Midlertidigt stop for nye muslingefarme

Regeringen har indført et midlertidigt stop for ansøgninger om opdræt af muslinger og østers, indtil miljøpåvirkningen er bedre undersøgt.

Tekst: Rikke Bolander

Det er en kendt sag, at muslinger er eksperter i at filtrere vandet for alger. Men hvor der er indtægt, må der også være udgift, og de mange muslingefarme især i Limfjorden bliver kritiseret for at slå havbunden ihjel pga. muslingernes ekskrementer. Derfor har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri besluttet at lave et midlertidigt stop for ansøgninger om nye muslingeopdræt på liner. Et lignende stop blev i februar indført ift. etablering af muslingebanker. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

“Der er en stor interesse for at opdrætte muslinger i øjeblikket, især i Limfjorden. Men det nuværende regelsæt tager ikke tilstrækkelig højde for de udfordringer, der kan opstå miljømæssigt, når der kommer flere anlæg med langt flere muslinger koncentreret ét sted. Derfor indfører jeg et midlertidigt stop for nye ansøgninger, så vi kan gentænke regelsættet og planlægge, hvor der skal være skaldyrsopdræt,” siger fiskeriminister Rasmus Prehn (S).

DN presset på

Beslutningen vækker glæde hos Danmarks Naturfredningsforening.

“Jeg er meget taknemmelig for, at ministeren har lyttet til vores bekymringer og vores forslag om at indføre en pause, så man kan gentænke forvaltningen og sikre, at naturen beskyttes,” siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening i en nyhed på foreningens hjemmeside.

Og at det netop kun er en pause, er vigtigt for Rasmus Prehn at understrege.

“Vi skal sikre den rette balance mellem muslingeopdrættenes påvirkning af havmiljøet med ønsket om at bruge dem til at fjerne kvælstof og give danskerne mulighed for at spise flere klimavenlige muslinger. Så jeg håber, at produktionen stiger i de kommende år. Men den kommende periode bruger vi på at gentænke regelsættet for opdrætsanlæg sammen med erhvervet og interessenterne på området, så vi rammer den helt rette balance,” siger Rasmus Prehn.

Uenighed om påvirkning

Blandt eksperter er der da også uenighed om, hvor negativ effekten ved muslingeopdræt egentlig er. Jens Kjerulf Petersen, der er professor ved DTU Aqua i Nykøbing Mors, mener ikke, at der er grund til den store bekymring over muslingeopdræt i sig selv.

“Jeg mener ikke, det er et miljøproblem, for netto fjerner muslingerne næringsstoffer og organisk materiale. Det er rigtigt, at der samler sig muslingelort under farmene, men det er bare fordøjede mikroalger. Ellers ville de bare falde ned et andet sted.”

Han understreger, at iltsvind skyldes organisk materiale fra land og ikke fra muslingerne, som jo ikke bliver fodret. Til gengæld kan der godt være fornuft i at tage en lille tænkepause, før man udsteder flere tilladelser, mener han, da der også skal være plads til andre former for sejlads og fiskeri i fjorden. Men at der skulle være et miljøproblem, mener han altså ikke.

Videnskabelig fejde

Også lektor Bent Vismann fra

FAKTA:

• Der er pr. juni 2021 ca. 60 opdrætsanlæg i Danmark, heraf er ca. 10 hobbyanlæg • Fiskeristyrelsen behandler i øjeblikket 16 ansøgninger om nye opdrætsanlæg. • De fleste anlæg ligger og ansøges i

Limfjorden. • I august 2020 modtog

Fiskeristyrelsen 39 ansøgninger om nye kulturbanker, som etableres med yngel fra opdrætsanlæg. • I februar 2021 blev der indført et midlertidigt stop for ansøgninger om nye muslingebanker Biologisk Institut på Københavns Universitet (KU) har udtalt sig positivt om muslingeopdræt. Han har været med til at undersøge miljøpåvirkningen ved en specifik Smart Farm, som firmaet Blå Biomasse, driver i Venøsund i den vestlige del af Limfjorden. I resultaterne fra undersøgelserne, som Københavns Universitet og rådgivningsfirmaet WSP har udført, konkluderer blandt andre Bent Vismann, at ikke alene er der “lav eller ingen negativ effekt på det omkringliggende vand- og bundmiljø”. Faktisk mener biologerne også at kunne se en øget biodiversitet og artsrigdom under farmene. Det har fået biologerne Steen Ulnits og Flemming Højgaard Madsen til at anklage Bent Vismann fra KU for videnskabelig uredelighed. Det skriver miljøsitet gylle. dk. De mener, at resultaterne er udtryk for “bestilt arbejde”, og at konklusionerne er under al kritik.

“At der er udtaget så få og små prøver i så stort et område betyder, at man ikke kan konkludere noget som helst videnskabeligt eller statistisk af resultaterne,” siger de to klagere ifølge gylle.dk

De mener også, det er problematisk, at de vekslende strømforhold i området ikke indgår undersøgelsen.

“Det hjælper jo ikke meget, hvis strømmen blot fjerner forureningen fra Blå Biomasses anlæg og flytter dem til et andet sted i Limfjorden,” påpeger de.

Tilfreds DAFF-formand

Hos Danske Fritidsfiskere mener formand Jesper Simonsen, at det er sund fornuft at hive i bremsen for nye ansøgninger.

“Helt generelt mener vi, at hvad end, vi taler muslingeopdræt, etablering af stenrev, udsætning af fisk, eller hvad det måtte være, så er det altafgørende, at det er undersøgt ordentligt på forhånd,” siger han.

Formanden påpeger, at opdræt af muslinger på liner som udgangspunkt er bedre for havmiljøet end muslingeskrab.

“Men det nytter selvfølgelig ikke noget at plastre hele Limfjorden til med liner,” siger han.

Det midlertidige stop gælder til gengæld alle typer opdrætsanlæg i vandsøjlen fra 1. juli 2021.

Ulovligt muslingefiskeri i det Sydfynske Øhav

Snaptun Muslinger fra Juelsminde har været for retten i Svendborg, tiltalt for d. 2. oktober 2018 at have skrabet godt 53 ton muslinger op fra bunden i Det Sydfynske Øhav. Vel at mærke uden at have haft tilladelse til det. Det skriver Fyens Stiftstidende lokalavis Faaborg-Midtfyn. Anklagemyndigheden kræver er bødestraf samt konfiskation af fortjenesten fra det ulovlige fiskeri. Snaptun Muslinger på sin side erkender det ulovlige fiskeri, men hævder, at det var en hændelig fejl, fordi de havde fået mundtlig tilladelse

Ødelæggelser efter muslingeskrab. Foto: Tobias Kaiser. til fiskeriet fra en navngiven medarbejder i Fiskeristyrelsen. Firmaet mener, at en undskyldning burde være en passende repressalie.

Vagn Gram, der er formand for Faaborg Amatørfiskerforening siger til avisen, at han slet ikke mener, det skulle være muligt at få tilladelse til skrabe efter muslinger i Det Sydfynske Øhav.

“Vi protesterer hver gang, de fisker her, og stod det til mig, skulle det på vanddybder lavere end 10-15 meter fuldstændig forbydes at lave den type fiskeri, hvor man skraber,” siger han til Faaborg-Midtfyn og sammenligner muslingeskrab med at køre en bulldozer igennem de smukke, grønne Svanninge Bakker.

RB