Laks på land kan være fremtiden

Danish Salmon opdrætter laks i et lukket system med egne renseanlæg. Det er godt for havmiljøet, men stadig ikke økonomisk bæredygtigt.

En ung administrerende direktør i kedeldragt og gummistøvler.

Tekst og foto: Rikke Bolander

Mindre end en kilometer fra havnen i Hirtshals ligger et havbrug, hvor 700.000 laks svømmer rundt og venter på at blive slagtet. Men i stedet for at ligge i havet, som havbrug gør normalt, så ligger netop dette her på land. Det er ellers endnu langt mere rentabelt at producere laks i traditionelle havbrug, men spørger man eksperter og grønne NGO’er, er det cirka også det eneste positive, der er at sige om den sag. Med en voksende befolkning, der skal brødfødes, er det dog svært at komme udenom fiskeopdræt, og her kan havbrug på land være et bæredygtigt alternativ. Det mener i hvert fald Kim Hieronymus Lyhne, der er administrerende direktør hos Danish Salmon i Hirtshals, hvor lakseproduktionen altså er trukket på land. Han kalder det ”sanseløst” at opdrætte fisk i havet. ”Eller i hvert fald ubæredygtigt,” retter han diplomatisk sig selv. ”Vi fodrer jo ligeså intensivt som i havbrugene. Forskellen er bare, at vi har både et internt og eksternt rensesystem, så det er minimalt, hvad vi udleder,” siger han.

Bæredygtighed

”Bæredygtighed” er i det hele taget nøgleordet i produktionen, fortæller Kim Lynne, og her spiller netop foderet en vigtig rolle. ”På sigt, hvis der skal opdrættes mange millioner tons, er det ikke bæredygtigt at fodre ’seafood’ med ’seafood’,” siger han.

Derfor anvender Danish Salmon også bl.a. vegetabilske proteiner til foderet som proteinkilde, og de følger hele tiden med i udviklingen. Han fortæller om et forsøg med insektmel som foder, men det er stadig for dyr en løsning, og CO2-udslippet er for stort til, at det ville være et bedre alternativ. Men det er værd at holde øje med.

Som et led i tanken om den klimavenlige produktion bruger de så vidt muligt også kun vand, der er rigeligt af, nemlig havvand. Inden det når laksenes bassiner, har det været et smut forbi Nordsøen Oceanariet lidt længere nede af vejen. Akvariet har et velsmurt maskineri, der pumper vand op fra havet, og overskuddet ryger altså videre til Danish Salmon.

En fordel ved traditionelle havbrug er til gengæld, at det ikke er nødvendigt at bruge energi til at køle vandet ned. Den udfordring imødekommer Danish Salmon så godt, de kan, ved kun at bruge certificeret grøn vindenergi, fortæller den administrerende direktør.

Tilfredse NGO’er

På verdensplan bliver der produceret cirka 2 millioner tons laks om året, og langt størstedelen bliver opdrættet i havbrug i de norske farvande. Men udledning af kvælstof og medicinrester samt enorme mængder af afføring, der slår havbunden ihjel, er bare noget af det, der får grønne interesseorganisationer og politikere til at kritisere de traditionelle havbrug. Det er teknologien RAS - recirculating aquaculture system – der er grunden til, at NGO’erne indtil videre er tilfredse med Danish Salmon. Det fortæller Henning Mørk Sørensen, der er rådgiver i vandmiljø, hav- og fiskeripolitik i Danmarks Naturfredningsforening. ”Saltvandsdambrug er ubetinget bedre end havbrug. Derfor har vi også i mange år sammen med Sportsfiskerforbundet presset på for at få havbrugene på land. Og Danish Salmon er

Man må ikke have været i kontakt med hverken levende eller døde fisk 48 timer før et besøg på Danish Salmon. nogle af dem, der kører mest stabilt og har den højeste grad af rensning,” siger han.

Det handler om, hvor mange kilo fisk, man producerer, per kilo udledning af kvælstof og fosfor, og her klarer havbrugene på land sig klart bedst.

Og så ligger Danish Salmon desuden et godt sted rent geografisk, mener Henning Mørk Sørensen. ”Det er jo også afgørende, hvor man så udleder sit spildevand, og her er Hirtshals et godt sted. Vestkysten er i det hele taget meget mindre sårbar end for eksempel de indre farvande,” siger han.

I Danmarks Naturfredningsforening har man som målsætning helt at få fjernet havbrug fra de danske farvande, og Henning Mørk Sørensen glæder sig over, at flere investorer ser ud til at få øjnene op for potentialet på land.

Sindrige systemer

Ligesom i naturen skifter laksene fra ferskvand til saltvand, når de bliver store nok. Derfor er der både et internt rensningsanlæg for ferskvand og for saltvand, så der i alle bassiner kommer renset vand ind hvert 45. minut. Rensningsanlæggene fjerner tre komponenter: CO2, afføring og ammoniak inden vandet genanvendes hos fisken. Når det ikke kan genanvendes mere, ryger vandet ud i det eksterne rensningsanlæg, som ligger lige bagved fabrikken. I en slags lade kører to transportbånd døgnet rundt og laver fiskenes afføring til bioEn medarbejder besigtiger den silo, der laver nitrit til nitrat. I baggrunden kan man se, hvordan udvidelsen skrider frem.

masse, som skal doneres til et biogasanlæg. Det kvælstof og fosfor, som er tilbage efter produktionen af gas, bliver i stedet til gylle.

