Works and co-works
Arbejder og samarbejder Arkitekt Frans Drewniak
1
Hvor intet andet er angivet er ophavsret til fotografier hos Frans Drewniak
2
Profil Curriculum Vitae Introduktion; Arbejder og samarbejder Faglige erfaringer fra to store tegnestuer ForelĂŚsninger / OplĂŚg
3
PROFIL DRZ er en tegnestue dedikeret til en arkitektur, der med enkle midler skaber stærke rum, der appelerer til vores følelser og sanser. Innovative løsninger skabes på grundlag af et tværfagligt samarbejde mellem bygherre, brugere og rådgivere. Frans Drewniak er Cand. Ark fra Arkitekskolen i Århus 1991 og startede karrieren med et 3 års ophold på tegnestue i Valencia. Han har 10 års erfaring som sagsarkitekt for KHR og Henning Larsen. Særligt arbejdet for den toneangivende miljøkommune Albertslund har siden 2002 rettet hans opmærksomhed på bæredygtig arkitektur og planlægning. Arbejdet med renoveringen af Albertslund Hovedbibliotek 2002-2004 har været et pionerprojekt for ”integreret energidesign” hvor der er fokus på det tværfaglige samarbejde om miljø og energi fra starten af processen. Drz er grundlagt i 2005 og har udviklet en række projekter med særlig fokus på bæredygtige løsninger. Et af tegnestuens projekter er et Eddikehus til Claus Meyer. Et projekt der demonstrere at økologi og omsorg for miljøet kan skærpe arkitekturens sanselige kvaliteter. Frans Drewniak har modtaget præmieringer i flere konkurrencer både i ind- og udland og desuden med-
4
virket som fagdommer for Arkitektforeningen. Ved siden af tegnestuen underviser han på Kunstakademiets Arkitektskole afdeling. 10 hvor han siden 2005 har deltaget i udviklingen af afdelingens bæredygtige profil. Frans Drewniak indgår også i samarbejde med andre tegnestuer hvor Frans Drewniak optræder som resourceperson med særlige kompetencer i bæredygtigt byggeri. VIRKSOMHEDSFAKTA Drz aps ved arkitekt maa. Frans Drewniak CVR. nr. 2914 6330 Struenseegade 15, 1 th. 2200 København N Mail@drz.dk / www.drz.dk Medlem af Danske Ark Professionel ansvarsforsikring for rådgivende arkitektvirksomheder er tegnet hos TRYG, policenr. 670-4.532.064.649
C.V.
PRÆMIERINGER
Frans Drewniak - født 1967. Arkitekt maa. Cand Arch. Arkitektskolen i Århus afd. X 1991
1.præmie. Cykel- og gangforbindelse til Holmen. Åben konkurrence, Statens Kunstfond. 1996
Frans Drewniak er præmieret i en række konkurrencer og har projekterings og ledelseserfaring fra større danske tegnestuer i mere end 10 år før grundlæggelse af egen tegnestue i 2005.
2.præmie. Åben konkurrence. Markedshal, Mallorca. Spanien. 2000 3.præmie. Jamers Plads, København. 1996
UDVALGTE ARBEJDER
Indkøb. Åben konkurrence. Idræts- og kulturhus i Næstved. LOA. 1998
Eddikehus i Nordhavn / København for Meyerfood. 2010
Indkøb. Parcelhuset som Arkitektur, åben konkurrence udskrevet af Statens Kunstfond. 1998
Tokyo 2010, Mode museum Omotesando, konkurrence. 2010
Indkøb. Statens Naturhistoriske Museum, åben konkurrence. 2009
Workshop “Climatic Elements and Meterological Compositions” i samarbejde med gæsteprofessor Philippe Rahm. 2009
TILLIDSHVERV
Indkøb. Statens Naturhistoriske Museum, åben konkurrence. 2009
Fagdommer Idrættens Arkitektpris - Kulturministeriet. Udpeget af Akademisk Arkitektforening AA 2011
Ny kirke i Hatlehol, Norge, konkurrence. 2009
Dommer i konkurrence, Nyt Sunhedscenter for kræftramte i København. Udpeget af AA 2009
Forprojekt Kulmøllen , Ungdoms- og Kulturhus, Albertslund Kommune og Lokale- og Anlægsfonden. 2008 Hudiksvall Bad, Sverige, konkurrence. 2008
Medlem af UIA (Den internationale arkitektforening) Jury for “Sustainable by Design Student Awards” på Kunstakademiets Arkitektskole. 2009
Sundhedscenter, Albertslund. 2007
Dommer i konkurrence, Kultur- og Idrætscenter i Grindsted. Udpeget af AA 2008
Sommerhus i Munkerup. Projektering og udførsel 2006
Dommer i konkurrence, NORDKRAFT Ålborg. Udpeget af AA 2005
ENTASIS
Dommer i arkitekt konkurrence, Odense Bymidte. Udpeget af AA 1998
Bellahøjbadet, Konkurrence - 2005
Valgt til AA repræsentantskab og undervisningsudvalg 2000
HENNING LARSENS TEGNESTUE Skitserings- og sagsarkitekt. 2001-2005 Ny villa i Lyngby. Frans Drewniak har været konsulent frem til færdiggørelse. 2007
UDSTILLINGER Architecturgalleri Weissenhof - Encyklopædi, med studerende og Philippe Rahm 2010
2. præmie, indbudt konkurrence, Nyt auditorium til Frederiksberg Slot. 2004
“Climatic Architecture”, Kunstakademiets Arkitektskole - Encyklopædi, med studerende og Philippe Rahm. 2009
Albertslund Hovedbibliotek. 2002-2004
Den Dansk Pavilion, Arkitekturbienalen i Venedig 2006
Albertslund Bycenter. 2001-2002 KHR ARKITEKTER Skitserings- og sagsarkitekt. 1994-2001 1.præmie. Biocenter, København, indbudt konkurrence. 2001 Sagsarkitekt Metroens 2. etape, Solbjerg og Lindevang Station. 1.præmie. Designskolen i Kolding, indbudt konkurrence og projektering. 1996-1997 Udvikling Metroen 1 etape. 1995-2000
