Danske Fritidsfiskere nr. 4-2021 by Danske Fritidsfiskere

DANSK

A A AM

NR. 4 • AUGUST 2021

TTØ

N IN NG I

DANSKE FRITIDSFISKERE

D A NS K

E ØRR RER FFIIS SK OO KEERRFF

UDGIVET AF DANSK AMATØRFISKERFORENING · WWW.FRITIDSFISKERI.DK

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

Formanden skriver…

Hej gode fiskevenner Så er næsten alt lukket op, og det kan mærkes. Vi er den fritidsfiskerforening, som deltager i de fleste samlinger og møder om fiskeri i Danmark, og vi lykkes også ofte med at komme ind i de udvalg, som beslutter hvordan fiskeriet i Danmark skal udøves. Det være sig forhandlinger i Limfjorden, skarvforvaltningen, fiskeri i det kystnære, Kystens Parlament, følgegruppen til lystfiskestrategi og mange flere. Og det er nødvendigt. Det kystnære miljø har det ikke godt, og det kan ses på de tal, som vores nøglefiskere indrapporterer (kæmpe ros til jer alle), og som DTU Aqua behandler. Nu har Velux Fonden bevilget et kæmpebeløb til undersøgelser og tak for det. Så finder vi for-

INDHOLD Formanden skriver.................................................... 2 Det sker..................................................................... 3 Punkter fra hovedbestyrelsesmødet i DAFF.............. 4 EU’s biodiversitetsstrategi - lille opblødning............. 5 Regeringen vil beskytte vigtige rev........................... 5 Tilskud forlænges til regulering af sæler................... 6 Kan et mere enkelt system øge indberetninger af sælskader i fiskeriet?............................................. 6 Kystens Parlament nåede til Fyn................................ 7 Program for Kystens Parlament i Nibe...................... 8 En halvtredser for dit brugte garn............................. 9 Tal bekræfter skarvers rolle i fiskedødelighed.........10 Kreds-og foreningsadresser................................. 11-13 Nyt fra lokalforeninger og kredse.......................14-17 TEMA: Om skrubber.......................................... 19-22 Velux Fonden søsætter Tænketanken Hav.............. 23 Laks på land kan være fremtiden....................... 24-26 Blå oplevelser i hele landet......................................27 Hesterejen: En overset delikatesse.......................... 28 Midlertidigt stop for nye muslingefarme ........... 29-30 Første ulkeunger i 50 år ..........................................31 Kan stimefisk føle smerte?.......................................31 2,5 m3 havbund skal klappes i Køge Bugt ..............31

håbentlig ud af, hvad der skal gøres. Vores farvande er under stort pres. Vi har fx oplevet og oplever til stadighed meget regn og hyppige skybrud, så vi får overfladevand og overløb ud i meget store mængder med skadelige stoffer og kvælstof fra landbruget. Vi har meget travlt med at redde det kystnære miljø. Nå, nu ikke mere sort snak. Vi har verdens mest skønne hobby. Husk at fortælle alle det, og lokalforeninger, denne agurketid er den nemmeste tid at få noget i pressen, så ud og arbejd på det. Jeg ønsker jer alle en fortsat god sommer. Bedste hilsner fra Jesper

Forsidebilledet Billedet på forsiden af denne udgave af Danske Fritidsfiskere er taget af Sonny Carlsen fra Helnæs. Sonny har fanget et meget almindeligt øjeblik i enhver fritidsfiskers liv, nemlig når man hiver et garn med skrubber ombord. Svend, der står med garnet, har taget sin familie med ombord, og det er en rigtig god idé. Skrubben er en meget almindelig fisk næsten overalt i Danmark, så

der er næsten garanti for, at børnene eller børnebørnene får en succesoplevelse. Og skrubben er netop den art, vi har valgt at sætte fokus på i dette blad. Det betyder, at du både kan få tips til skrubbefiskeri, hvordan du nemmest kender forskel de forskellige flade fisk og gode ideer til tilberedning. Du kan også blive klogere på den mystiske hybrid lepsen.

DANSK

TØ

DET SKER Returordning for fiskegrej Arbejdsgruppen for udvidet producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast, har udarbejdet sin indstilling om udformning af den danske ordning. Indstillingen er i høring blandt interessenterne indtil den 6. august. Læs mere på side 9.

