Hesterejen: En overset delikatesse

Hesterejen: øglefiskermødet status på nøglefiskeri Foto: Lamiot, WikiCommons

En overset delikatesseOpfriskning af reglerne - hvor?

Af Rikke Bolander

Hestekastanje, hestebønne, hestemakrel. Det er allesammen lidet populære alternativer til noget, vi gerne vil have. Men ifølge Thomas Martinsen, der er driftsleder i Poseidon Rejer på Rømø, er det slet ikke derfor, hesterejen har fået sit navn. “Nej, det stammer fra gamle tider, hvor man fangede dem fra hesteryg,” fortæller han og tilføjer, at det gør man stadig også nogle steder i Belgien - dog mest til ære for turisterne.

Navnet vil nok altid blive diskuteret blandt lingvister og fiskere, men sikkert er det, at den lille reje smager forrygende.

Ingen historie

Det ved forbrugerne i Frankrig, Belgien og Tyskland, men herhjemme er det svært at få den afsat, og det er der ifølge Thomas Martinsen flere grunde til.

“Den er lille og grå. Ikke som de store Grønlandsrejer eller fjordrejer, som folk er vant til.”

Og netop det med at “være vant til”, spiller også en væsentlig rolle, mener han.

“I Tyskland er der tradition for det. Man gik ned til kutterne i gamle dage med en spand, og så gik man hjem og spiste dem. I Danmark begyndte man først at fiske efter hesterejer i 1960’erne,” forklarer han.

Historien om hesterejer er derfor kort herhjemme, og der skal benarbejde til for at få overtalt danskerne til at skifte de store lyserøde rejer ud med den mindre iøjnefaldende fætter.

Rømø - Holland - Marokko

Fiskeriet efter hesterejer foregår med små bomtrawlere i Vadehavet syd for Thorsminde. Fiskeriet er MCS-certificeret og bliver betragtet som bæredygtigt. Efter at have sorteret rejerne sender Poseidon Rejer dem dog enten til Holland for at blive maskinpillet eller til Marokko for at blive håndpillet. Kun en lille del bliver sendt retur til Danmark. Thomas Martinsen fortæller, at det er alt for dyrt at få dem håndpillet herhjemme, og Poseidon Rejer ejer ikke en maskine, der kan få de små rejer pillet. Han håber dog, at rejerne til det danske marked på

Vadehavet bugner med hesterejer, men danskerne mangler stadig at få øjnene op for den lille lækkerbisken. håb om på sigt at få lavet en socioøkonomisk undersøgelse af, hvad fritidsfiskeriet betyder for det danske samfund. Dette ville også kunne vise sort på hvidt, hvilke omfattende konsekvenser det ville medføre at lukke dette fiskeri. Dette er ikke der informationsmateriale samt nye brevposer, som vil blive sendt ud til alle nøglefiskere senere. Frede og Birgit Petersen fra Sydals fortalte om det undersøgelsesarbejde, de udfører i forbindelse med etableringen af sigt kan undgå den lange rejse. “Vi er i gang på livet løs at finde pillemaskine, der kan bruges. Men det ligger altså ude i fremtiden.” noget DTU Aqua selv kan gøre, men det kunne gøres i samarbejde med andre uniJosianne Støttrup havde et indlæg om resultaterne fra nøglefiskerrapporten for 2008-2010, som er lige på trapperne. Resultaterne vil snart kunne læses i rapporten, som vi sender ud til jer. Ib Krag Petersen (DMU) bidrog med et indlæg om bifangst af fugle i fiskeredskaber. Ornitologerne mener, at der hvert år fanges hundredetusinde fugle i diverse redskaber. Undersøgelser har vist, at erhvervsfiskerriet kun står for en lille del af de døde fugle i forhold til hvor mange, der mistes til jægere hvert år. Vi vil nu få lavet en undersøgelse af, om fritidsfiskere virkelig kan tilskrives bifangst af hundredetusind fugle, eller om det antal er overdrevet. DTU Aqua og DMU går sammen og udarbejstenrev ved indsejlingen til Flensborg Fjord. Det omfattende, frivillige arbejde skal foregå løbende de næste 3 år med fiskeri 1 gang om måneden med 6 x 12 garn med en maskestørrelse fra 6 mm til 110 mm. Projekt Als Stenrev er et samarbejde mellem De Sydjyske Landboforeninger/ Sønderborg Kommune/Poseidon Dykkerklub/fritidsfiskerne foruden de lokale pengeinstitutter. Vagn Gram Øjnene op Både Poseidon Rejer og de fiskere, der lever af hesterejen, arbejder for at skabe opmærksomhed om dens kvaliteter. Det gør de blandt andet til havnefester og andre arrangementer, men så længe det er svært at få fingre i hesterejerne, nytter det ikke ret meget, fortæller Thomas Martinsen. “Folk siger, ‘uh, de smager godt’, men de kan ikke købe dem noget sted. Hvis de kunne det, ville der ske ting og sager,” fastslår han. Ifølge driftslederen har Poseidon Rejer været i kontakt med Coop, der ejer SuperBrugsen, Fakta og Irma, men uden held. Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop Danmark kan dog ikke se, at Poseidon Rejer skulle have været i kontakt med dem. At hesterejer på et tidspunkt kan være at finde i butikkernes kølediske, vil han ikke afvise.

I har opgivet en position Sæt jeres markeringsbøje på den position. Hvis I har svært ved at finde den præcise position uden GPS, må I afvige med op til 500 meter fra positionen. Men sæt altid jeres redskab ved markeringsbøjen - ikke 500 meter fra markeringsbøjen!

opfriskning af reglerne - temperaturlogger

Der har været mange tyverier af markeringsbøjer og temperaturloggere Hvis det er slemt i Jeres område, så sæt loggeren på Jeres redskab i stedet for på markeringsbøjen Så får vi kun temperaturdata, mens I fisker, men det er også fint.

Kortet viser, hvor der mangler nøglefiskere - de røde ringe. Kort: DTU Vi overvejer at få lavet et specielt vageflag kun til nøglefiskere.

Opfriskning af reglerne - fisk

Mål og noter alle fisk Også kutlinger, hundestejler, undermålere, døde fisk og så videre. Når hesterejerne er blevet sorteret, ryger de enten til Holland eller Marokko for at blive pillet. Foto: Posseidon Rejer.

FAKTA: Hestereje (crangon crangon)

Også kaldet rømøreje, vadehavsreje eller sandreje På engelsk: Brown shrimp Bliver op til 8 cm Lever på lavt vand Forekommende i hele det nordøstlige Atlanterhav Fanges hele året.