UNDERVISNING Gennemført det pædagogisk/didaktiske lærerkvalificeringsforløb ”Arkitektskolernes Pædagogikum” 2010 Kunstakdemiets Arkitektskole, ansvar for undervisning og planlægning af 1år, afd 10. 2005-2010 Kunstakdemiets Arkitektskole, ansvar for undervisning og planlægning af kandidatstudiet, afd. 10 i samarbejde med Jan Albrechtsen. 2010Ekstern Lektor. Danmarks Internationale Studieprogram, Købehavns Universitet. 2002-2005 Folkeuniversitetet 2008-2009
5
Arbejder og samarbejder Works and co-works I indledningen til den ikoniske bog SMLXL udgivet i 1995 proklamerer Rem Koolhaas, at arkitekten navigerer i en tilstand af lige dele omnipotens og impotens. Hans analyse handler om en forskydning i fagets selvforståelse i forhold til de dominerende kommercielle og samfundsmæssige vilkår der med eller uden arkitekten bestemmer udformningen af byer og bygninger. Med ordrene ”Coherence imposed on an architects work is either cosmetic or the result of self-censorship” udfordrer han faget til at erkende den mangfoldighed af vilkår som arkitekten må lære at beherske. Inspireret heraf vil jeg i det følgende beskrive min egne arbejder og samarbejder, som er resultatet af en læringsproces i stadig udvikling. Det enkelte projekt reflekterer opgavens særlige potentiale og det faglige miljø, som har understøttet dets udvikling. Således frigjort fra ønsket om en sammenhængende diskurs eller formverden i de arbejder og samarbejder jeg har bidraget til, vil jeg foreslå to tilgange til forståelse af de projekter jeg har valgt at vise her. Den første af disse to ”fortællinger” handler om en tværfaglig samarbejdskultur, som jeg første gang oplevede i forbindelse med udviklingen af den Københavnske Metro. Her gjorde opgavens skala og betydning det både muligt og nødvendigt, at arbejde tværfagligt fra start til slut. Metroprojektet blev på mange måder skelsættende, fordi det lykkedes for første gang og i stort omfang, at inddrage udenlandske spidskompetencer på alle særlige discipliner. Siden har jeg været meget bevidst om at planlægge samarbejdsformer og at sikre inddragelse af de nødvendige kompetencer, som der er behov for til det enkelte projekt. Den anden ”fortælling” handler om det vilkår som er allermest påtrængende; en helhedsorienteret tilgang til bæredygtig udvikling som involverer alle arkitektoniske spørgsmål i alle skalaer. Min erfaring har været at faget kun langsomt har formået at reformulere de arkitektoniske spørgsmål i forhold til en økologisk dagsorden men at vi nu endelig begynder at kunne se potentialet i en bevidst faglig tilgang. Med mit arbejde prøver jeg at komme bag om bæredygtighed og dets begrænsning som et vilkår der påhviler den arkitektoniske praksis og forsøger at etablere en diskussion om dets betydning som æstetisk projekt, der kan forny det rumlige og materielle aftryk hvormed arkitekturen præger det enkelte menneskes livskvalitet.
Hvor intet andet er angivet er ophavsret til fotografier hos Frans Drewniak
6
7
Eddikehus i Nordhavn / København 2010 for Meyerfood DRZ ved arkitekt maa Frans Drewniak I samarbejde med rådgivende ingeniører Esbensen.
Nordhavn Eddikedrivhus ”Nordhavn” refererer til eddikebryggeriets beliggenhed, i Meyers bygning nord for København, helt ud til havet, med udsigt over Øresund mod Nordens frugthaver og skovene med deres store artsrigdom og enorme forekomster af bær. Det nordiske klima er generelt favorabelt for frugt og bæravl. Frugter der vokser tæt på deres nordlige dyrkningsgrænse, danner flere aromaer og en mere udtalt syrlighed. Herudover er de nordiske sommerdage lange så frugterne får masser af sol. I 2002 erhvervede Claus Meyer frugtplantagen Vigmosegaard på Lilleø med det mål at skabe en tradition i Danmark for fremstilling og brug af højkvalitets eddike baseret på frugt. Det har resulteret i en serie af eddiker, en del af dem fadlagrede. Eddiker kan fremstilles af et meget bredt udvalg af råvarer som hver især giver deres særprægede aroma til eddiken. Nogle eddiker er som de balsamiske sødet med inddampet saft og andre har karakteristisk smag af den råvarer de er lavet af. Eddike kan betegnes som sidste led i en forædlingskæde af frugt. Frisk frugt presses til saft. Saften gæres til en vin og vinen fermenteres efterfølgende til eddike. Herefter kan eddiken videreforædles ved forskellige former for fadlagring i et eddikedrivhus. Alle faser i produktionen skal med tiden kunne foretages og vises i et arbejdende værksted. Saften, og andre af delprodukterne, kan evt. også videreforarbejdet i lokalerne. Eddikedrivhuset er et hjem for eddiker hvor de skal lagre og udvikle sig i takt med de skiftende 8
årstider. Et sted eddikerne kan blive gamle + 30 år og gerne mere. En arbejdsplads hvor man kan opfostre nye eddiker og modtage gæster der gerne vil lære eddikerne at kende. Drivhuset skal fungere som vartegn for eddikeproduktionen, tønderne skal kunne ses udefra. Direkte sol fra oven skal kunne undgås permanent eller i hvert fald i de varmeste perioder. Eddikedrivhuset opføres som bæredygtigt byggeri i træ og glas med intet eller et minimalt forbrug af energi til opvarmning og ventilation. Bygningens form er bl.a. inspireret af de klassiske danske havne og strandskure. Huset er opbygget i moduler og kan med tiden udvides.