Møder om Limfjorden Alle erhvervs-og rekreative organisationer omkring fiskeriet i Limfjorden var inviteret til møde på DTU Skaldyrscenteret torsdag d. 10. juni for at drøfte, hvorledes man kan opnå en bæredygtig hummerbestand. Kredsformand Frederik Svendsen deltog. Limfjordsrådet havde inviteret de, der fisker og bruger fjorden, til møde i Skive onsdag d. 16. juni for at diskutere de fælles udfordringer i Limfjorden. Også her deltog Frederik Svendsen. Læs mere om begge møder på side 17.

Sjællandsbekendtgørelsen er revideret igen-igen Der er foretaget mindre rettelser af fejl, som ikke har væsentlig betydning, men naturligvis skal det være i orden.

Fredningstider i ferskvand Bekendtgørelsen om fredningstider i ferskvand er blevet revideret. De væsentligste ændringer er: - Ophør af fredningstid og mindstemål for hunskrub ber i ferskvand

Af Flemming Kjærulf, landssekretær

- Helårlig fredningstid for stalling i 5 år - Udvidet fredningstid for ørred (havørred, søørred og bækørred) til at gælde fra 16. november til 28. (29.) februar - Udvidet fredningstid for laks til at gælde fra 16. no vember til 28. (29.) februar - Udvidet fredningstid for gedde til at gælde fra 15. marts til 30. april

Bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter omkring Lolland, Falster og Møn Bekendtgørelsen er blevet revideret, idet der var ønske om at tillade rusefiskeri i Stege Nor. DAFF fik ved vort høringssvar indført, at også fritidsfisker-pælerusen blev tilladt i Stege Nor.

Dialogmøde om fremtidens rekreative fiskeri

23. september 2021 §7-udvalget er indkaldt til dialogmøde hos Fiskeristyrelsen om fremtidens rekreative fiskeri d. 23. september. Landsformand Jesper Simonsen og landssekretær Flemming Kjærulf deltager.

Møde om lystfiskerstrategien

28. september 2021 Landsformand Jesper Simonsen deltager i følgegruppen til lystfiskerstrategien tirsdag d. 28. september 2021 kl. 15. Mødet holdes i i Denmark Fishing Lodge i Assens.

Beskyttelse af Øresund i høring Lensstyrelsen i Skåne har sendt en plan for naturbeskyttelse af Øresund i høring. Planen giver en god beskrivelse af havmiljøet i Øresund med mange gode kort over stenrev, blødbund o.s.v. Planen giver dog ingen oplysninger om, hvad man har tænkt sig. Øresund opdeles i 11 områder, hvor man i samtlige områder foreslår, at området beskyttes iflg. Miljølovens §7, hvilket kan indebære naturreservat, biotopbeskyttelse eller Natura 2000-områder. Planen kan ses på: www. lansstyrelsen.se/skane

Kystens Parlament

20.-22. august 2021 Kystens parlament kommer til Nibe den 20.-22. august. Se nærmere omtale inde i bladet på side 8.

Møde med miljøministeren udskudt igen

27. august 2021 DAFF’s møde med miljøminister Lea Wermelin er endnu en gang udskudt på grund af corona-restriktioner. Denne gang til d. 27. august. Landsformand Jesper Simonsen og landssekretær Flemming Kjærulf deltager.

Nøglefiskermødet flyttes På grund af pladsmangel på Fjelsted Skov er nøglefiskermødet, som var planlagt til den 4. september, flyttet til den 16. oktober 2021.

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

DANSKE FRITIDSFISKERE Nr. 4 - august 2021 Afleveret til distribution 5. august 2021 Bladet udkommer i alle lige måneder. 2.200 eksmp. www.danskefritidsfiskere.dk Udgives af Dansk Amatørfiskerforening Landsformand Jesper Simonsen Drosselvænget 11 4060 Kirke Såby Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Medlemskontor/administrator Frederik Svendsen Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf.: 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Redaktion Rikke Bolander Ansvarshavende redaktør Strandfogedvej 8, Klitmøller 7700 Thisted Mobil: 3112 1343 rikke@bolander.dk

Annoncer Rabøl Grafisk Produktion Pia Lund Hasselgren Tlf.: 98 63 10 61 e-mail: dff@rabol.dk

Produktion Rabøl Grafisk Produktion Søndergården 8, 9640 Farsø Tlf. 98 63 10 61 dff@rabol.dk Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og illustrationer, der er indsendt uopfordret. Indlæg modtages pr. mail eller som hånd-/maskinskrevet brev.

