Nyt fra lokalforeninger og kredse

KREDS 2

Dronetest i Gershøj

Tekst og foto: Niels Winther

I forbindelse med registrering og undersøgelse af muslingebanker i Natura 2000-områder havde Marie Frausing fra DTU Aqua spurgt Leif Henriksen fra Gershøj Fritidsfiskerforening om, foreningen ville stille joller til rådighed til en test af en undervandsdrone, som skulle gøre det nemmere at finde muslingebankerne.

Firmaet Blueye fra Jylland var mødt op med en drone for at vise, hvordan man selv kunne starte og håndtere den. Dronen blev koblet sammen med et joystik og en mobiltelefon.

På skærmen kunne man så følge optagelserne på fjordbunden og optage dem på video til senere brug.

Landsformand Jesper Simonsen var skipper på båden, Arthur Sørensen fra Gershøj og Marie Frausing fra DTU fik æren af at sejle med dronen. Efter et par timers sejlads og demo gik turen atter i havn for evaluere. Det foregik i klubhuset på havnen under en hyggelig frokost, hvor vi smagte på Leifs og Jespers udsøgte røgvarer i form af makrel og ørred.

Hvad der bliver ud af de nærmere forhandlinger om køb af dronen vides på nuværende tidspunkt ikke.

Fritidsfiskerne i Brøndby Havn

har afholdt generalforsamling

Ny formand er: John Damgaard Hansen, Rødkælkevej 78 2600 Glostrup Mobil: 29 82 26 05 mail: jdh@broendbyhaveby.dk

KREDS 3

Til alle DAFF-medlemmer i Lolland/Falster Kreds

Årets generalforsamling som skulle have været afholdt onsdag d. 27 Januar 2021, men blev aflyst pga. corona-restriktionerne, vil blive afholdt sammen med næste års generalforsamling ons-

dag d. 26. januar 2022.

Indkaldelse til generalforsamlingen vil ske her i blad nr. 6 (dec.) samt via mail. Mvh. Bestyrelsen

KREDS 4 Kysterne langs Hindsholm og Odense Fjord er blandt taberne i den såkaldte grønne omstilling

Søfartsstyrelsen har for tiden Danmarks havplan i høring, og det er dyster læsning, dersom de indre farvande stadig skal fungere som spisekammer for de danske forbrugere, og være et økosystem i nogenlunde balance, til gavn for kystsamfundene, og lige netop den grønne omstilling.

Generalforsamling

Faaborg Amatørfisker-

forening afholder generalforsamling tirsdag den

10. august kl 19.30.

Dagsorden iht. lovene.

Af Jens Hillerup Jørgensen (medlem af Nord- og Østfyns fritidsfiskerforening) og Hans Jacob Jensen

Læserbrevet er bragt i den lokale netavis Kjavis d. 15. maj 2021. Kystnært erhvervsmæssigt fiskeri har et meget lavt aftryk i miljø og klimaregnskab, fisk er sund kost, og har mange positive effekter på vores helbred.

Ti af omkring 60 kystnære danske aktive områder, hvor det er tilladt at fjerne havbunden og bruge den til byggeprojekter, ligger vest for Hindsholm, tre ligger lige nord for Lillebælt, og tre ligger i Storebælt ved Reersø og Asnæs. Hertil kommer et mindre antal såkaldte klappladser, havets lossepladser, hvor det er tilladt at dumpe giftigt havneslam, eller materiale der ikke er egnet at bygge på, når man ønsker at indvinde land, samt materiale fra naturen selv, der føres rundt med strømmen, og forringer vanddybden i sejlrender og havne.

Byggeriet af Storebæltsbroen efterlod store, golde grave i havbunden ved Romsø og Asnæs, hvor der også blev taget millioner af kubikmeter havbund til byggeriet. Som det sker ved Femern-forbindelsen i dag.

