JERNBANEHAVEN
Kjetil Thorsen Eli Synnevåg Daniel Berlin Ole Petter Steen Thomas Tait Ahmed Faisal Kristian Edwards Thea Kvamme Hartmann Julie Schmidt-Nielsen Sofie Brincker Ivana Stancic Alexandra Hansten Sara Dal Ri Anna Rose Nora Karastergiou Cristina Vanegas Burkhard Horn Alice Chevrier Christian Frenzel Anders N. Michaelsen
Digital udgave 02. marts 2021 Lav opløsning Fysisk rapport trykket 01. marts 2021 København, Danmark
Indhold Jernbane byen haven 1 Idealer som metode Fremgangsmåde
Kapitel 1 | Landskabsbearbejdning Give tilbage til naturen Forbinde Jernbanehaven Støjdempning Håndtering af regnvand og oversvømmelse
2 3
5 6 7 8 9
Kapitel 2 | Grøn og urban balance
11
Kanten som attraktion Rekreation & aktivite fælleskaber Tæthed & bygningstypologi Komfort Skyline
12 13 15 16 17
Kapitel 3 | Offentlige rum og kvarterer Vi bevarer alt Kulturel løkke Planlægning for det uplanlagte Kommunale funktioner Fordeling af program
19 20 21 21 23 38
Kapitel 4 | Forbindelser
39
Mobilitet Offentlig transport Energistrategi
40 41 43
Langsiktig perspektiv 115% tæthed i Nord Etapeplan for udbygning Arealoversigt Værktøjer
45 46 47 48 49
Jernbane byen haven Hvad kan Jernbanebyområdet tilføje og tilbyde København? – Natur. Natur i kraft af en stor have – Jernbanehaven. En have for alle københavnere og fremtidige beboere i Jernbanehavens kvarterer. En bydel der består af en stor have med kvarterer i – istedet for kvarterer med parker i som vi kender det. Jernbanehaven bliver en ny og inverteret bydelstypologi. En hybrid mellem natur og by. Haven vil strække sig i alle retninger, forbinde indadtil mellem kvartererne, inviterer ind, forbinde på tværs og igennem.
1
Haven som fællesfunktion rummer det store fællesskab. De enkelte og klart afgrænsede kvarterer har en tæthed, skala og urbanitet der fortsætter bokvaliteterne fra Københavns brokvarterer. De indeholder både mindre offentlige uderum og indre gårdsrum for de gradvist mindre skala af fællesskaber. En bys succes måles i kvaliteten på det offentlige rum og derfor udgør haven som offentligt rum rygraden i vores vision for Jernbanehaven.
Jernbanehaven
Idealer som metode Ideal 1 Jernbanehaven som et bjerg
”Bjerget” er den mest ekstreme realisering af parameteret - landskabsbearbejdning. ”Mini-København” med præcis lige meget af den eksisterende by indeholdt i den nye bydel er det ekstreme scenarie af det nære genbrug. Fuldkommen omlægning af området til ”Produktionshub” er ekstremiteten af lokal produktion i København. ”Vertikal-horisontalt” er det ekstreme ideal af bygningskoncentration, en given tilbage til naturen og adresserer en balance mellem det lukkede og det åbne. Idealerne som parametre er blevet kalibreret så en passende del af alle 4 idealer tilsammen udgør vores helhedsplan som konkluderer dette parallel opdrag.
Fremtidens Jernbanehave
Ideal 4 Ekstrem horisontalitet og ekstrem vertikalitet
Ideal 2 Lille København
Ideal 3 Jernbanehaven som produktionshub
2
Fremgangsmåde
1. Jernbanebyen som natur
3
2. Kvarterer som hægter sig på omkringliggende by
3. Forbindelser og lokale fællesskaber
Jernbanehaven
4. Haven som offentligt rum og bindevæv
0
50
100
200 4
Kapitel 1 | Landskabsbearbejdning Vores strategi for Jernbanhaven indskriver sig i en rig københavnsk historie af landskabsbearbejdninger.
stigende grundvand, skybrud og stormflod. Jernbanehaven er for fugle og insekter tæt på f.eks. Amager Fælled og Vestre Kirkegård og vi forbinder Jernbanehaven til områder med rig natur og dyreliv for at skabe bedst mulige trivselsvilkår for alle biologiske væsner og naturen.
“Jordformning” og landskabsbearbejdning er det første konceptuelle greb som forbinder det, der i dag opleves som et fragmenteret område til at blive oplevet som et sted. Der ligger både en kvalitet og en langsigtet “Huller” skæres ud af landspkabet der hvor CMC nødvendighed i at tilrettelægge for biologisk faciliteterne kæver det. mangfoldighed og biologiske forbindelser, som strækker sig fra Jernbanehaven og udover dets Jernbanehavens landskabsbearbejdning skal sikre fysiske afgrænsning. mod byens støj og vandets indtrængen i form af
5
Jernbanehaven
Give tilbage til naturen Bio og landskab Den geomorfe højdeprofil af Jernbanebyen passer til profilen for Saltholm. Vi kan med udgangspunkt i dette gætte os til hvordan Jernbanehaven ville se ud uden menneskelig påvirkning. Som bekendt har der foregået jordopfyldning og vi kan derfor sætte spørgsmålstegn ved vores rolle som geomorfe agenter. Der er taget inspiration fra teksturerne i Saltholms overflade for at forberede Jernbanebyen til at være i stand til at modstå skybrud, jord og støjforurening. Vi foreslår tæt beplantning for at accelerere en naturlig jordrensnings procces. Vi beskytter næsten alle eksisterende træer og foreslår også at reservere en del af haven til de “fremmede” arter, som blev bragt til området med tog fra forskellige destinationer i Europa.
1. Dagens situation
2. Landskabsbearbejdning
Kapitel 1 | Landskabsbearbejdning
3. Skære huller ud
6
erarchy (1.2km catchment) Styringsparametre
Simulering af forbindelser
Cykelafstand (3 km)
the Eghave Space Metro station.
Dybbølsbro Station (S)
Enghave Space(M)
of
Carlsberg Station (S)
The site is currently isolated at the local scale and lacks such a network of interconnected local routes.
NAIn R 3,000m
low
Stationer Station
Site Projekt område
Sydhavnen
Spatial accessibility high
low
Existing Local route hierarchy (1.2km catchment)
Enghave Space(M)
500 m
low
1 km
Spatial accessibility Proposed Local route hierarchy (1.2km catchment)
Site
Dybbølsbro Station (S)
Enghave Space(M)
The site is currently isolated at the local scale and lacks such a network of interconnected local routes. Carlsberg Establishing strong connections to the Station (S) surrounding neighbourhoods from and across the site will help the local Vigerslev Alle movement pattern and will integrate the site with its urban context.
Cemetery Enghave Brygge Station (M)
Dybbølsbro Station (S)
The internal grid structure (rectan loop) around the central public am and through the neighbourhood a highlighted at the local scale. Thi a legible circulation system that s wayfinding and connects all the neighbourhood areas of the mas
The autonomous bus stops are lo along this highly accessible recta loop. Enghave Brygge Station (M)
Sydhavn Station (S)
Lærkesletten Natural Reserve
The local scale has a significant with the citywide and intermediat of movement. This provides favo conditions for successful mixed-u development as it benefits from h levels of passing movement of al
Havneholmen Station (M)
The development of the area is an opportunity to create a more human-scale and less infrastructure driven environment with amenities that cater to the local Cemetery communities around the site as well as city-wide.