9
Kulmøllen - Kultur- og idrætshus Albertslund 2008 for Albertslund Kommune og LOA DRZ ved arkitekt maa Frans Drewniak I samarbejde med rådgivende ingeniører NIRAS ved Peter Noye Arkitektmedarbejdere : Vibeke Hjorholm, Roberto Rosales salazar, Søren Bak-Andersen
Kulmøllen Uddrag fra Lokale - og Anlægsfondens publikation ”Energiske faciliteter - bæredygtig idrætsarkitektur” : ”Et særdeles spændende projekt på vej er ombygningen af Kulmøllen i Albertslund, hvor pennen føres af DRZ Arkitekter. Kulmøllen er et lokalt varmeværk, som skal ombygges til at blive et kultur- og idrætshus med en stærk miljøprofil gennem fokus på ressourceforbrug v.h.a. en række strategier: • ved at reducere behovet for mekanisk ventilation og køling med afsæt i udnyttelse af bygningsanlæggets passive egenskaber • ved at sikre høj udnyttelse af luftkvalitet og lysforhold • egenproduktion af energi via solceller, urbane vindmøller og udnyttelse af returvarme fra varmeværket. Intentionen er, at disse strategier skal medvirke til nyskabende arkitektoniske løsninger. Huset skal danne rammen om udveksling og synergi mellem kultur og idræt, mellem forskellige kunstarter og mellem det organiserede og det ikke-organiserede fritidsliv. Huset har en særlig forpligtelse, hvad angår social bæredygtighed, til at skabe et ungdomskulturelt miljø. Renovering og ombygning af den eksisterende kulmølle og kranhal tager naturligt udgangspunkt i eksisterende bygningsgeometri, konstruktioner og omgivelser. Med bygningens spredte geometri og massive konstruktioner og den fremtidige brug som teater, idræts- og kulturhus udgør reducering af energiforbruget en væsentlig udfordring. 10
Bygningsreglementets krav til energiforbrug i forbindelse med ombygning fordrer enten efterisolering af konstruktioner og opgradering af væsentlige installationer, såfremt dette er rentabelt og byggeteknisk muligt, eller at der udføres energirammeberegning for bruttoenergiforbrug til opvarmning, varmt brugsvand, klimastyring og belysning. Energirammeberegning vil angive lavest muligt energiforbrug og samtidig udgøre et overordnet optimeringsværktøj i forbindelse med bearbejdningen af bygningens arkitektoniske, byggeinstallationstekniske elementer. Fra det tidligste design er der udført løbende energianalyser af forskellige virkemidler og løsninger. Projektet er gennemført med integreret energidesign med løbende interaktion mellem bygherre, arkitekt og ingeniørdiscipliner for løbende optimering af energi- og indeklimaforhold. Byggeriet er optimeret med henblik på reducering af varmetab gennem klimaskærm og vinduer, gratis varmetilskud fra solindfald, reducering af overtemperatur, optimering af dagslysforhold og reduktion af energiforbrug til klimastyring og belysning. Energibehovet til opvarmning er reduceret ved at sammenbygge kranhallen og kulmøllen, foretage en effektiv udvendig efterisolering af byggeriet og anvende højisolerende 3 lags energiruder i caféområdet. Tilsvarende er energiforbruget til opvarmning og køling reduceret ved at indarbejde en bufferzone i forbindelse med cafémiljøet og anvende energieffektiv, mekanisk ventilation med varmegenvinding af kontorområder og kranhal. I foyeren er implementeret naturlig ventilation, hvorved overtemperatur kan bortventileres effektivt uden unødigt energiforbrug til ventilatorer”
11
12
13
D
09
5100
10
5100
11
5100
LYS OG NET
12
BOLDBANE
5100
13
5100
14
BAGSCENE 5100
01
15
5100
SCENE
TEATER DEPOT
K 20.25
2.00
02
C
C
16
03
5100
TEATER DEPOT
2.07
2.01
4500
17
2.06
KRANHALLEN
F
3400
ØVELOKALE
04
5100
OVERDÆKKET GANGBRO
2.02
4500
TEKNIK 2.08A TEKNIK 2.08B
4500
18
2.05
06
19
GÅRD
ØVELOKALE
3400
2455
2.03
05
08
2.11B
2.11A
2.11
2.10
2.09A
1:100
SIGN:
2.14
FD
B
RENG.
20
2.08
DATO:
31.03.2008
D
F
2.00 TEATER DEPOT 2.01 ØVERUM 2.02 ØVERUM 2.03 ØVERUM 2.04 ØVERUM 2.05 OVERDÆKKET GANBRO 2.06 KRANHALLEN 2.07 MULTIBANE 2.08 CAFÉ OG UDSIGTSRUM 2.08A TEKNIK 2.08B TEKNIK 2.09 HOVEDTRAPPE 2.09A CAFÉ 2.10 HANDICAPTOILET 2.11 TOILET 2.11A FORRUM 2.11B TOILET 2.14 RENGØRING
REV:
A1(99)2.12
TEGN.NR.:
SAGSNR.: 112
FORPROJEKT
B
A
A1(99)2.12
NIRAS - SORTEMOSEVEJ 2, 3450 ALLERØD - TLF 48 10 42 00 - FAX 48 10 43 00 - MAIL@NIRAS.DK
DRZ - FRANS DREWNIAK - ARKITEKT MAA - VESTERGADE 12A, 3. 1456 KØBENHAVN K - TLF +45 27 12 77 - MAIL@DRZ.DK
SKALA:
PLAN 02
TEGNING:
KULMØLLEN
VOGNPORTEN
ADRESSE: PROJEKT:
ALBERTSLUND KOMMUNE
BYGHERRE:
KULMØLLEN
VIST I MÅL 1:200
A
13800
K 20.05
CAFÉ
2.09
K 20.05
A
3400
ØVELOKALE
B
07
HUL OVER TRAPPERUM
2.04
3400
CAFÉ BAR
RUM:
16000
Loop - byplads Albertslund 2008 for Albertslund Kommune DRZ ved arkitekt maa Frans Drewniak I samarbejde med rådgivende ingeniører NIRAS ved Christian von Scholten Arkitektmedarbejdere Søren Bak-Andersen
Leg og bevægelse ”Loop” er en byplads med en legeskulptur, som i samme form indarbejder mange muligheder for fysisk og kulturel udfoldelse; scateboard, klatring, streetbasket, vægtennis, “events”, og open-air kino.