Årsagen til det omfattende tab af biodiversitet langs Kerteminde Kommunes kyster, er byggeri og grøn omstilling, for den grønne omstilling er ikke altid så grøn. Odense havn har fået tilladelse til at fjerne 2 millioner kubikmeter havbund fra Odense Fjord, og dumpe det på en havets losseplads vest for Hindsholm, og hvor der så hentes andre 3 millioner kubikmeter havbund, som er placeret ved Lindø, for at inddæmme omkring 40 hektar af Odense Fjord.

Fjorden er et vildtreservat, og Lindø ligger lige op ad et Natura 2000 område. Her forurenes voldsomt med støv fra skrot og værft, og der bygges vindmøller på tidligere havbund og natur. Møllevinger graves ned på land efter brug. Grøn omstilling, tab af biodiversitet.

Tilladelserne til at ændre i havbunden er givet i strid med fiskeriloven, og den almene betegnelse for personer, der bryder en lov, er forbryder. Her er det sket med forsæt, helt bevidst, igen og igen. Miljøminister Lea Wermelin blev ved sin tiltrædelse gjort opmærksom på miljøstyrelsens ulovlige praksis, men fortsætter bare den ulovlige praksis, hvilket ellers er en overtrædelse af ministeransvarlighedsloven. Kigger man i infrastrukturplan, havstrategiplan, havplan, og plan for energiøer, så vil biodiversitet i det kystnære havmiljø blive noget, vi kommer til at læse om i historiebøger.

Så naturligvis har Miljøstyrelsen, som giver alle disse ulovlige tilladelser til at ødelægge kystnært havmiljø, betalt DTU Aqua for at lave en rapport, der frikender alle disse iltfattige grave på havbunden, som kan sidestilles med åbne miner. På sædvanlig partisk politisk videnskabelig måde, har DTU Aqua regnet sig frem til, at trawlfiskeri er mere skadeligt end at ødelægge havbunden permanent, også selvom bundvandet er iltfattigt det meste af sensommer og efterår.

Ilt er en ret klar forudsætning for, at bundfisk kan leve her, selvom 5 til 10 % af det materiale, der klappes og suges, når der bygges og vindes land, tabes i vandsøjlen, og driver milevidt omkring, og som sandpapir sliber havgræs og ålegræs væk på havbunden, og forhindrer solens stråler i at nå frem til resterne af havbundens liv og planter.

Sild og brisling har permanent mistet gyde- og opvækstområder, bestandene er gået voldsomt tilbage, og ICES, som rådgiver Danmark og EU om fiskebestande, anbefaler, at der ikke fanges sild og brisling i Bælthavet, ligesom ICES anbe-

Sandsuger, der suger udenfor sugefelt, nord for Fyns Hoved i 2017. Foto: Hans Jacob Jensen faler Danmark ikke at ødelægge silds gydeområder, ved at fjerne havbunden. Muslinger har også svært ved at klare sig i alt det tabte sediment, der driver omkring. Øen Roholm, naboø til Lindø, blev holdt på plads af muslinger og ålegræs, og er nu skredet i fjorden, ligesom Langø Hoved er. I Natura 2000 områder. Råstofindvinding af havbund og klapning er stærkt iltforbrugende, og udleder giftigt svovlbrinte. DTU siger i deres rapport, at trawlfiskerne spreder mere sediment i vandsøjlen end når der suges havbund og dumpes havneslam, men der trawles ikke efter bundfisk i de berørte områder. Ingen ilt, intet liv.

DAFF Sydfyn afholder Generalforsamling og Fiskedag

28. august kl 12.00 på Skippervej 208 i Grasten.

