studerende Emilie Salling Kjeldsen og Signe Sand Østergaard Larsen, var at finde i Maglemølles historie som produktionsvirksomhed og arbejdsplads for en stor del af Næstveds borgere.

Det overordnede program bestod i en virksomhed med en produktion og dyrkning. Der blev foreslået et mikrobryggeri forankret på kajkanten, der skulle trække på lokal arbejdskraft og viden.

Ydermere blev stedets ressourcer udnyttet dels i produktionen og dels i bygningens tektonik. Helt konkret blev der arbejdet med en nedgravning af bryggeriet for dermed at kunne udnytte den omkringliggende jords isolerende effekt. Den opgravede jord blev efterfølgende anvendt til lerstampede vægge for de indre rumligheder, mens en foldet betonvæg holdt på jordtrykket udadtil. Fladen over byggeriet blev udarbejdet med et vis følsomhed for, hvordan lyset kunne trækkes med ned under jorden og skabe den helt rigtig stemning i bryggeriet.

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 100 - 101

Havnekajen Et mikrobryggeri

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 102 - 103

Gemt under jorden, kun afsløret af den opstigende damp, ligger et bryggeri på kajkanten i Næstved. Den dobbelthøje kaj er unik og bliver forstærket ved at bryggeriet ligger helt nede ved vandet.

Hvis Næstveds plan skal blive til noget, må vi manefestere, at Resource City og den omkringliggende industri skal udnyttes i stedet for at nedbryde områdets kvaliteter og rekreative miljø. Ellers er der ikke meget grønt og cirkulært over den fremtidig plan. Udbuddet af stedbundne oplevelser har betydelige indflydelser på stedets kvaliteter og måden folk betragter stedet på. Et øgede fritidsforbrug har ikke kun betydning for forbrugssammensætningen, men også på folks valg af bosted og skaber derfor en demografisk udvikling i området.

Oplevelsesøkonomi ses som en tendens til lokale og regionale udviklingsstrategier, men for at det skal lykkes er der nogle faktorer som skal være til stede. Det maritime center som blev skabt af Jesper Nordestgaard Rasmussen og Joakim Kerrn Malmgren indeholdt et mindre bådværft med bedding/dock, læringsrum og værksteder og lå i området i og omkring Kaolinlageret, den eksisterende dobbeltkaj og øvre oplagspladser.

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 104 - 105

Karolinlageret Det maritime aktivitetscenter

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 106 - 107

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 108 - 109

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 110 - 111 Centret skulle dels kunne aktivere havneindustrien samt unge og andre entusiaster i omrĂĽdet, men ogsĂĽ formidle viden om det maritime, gennem kultur, undervisning og hĂĽndvĂŚrkets uddannelse.

Som led i Vækstplan DK har regeringen afsat 400 mio. kroner til istandsættelse og nedrivning af faldefærdige bygninger beliggende i landdistrikter og byer med under 3.000 indbyggere. Dette tiltag er gjort for, at forbedre niveauet af bygningsmassen og på den måde at gøre disse såkaldte yderområder mere attraktive. Næstved ligger meget centralt placeret i denne kæmpe bygningsmasse, der skal rives ned. Kommuner syd for Næstved oplyser, at der står op imod 10.000 tomme huse og venter på sin skæbne. Der er mange muligheder for at arbejde konstruktivt med disse udfordringer, hvis vi tør gribe det anderledes an. Der er rumligheder og arkitektur gemt i meget af det der forfalder til nedrivning. De studerende Nicolaj Westergaard Sevel og Niklas Bjørneboe Nolsøe arbejdede med at skabe ny arkitektur ved at bearbejde og sammensætte elementer og komponenter på en ny måde til nye helheder. Maglemølle blev anvendt til at etablere værksted og showroom med fokus på Det Andet Liv for byggematerialer.

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 112 - 113

PM10 Det andet liv Refabrikation af den udtjente arkitektur

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 114 - 115

Nicolaj og Niklas udviklede et beslag som kunne indeholde fragmenter af mur og genbruge det i en anden kontekst.

Elementet skulle udfordre det masseproducerede energikrævende elementbyggeri vi ser idag. Foruden de åbentlyse bæredygtige fordele havde elementet også en æstetik man ikke får ved nyproduceret materialer.