På pladsens gulvflade inden for det rum loop’et afgrænser, opstripes i belægningen målfeltet til streetbasket hvor der også kan trænes mens basketbanen på taget af kulmøllen er besat.
Hele pladsens gulv udføres som en støbt beton-flade med en fordybning i den vestlige ende. Denne fordybning udføres som en bane til skateboard af typen “bowl”, som nu er den mest udbredte blandt moderne “skateparks” i USA og Europa. Ved at lade “bowlens” fordybning vige for det ene af de eksisterende træer, opstår der forskelligartede kurver, der kan være med til at give den sin helt egen karrakter.
Selve loop’et vil fremtræde som et kæmpe stykke legetøj; en mobiusfigur der i et par punkter hviler ovenpå pladsens gulv.
Den centrale del af pladsen mellem bowlen og Loop’et indrettes med bænke, hvorfra man kan betragte de mange aktiviteter. Bænkene støbes i beton som forhøjninger af pladsens gulv. Her praktiseres også de skateboarddiscipliner og tricks af typen “street” hvor de foretrukne elementer er de konventionelle byrums inventar som bænke, gelændere, trappetrin og ramper.
14
Loop’et udfordrer gadeidrætten og repræsenterer det overraskende, anderledes og udfordrende. En af de primære aktiviteter, der er integreret i loop’et, er klatring. På figurens forskelligt skrånende flader kan BMX cykler tage afsæt til spring og tricks. Loop danner et på én gang intimt og åbent rum som kan danne ramme om gadeaktiviteter som musik og fest og open-air kino for de unge.
15
Konkurrence Frederiksberg 2011 DRZ ved arkitekt maa Frans Drewniak I samarbejde med MBP architects, MASU Planning, adjungeret professor Ole Vangsgaard og rådgivende ingeniører Esbensen.
Falkonergårdens Gymnasium Falkonergårdens Gymnasium og området omkring er karakteriseret af fornemme teglkroppe og disses sammenstilling, indbyrdes placering og samspil. Disse enkle bygningsvolumener får lov at krummes og støde sammen, at leve deres rige liv inden for rammerne af det stof, de alle er skabt af - tegl. Vi fortsætter den kendte typologi og skaber af to enkeltbygninger en ny bygning, et nyt medlem af familien, et nyt kompleks. Af to gamle klodser skaber vi en ny klods. Det nye volumen, overbygningen eller Taget over idræts- og samlingsaktiviteterne, får lov at skyde op og blive visuelt samlingspunkt i gymnasiets gård. I tråd med typologien støder Taget sammen med eksisterende bygningskroppe og skaber et berigende ”Uheld”. Samlet opnår gymnasiet en gevinst ved at styrke sine kerneaktiviteter: idræt og undervisningsaktivitet. For en skole, hvor idræt sætter agendaen i så udstrakt grad, er det naturligt at aktivitet bliver et gennemgående motiv for skolen.
16
Vi vil med det sammenbyggede halkompleks skabe rammerne for både fysisk udfoldelse og undervisningsaktivitet. Den fysiske udfoldelsesmulighed, idrætten, får sin nødvendige teoretiske overbygning oven over sin praksis i et nyt, moderne undervisningsmiljø, der fremmer og stimulerer læringen i almindelighed. Den nye hal, Taget, vil med sin silhout give ny og forstærket identitet til Falkonergårdens Gymnasium. Sammenhængen mellem skolens aktiviteter, der fysisk ligger langt fra hinanden, bliver understreget af, at vi forbinder funktionerne alvorligt ved at tematisere vejen mellem dem som en moderne promenade. I dag bruges gangene på gymnasiet ivrigt til gruppearbejde. En ikke optimal situation vi gerne vil afhjælpe ved at genindrette samlingssalen til et medie- og studiecenter – en moderne læsesal. Det vil sammen med den nye hal understrege spændvidden og mulighederne på Falkonergårdens Gymnasium.
17
Statens Naurhistoriske Museum Indkøb konkurrence København 2009 DRZ ved arkitekt maa Frans Drewniak I samarbejde med Atelier Alex Lee, MBP architects, Landskabsarkitekt Professor Ellen Braae, Atelier Brückner og rådgivende ingeniører Esbensen.
SNM Konkurrence om Statens Naturhistoriske Museum. Uddrag fra dommerbetænkningen om vores forslag “Copenhagen Cultural Gardens” der blev præmieret med et indkøb: Dette forslag indtænker Botanisk Have og museumsbygningerne deri i den større byplan over voldanlæggets grønne bælte og sammenhængen mellem de mange museer på den grønne museumsø ved Voldene. Som et af uhyre få forslag i såvel A- som B-sporet peger dette forslag på, at Botanisk Haves hovedindgang – under bevarelsen af et antal øvrige indgange – naturligt kunne ligge lige overfor Rosenborg Slot, altså på den brede Voldgade ved observatoriet og tæt på Nørreport Station. Denne idé fører logisk til, at forslagsstillerne forgriber sig på det fredede Observatorium, som de vil gøre til museets centrale bygning og hovedindgang.
18
I forbindelse med denne hovedbygning foreslår de, at de mange nødvendige,underjordiske kvadratmeter udgraves i den højt beliggende observatoriebakke i stedet for i et lavere beliggende område, som konkurrencebetingelserne forudsætter. Det mest bemærkelsesværdige, museumspædagogiske greb i forslaget er imidlertid en serie gangbroer (som i Kew Gardens), der med udgangspunkt ved Observatoriet fører gæster rundt i Botanisk Have oppe i trækronerne. To af broerne fører videre over henholdsvis Sølvgade til Østre Anlæg og Statens Museum for Kunst og over Østre Voldgade til Kongens Have med Rosenborgmuseet. Forslagsstillerne forstår dette system af gangbroer som et ”ekstra lag” af oplevelser og perspektiv på Botanisk Have, som de der ud over ikke vil forstyrre, og som en åbning af haven mod andre enheder i et grønt museumsbælte.