Generalforsamling: Dagsorden iflg lovene. Derefter: Fiskedag, som vi kender den. Mød talstærkt op. Det plejer at være hyggeligt. Mvh. DAFF Sydfyn

KREDS 9 Årets udplantning af ålegræs i Vejle Fjord er afsluttet

Tekst og foto: Mads Fjeldsø Christensen, biolog og projektleder, Natur og Udeliv, Vejle kommune

Til trods for det meget kolde forårsvejr blev der i uge 19 udplantet de første 10.000 skud ålegræs, senere fulgt op af yderligere 15.000 skud i uge 23. Med hjælp fra en række frivillige, herunder en trofast flok af amatørfiskere, blev der I uge 25 udplantet 10.000 skud, således med samlet 35.000 skud udplantet i 2021. Udplantningerne skete ved Sellerup Strand og Bybækken, hvor der også sidste år var aktiviteter. En mindre udplantning er foretaget ved Træskohage for at teste, hvor godt ålegræsset klarer sig vinteren over. Det sker med henblik på en større indsats ved Træskohage næste år.

Ålegræsset udplantes i et nøje planlagt mønster med henblik på at udnytte ålegræssets vækstpotentiale bedst muligt. De seneste to år er udplantningerne

Brønsodde Fiskeri- og Bådlaug, hvor Vejle Amatørfiskerforening holder til. i Vejle Fjord vokset så godt, at der i år udplantes med en med en lidt lavere tæthed. Hvis de opfølgende undersøgelser bekræfter den positive tendens, kan der med det nye udplantningsmønster således opnås en større effekt med det samme antal skud og arbejdsindsats. Årets 35.000 skud dækker således i 2021 et areal på 2.4 ha, svarende til ca. 4 fodboldbaner.

Den samlede indsats for ålegræsset ser foreløbig rigtig fin ud med positive tilvæksts-rater i løbet første vækstsæson. Et interessant resultat fra Sellerup Strand 2020 viser, at ålegræsset har højere skudtilvækst på den lokalitet, hvor der også er udlagt muslinger. Muslingerne filtrerer vandet og skaber bedre lys- og bundforhold omkring de nye skud, hvilket nu kan måles. Mere lys og fast forankring i bunden får de nyudplantede skud til at trives bedre. Resultatet er interessant ift. målsætningen om netop at tilstræbe synergi imellem de fire virkemidler (ålegræs, stenrev, muslinger, krabber) i projekt Sund Vejle Fjord. Ålegræs udplantes i ringform for at efterligne naturlige bede mest muligt.

Bestyrelse og medarbejdere fra Velux Fonden får undervisning i udplantning af ålegræs

Besøg fra Velux Fonden

Tekst og foto: Mads Fjeldsø Christensen, biolog og projektleder, Natur og Udeliv, Vejle kommune

D. 31. maj 2021 havde projekt Sund Vejle Fjord og Amatørfiskerne besøg af Velux Fondens Bestyrelse og arbejdsgruppe på det marine område. Gruppen havde ytret ønske om at få lidt mere viden om Projekt Sund Vejle Fjord og de specifikke arbejdsprocesser omkring udplantning af ålegræs og udlægning af muslingebanker.

Dagen startede med velkomst og fælles introduktion til Projekt Sund Vejle Fjord ved Brønsodde Fiskeri og Bådlaug. Her demonstrerede Mogens Flindt fra SDU montering af ålegræsskud på land, hvor alle gæster fik lov at prøve at binde ålegræsskud på søm. Herefter påmønstrede hele gruppen Villys fiskekutter, hvor Villy og Kurt var værter resten af dagen. Henning Fredberg demonstrerede røgtning af krabberuser ved Bybæk og efterfølgende fremvisning af fangst på kutteren. Herefter gik

turen til fremvisning af muslingeanlæg, hvor SDU hentede prøver på muslinger op fra banken under linerne, alt sammen for at demonstrere, at anlæg ikke bare producerer muslinger til udlægning, men rent faktisk også genererer liv på havbunden under anlægget. Årets larver på anlæggets var endnu ikke synlige på bændlerne. Turen sluttede med fremvisning og snak om stenrev ved Tirsbæk, og de kommende udlægninger af fem stenrev i Vejle Fjord.