Ved at indtage Maskinhal PM10 med elementer og komponenter fra forladte huse, fungerede bygningen som showroom i sig selv. Derudover ville der blive skabt fysiske rammer der muliggjorde en produktion og innovation.

V

Afgangsprojekter Settlement, Ecology & Tectonics / Page 116 - 117

Historie og erindring er væsentlige begreber i vores forestillinger om os selv og vores omverden. Når en bygnings funktion ophører er det derfor vigtigt at undersøge, hvordan bygningen meningsfuldt kan imødekomme et nyt rummeligt behov i dens samtid, uden at kompromittere bygningens kollektive signifikans; for bygninger, som har mistet deres funktion, har ikke nødvendigvis mistet de erindringer en befolkning kan have knyttet til dem. Uden en forståelse og nysgerrighed for hvordan vores verden er blevet som den er, smuldrer det fundament som vi udvikler vores samfund på gradvist men sikkert. Den allestedsnærværende kulturelle globalisering har på fin vis belyst denne problematik, hvor flere og flere individer synes at leve deres liv i en isoleret rodløs tilstand. Julius Nielsens projekt bestod i en udvidelse, addition og ombygning af et medborgerhus i en nedlagt blikvarefabrik på Frederiksberg.

Blikstedet blev tildelt Duravitprisen

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 118 - 119

Blikstedet

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 120 - 121

A

B B

2

3 4

5

9

10

8

7

6

A

Julius har gennem sit studie været optaget af begrebet “kontekst” og har undersøgt hvordan en læsning af et sted og den eksisterende bygningsmasse kan være udslagsgivende for en særlig arkitektur, der både skriver sig ind i en fremtidsorienteret realitet med højteknologiske krav til byggeriet for øje, men med en samtidig dyb respekt for de tusinde års forudgående erfaringer og handlinger som konstituerer den hverdag og de fysiske rammer vi er en del af den dag i dag.

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 122 - 123

1

Motivationen for Thorbjørn Egedal Henrikssons afgangsprojekt udspringer af facinationen for et byggemateriale og et ønske om at bringe arkitektoniske visioner, byggematerialet og udførselen tættere sammen, samt lysten til som arkitekt at gå i detaljen og bruge den som medspiller i formgivningen. Min facination for blokmurværket bunder i materialets enkelthed. Hvor den lagdelte facade ofte kan byde på udfordringer i detaljen når isolering, membraner, dampspærre, formur og bagmur skal mødes. Det at kunne arbejde med en monomateriel konstruktion, hvor ét materiale løser konstruktion, isolering, og tæthed, - frigør en i designprocessen, og senere i projekteringen og udførselen. Det inspirerede mig således til at fordybe mig i blokmurværket og søge dets arkitektoniske potentiale. Projektet befinder sig i Odense og bebyggelsen indeholder boliger med mulighed for fællesskab og et keramikværksted.

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 124 - 125

Blokmurværkets potentiale i en dansk kontekst

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 126 - 127

VI

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 132 - 133

Arkitektonisk eksperimenteren, kunstnerisk praksis

Foto: Kirstine Autzen, Vandkunsten

Studiet på SET kan formes på mange måder. En lyst til at komme i dybden med et materiale kan resultere i eksperimenter af, hvordan et element, et komponent, en genstand kan fortolkes og nytænkes og derved genbruges i en ny sammenhæng. Med udgangspunkt i årstemaet stofskifte og genbygningsstrategier, udformede den studerende Anna Meyer en stofskiftestrategi for Sølundgrunden, der affødte en række genanvendelsesstudier herunder genanvendelsen af betonelementer. Der opstod her en særlig mulighed for et nærstudie af huldækket og genanvendelsen deraf. Ved opdelingen af det konstruktive element, der tænkes brudt og skåret på tværs samt på langs af armeringen, skabte Anna to nye byggesten med både konstruktive og æstetiske egenskaber - En sten med relief og en sten med eksponeret armering. I et 1:1 studie af en skalmur er overflader, sammensætninger og patinering blevet yderligere udforsket og beskrevet.