Station
Spatial accessibility The proposed masterplan create network of interconnected local r that significantly increase the loc accessibility and walkability of th
Copenhagen Central Station (M) (S)
The analysis highlights the fine urban grain and interconnected local structure of local centres around the site, i.e around the Eghave Space Metro station.
Havneholmen Station (M)
Sydhavn Station (S)
Station 0
Spatial accessibility analysis Space Syntax Limited © 2021 The local scale analysis (1.2k catchment) Copenhagen Railway City 5 highlights the routes that have potential for more localised movement.
Copenhagen Central Station (M) (S)
Sydhavnen
Lærkesletten Natural Reserve
Spatial accessibility high
Spatial accessibility
low 0
500 m
NAIn R 1,200m
NAIn R 1,200m
high
1 km
Station 0
Jernbanebyen Copenhagen Railway City er i øjeblikket isoleret i lokal skala og mangler et netværk af sammenkoblede lokale ruter. Oprettelse af stærke forbindelser til de omkringliggende kvarterer fra og på tværs af stedet hjælper det lokale bevægelsesmønster og integrerer stedet med dets bymæssige kontekst. Der er et stort potentiale for at skabe et mere menneskeligt og mindre infrastrukturdrevet miljø med faciliteter, der henvender sig til lokalsamfundene omkring Jernbanebyen såvel som i hele byen.
Spatial accessibility analysis 6 7
Lærkesletten Natural Reserve
high
Space Syntax Limited © 2021
Dårligt forbundet
Enghave Brygge Station (M)
Sydhavn Station (S)
Spatial accessibility
Spatial accessibility high
Havneholmen Station (M)
Vigerslev Alle
Lærkesletten Natural Reserve
Sydhavnen
Sydhavnen
Vel forbundet
Dybbølsbro Station (S)
Cemetery
Copenhagen Railway City Hvert segment evalueres derefter ved hjælp af en matematisk algoritme til at beregne dets tilgængelighed The development of the area is an Zoo inden for netværket, dvs. hvor relativt let eller vanskeligt opportunity to create a more human-scale det er at nå dette segment fra alle andre segmenter. and less driven environment Desuden tages der højde for hvor sandsynligt det infrastructure er, at with amenities that cater to the local bevægelse mellem forskellige dele af netværket vil passere hvert enkelt segment. communities around the site as well as Carlsberg Station (S) På denne måde beregner softwaren både “til bevægelse” city-wide. Vigerslev Alle og “gennem bevægelse” som danner karakteristika for hvert segment.
Reserve
Carlsberg Station (S)
Enghave Brygge Station (M)
Sydhavn Station (S)
Space Syntax Limited © 2021
Enghave Space(M)
Dybbølsbro bridge across the railway is also highlighted as an important connection.
Cemetery
Establishing strong connections to the Metoden fungerer ved at omdanne et områdes surrounding neighbourhoods from and gademønster til en netværksgraf hvor netværket er opdelt across the site will help the local i individuelle “segmenter” og hvert segment er gaden eller movement pattern and will integrate the0 500 m 1 km stien mellem to kryds. site with its urban context. Spatial accessibility
Mellemrutehierarkiet fremhæver ruter, der har potentiale Lærkesletten til at blive strategiske forbindelser til mellemlange rejser, Natural for eksempel som oplagte cykelruter.
Similar to the city-wide scale, Enghavevej, Vasbygade, Vigerslev Alle are key linkages around the site.
Dybbølsbro Station (S)
The extensions of Kalvebod Bryg connecting to Sydhavn Station an Carlsberg Station through the site as the north-south route extendin the railway have potential to beco strategic connections for medium journeys, for example typical cyc journeys.
Copenhagen Central Station (M) (S)
Havneholmen Station (M)
Vigerslev Alle
Gåafstand (1,2 km)
have Brygge on (M)
Zoo
for more localised movement.
Brug af landskab til at forbindelserne både internt (over The analysis highlights the fine urban CMC), men også eksternt til den bredere sammenhæng. Planen tilskynder for bevægelse både med cykel som grain andoginterconnected local structure fodgænger local centres around the site, i.e around
The intermediate route hierarchy highlights routes that have potential to become strategic connections for medium-length journeys, for example typical cycle journeys.
Copenhagen Central Station (M) (S)
NAIn R 3,000m
The local scale analysis (1.2k catchment) Forbinde Jernbanehaven highlights the routes that have potential
Copenhagen Central Station (M) (S)
avneholmen tation (M)
Dagens situation Ny helhedsplan Spatial accessibility Existing Intermediate route hierarchy (3km catchment)Spatial accessibility Proposed Intermediate route hierarchy (3km catchment)
Jernbanehaven
500 m
Site Space Syntax Limited © 2021 Spatial accessibility analysis Copenhagen Railway City 6
1 km
Den foreslåede helhedsplan skaber stærke strategiske forbindelser mellem Jernbanehaven og dets sammenhæng. Dette gør det muligt for Jernbanehaven at overvinde barriererne og blive en integreret del af byen. Specielt øst-vest forbindelsen vil skabe meget trafik gennem Jernbanehaven.
low Station
Spatial accessibility
Styringsparametre
Støjdempning Jordformning som en del af støjstrategien Jernbanebyen er udfordret af støj som hvis ikke det bliver håndteret vil påvirke kvalitetet af det offentlige rum.
Vasbygade
Vi bruger landskab og vegetation som en del af løsningen da disse kan blokere og absorbere støjen. Dette ved at forme jord så det blokerer støjen fra CMC , Vasbygade og togtrafikken. CMC
Jernbane i nord
Støjanalyse er udarbejdet i dialog med Buro Happold
1. Støj i dagens situation
2. Støj i plan vist i workshop 2
Kapitel 1 | Landskabsbearbejdning
3. Støj i foreslået helhedsplan
8
Styringsparametre
Håndtering af regnvand og oversvømmelse På grund af den historiske jordopfyldning har Jernbanebyen en løs jordtilstand, der hjælper med at øge grundvandspotentialets tendens i de primære reservoirer. Dette resulterer i langsom infiltrering overfladevand. Derfor er vores jordformning designet på en måde, så den tillader vandet fra skybrud at forblive og strømme gennem en række nye naturlige fordybninger. Disse fordybninger vil rumme bio-kultur og økologi. Fordybninger vil også opsamle og lede vand i tilfældet af at grundvandet stiger. En første beregning viser, at helhedplanen for Jernbanehaven med det øgede grønne areal er mere gennemtrængelig end det eksisterende område. Nuværende uigennemtrængelighedskoefficient er på 72,2% sammenlignet med helhedplanens 52.9%.
Ændring i grundvandsniveau vil påvirke grundvandsreservoir i kalksten (i rødt)
9
Simulering af oversvømmelse fra 1m til 4m i niveaustigning
1.
2.
3.
4.