19
20
Hatlehol Kirke Konkurrence Ålesund Norge 2009 DRZ ved arkitekt maa Frans Drewniak I samarbejde med Atelier Alex Lee og rådgivende ingeniører Grontmij / Carl Bro.
Hatlehol kirke Konkurrence om en ny sognekirke nær Ålesund Norge. Uddrag fra beskrivelsen: I en tid hvor bevidstheden om vores forhold til naturen og dens værdifulde ressourcer er større end nogensinde, har vi valgt at lade omsorg for stedet og landskabet være grundlæggende for vores forslag. Forslaget til Hatlehol kirke tager udgangspunkt i stedet og dets topografi ved at lade kirken vokse ud af landskabet. Hatlehol kirke skal formes som en genkendelig og samlende figur som en del af det større landskabstræk uden for grunden. Kirken placeres i grundens nordlige hjørne samtidigt med at en passende afstand til de omkringliggende veje respekteres. Herved i scenesættes ankomsten fra den lavtliggende sydlige del af grunden. Meditations-stien starter i den tætte skovbeplantning og fører kirkegængerne via klippefremspringene til kirkens indgang.
Inden man ankommer til kirkedøren er bygværket arrangeret således, at sognets fællesrum danner et gårdrum som optakt til kirken. Via gårdrummet flettes natur og landskab med kirkebygningen og den menneskelige skala former indgangen inden at bygningsværket vokser til dets katedralagtige dimensioner. Hatlehol kirke skal være det religiøse, kulturelle og det sociale samlingssted for bydelen og sorgnet. Kirken er ikke blot endnu en kirke men alene i kraft af sin størrelse af en sådan betydning at bygværket må markere sig klart i landskabet og fra den omkringliggende omfartsvej. Vi har valgt at lade bygningen gro ud af landskabet og rejse sig over det centrale kirkerum med en klar identitet og kirkelig symbolik. Motivet der markerer kirken i landskabet er guds hus som samlingen af mange små huse der til sammen danner et mægtigt taglandskab med paralleller til stavkirken.
21
flygel
orgel
kor
( menighetssal )
( kirketorg )
( kirkesal )
kirkestue ( kapell ) salong
bibliotek
( barnekapell )
kontor
kontor kjølerom
møterom /spiserom
ekspedisjon
administratsjon lager
verkstedrom / malerbod
rømningssvei, Innkjørsel for sykebil og HC
sakristi
kafé-salg av billetter kapittelhus
avfall
kjøkken
innkjørsel for prest og kirketjener
garderobe personal
toalett-bad personal
vaskerom
grupperom
grupperom
hk. toalet
lager - stoler og sangbenker
det sakristianske rom
musikkrom inngang kirketorget menighetsal
alter
til andre etasje aktivitetsrom
stoler
kirkesalen til kjeller
kirketorget - inngang sakrosankte rom
sidealter
barnekapell
klosterrommet
kapell
amfi stort vindue mot syd / rømningssvei stellerom
dåpssakristi
22
23
24
25
Mode museum Konkurrence Tokyo 2010 DRZ ved arkitekt maa Frans Drewniak I samarbejde med rådgivende ingeniører ISC
Tokyo 2010 Competition for a fashion museum tower at Omotesando in Tokyo. Competion memory:
juxtaposition of volumes in the spiral organisation evolves from female equilibrium posing.
On a site approximately 20x20m we propose to organise the museum in a spiral reaching for the sky. As the 4000m2 program only occupies half the buildable area inside the 100m of altitude we propose to organise the 50% free space as a parallel spiral unexpectedly offering Tokyo a new public domain, an added urban value to support the iconic nature of the new museum. We realize that the outdoor balconies we thereby add to the program is not economically neutral but we propose that the city of Tokyo could benefit in doubling the museum as a new urban landmark with full public access.
Materiality - The cladding of the building is a pallet of glass together with different perforations of anodised aluminium ranging from golden to black brown making a building whit a warm female elegance in dialogue whit some of the masculine towers of the Tokyo skyline.
The main concept is The vertical fashion street Omotesando The two spirals the interior museum and the exterior “walk” is a architectural dialogue between opening and clothing and between viewing and exhibiting. This idea emphasises the tower as a vertical culmination of the Omotesando fashion promenade. The project draws inspiration from fashion and their designers both in Form and Materiality more specifically exemplified in the illustration from the Belgian designer Vandervorst. Form: The 26
Different shades of openness - As illustrated in the small facade drawing below the open spiral adds richness, future flexibility and value to the Omotesando Fashion Museum. Having the possibility to give the public stairway different shades of openness would make the new tower live and develop for centuries contributing to the urban life of Tokyo. In the layout shown fashion shows, event parties and photo shooting can take place in a variety of different ways inside and outside throughout the tower. At the top we propose the possibility to add also a restaurant next to the sky bar. Structure - A vertical core supports the sky bar mainframe from where the exhibition “boxes” are hung. This structural diagram allows the tower to resist large horizontal forces from seismic activity.
27
Hudiksvall Badhus Konkurrence Sverige 2007 DRZ ved arkitekt maa Frans Drewniak I samarbejde med rådgivende ingeniører NIRAS ved Peter Noye Arkitektmedarbejdere : Vibeke Hjorholm, Roberto Rosales Salazar.
Hudiksvall Konkurrence om nyt vandkulturhus i Hudiksvall, Sverige. Uddrag fra beskrivelsen:
samler badhusets vandlandskab i en stærk figur mellem by og hav.
Vi har analyseret hvorledes badhuset kan få den tiltænkte kvalitet indenfor den skitserede anlægsøkonomi.
Tagkonstruktionen opbygges i et jalousi af bærende limtræsbjælker, der danner et rudemønster med ovenlys. Store glasarealer langs bassinerne orienteret mod nord og øst tager hensyn til høj dagslysforsyning uden at der opstår uønsket overophedning.