Velux Fonden meldte positivt tilbage på en fantastisk dag, og takkede alle deltagere, særligt Villy og Kurt for deres bidrag som ansvarlige for sejlads og sikkerhed. Gruppen var imponerede over det store engagement og samarbejde hele vejen rundt i projektet. Det betyder meget, at fondens midler kan være med til at rykke på en dagsorden, og at der kommer gode resultater ud af arbejdet. Det var tydeligt, at der var en lyst til at komme tilbage og høre mere om et par års tid.

KREDS 10 Møder om Hummere, havplan og havørreder i Limfjorden

Tekst og foto: Frederik Svendsen

DTU Skaldyrscenter i Nykøbing Mors har, som tidligere beskrevet, i 2020 foretaget en bestandsvurdering, og i 2021 foretaget forsøg med forskellige fangstmetoder. Det er sket for at rådgive direktoratet til en bæredygtig forvaltningsplan af hummerbestanden. I forlængelse af det var alle erhvervs- og rekreative organisationer inviteret til møde på centeret torsdag d. 10. juni. Formålet var ud fra undersøgelserne og fiskernes erfaringer at formulere forslagene på en måde, som fiskerne kan acceptere, og tilgodese en bæredygtig hummerbestand. Såvel erhverv som rekreative fiskere ønskede et forbud mod garnfiskeri efter hummere, og at der skal være vinduer i siderne af tejnerne, så undermålere og krabber kan undslippe.

Udfordringer i Limfjorden

Limfjordsrådet inviterede til møde i Skive onsdag d. 16. juni for at gå skridtet videre og diskutere de fælles udfordringer i Limfjorden med os, der fisker og bruger fjorden. Deltagerne var fra Muslingeerhvervet, Limfjordsfiskerne, Limfjordssammenslutningen, Dansk Akvakultur, Sportsfiskerforbundet samt to fra Limfjordssekretariatet.

Her følger Limfjordssekretariatets resume fra mødet:

Havplanen er i høring, og Limfjordsrådet arbejder med en overordnet Masterplan for Limfjorden. Det er derfor relevant at diskutere brugen af Limfjorden.

Havplanen består i overvejende grad af en inddeling af havet (og fjordene) i aktivitetszoner.

Udpegning af aktivitetszoner er en god idé, men natur og rekreative interesser skal i højere grad vægtes på linje med øvrige interesser, og zoneinddelingen skal ske med inddragelse af lokal viden. Forholdene i de enkelte fjordafsnit varierer meget. Derfor kan man ikke trække lige linjer i en zoneopdeling.

Opdeling af havområder uden lokal inddragelse er et demokratisk problem.

Muslingeerhvervet bifalder en zoneinddeling og er kun interesseret i at opnå den rigtige placering, som ikke konflikter

Velux Fonden bestyrelse og direktion på vej ud og se muslinger på Vejle Fjord. I baggrunden Henning Fredberg fra Vejle Amatørfiskerforening.

med andre interesser. Hvis det viser sig, at det enkelte muslingeanlæg er fejlplaceret, bør det kunne flyttes. Altså skal tilladelsen kunne revurderes.

Muslingebrug bør miljøvurderes.

Muslingekulturbanker bør kunne befiskes med garn.

Klapning skal i højere grad reguleres, der skal kun klappes med rent materiale, og dette bør kun ske i de områder af fjorden, som kan tåle det. Ingen klapning i lukkede fjordafsnit.

Sæl og skarv bør i højere grad kunne reguleres. Særligt i flaskekehalsområder.

Der skal være plads til alle former for fiskeri. De manglende fisk skyldes primært den biologiske ubalance i fjorden, men regulering af fiskeri er ok i enkelte tilfælde, da det er i alles interesse at sikre fiskbare bestande. Eksempelvis fangstbegrænsning på havørred og hummer og udvidede fredningszoner og -perioder.

Der var enighed om, at ”brugerne af Limfjorden” samles, når det er relevant, men det er også en god ide at diskutere Limfjordens vilkår i en større kreds af interessenter.