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 134 - 135

Arkitektonisk eksperimenteren

Foto: Sebastian Berg Fjellingsdal

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 136 - 137

Foto: Sebastian Berg Fjellingsdal

Sebastian Fjellingsdal Berg valgte i efteråret 2014 at adressere problematikken omkring de mange tusinde såkaldte ”døde cykler” indsamlet og skrottet af kommunen hvert år. For at skabe en større udnyttelse af denne utømmelige ressource valgte Sebastian at tage fat i cykelstellet og arbejde med hvordan disse kan sammensættes til rumskabende lette konstruktioner. Gennem 1:1 studier af elementet udformede Sebastian et konstruktionsprincip baseret på forskellige regler, der muliggjorde at strukturen kunne sættes op og tages ned igen, for dermed at skabe en fleksibel konstruktion f.eks. til midlertidige formål. Cykelstellene former sammen et mønster af trekanter, der har en dynamisk side som holder strukturen sammen, og en statisk del der bærer strukturen. Facaden, der er festnet til den statiske side, fungerer som afstiver i strukturen.

Ser man bort fra facaden, som kan afvige, er det kun det samlende element, som ikke er direkte genanvendt fra de ”døde cykler”.

Foto: Frans Drewniak

Kunstnerisk udviklings virksomhed er en reflekteret kunstnerisk praksis. Den skaber et værk og udvikler en refleksion over værkets betydning, fremstilling og fremtræden.

Kriterierne herfor er tydelighed, tæthed og dybde. De betegner de æstetiske, tekniske og betydningsmæssige planer som bør sættes i spil i kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Til disse kriterier knytter der sig krav til dokumentationen og karakteren af det materiale, der produceres.

Det fremgår alt sammen af det udkast til forslag til kriterier for Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed ved KADK som et udvalg nedsat af skolen er udkommet med i 2015. På KADK´s hjemmeside fremgår det endvidere; “Vi ønsker at skabe kandidater og viden, der former fremtiden, samfundet og kulturarven – og som udspringer af KADK’s særegne kobling mellem videnskab, praksis og kunstnerisk udvikling”. Så hvordan kan kandidatprogrammet Settlement, Ecology and Tectonics fremover bidrage hermed ?

Projektet Public Air er hverken forskning

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 138 - 139

Kunstnerisk praksis

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 140 - 141

eller praksis. Men i sin refleksion gør det sig forestillinger om byøkologi og bosætning i et fremtidigt København. Projektet diskuterer med København som udgangspunkt udviklingspotentialer der relaterer sig til sundhed, miljø og klima. Transport med cykel og uformel idræt på gadeplan er tæt forbundet med vores opfattelse af “det gode liv” i Hovedstaden. Men disse aktiviteter foregår ofte i sammenhæng med gader og byrum hvor luftforureningen overstiger sundhedsskadelige niveauer. Derfor diskuter projektet visioner for byens nye infrastruktur og viser hvordan ny viden kan forme nye byrum og forbindelser. Projektet er et samarbejde mellem studielektor Frans Drewniak og den Schweiziske arkitekt Philippe Rahm og er støttet af Statens Kunstfond og Dreyers Fond. Projektet ønsker blandt andet at vise hvordan et arkitektonisk udviklingsprojekt kan skabes i en dialog mellem kunst og videnskab. Projektet blev i løbet af studieåret 2014-2015 udstillet både hos Leth&Gori og siden på Biblioteket for Arkitektur, Design & Scenekunst. Ved begge lejligheder tog vores kandidatstuderende del og bidrog med diskussioner om Københavns udvikling i relation til bosætning, klima og økologi. Projektet er udvalgt til udstilling i den danske Pavillon på arkitekturbiennalen i Venedig 2016.

VII

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 142 - 143

Gennemgang & udstilling

Foto: Nynne Thykier

Foto: Nynne Thykier

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 144 - 145

Foto: Petrine Grytte Eikeland

Gennemgang & udstilling

Foto: Frans Drewniak

Foto: Frans Drewniak

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 146 - 147

Et tæt samarbejde med kommunen gjorde det muligt, at udstille projekterne på stedet, hvor alle projekterne er forankret. Udstillingen blev åbnet af borgmesteren og nysgerrige borger dukkede talstærke op, for at se hvad arkitektstuderende havde af visioner for deres industriområde.