Derfor foreslår vi, at bassiner og teknikrum opbygges således at der ikke udgraves under eksisterende kajniveau. Hele badhuset organiseres over terræn som et terrasseret landskab i kontakt med havnebassinet. Ved placeringen af et fremtidigt havnebad forlænges terrasseringen inde i badhuset ud i havnerummet, så den også opleves i den store skala mellem by og hav. Den store vandtrappe inspirerer til leg og bevægelse og at man går på opdagelse i de mange tilbud og aktiviteter. Et stor skrånende tagflade
28
Ovenlysene sørger for at regulere dagslysindfaldet i husets dybde. Det rige dagslys sikrer et lavt energiforbrug til belysning.
29
Markedsbygning Inka 2. prĂŚmie konkurrence Mallorca 2000 Arkitekt maa Frans Drewniak I samarbejde med Cristina Gomez Garcia, Rocio Almenar og Luis Arribas.
Markedsplads Inka 2. prĂŚmie i konkurrence pĂĽ Mallorca. Uddrag fra beskrivelsen:
Traditionally, people exchanged their products from farming for food from the sea.
We believe that in addition to a market and an underground car park, the project could be an improvement for the entire area.
That made us think of the building as an openair market where masts are shaped pillars that support textile fabric structures.
A day of July, walking through the streets of Inca festivals from City Hall to the church, we understood the Plaza of Spain and Santa Maria la Mayor should join the new Market Square.
On Thursdays when the streets are filled with street vendors, new market covers mark the center of activities and everyone will go to the cafeteria of the market.
In the same way that the white flags of the festivals are joining the space, a continuous pavement also show the way to the market.
At nightfall the textile fabric structures catches the last rays of sun and hold lamps that lights up the plaza.
Viewed this way, the traditional market can only be a very open structure that is part of urban space and solving the current problem of density. 30
31
Bro til Holmen - Statens Kunstfond 1. præmie konkurrence København 1996 udstillet på Venedig bienalen samme år. Arkitekt maa Frans Drewniak i samarbejde med Kent Pedersen, Peter Leusenring og Flemming Wagner. Billedet øverst s 29 Fotograf Jens Lindhe Billedet nederst s 29 Fotograf Søren Kuhn
Bro til Holmen 1. præmie i konkurrence udskrevet af statens Kunstfond. Uddrag af anmeldelse af udstillingen på Venedig bienalen ved Massimo Lepore og Raul Pantaleo : Det er værd at fremhæve nogle værker, som helt sikkert vil vække interesse. Det danske 1.præmieforslag fra konkurrencen “Holmen til Kgs. Nytorv” er et af dem, projektet af team GROUP, et andet, men ogsa et projekt af Studio Prodid & Alttdesign til et børnehiem i Timisoara og et projekt af den græske arkitekt C. Papoulias. Disse arkitekters værker er på samme tid såvel et individuelt udtryk som et vidnesbyrd om arkitekturens sociale betydning. De udgør en undersøgelse, der er udført mellem en fornyelse og en bekræftelse af værdier, der stammer fra 32
en egen ‘antropologisk kosmologi’. De viser en original og selvstændig rejse, baseret på følsomheden over for at ‘tænke og udføre’ arkitektur, og bevidst om den lethed, som Italo Calvino genkalder på denne made: “l de øjeblikke, hvor menneskets rige synes at være dømt til tunghed, tænker jeg, at jeg, ligesom Perseus, burde flyve ind i et andet rum. Jeg taler ikke om drømmeflugt eller tilflugt til det irrationelle. Jeg mener, at jeg bør ændre min tilgang, jeg bør kigge på verden med en anden optik, en anden logik, andre erkendelses- og verificeringsmetoder. De forestillinger om lethed, som jeg søger, bør ikke som drømme lade sig opløse af nutidens og fremtidens virkelighed. (Calvino,op.cit.).
33
Ved Skellet Sommerhus Privat bygherre Munkerup 2008 DRZ ved arkitekt maa Frans Drewniak
Ved Skellet, Munkerup Sommerhus uden vinduer…....men med mange døre. I august 2007 stod dette lange hus med de mange døre færdigt . Bygherren har selv stået for udførelsen, der er en ombygning af et trist sommerhus fra 70’erne. En tilbygning i husets længderetning og ændring af facaden sikrer nu en optimal kontakt til det fine haverum og et smukt dagslys i hele husets længde.
34
35
Sommerhus Jacobslystsvej Privat bygherre Munkerup 2008 DRZ ved arkitekt maa Frans Drewniak
Sommerhus Jacobslystsvej Sommerhus udviklet til en grund nær Dronningmølle med direkte adgang til vandet fra en stejl nordøstvendt skråning.
Billedet viser terrassen en aften hvor solen varmer på den sydvestvendte terrasse samtiddig med at havet kan betragtes i medlys.
Projektet fortolker den danske tradition om det lette træhus. Den L-formede plan omkranser sammen med den eksisterende beplantning et “gårdrum” som ankomst til huset syd fra.
Klimateknisk udføres huset med de relativt få kvadratmeter med brændeovn så det hurtigt kan opvarmes ved brug i vintersæsonen. Der opvarmes hertil med jordvarmeanlæg der udføres så det holder huset fugtfrit når det ikke er i brug. Alternativt studeres muligheden for en mere økonomisk løsning hvor et solvarmeanlæg anlægges på en sekundær bygning ved den sydlige ankomst. Konstruktivt tænkes det udført med bærende træelementer som lignatur der sikrer så lav en varmeledning at elementerne kan udføres med et stort udhæng over glaspartierne der spænder fra gulv til loft.
