DANSK
A
TØ
NI
AM
NG
DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF
IS K E R F O
RE
Laks på land kan være fremtiden Danish Salmon opdrætter laks i et lukket system med egne renseanlæg. Det er godt for havmiljøet, men stadig ikke økonomisk bæredygtigt. svært at komme udenom fiskeopdræt, og her kan havbrug på land være et bæredygtigt alternativ. Det mener i hvert fald Kim Hieronymus Lyhne, der er administrerende direktør hos Danish Salmon i Hirtshals, hvor lakseproduktionen altså er trukket på land. Han kalder det ”sanseløst” at opdrætte fisk i havet. ”Eller i hvert fald ubæredygtigt,” retter han diplomatisk sig selv. ”Vi fodrer jo ligeså intensivt som i havbrugene. Forskellen er bare, at vi har både et internt og eksternt rensesystem, så det er minimalt, hvad vi udleder,” siger han.
Bæredygtighed En ung administrerende direktør i kedeldragt og gummistøvler. Tekst og foto: Rikke Bolander Mindre end en kilometer fra havnen i Hirtshals ligger et havbrug, hvor 700.000 laks svømmer rundt og venter på at blive slagtet. Men i stedet for at ligge i havet, som havbrug gør normalt, så ligger netop
dette her på land. Det er ellers endnu langt mere rentabelt at producere laks i traditionelle havbrug, men spørger man eksperter og grønne NGO’er, er det cirka også det eneste positive, der er at sige om den sag. Med en voksende befolkning, der skal brødfødes, er det dog
”Bæredygtighed” er i det hele taget nøgleordet i produktionen, fortæller Kim Lynne, og her spiller netop foderet en vigtig rolle. ”På sigt, hvis der skal opdrættes mange millioner tons, er det ikke bæredygtigt at fodre ’seafood’ med ’seafood’,” siger han. Derfor anvender Danish Salmon også bl.a. vegetabilske proteiner til foderet som prote-
I den store hal går fiskene, til de er klar til turen ind på Danish Salmons eget slagteri.
24
inkilde, og de følger hele tiden med i udviklingen. Han fortæller om et forsøg med insektmel som foder, men det er stadig for dyr en løsning, og CO2-udslippet er for stort til, at det ville være et bedre alternativ. Men det er værd at holde øje med. Som et led i tanken om den klimavenlige produktion bruger de så vidt muligt også kun vand, der er rigeligt af, nemlig havvand. Inden det når laksenes bassiner, har det været et smut forbi Nordsøen Oceanariet lidt længere nede af vejen. Akvariet har et velsmurt maskineri, der pumper vand op fra havet, og overskuddet ryger altså videre til Danish Salmon. En fordel ved traditionelle havbrug er til gengæld, at det ikke er nødvendigt at bruge energi til at køle vandet ned. Den udfordring imødekommer Danish Salmon så godt, de kan, ved kun at bruge certificeret grøn vindenergi, fortæller den administrerende direktør.
Tilfredse NGO’er
På verdensplan bliver der produceret cirka 2 millioner tons laks om året, og langt størstedelen bliver opdrættet i havbrug i de norske farvande. Men udledning af kvælstof og medicinrester samt enorme mængder af afføring, der slår havbunden ihjel, er bare noget af det, der får grønne interesseorganisationer og politikere til at kritisere de traditionelle havbrug. Det er teknologien RAS - recirculating aquaculture system – der er grunden til, at NGO’erne indtil videre er tilfredse med Danish Salmon. Det fortæller Henning Mørk Sørensen, der er rådgiver i vandmiljø, hav- og fiskeripolitik i Danmarks Naturfredningsforening. ”Saltvandsdambrug er ubetinget bedre end havbrug. Derfor har vi også i mange år sammen med Sportsfiskerforbundet presset på for at få havbrugene på land. Og Danish Salmon er