Foto: Frans Drewniak

Settlement, Ecology & Tectonics / Page 148 - 149

I tråd med den stærke omverdens tilknytning der ligger i CINARK´s daglige virke indbyder SET også til projektsamarbejde med alle fagets aktører. Det oprindelige udgangspunkt for valget af stofskifte og genbygningsstrategier har været at se fremad mod nye udfordringer og være med til at sætte en dagsorden på et område der kræver en større omstilling i forhold til samfundets og byggeriets nuværende praksis. I den forbindelse har vi indgået et samarbejde med Næstved Kommune og Lendager Arkitekter om “Ressource City”; en klynge af virksomheder og vidensinstitutioner, der arbejder med re- og upcycling.

De kandidatstuderende har analyseret, skrevet program og løst projektopgaver på et 30 ha stort område ved den tidl. Maglemølle Parpirfabrik og Næstved industrihavn. De har givet bud på nye programmer, rum og tektoniske strategier i relation til et bred spekter af genanvendelse, upcycling, Design for disassembly og genbygningsstrategier. Projekterne blev fremvist på en udstilling i Kraftcentralen på Maglemølle. Udstillingen blev åbnet af Næstveds Borgmester Carsten Rasmussen med mange deltagende Næstved borgere.

Udstilling i Næstved kommune i den gamle kraftcentral i indutriområdet Maglemølle

Studerende 2014/2015

Amalie Brandt Opstrup, Amanda Dahl, Andreas Braae, Anna Björg Sigurdardóttir, Anna Hedegaard Meyer, Arvid Thornander, Aviaja Torbensdatter Hermann, Barbara Drud Henningsen, Bjartur Lamhauge, Camilla Bisballe-Müller, Christian Korsgaard Sørensen, Elinor Cecilia Entell, Elle Hagar Lörinc, Emilie Salling Kjeldsen, Erik Aasberg Oma, Eskild Schack Pedersen, Filip Alexander Loguin, Fredrik Espe Christoffersen, Guro Kongstun Hjelle, Iris Laxdal, Jakob Teglgård, Jens

Flinch Bertelsen, Jesper Nislev Mortensen, Jesper Nordestgaard Rasmussen, Jim Kenneth Michael Brunnestom, Joakim Kerrn Malmgren, Jonas Fredskov Jensen, Julius Nielsen, Kirsten Ibsen Kure, Kushtrim Regjepaj, Lena Fedders, Linda Juul Johansson, Line Kay Spengler, Line Kjær Frederiksen, Line Tebering, Lisa Lind, Louise Vester, Ludvig Håkansson Orsvall, Magnus Haahr Nielsen, Magnus Rønkvist Hellum, Magnus Thimer Jensen, Mai Alexandra Bogø, Marion Osen, Marius Dalsgaard Jeppesen, Marte Lyngaas, Martin John McSherry, Mathias Ørslev Sund, Mathilde Sakura Ballegaard, Mathilde Sakura Ballegaard, Mette Kirstine Sigild Juhl, Michael Enghoff Hansen, Nicolaj Westergaard Sevel, Niklas Bjørneboe Nolsøe, Nis Alexander Stein Pedersen, Nynne Brandt Thykier, Ole Wahlen Høydal, Oscar Elfving, Peter Andersen, Peter Friberg Ravnborg, Petrine Grytte Eikeland, Rasmus Plenge Gjerløw, Sarah Frilund, Sebastian Berg, Fjellingsdal, Signe Rohlin Madsen, Sophie Andresen, Stefan Jesper Gründl, Stine Nielsen, Thea Sofie Wollenberg Gasseholm, Thomas Færgemand Høyer, Thomas Rosenberg Rasmussen, Thorbjørn Egedal Henriksson, Vemund Nordengen Tjessem

Kolofon

Redaktører

Mai Alexandra Bogø

Mette Kirstine Sigild Juhl Programledere

Anne Beim

Frans Drewniak Tekster

Anne Beim

Frans Drewniak

Ulrik Stylsvig Madsen

Print

Clausen Grafisk

Copies 500 Paper

Munken Lynx 150g Gallerie Art Silk 300g

Isbn 978-87-7830-383-7

Design NR2154

© 2016

Layout

Udgivet af

The Royal Danish Academy of Fine Arts,

Schools of Architecture, Design and Conservation

Mai Alexandra Bogø Mette Kirstine Sigild Juhl

Institute of Architecture and Technology IBT

Philip de Langes Allé 10

DK-1435 Copenhagen K Denmark

+45 41701515

indsæt FSC logo!