Vandhåndtering i Jernbanehaven 1. Regelmæssig vandtilstedeværelse 2. Vandtilstedeværelse i regelmæssig regn
Jernbanehaven
3. Maksimal kapacitet af fordybningerne
4.Ekstrem skybrud
Landskabsplan (uden bygninger) med ekstremt skybrud
0
50
100
200 10
Kapitel 2 | Grøn og urban balance Styrende i vores strategi er at etablere en balance mellem natur og urbanitet. Naturen som kvalitet og det urbane som kvalitet.
Denne strategi forlænger kanten indad mod naturen udfra tesen om at kanten mellem by og natur er der hvor man helst vil være og bo – bo i byen, med udsigt og umiddelbar forbindelse til naturen.
For at fremelske disse to kvaliteter har vi bevidst koncentreret byggningsvolumerne i klynger der Koncentration af bygnings volumerne skaber hver i sær former kvarterer som så efterlader et så en eftertragtet urbanitet indad i kvartererne – i stort mellemrum som muligt til haven med natur og kontrast til naturen. rekreation. Den urbane tæthed indad forløses i en byplads i hvert kvarter. Dette skaber rammen om lokale Naturen som bindevæv og fællesfunktion mellem og for alle kvartererne. byfælleskaber.
11
Jernbanehaven
Kanten som attraktion
1. Dagens situation
2. Forlænget kant
3450m med afgrensninger, togbaner og vej
7900m (+128%) med offentlige rum fyldt med aktivitet, rekreation, interaktion og fælleskab
Kapitel 2 | Grøn og urban balance
12
Rekreation & aktivite fælleskaber Kvarteret i parken
Den “grønne løber”
Vi vil vende den måde, vi tænker på byudvikling rundt og i stedet starte med naturen som base, hvor vi derefter placerer de forskellige kvarterer som “øer” af bygninger. Resultatet er et netværk af grønne områder med plads til fritidsaktiviteter, sport og naturliv.
Det omfattende topografiske naturområde strækker sig gennem hele området som en “grøn løber” og tilbyder en bred række af rekreationelle aktiviteter fra rolige, afslappende meditative omgivelser til aktive og sportsprægede områder. Det muliggør både større sociale sammenkomster, men sogså private og skærmede opholdssteder.
Fordelene ved at have et intensivt grønt område 1. Vende klimaforandringerne 2. Regenerering af jordkvalitet uden mekaniske eller kemiske indgreb 3. Forbedret mental sundhed og velvære 4. Reduceret luftforurening fra vasbygade 5. Reduceret støjforurening fra vasbygade og CMC 6. Reduktion af regnvand 7. Forbedret luftkvalitet 8. Reduktion af urban heat island effect
Ligesom de offentlige steder i området ser vi gerne, at der er stor frihed for brugerne til at forme og deltage i udviklingen af nye rekreative steder. De grønne områder bør ikke være strengt bundet til en fast aktivitet, men at en blanding af aktiviteter kan finde sted på forskellige tidspunkter.
Brug af rekreative rum under Covid-19 Covid-19 har haft en betydelig indflydelse på mange menneskers hverdag. Folk har nu mere end nogensinde brug for rekreative områder i byen med plads til bevægelse, socialt samvær og natur. Vores ambition for Jernbanehaven er at skabe et større fælles grønt og livligt område tæt på byens centrum, der tiltrækker alle slags mennesker
Tivoli
Christiania
Sønder boulevard
Grønne rum i København
13
Jernbanehaven
Bulowsvej Botanisk Have
Plan af de grønne forbindelser
0
50
100
200 14
Styringsparametre
Tæthed & bygningstypologi Tætheden på et hvert byggefelt er det vigtigste parameter for bygningstyplogierne der skal opføres på den. Tætheden i hovedplanen spænder fra to-etagers huse til 90 meter høje tårne. Nedenstående undersøgelser viser sammenhængen mellem tæthed og typologi - med tætheder fra 0,22 til 4,92 Byggefelterne er givet en størrelse der vil skabe en rig bygnings variation og fortsætter en byskala vi kan genkende i en Københavnsk kontekst.
Nordhavn
Amager
Ørestads boulevard
Kvarterer i København
15
Jernbanehaven
Kartoffelækkerne
Styringsparametre
1. Dagens støj situation
2. Støj i plan vist i workshop 2
3. Støj i foreslået helhedsplan
Komfort Vi har brugt komfort som et styringsparameter i udviklingen af prosjektet. Følgende 4 komfort parametre har vi løbende testet og brugt til at finjustere planen. • Støj mitigering Seite 7 • Dagslysfaktor • Timer sol for boliger • Udsigt
3. Comfort
Based on this analysis the following numbers can be extracted: 77.6% of the residential facades have access to the minimum recommendation of 1.5 sun hours of the European daylight norm EN Dagslysfaktor, timer sol for boliger og udsigt er 17037 for the criteria a daily sunlight exposure (on a day between February 1 and March 21). It beregnet i henhold til European Daylight Norm should be noted that an apartment may have openings on two facades so that even some facades EN 17037 that do not fulfill the 1.5 sun hours still offer a good quality of living. Finally, the methodology
developed for this competition allows to quantify different daylight factors Over 50% of the residential façade even achieved 4 hours of sun hours,comfort which qualify them foras the given in the European Daylight Norm EN 17037, such as the access to ‘high’ level of recommendation. sun hours for residential buildings, the daylight availability and the distance of view. These View-out tools allow to assess which qualities can be achieved at different locations of the masterplan. distances
Example: visualization of the sun hours for the north east part of the site for march 21
Støjanalyse er udarbejdet i dialog med Buro Happold
Daylight factor on the façade
Based on this analysis the follow have access to the minimum reco 17037 for the criteria a daily sun should be noted that an apartmen that do not fulfill the 1.5 sun hours
Over 50% of the residential façad ‘high’ level of recommendation. The daylight factor on the façade allows to determine which openings and which glazing quality are more suitable depending where they are located in order to ensure a good daylight quality in the spaces or to use this info for the right space placement. Dagslysfaktor
Timer sol for boliger
Kapitel 2 | Grøn og urban balance
4. Green spaces and impermeability coefficient
TRANSSOLAR Energietechnik GmbH Curiestraße 2 70563 Stuttgart
View-out distances
Udsigt
Daylight factor 16 on the façade
Skyline
Set mod øst
Set mod nord
Knudepunkt øst
17
Knudepunkt vest
Jernbanehaven
Kapitel 3 | Offentlige rum og kvarterer Offentligt rum ude som inde med fællesfunktioner skaber fælleskaber, social tilhørighed og socialt sammelhold.
fungerer i en københavnsk kontekst.
Det nære-, det lille-, det mellemstore- og det store fælleskab er alle vigtige. Dette kommer til udtryk i helhedsplanen i kraft af at bygningsvolumenerne har en strørrelse vi kan forholde os til og ved
Slutteligt er det store offentlige rum – mellemrummet mellem kvartererne for det store fælleskab, for hele Jernbanehaven og for hele København.
Den enkelte opgang og adresse er det nære fælleskab. Adresserne er organiseret omkring Nøglen til at trives i, føle ansvar for og stolthed over fælles uderum og gårdsrum med fælleshuse i for at bo i Jernbanehaven ligger i at de mange typer og det lille fælleskab. De enkelte bydele har deres skalaer af fællesfunktioner som vi har tilrettelagt egne pladser som fokus og samlings punkt for for. kvarteret - det mellemstore fælleskab.