Afskærmet fra vinden forlænges årstiderne på denne terrasse, der opvarmes af solen fra syd og syd-vest. Planen er opbygget meget kompakt med fokus på sommerlivet ved stranden, således der indenfor kun er tilvejebragt et minimum af kvadratmeter med et opholdsrum og køkken i direkte forbindelse med et sengeafsnit indbygget i alkover. I realiteten er terrassen det store “uderum” og badet ligger sammen med et værelse(gæst eller arbejde) mod vest adskilt af en fri passage til vandsiden mod nordøst. På terrassen er der udendørs bruser monteret på baderumskernen.
36
37
Bolig i Rosenvænget Denne bolig er beliggende i en funkisejendom på Østerbro opført i 1934. Ejendommen ligger omkring en fælles sydvendt have tegnet af C. Th. Sørensen. Et simpelt greb forøger brugsarealet ved at fjerne væggen mellem gang og køkken således at der opstår rum til en spiseplads i en lejlighed hvor vekselvirkningen mellem morgen- og eftermiddagslys nu beriger hele boligarealet. Det første man ser når man træder ind i lejligheden er det lange køkkenmøbel der svæver frit over det gennemgående trægulv. Af samme grund er de høje elementer med køleskab, opvaskemaskine og ovn samlet på den modsatte side. Indvendigt som udvendigt dominerer de hvide flader der sikre en maksimal udnyttelse af dagslyset.
Egen bolig København Ø 2009 Arkitekter maa Claudia Schulz og Frans Drewniak
38
39
40
Faglig erfaring fra to store tegnestuer
I en periode p책 omkring 10 책r har jeg arbejdet som sagsarkitekt for to store tegnestuer. De projekter jeg har valgt at vise her er projekter som har betydet meget for min faglige udvikling og projekter for hvilke jeg har haft stor betydning.
41
Københavns Metro - etape 1 og 2 KHR arkitekter I samarbejde med Cowi, Maunsell, Arup, Carl Bro mfl. Sagsarkitekt for stationerne på etape 2 Frans Drewniak.
7 år på metroen ! På billedet side 43 ses stationsrummet under Kongens Nytorv. De dybe undergrundsstationer er i princippet en stor firkantet boks udgravet i jorden cirka 20m dyb, 60rn lang og 20m bred. Alle funktioner og installationer er indeholdt heri. I midten det enkle stationsrum mellem 2 vægge der spænder fra perronen til stationens tag; pladsen ovenover. Selve perronen ligger i ca. 18 meters dybde. Fra forhallen kan hele det store stationsrum overskues. Ovenlys der som prismer markerer sig på pladsen fører dagslyset helt ned på perronen. Dagslyset suppleres med kunstlys, der justeres efter dagslysindfaldet. Kunstlyset reflekteres fra alluminiumsreflektorer monteret ved ovenlysene. Om aftenen vil lyset markere stationen i gadebilledet. I perioden 1994-2001 har jeg bidraget til udformningen af de dybe stationer fra konceptudvikling til udførelsel i tæt samarbejde med Ørestadsselskabet. Metroens 2. etape er forlængelsen mod vest fra Frederiksberg station til Vanløse station. Strækningen omfatter nye metrostationer ved Frederiksberg, Solbjerg, Lindevang, Flintholm og Vanløse. Solbjerg st. samt Lindevang- og 42
Vanløse st. er udbudt som en del af et detaljeret anlægsprojekt udarbejdet i samarbejde mellem Carl Bro as/Maunsell og Khr as, med Cowi som projekteringsleder. Jeg har i perioden 1998 til 2001 været sagsarkitekt for metroens 2. etape inkl. hovedprojekteringen af de tre stationer. Det forhold at metroens afslutning mod vest fører banen fra under jorden til terrræn i det gamle s-banetrace, har skabt 3 indbyrdes forskellige stationer. Fælles for de 3 stationer, i lighed med de dybe stationer på etape 1, friholdes den centrale perron for bærende konstruktioner og der skabes et enkelt og overskueligt stationsrum. Solbjerg st. er en underjordisk station (billedet øverst til venstre) lige under terræn tæt ved tunnelporten hvor metroen via rampe føres til terræn. Over Solbjerg station er anlagt en ny byplads hvor kun trapper, elevator og et langt smalt ovenlys er synlig.
43
Albertslund Hovebibliotek for Albertslund Kommune 2004 Henning Larsens Tegnestue I samarbejde med rådgivende ingeniører Cowi /Esbensen Sagsarkitekt Frans Drewniak
Albertslund bibliotek Med dette projekt fik jeg i 2002-2004 mulighed for at arbejde med et bæredygtigt byggeri hvor miljøhensyn aktivt har været med til at forme arkitekturen. Det tværfaglige samarbejde med ingeniørfirmaet Esbensen var det første af en række projekter, hvor vi sammen har udviklet nye projekter inden for miljø og bæredygtighed. Beskrivelse citeret fra HenningLarsen.com : ”Processen omkring Albertslund Hovedbibliotek har været båret af en fælles vision mellem kommunen og rådgivergruppen, hvor de æstetiske og funktionelle ambitioner har fulgtes tæt med ønsket om energirigtigt design. Projektet kan betegnes som et af de første IED-samarbejder i Danmark, hvor ingeniørfirmaet Esbensen og Henning Larsen Architects i fællesskab indarbejdede designelementer til brug for naturlig, hybrid ventilation og kontrol af dagslys. Biblioteket er tegnet som et Integreret Energi Design (IED) projekt. Det vil sige, at energibesparende tiltag er tænkt med i design og konstruktion fra projektets start. Biblioteket har været et udviklingsprojekt for brug af naturlig / 44