I et atletisk spring hopper Kim Lyhne op på en langsomt roterende trappe, der fører op til en af to siloer uden låg. De indgår i et sindrigt system, hvor ammoniak bliver omsat til nitrit og derefter til nitrat, som til slut forsvinder op i en den blå luft. Til allersidst bliver det rensede spildevand ledt tilbage til Nordsøen, hvor det kom fra. På en god dag, renser systemet 99 % af affaldsstofferne ud, fortæller Kim Hieronimus Lyhne. Danish Salmon har tilladelse til at udlede 45 tons kvælstof og 3,9 tons fosfor om året, og de forventer at kunne mere end fordoble produktionen af fisk uden at skulle søge om en ny miljøgodkendelse.

Flere fisk

Udvidelsen er da også i fuld gang, for selvom produktionen ligger lunt i svinget i forhold til klima og miljø, så er virksomheden langt fra at være bæredygtig rent økonomisk. Det kunne måske betale sig bedre at eksportere den til fjerne dele af verdens befolkning, men det ville være stik imod hele idégrundlaget, siger Kim Lyhne. ”Der er ikke meget vits ved at producere bæredygtig fisk og så binde en masse CO2 fast til halen ved at sende det til Kina,” som han siger.

Derfor er næste skridt at tale med landets små fiskehandlere og restauranter og få dem til at se potentialet i dansk produce-

ret atlanterhavslaks, men det er vanskeligt, så længe de kun slagter hver anden uge. ”Vores laks kommer jo kun på menukortet, hvis restauranten ved, de kan få frisk fisk fra os flere gange om ugen,” siger Kim Lyhne.

Forhåbningen er, at udvidelsen kan løse det problem. Efter planen skal der leve fisk i de nye bassiner fra sommeren 2022.

Kim Hieronimus Lyhne viser smolt frem. Næste skridt er det første saltvandsbassin.

Lakseopdræt som livsstil

Selvom produktionen er højteknologisk og automatiseret, er dyrene stadig i centrum for produktionen på Danish Salmon

Af Rikke Bolander

Der er meget langt fra vildlaksens frie liv i det åbne hav til det biosikre fabriksmiljø, som laksene på Danish Salmon lever hele deres liv i. Alligevel er det altafgørende for alle medarbejderne, at det er levende dyr, det hele handler om, fortæller administrerende direktør Kim Hieronymus Lyhne.

Selv har han helt været nødt til at droppe turene til den lokale put & take for at kunne holde miljøet i produktionen fuldkommen sikkert, men det er et offer, han fint lever med. Han har jo nærkontakt med fisk hver eneste dag. Den fine titel til trods tusser han rundt i strømpesokker i virksomhedens administrative afdeling. Det gør alle hans kolleger i øvrigt også, for hvad end du er biolog, tekniker eller altså administrerende direktør, skal du nemlig altid være klar til at hoppe i en kedeldragt og et par knælange gummistøvler og gå ind for at se til de fisk, det hele drejer sig om.

Fra æg til slagteri

Der er ikke meget, der er overladt til tilfældighederne, når Danish Salmon gør en stor, flot laks ud af et skrøbeligt, lille æg. ”En klog mand sagde engang: ’Store fisk skal laves, når de er små’,” citerer Kim Lyhne.

Derfor er alt er monitoreret, og hvert eneste skridt er gennemprøvet og dokumenteret. Især i ferskvandsstadierne, når ægget bliver til larve med udvendig blommesæk og senere til parr og til sidst smolt.

I virkeligheden ville han ønske, de ikke behøvede at slagte dyrene. ”Vi har gået og holdt øje med de dyr i to år, og vi kender hver eneste batch (parti, red). En batch havde for eksempel svamp som yngel, så nu har nogle af dem hævede gæller. Det gør vi aldrig igen,” siger han.

Dyrene først

Selvom anlægget er højteknologisk og topmoderne, er de 16 medarbejdere meget mere fiskeopdrættere end teknologinørder, fortæller Kim Lyhne. ”Vi har alle sammen en kæmpe respekt for fiskene. Der altid dyrene først, og der er ikke én her, der ikke gladeligt møder ind kl. 2 om natten, fordi alarmerne bimler og bamler,” fortæller han.

Det kan eksempelvis være fordi, iltindholdet er for lavt eller temperaturen for høj i en af tankene. Og så er det bare om at komme i gang med at skrue på knapper, indtil fiskene igen har de optimale forhold. ”Det er en livsstil. Vi har haft ansatte, der troede, det var et 8-16 job, men de holder aldrig længe,” fortæller den administrerende direktør, der selv blev ansat som 27-årig frisk fra universitetet.

Teknologiens begrænsninger

Det er da heller ikke alt, teknologien kan give svar på. Derfor har alle medarbejderne også til opgave løbende at bruge øjne og ører til at holde øje med fiskene, fortæller Kim Lyhne, mens vi læner os op ad rækværket og kigger ned i en af de tanke, hvor de næsten slagtemodne fisk går. Her kigger Kim Lyhne bl.a. på, om gællerne ser sunde ud, om fiskene har skader, og om de slår regelmæssigt med halerne.

Og det ser fornuftigt ud, konstaterer han, efter vi i fem minutter har stået og stirret nærmest hypnotiseret på de store sølvfarvede eller blå fisk, der svømmer rundt og rundt. På trods af ensformigheden trives de, mener Kim Lyhne. ”De bliver stressede, hvis ikke de får lov at svømme. Så bliver kødet i øvrigt heller ikke særlig godt.”

Og netop kødets kvalitet er også noget, de ansatte bruger sanserne til at tjekke. I frokoststuen står et par bradepander med lakseskind i bunden, for omtrent hver anden dag ryger en laks i ovnen til prøvesmagning. ”Vi ved, præcis hvordan en sund laks skal smage,” fortæller Kim Hieronymus Lyhne.

Og når alt kommer til alt er det netop også en velsmagende laks, det hele handler om.