19
Jernbanehaven
Vi bevarer alt Eksisterende bygninger
Materialer
A
Vores ambition er at bevare et flertal af den eksisterende struktur, da bygningerne generelt er i god stand med mange arkitektoniske kvaliteter. Bygningerne udgør en stor del af områdets historiske GENBRUGSPLADSEN arv og bringer meget karakter til stedet. De forskellige typer bygninger åbner også mulighed for, at et materialepotentialer på stedet varieret program finder sted inde i dem.
A
A
GENBRUGSPLADSEN
materialepotentialer på stedet I de historiske bygninger der bevares, gives der plads til nye funktioner og de GENBRUGSPLADSEN forskellige bygningstyper giver mulighed for et varieret program. Det kan være materialepotentialer på stedet alt fra kreative virksomheder, showrooms og studios til forskellige forretninger.
A
GENBRUGSPLADSEN
materialepotentialer på stedet affaldsfraktioner fra Horsens Kommunes genbrugsstationer Det nedrevne byggemateriale genbruges på forskellige måder, hvor det GENBRUGSPLADSEN materiale, dermaterialepotentialer ikke kan bruges som hele komponenter, kan nedbrydes og affaldsfraktioner fra Horsens Kommunes genbrugsstationer på stedet bruges som bunddække, fyldmasse eller på lignende måde få nyt liv.
Baseret på den tidligere evaluering af bygningerne har vi kategoriseret dem i 4 niveauer, hvor det højeste holdes uberørt, mens det laveste niveau rives ned i forskelligt omfang og genanvendes som byggemateriale på stedet. affaldsfraktioner fra Horsens Kommunes genbrugsstationer
A
A
GENBRUGSPLADSEN
affaldsfraktioner fra Horsens Kommunes genbrugsstationer materialepotentialer på stedet affaldsfraktioner fra Horsens Kommunes genbrugsstationer
Lyntogsløftehallen
Svømmehall
Eftersynshal
A
GENBRUGSPLADSEN
materialepotentialer på stedet
Data center
affaldsfraktioner fra Horsens Kommunes genbrugsstat
affaldsfraktioner fra Horsens Kommunes genbrugsstationer
Skydebrohallen
Hydroponic
Lokomotivværkstedet
Indendørs sport 22
22
22
BYRUMSINVENTAR
22
Gabionsmøbler med betonfyld og affaldstræ
BELÆGNINGER
Genanvendte betonflager til uderum
22
22
22
Kedel- og maskinhuset
Bibliotek
Kedelsmedjen
Material lager Foto: Tom Jersøe / Novo Nordisk
Gabionsvæg / Foto: Gabion1 - Whiltshire, England
Foto: IBF / HEART contemporary
Foto: D.I.R.T. Studio / Urban Outfitters Headquarters
57
Kapitel 3 | Offentlige rum og kvarterer
20
Kulturel løkke
Planlægning for det uplanlagte
Historisk og kulturel identitet
Oplanlagte rum for en inkluderende udviklingsproces
Jernbanehaven er fyldt med spor fra fortiden, de store værksteder, spor, vendepladser og industribygninger er spredt over hele området og fortæller historien om en tid, der snart skal være historie.
De udendørs offentlige områder er grupperet centralt i området for at skabe et stort offentligt rum, der giver ekstra værdi til hele Jernbanehaven. I stedet for at foruddefinere aktiviteterne i hver zone, er disse arealer tiltænkt at være demokratiske offentlige rum, hvor der er åbent for forskellige uplanlagte aktiviteter og begivenheder og de derfor ændre karakter over tid.
Disse historiske spor er en stor del af områdets identitet og skal håndteres med omhu. Vi foreslår en bevarelse af disse kulturelle vartegn i form af en kulturel sløjfe, hvor hvert vartegn danner grundlaget for de omkringliggende kvarterers offentlige pladser
Fordele ved et demokratisk offentligt rum for det uplanlagte 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.
Som besøgende vil du kunne følge en sti gennem området, der forbinder alle de kulturelle spor i nord. I den sydlige del af området vil der blive foretaget nye tilføjelser langs den samme sti, der fuldender den kulturelle sløjfe.
Billeder af udvalgte kulturelle spor
Vandtårn
Vendeplads
Lokomotivværkstedet Spor
Banegården Vendeplads, Jernbanebyen
21
Silos
Park, Jernbanebyen
Skydebro Administrationsbygningen
Jernbanehaven
Udvikler den fysiske plan igennem en inkluderende og langsom udviklingsproces Tillader kultur og byliv at udvikles over tid og giver pladsen gradvis en identitet Opfordrer til involvering og en borgerdrevet udviklingsproces Giver plads til diversitet og fleksibilitet En større grad af offentlig indflydelse resulterer ofte i en større følelse af fælles ansvar Tid og rum til at “teste” hvilke aktiviteter der er til gavn for området og København Forhindrer overudnyttelse og sikrer adgang til store offentlige områder Styrket sammenhold, sikrer offentlig rum for sårbare grupper - at inkludere disse skaber et levende og mangfoldigt byrum.
Plan af Kulturel løkke og kommunale funktioner
0
50
100
200 22
Kommunale funktioner Offentlige funktioner og deres symbiose Kvarterets børnehave
De eksisterende værdifulde bygninger bruges til både offentlige programmer som skole, sportshal og ungdomscenter samt kreative opstart og kommunale kontormiljøer, der inviterer offentligheden ind og skaber attraktioner. Offentlige funktioner, der har behov for en nye bygninger, som plejehjem mv., Er placeret i tæt forbindelse til områdets offentlige zone.