hybrid ventilation og kontrol af dagslys. De gennemgående ovenlys, som former det karakteristiske savtakkede tag, sikrer dagslysfordeling i hele det dybe volumen. Dagslyset dækker ca. 60 % af behovet i bibliotektets åbningstid. De dybe vinduessprosser udgør jalousi, der skærmer for de varme, direkte strålingsvinkler. Den naturlige ventilation med indtag langs facader og udkast via oplukkelige ovenlys er dimensioneret til også at kunne brandventilere. Det gamle hovedbibliotek i Albertslund blev bygget i 1973 som et typisk 70’er-byggeri med små vinduespartier, fladt tag og fritliggende tekniske installationer. Efter flere års slid, et utæt tag, utilstrækkelig isolering og et utidssvarende ventilationssystem blev det nødvendigt at foretage en gennemgribende renovering, som i praksis har betydet, at der er opført et helt nyt hus på fundamentet af det gamle. Biblioteket har også fået plads, lys og luft. Der er puder til at slænge sig, så det ikke kun handler om at låne en bog, men også om at opholde sig i bøgernes verden og derigennem opnå en fortrolighed og forhåbentlig glæde ved at være i en verden af viden”
45
Villa i Lyngby Beskrivelse citeret fra HenningLarsen.com : Villaen i Lyngby ligger solitært for enden af en skrående grund med udsigt til en stor have med ældre bevoksning og en lille sø. Der er primært brugt nordiske materialer, hvilket skaber en god forbindelsen mellem den eksisterende bygningsarkitektur i området og villaens stramme form. Villaen er et toetagers volumen med to udbygninger i én etage. Den ene fungerer som indgangsparti, og den anden fungerer som køkken. Ovenpå de to udbygninger er der placeret små terrasser med udgang fra 1. sal ideelt placeret mod øst og vest. Mod syd og nord er husets facader brudt af store vinduespartier i to etager, så alle bygningens opholdsrum er gennemlyst. De høje vinduespartier skaber også et spiserum med dobbelthøjde og forbindelse til alle bygningens opholdsrum
46
Villa Sophus Schandorfs vej Lyngby 2004-2007 Henning Larsens Tegnestue i samarbejde med rådgivende ingeniører Anders Christensen. Sagsarkitekt Frans Drewniak, detailprojektering Jesper Høiberg. DRZ ved arkitekt maa Frans Drewniak har desuden medvirket som underrådgiver frem til færdiggørelsen i 2007.
47
Ridehuset Frederiksberg Slot Konkurrence Frederiksberg 2004 Henning Larsens Tegnestue I samarbejde med rådgivende ingeniører Anders Christensen mfl. Arkitektmedarbejdere : Frans Drewniak, Signe Kongebro. og Troels Troelsen Modelbilleder Jakob Galtt
Ridehuset Konkurrence om ombygning af Ridehuset ved Frederiksberg slot til nyt Auditorium. Uddrag fra beskrivelsen:
videre i transformationen af ridehallen til auditorium. De smukke gamle konstruktioner får lov til at stå uantastet med deres særlige aura af ridehus.
Frederiksberg Slot og Officersskolen er en by i byen, med sin helt særlige atmosfære som man kender det fra andre kaserner og forsvarsanlæg. Pladsrummene – Slotspladsen og Lakajgården – hænger sammen i et rumligt hierarki, der er grundlæggende for oplevelsen af området. Kigget fra Lakajgården op på slottet er et særligt flot og unikt bymæssigt træk, som præger anlægget. Vores forslag tager udgangspunkt i at fastholde og styrke disse bymæssige og rumlige kvaliteter.
Tilføjelserne samles i et indre hus formet som et magisk glasprisme med den ønskede moderne teknologi og med sin forfinede detaljering i kontrast til ridehallens flotte rå volumen med pudsede vægge og tømmer i tagkonstruktion og barrierer.
På samme måde er Lakajgården i forhold til slotsanlægget en by i byen med symbiosen af det bevaringsværdige ridehus indfattet af historiske bygninger. Pointen er at forstærke dette træk med ridehuset stående suverænt uden tilbygning på en sammenhængende brolagt flade som huset på pladsen. Huset i huset; hierarkiet med kinesiske æsker føres
48
49
Forelæsninger / workshops Akademisk Arkitekforening - Indkaldt til workshop om udviklingen af et professionaliseringsforløb for nyuddannede arkitekter DTU BYG - Rådgiver vedr. optimering af dagslys for studieprojekter til Solar Decathlon. 2011 Kunstakademiets Arkitektskole - ”Natur-kultur”. Forelæsning om arkitektur og natursyn 2011 DTU BYG - Oplæg om Integreret energidesign 2010 Bæredygtighed i bevægelse. Konference LOA/AA - Moderator på workshop om et nyt medborger- og idrætshus i Viby Syd, med deltagelse af bl.a Belinda Tato fra tegnestuen Ecosistema Urbano. 2010 Center for bydesign, Københavns Kommune og GATE 21. Oplægsholder på workshop om renoveringen af Islands Brygge 37. 2010 Spark arkitekter - Oplæg om æstetik og bæredygtighed 2010 AA seniorer - Om bæredygtig arkitektur - Metoder med udgangspunkt i nyere europæiske projekter 2010 Kunstakademiets Arkitektskole - ”Natur-kultur”. Forelæsning om arkitektur og natursyn 2009 Kunstakademiets Arkitektskole - ”Kreativitet og læring”,. Arrangement om studiemiljøet på KA 2009 Fokeuniversitetet, København - Arrangør af forelæsningsrække ”arkitektur og æstetik i en miljøbevidst tid” 2009 Byens netværk, København - Forelæsning om den Japanske arkitekt Hiroshi Sambuichi. 2009 Fokeuniversitetet, København - Forelæsning om den Japanske arkitekt Hiroshi Sambuichi. 2008 IED, Europæisk forskningssamarbejde om integreret energidesign - Oplæg om Albertslund Hovedbibliotek 2008 Miljønetværk AA - Oplæg om integreret energidesign 2007 Identitet & Branding - Kreative Byer - Oplæg om Kulmøllen, kultur- og idrætscenter for unge 2007 Byggecentrum, kursus i miljørigtig projektering - Oplæg om integreret energidesign 2007 Rubow arkitekter- Oplæg om integreret energidesign 2007 Danmarks Internationale Studieprogram - Oplæg om Albertslund Hovedbibliotek Rådgivende ingeniørfirma Esbensen - Oplæg på strategiseminar 2006 Solenergidagen, Solarcity Copenhagen - Oplæg om integreret energidesign 2005
50
51