Boliger Børnehave Daginstitution udendørsareal
Vi har skabt varierede og komfortable miljøer omkring de offentlige funktioner. Børnehaver er spredt ud over området for at skabe nærhed til alle kvarterer i området. Ved at placere f.eks. En børnehave i plejehjemmets stueetage skaber vi et grundlag for en stærk symbiose mellem offentlige funktioner, hvor både børnene og de ældre drager fordel af hinandens forretning. Skolen bliver det største samlingspunkt midt i området. Fra programmet: Skole med sportshal og bibliotek - 19850m2 Idrætshal - 2400m2 Offentligt bibliotek 800m2 Fælles friareal 7940m2
Kombineret børnehave + plejehjem i offentlig zone Sport/Skate hal Ungemiljø
Ungdomshus - 650m2 Offentligt grønt område - 20000m2 Boldbaner - 15130m2
Plejehjem
4 daginstitutioner - 6660m2 Udendørsarealer - 6660m2
Daginstitution
Plejehjem - 17500m2 Udendørsareal - 3500m2
Boldbane
Boldbaner
Daginstitution
Daginstitution udendørsareal
Bolig
Skole
Idrætshal
Ungemiljø
Børnehave i parken Boliger Børnehave Daginstitution udendørsareal
Daginstitution udendørsareal
23
Skole/fælles friareal Jernbanehaven
Fase 1
Lille Sydhavn
Fase 7 Over CMC
Fælleshus
Program Boliger 33 850 m² Erhverv 18 100 m² Kommunale funktioner 0 m² Planlagt transformator i stueetage
Nøgletal
P
Planlagt vej
Mulig fremtidig gangbro til Sydhavn Station
B
350
Lille Sydhavns plads
Fase 1 Lille Sydhavn
VA SB YG A
DE
Parkering i P-hus 350 Cykelparkering 1600 Antal beboere 1129 Antal arbejdere 904 Energibehov 1800 MWh Grøn procentdel 29% Højeste bygning 90m / 21 etg. Offentlig transport Sydhavn Station (170m) Selvkørende Bus Stop Ja
B
Ørested Togbane
Arbejdspladser / Tjenester Beboelse Detail / Restaurant / Cafe
B
B B
Plan-udsnit 1:2000
V AVE
H ENG B
DE
EJ
B
DIA GA
TE GL
SC AN
HO
Enghavevej
Planlagt vej Fase 7 Kvarter over CMC
25
MOBILITET
Fremtidig gangbro
Planlagt transformator
Jernbanehaven
Mulig fremtidig metrostation
Snit 1:2000
OFFENTLIG 1
Sydhavn Station
Formidling
NATUR 6
Historisk træ
SPORT 12
Meditation
KULTUR 1
Street art
11
Kunstudstilling
Kapitel 3 | Offentlige rum og kvarterer
26
Thomasine Gyllembourgs Plads
Ungemiljø
Idrætshal
Fase 2
Direkte adgang til CMC under landskab for køretøjer
Lille Sønderbro
Fase 5 Lille Vesterbro
Håndtering af regnvand Se side 9
Skole
Program
Boliger 92 300 m² Erhverv 14 550 m² Fælleshus Kommunale funktioner 1850 m²
Nøgletal
Metro Service
General Buddhoes Plads
Daginstitution
Parkering i P-hus 780 Cykelparkering 3040 Antal beboere 3077 Silo til opbevaring af Antal arbejdspladser 727 overskydende energi Energibehov 6700 MWh Grøn procentdel 39% Højeste bygning 28m / 8 etg. Offentlig transport Enghave Brygge Sydhavn Station Busstop (Vasbygade) Mulig fremtidig gangbro og Selvkørende bus stop Ja
Fælleshus Støj fra CMC Se side 8
B Fase 2 Lille Sønderbro
P
350
B Ny energicentral
låg over CMC
P Arbejdspladser / Tjenester Beboelse Mathilde Detail / Restaurant / Cafe Bajers plads Daginstitutioner
410
B B
Fase 7 Over CMC
Fælleshus
E
YGAD VASB
Mulig fremtidig gangbro
Plan-udsnit 1:2000
B
Landskabsændring CMC Metro Service
Indre gårdhave
Selvkørende bus
Vasbygade
P-hus som støjskærm (kan transformeres til kontor) Snit 1:2000
BY GA
DE
27
Jernbanehaven
B
Kapitel 3 | Offentlige rum og kvarterer
28
B
P Fase 2
SES
Lille Østerbro
HA VN
EH
OL
B Aqqaluk Lynges Plads
Boliger 53 700 m² Erhverv 21 300 m² Kommunale funktioner 23 100 m²
mtidig ge
Bibliotek/ Kulturhus
M
EN
Data center Metro service
Daginstitution Byggematerialelager
VEJ SES
VEJ
Fase 6 Perspektivområde
Program
S O BU OTT
og
BUS
VASBYG ADE
Fase 6 Perspektivområde
OTT O
440
Nøgletal
Fase 4 Lille Nørrebro
Parkering i P-hus 300 Cykelparkering 2280 Antal beboere 1790 Antal arbejdspladser 1065 Energibehov 5400 MWh Grøn procentdel 32% Højeste bygning Urban Living67m / 19 etg. Offentlige transport Room Havneholmen Jernbanepladsen Enghave Brygge Busstop (Vasbygade) Selvkørende bus stop Ja
EJ ES V
SS O BU OTT
David Hamilton Jacksons Plads
Fase 3 Lille Østerbro
P
300
Plejehjem + Daginstitution
Erhverv/Tjenester Beboelse
Ungemiljø
Silo til opbevaring af overskydende energi
Ungdomshus Sportshal Detail / Restaurant / Cafè Daginstitutioner
Direkte adgang til CMC under landskab for køretøjer
Plejehjem
Plan-udsnit 1:2000
Håndtering af regnvand Se side 9
B
B
VA SB YG A
DE
Metro Service
General Buddhoes Plads Fælleshus
Skatehal
Støj fra CMC Se side 8
Fase 2 Lille Sønderbro
Boldbane
P
350
Café Eksisterende gårdsplads
Jernbanehaven
P
410
Selvkørende bus B
Ny energicentral
31
B
B
Erhverv Indre gårdsplads skærmet fra støj
Landskabændring som støjbarriere Snit 1:2000
Kapitel 3 | Offentlige rum og kvarterer
32
Fase 2
Lille Nørrebro
P
Program
OTT O
440
BUS
SES
VEJ
Fase 6 Perspektivområde
Fase 6
Boliger 104 750 m² Perspektivområde Erhverv 35 550 m² Kommunale funktioner 1700 m² Mary Thomas Plads
Aqqaluk Lynges Plads
Parkering i P-hus 440 Cykelparkering 4210 Antal beboere 3492 Antal arbejdere 1776 VEJ Energibehov 4250UMWh SES B S O T T O46% Grøn procentdel Højeste bygning 65m / 19 etg. Offentlige transport Havneholmen Mulig fremtidig Dybbelsbro passage Selvkørende bus stop Ja
Data center
VASBYG ADE
Nøgletal
B
Metro service
Daginstitution Byggematerialelager
Fase 4 Lille Nørrebro
SES
S O BU OTT
VEJ
David Hamilton Jacksons Plads
P
120 Jernbanepladsen
Urban Living Room Fase 3 Lille Østerbro
Bibliotek/ Erhverv Kulturhus Ungemiljø
P
300
Plejehjem + Daginstitution
Produktion Beboelse Detail / Restaurant / Cafè
masine mbourgs Plads
Ungemiljø
Silo til opbevaring af overskydende energi
Plan-udsnit 1:2000 Idrætshal Direkte adgang til CMC under landskab for køretøjer Håndtering af regnvand Se side 9
Skole
B
Metro Service
Cykelvej Metrotrace
Daginstitution
Administrationsbygningen
Server-bygning i “Nyt lokomotivværksted” General Buddhoes Plads
Selvkørende bus
Landskabsændring som støjdæmper fra togspor
Fælleshus Støj fra CMC Se side 8
33
B Fase 2
Jernbanehaven Lille Sønderbro
P
350
B
B
VA SB YG A
DE
lleshus
B
Kapitel 3 | Offentlige rum og kvarterer
34
J S VE SSE
O BU OTT
Mulig fremtidig passage
Den Gule By
Fase 5
B
Lille Vesterbro
P
Eksisterende tunnel
120 Jernbanepladsen
Program
Urban Living Room
Bibliotek/ Kulturhus
Boliger 77 350 m² Erhverv 3650 m² Kommunale funktioner 22 580 m²
Ungemiljø
Thomasine Gyllembourgs Plads
Nøgletal Parkering i P-hus 120 Cykelparkering 2200 Antal beboere 2578 Antal arbejdere 182 Energibehov 4100 MWh Grøn procentdel 46% B Højeste bygning 36m / 11 etg. Offentlige transport Busstop (Enghavevej) Sydhavn Station Carlsberg Station Selvkørende bus stop Ja
Idrætshal
Fase 5 Lille Vesterbro Håndtering af regnvand Se side 9
Skole
Me
B
Fælleshus
Erhverv Beboelse Ungdomshus
Daginstitution
EJ
Sportshal AVE V
B
Detail / Restaurant / Cafè ENG H
Silo til opbevaring af overskydende energi
Støj fra CMC Se side 8
Daginstitutioner Skole
Plan-udsnit 1:2000 Mulig fremtidig gangbro og låg over CMC
Ny passage igennem vognværkstedet Bolig over vognværkstedet
35
Idrætshal Fælleshus
Jernbanehaven
Ny passage igennem vognværkstedet og indgang Fasetil 7 skole Over CMC
B
Mathilde Bajers plads
Terraforming som støjskærm Ny skole
Terraforming som støjskærm
Regnvandshåndtering E YGAD VASB
Cykelsti
B
CMC
Mulig fremtidig gangbro
Snit 1:2000
Kapitel 3 | Offentlige rum og kvarterer
36
B
B
Fælleshus
B
Fase 6
Fase 7
Lille CMC
EN G
HAV
Lille Fredriksberg
E VE J
Daginstitution
Silo til opbevaring af overskydende energi
Støj fra CMC Se side 8
Mulig fremtidig gangbro og låg over CMC
P
440
Fase 6 Perspektivområde
Fase 6 Perspektivområde
tidig gangbro side 7
Mathilde Bajers plads Mary Thomas Plads
Aqqaluk Lynges Plads
Fase 7 Over CMC
Fælleshus
Daginstitution
Data center
E
YGAD VASB
Byggematerialelager
Metro service Mulig fremtidig gangbro
VEJ SES
S O BU OTT
Fase 4 Lille Nørrebro
EJ ES V
SS O BU OTT
Mulig fremtidig passage
Den Gule By
P
Planlagt transformator i stueetage Urban Living Room P 350
120 Jernbanepladsen Bibliotek/ Kulturhus Lille Sydhavns plads
B
Plan-udsnit 1:2000
Fase 3 Lille Østerbro Planlagt vej
Ungemiljø Mulig fremtidig gangbro til Sydhavn Station
Fase 1 Lille Sydhavn
David Hamilton Jacksons Plads
B
Plejehjem + Daginstitution
Plan-udsnit 1:2000
Thomasine Gyllembourgs Plads
VA SB YG AD E
Ungemiljø
Ørested Togbane
Idrætshal
Direkte adgang til CMC under landskab for køretøjer
Fase 5 Lille Vesterbro
Den Gule By
Skole
B
B
Håndtering Selvkørende bus af regnvand
Boldbane
Se side 9
Vesterbro
B
Nye rækkehus
Snit 1:2000
Snit Metro Service
Cykelsti Ny vej
Snusirkel Metro
Selvkørende bus
Låk over CMC
1:2000
Fælleshus
EJ
Daginstitution
V AVE
H ENG
37
Jernbanehaven B
B
General Buddhoes Plads
Vasbygade Ny vej
Silo t overs
Fordeling af program
Relativ program distribution
Erhverv
82.525 m²
Produktion
22.726 m²
Beboelse
404.109 m²
Bibliotek / Kultur
1.840 m²
Ungdomshus
2.090 m²
Sportshal
4.340 m²
Detail / Restaurant / Cafè 20.173 m²
Kapitel 3 | Offentlige rum og kvarterer
Daginstitutioner
6.166 m²
Plejehjem
15.782 m²
Skole
18.557 m²
Parkering
59.709 m²
38
Kapitel 4 | Forbindelser –Et isoleret, afskærende og forbundet sted forbindes. Forbindelser er i vores arbejde med Jernbanehaven blevet etableret som et centralt begreb. Vi har set på alle typer af forbindelse og vi har stillet spørgsmål til: Hvordan mennesker i fremtiden, i Jernbanebyen og i København kommer til at være forbundet med hinanden, med omverden, med ressourcer, med produktion, med det at arbejde, med varer, med information, med naturen – forbundet med det som vi endnu ikke ved og forbundet på måder vi endnu ikke kan forudsige.
39
Uden at have alle svarene ved vi, at der fortløbende skal tænkes over disse emner. Den mest konkrete type af forbindelser handler om at skabe logiske mobilitets netværk for flere slags mobilitet. Vi forbinder indadtil og forbinder de omkringliggende kvarterer gennem Jernbanehaven og skaber en flydende og fordrende sammenhæng på tværs. Desuden har vi tilrettelagt for et logisk netværk af ressourcer og energi ved at foreslå lokal energi produktion.
Jernbanehaven
Cemetery Enghave Brygge Station (M)
Sydhavn Station (S)
Mobilitet
Lærkesletten Natural Reserve
Hovedprincipper for mobilitetsstrategien • Oprette god adgang til offentlig transport (S-tog, Metro) så tidligt i udbygningen som muligt (Havneholmen (Metro) og Carlsberg (S-tog). • Gang, cykling og ny lokal offentlig transport (som selvkørende bus) er de vigtigste måder at komme til stationerne på. • Muligt scenario: En svævebane, der forbinder Jernbanehaven med de vigtigste stationer. En svævebane kan krydse barriererne omkring området med en minimal mængde infrastruktur. Dette vil være effektivt og forkorte rejsetiden betragteligt. • Parkeringshusenes fodaftryk er reduceret så meget som muligt og er hovedsageligt placeret i områdets udkant og tæt på indfaldsveje. Disse garager er fleksible i brug og kan nemt konverteres når fremtiddig ændring i mobilitetsformer vil reducere behovet for parkeringspladser.
Metric Catchment Analysis
Sydhavnen
Metric distance (m) and walking time (min) 1,200 – 2,000 m 25min walk 1,000 – 1,200 m 15min walk 800 – 1,000 m 600 – 800 m 10min walk 400 – 600 m 200 – 400 m 5min walk 0 – 200 m Origin
Walking distances from all stations and cable car Proposed 500 m 1 km
0
Copenhagen Central Spatial accessibility analysis Station (M) (S) 13
Space Syntax Limited © 2021 Copenhagen Railway City
Enghave Space(M)
Carlsberg Station (S)
With the a another st proposed within a m from a sta
Dybbølsbro Station (S)
Havneholmen Station (M)
Vigerslev Alle Cable car
Cemetery Enghave Brygge Station (M)
Sydhavn Station (S)
A perfect SOLUTION for the city ROPEWAYS AS A FUTURE-ORIENTED OPPORTUNITY FOR URBAN MOBILITY Thanks to their unique attributes, ropeways from LEITNER can be the optimum mobility solution for a wide range of needs in urban environments. As a useful supplement to existing public transport services, a ropeway offers unbeatable arguments and is particularly advantageous where for example the topography makes it impossible to construct a road, or rivers or sensitive areas have to be bridged, or roads are already reaching their capacity limits. In particular, a ropeway can provide a good connection to parts of the city difficult to reach or to areas that are difficult to access. Away from the mountains, the ropeways are highly requested as a means of transport in urban areas. The ropeway originally comes from the urban environment and continues to fit in well with it. However, most city dwellers are not yet aware of the opportunities that ropeways can offer for clean mobility in or near cities.
Metric Catchment Analysis
Sydhavnen
0
500 m
Space Syntax Limited © 2021 Copenhagen Railway City Kapitel 4 | Forbindelser
Lærkesletten Natural Reserve
Metric dis and walk
1 km
40
Offentlig transport Strategi Fremtidens mobilitet er en kombination af smarte, individuelle transportformer og en robust offentlig transportinfrastruktur. Til dette formål er vores strategi for transportnetværket designet til at prioritere fodgængere, cykler og mikromobilitet. Mikro-mobilitetsknudepunkter er placeret centralt i hvert kvarter, hvilket gør skift, parkering og genopladning hurtig og praktisk. Et vejnet inden for Jernbanehaven giver mulighed for drop-offs, leveringer og adgang til udrykningskøretøjer. Kun beboere har lov til at køre ind på de delte veje i det nye distrikt. De kørebare overflader er armeret landskab, men vand gennemtrængelige i harmoni med naturlandskabet i hele distriktet.
- Fodgængere, cykel og anden individuel mikro mobilitet er prioriteret
De krævede parkeringspladser er placeret ved områdets ydre periferi og godt forbundet med det omkringliggende eksisterende vejnet og undgår dermed unøddig trafik inde i Jernbanehaven.
Delvis bilfri bydel Kørebare overflader
Parkeringshus
41
Jernbanehaven
- Elektrisk selvkørende bus - Begrænset parkering i områdets periferi
- Bekvem forbindelse til offentlig transport med stor kapacitet
42
Energistrategi Klimavenlige og bæredygtige principper
Energibehov
For at minimere indvirkningen af udviklingen på klimaet skal de opførte bygninger nå den højest mulige energistandard. Kombineret med produktion af vedvarende energi og genopretning af spildvarme fra forskellige kilder har Jernbanebyen potentiale til at sænke sine CO2 nettoemission med 95% sammenlignet med en konventionel byudvikling.
Det 600.000.000 m² store bygningsareal på stedet kræver en vis mængde energi til drift og konstruktion. Alle konstruktioner på stedet skal følge bæredygtige designforanstaltninger, passive og aktive, for at reducere energibehovet. De to største kategorier er bolig (ca. 400’000 m²) og erhverv (ca. 135’000 m²). Skitse nedenfor illustrerer bæredygtige designforanstaltninger for disse to. I første trin skal energitabet om vinteren såvel som overophedningsrisikoen om sommeren begrænses. Strategier inkluderer tilpasning af vinduestil vægforholdet i bygningerne, planlægning af en højeffektiv varmeisolering, anvendelse af tredobbelt glas, tilvejebringelse af effektiv bevægelig udvendig skygge, planlægning for en naturlig ventilation. I andet trin skal systemerne designes så effektivt som muligt for at sænke den krævede temperatur. Til dette anvendes systemer som gulvvarme, TABS eller lavtemperaturkøler. Lav temperatur gør det muligt at have højere produktionseffektivitet og drage fordel af spildvarme som server, spildevand eller varme fra industrielle processer. En omhyggelig udformning af varmtvandsforsyningen gennem såkaldt “ferskvandsstation” gør det også muligt at reducere den nødvendige temperatur til fremstilling af varmt vand til boliger og skal integreres.
Jernbanehaven er beregnet til at blive et livligt kvarter i krydset mellem ‘byliv, aktive samfund og stille hverdag’ (grundejeres vision nummer 3). Et klart underliggende mål her er at give komfortable indendørs såvel som udendørs rum. Fra et klimateknisk perspektiv inkluderer dette også adgang til sol, til dagslys, udsigt og udendørs komfort. Denne første analyse gør det muligt at indstille energiog bæredygtighedsmål og randbetingelser, så Jernbanehavens udviklingen kan opfylde sin vision.
6 4
8
5
3
1
Bæredygtigt design: erhverv
1 43
2
3
4
5
6
7
Energibehov med bæredygtige løsninger
Ved hjælp af den schweiziske standard SIA 2024 vises det, at energibehovet på hele stedet kan reduceres med 42%, når det designes efter de bæredygtige principper vist nedenfor.
2
7
Energibehov med almindelige løsninger
8 Jernbanehaven
Bæredygtigt design: bolig
Energiforsyning Energiforsyningsstrategien er baseret på følgende hovedpunkter: 1. Design til lav temperatur 2. Fjernvarme til mellemtemperatur (ca. 50 ° C). Ifølge briefen er denne mulighed åben, men ‘skal vurderes kritisk i forhold til genbrug af eksisterende bygninger med større opvarmningsbehov end nybyggeri’. Energiforsyningsstrategien vurderer, at bygninger med højere varmekrav skal tildeles en supplerende biogasvarmer. 3. Vedvarende elproduktion maksimeres. Brug af miljøvenlige batterier er integreret for at opnå den højeste selvbrug af produceret vedvarende elektricitet. Sammenlignet med et standardscenarium for efterspørgsel og forsyning (gaskedel, køling ved lav temperatur med en COP på 3 og ingen produktion af vedvarende energi på stedet) inkluderer et optimeret scenarie følgende: • Optimeret efterspørgselsscenarie (bæredygtige bygningsaktive og passive foranstaltninger) • Fjernvarme til mellemtemperatur (ca. 50 ° C) (indføringstemperatur for varmtvand og returtemperatur til opvarmning) • Effektiv køling (høj temperatur) med en COP på 4 • On-side elproduktion Netto CO2-udledningen fra stedets drift kan sænkes med op til 95%.
Kapitel 4 | Forbindelser
44
Langsiktig perspektiv Udbygningen af Jernbanehaven vil undergå en lang række forskellige faser, perspektivområder og fremtidige transformationer, der vil bringe det realiserede projekt langt fra helhedsplanen som den ser ud ved slutningen af dette parallelopdrag.
navigeres efter som den strategiske rygrad i projektet.
Vi har til dette etableret en række stedsspecifikke, strategiske værktøjer så fremtidig udvikling og justering kan ske smiddigt.
Udover idealerne er diverse komfortparametre som støj og sollys også implementeret i værktøjet. I praksis vil det sige at vi sammen kan og bør justere, analysere og projektere planen igen og igen i takt med at oplevet behov ændrer sig. Beslutinger skal tages “just in time” for altid at kunne bidrage relevant til konstruktiv fortløbende dialog.
De idealiserede ekstremer er sådanne definerede variable og fungerer derfor som strategiske pejlemærker. Pejlemærkerne er det, der skal
45
Det endelige motiv bliver en konsekvens uden på noget tidspunkt at have været et mål i sig selv.
Jernbanehaven
115% tæthed i Nord Yderligere 15% tæthed i Nord-området opnås ved at en kombination af 3 nedenstående 3 strategier A. Ændre bygning typologi for at øge bygningsvolumen B. Tilføje etager C. Tilføje tårne til karréerne
100% tæthed i Nord JBB Syd
175 %
259.022 m²
JBB Nord
100 %
235.882 m²
JBB Perspektiv Nord
100 %
62.345 m²
JBB Perspektiv CMC
124 %
68.234 m²
Total
C
C
C
115% tæthed i Nord
A B A
625.483 m²
B
JBB Syd
175 %
259.022 m²
JBB Nord
115 %
271.244 m²
JBB Perspektiv Nord
115 %
71.605 m²
JBB Perspektiv CMC
124 %
68.234 m²
Total
Langsiktig perspektiv
669.924 m²
46
Etapeplan for udbygning
Have - Offentligt rum Beboelse Blandet brug Sportsbaner Veje 47
Jernbanehaven
Arealoversigt Opsumering af excelark
Arealopgørelse
Bebyggelse
Der skal fradrages 10% af optegnet etageareal i Jernbanebyen Syd og Sydvest sa Jf. konkurrencetekniske betingelser Der opgøres arealer på byggefelts-/bygningsniveau. Temaet udfylder selv arket me
Building / const Jernbanebyen Syd, i alt
Jernbanebyen Nord, i alt Jernbanebyen Nord Perspektiv
Jernbanebyen+perspektiv , i alt
Jernbanebyen CMC Perspektiv
Generelle oplysninger Bebyggelsens fodaftryk Bebyggelsens etageareal Bebyggelsesprocent
m² m² %
36700 232800 634%
72200 224700 311%
12800 59300 463%
13800 61500 446%
135500 578300 427%
Bygningsmasse Nybyggeri Bevaring Total, bygningsmasse
etm² etm² etm²
252.957 5.790 258.747
189.746 46.711 236.457
60.040 2.261 62.301
68.328 0 68.328
571.071 54.762 625.833
Arealudnyttelse Boliger, i alt Erhverv, i alt ‐ heraf kontorerhverv ‐ heraf detailhandel ‐ heraf kreative erhverv og kultur mv. Kommunale funktioner, i alt ‐ heraf skole ‐ heraf idrætshal ‐ heraf bibliotek/kulturhus ‐ heraf ungemiljø ‐ heraf daginstitutioner ‐ heraf plejehjem Total, bebyggelse
etm² etm² etm² etm² etm² etm² etm² etm² etm² etm² etm² etm² etm²
179.864 53.923 41.944 11.979 0 24.960 0 2.257 0 1.658 3.509 17.536 258.747
165.499 43.261 14.844 6.756 21.661 27.697 19.534 2.431 1.937 629 3.166 0 236.457
43.724 18.568 14.900 1.407 2.261 0 0 0 0 0 0 0 62.292
48.156 20.172 18.353 1.819 0 0 0 0 0 0 0 0 68.328
437.243 135.924 90.041 21.961 23.922 52.657 19.534 4.688 1.937 2.287 6.675 17.536 625.824
Parkeringsopgørelse Parkering på terræn Parkering i P‐hus Parkering i alt Parkering i P‐hus
antal antal antal etm²
0 1.417 1.417 42.523
0 121 121 3.620
0 440 440 13.189
0 0 0 0
0 1.978 1.978 59.332
Langsiktig perspektiv
48
3. Forbindelser og lokale fællesskaber
4. Haven som offentligt rum og bindevæv
O BR LS Æ BB
2. Kvarterer som hægter sig på omkringliggende by
B
B
Værktøjer
B
DE
SGA LEV
B
ERS
ING
Prioriteret gangbro
E
Fleksibelt og robust algoritmisk system for fremtidig tilpasning af helhedsplanen i dialog med Københavns kommune, Grandville, Freja og DSB
B
D BO
E LV
KA
Input
Program
Grænsesnit
Bløde verdier
Aktuelle behov
Afbalancere idealerne P
440
Kvalitetskontrol
Simulering
Krav og reguleringer
Evaluere og justere
B
OTT O
BUS
SES
VEJ
Fase 6 Perspektivområde
Fase 6 Perspektivområde
HA VN
EH
OL
Mulig fremtidig gangbro Se side 7
B Aqqaluk Lynges Plads
Metro service Byggematerialelager
SES
BUS
VEJ Fase 4 Lille Nørrebro
Mulig fremtidig passage
Den Gule By
P
el
EN
Data center
Daginstitution
O OTT
M
VASBYG ADE
Mary Thomas Plads
G YG BR B
O OTT
Kultur & identitet 120 Jernbanepladsen
Urban Living Room
J S VE SSE
BU
Fordeling af arealer
Typology/tethæd
Dagslysfaktor
David Hamilton Jacksons Plads
Fase 3 Lille Østerbro
Bibliotek/ Kulturhus
P
Støjniveau
300
Copenhagen Railway City
Plejehjem + Daginstitution
Ungemiljø
Thomasine Gyllembourgs Plads
Ungemiljø
Silo til opbevaring af overskydende energi
Idrætshal Direkte adgang til CMC under landskab for køretøjer
Fase 5 Lille Vesterbro Håndtering af regnvand Se side 9
B
Metro Service
Grøn & urban
Fælleshus
Kommunale funktioner
Landskabændring
Walking distances from the centre of the site Proposed Forbindelser
Antal timer sol
General Buddhoes Plads
Daginstitution
B
Enghave Space(M)
Fælleshus Silo til opbevaring af overskydende energi
Støj fra CMC Se side 8
B
B Carlsberg Station (S)
Fase 2 Lille Sønderbro
P
The proposed masterplan establishes better connections to its surroundings, therefore reducing walking distances to the stations and the wider context.
Spatial accessibility analysis
Copenhagen Central Station (M) (S)
VA SB YG AD E
Skole
350
Dybbølsbro Station (S)
Havneholmen Station (M)
Vigerslev Alle
B
Workbook
From the centre of the site, most of the stations can be reached within a maximum distance of 800 metres, 18th February which corresponds to a 10-minute walk.
Ny energicentral Mulig fremtidig gangbro og låg over CMC
Cemetery
P
Enghave Brygge Station (M)
Sydhavn Station (S)
410
Mathilde Bajers plads
Fase 7 Over CMC
Fælleshus
Balance mellem byliv & privatliv ADE
YG VASB
B B
Parkering
Knudepunkter
Mulig fremtidig gangbro
Aktive fælleskaber Kant & kreative kræfter Rolige oaser osv.
Cyckelparkering Offentlig transport Udadvendte funktioner osv.
Placering af funktioner Afstand mellem funktioner Funktioners sekvens osv.
B
agt vej
VA SB YG AD E
49
Afstand/udsigt
Jernbanehaven
Energi produktion Økonomisk bæredygtighed Komfort osv.
Metric Catchment Analysis
Sydhavnen
Offentlig transport 0
500 m
Space Syntax Limited © 2021 Copenhagen Railway City
1 km
Gennemgående trafik Fremtiddige mobilitets løsninger Evaluering af byggede faser osv.
Lærkesletten Natural Reserve Metric distance (m) and walking time (min) 1,200 – 2,000 m 25min walk 1,000 – 1,200 m 15min walk 800 – 1,000 m 600 – 800 m 10min walk 400 – 600 m 200 – 400 m 5min walk 0 – 200 m Origin Spatial accessibility analysis 11
2021