NÆSTE BLAD

Husk at bestille ekstra blade og T-shirts, som I skal bruge til sæsonens arrangementer i GOD TID!

TØ

Frederik Svendsen DAFFs medlemskontor daff.medlemskontor@live.dk tlf. 23 30 14 39

DANSK

IS K E R F O

Næste udgave af DANSKE FRITIDSFISKERE udkommer i oktober 2021. Stof til optagelse i dette blad skal være redaktionen i hænde senest 10. september 2021 pr. brev eller e-mail til rikke@bolander.dk På denne adresse kan du sende såvel foreningsmeddelelser, tips om emner, debatindlæg, foto m.v.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

Vigtigste punkter fra hovedbestyrelsesmødet Referatet fra hovedbestyrelsesmødet d. 8. maj er blevet godkendt. Her følger et udpluk af, hvad der blev talt om.

Fra medlemskontoret kom Frederik Svendsen med en noget nedslående besked om, at

Efter tur fortalte alle kredsformænd om aktiviteter siden sidst. På vegne af Kreds 2 kunne Leif Henriksen bl.a. fortælle, at Gershøj er med i et projekt til ophjælpning af pighvar i Roskilde Fjord. Klækningen flyttes til Bornholm. Fra Kreds 9 kunne Kurt Asmussen fortælle, at Sund Vejle Fjord kører godt, og at man fortsætter med krabbefangst. Sidste år fangede de 16

Bare bedre bådforsikring

Tegn forsikring på www.dfff.dk - eller kontakt os på tlf. 96 31 85 85

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/S Havnegade 15 · 9400 Nørresundby Tlf. 96 31 85 85 . www.dfff.dk

DANSK

Aktivitet i projektudvalget

Projektudvalget kunne fortælle om Kystens Parlament, der er kommet ind under det udvalg. Ved bladets udgivelse har Kystens Parlament været i Nyborg og Faaborg. Turen slutter på Christiansborg d. 23. september (sejlplanen er siden blevet lavet om, red.). Lasse Alkærsig fortalte videre, at der har været møde i Miljøstyrelsens gruppe vedr. spøgelsesgarn, som har udvalgt Limfjorden som pilotprojekt. Han fortalte desuden, at nøglefisker-projektet kører videre i en treårig periode, og at der er afsat penge til stenrev og planlægges et projekt i Nørrefjord. Herefter fortalte Flemming Kjærulf om de møder om EU’s fælles fiskeripolitik og med EFCA (EU-Fiskerikontrolagenturet) og ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd), som han har deltaget i.

Blad og hjemmeside

Næste punkt tilhørte redaktionsudvalget, og her fortalte Flemming Kjærulf, at samarbejdet med den nye redaktør går

TØ

Fokus på flere medlemmer

Rundt i kredsene

tons, og håber på 20 i år. Kredsformand i Kreds 10, Frederik Svendsen, fortalte, at han har været til to møder i Limfjordsrådet om at genoprette vandmiljøet, men at han oplever, forslagene stritter i alle retninger. Derudover har han være til møde med DTU Aqua om hummerfiskeri. Fra kreds 11 kunne Flemming Hørsted fortælle, at Nationalpark Mols Bjerge vil gerne udlægge stenrev og plante ålegræs. Flemming spurgte efter erfaringer med udlægning af stenrev.

Formandens beretning var takket være det seneste års corona-nedlukning en noget kort en af slagsen, men Jesper Simonsen understregede, at det jo forhåbentlig er ved at vende og nævnte i den forbindelse det møde med Miljøminister Lea Wermelin, der skulle finde sted halvanden måned senere. Herefter fortalte Flemming Hørsted, der er repræsentant i Søsportens Sikkerhedsråd, lidt om de virtuelle møder, han har deltaget i siden sidst. Han kunne også berette, at næste års kampagne kommer til at rette sig mod fiskere i små joller. Næste punkt handlede om Friluftsrådet, hvor der har været virtuel generalforsamling. DAFF støttede Helle fra Jægerforbundet, som blev valgt. Erling Lund Jørgensen opfordrer alle lokalforeninger til at søge penge fra Friluftsrådet til arrangementer - ikke mindst, hvis de er for børn.

DAFF er gået fra 1832 til 1653 medlemmer. Det skyldes ikke mindst Allehaves udmeldelse af foreningen. Under punktet om PR og medlemshvervning senere på mødet nævnte Frederik, at han har fået et godt tilbud på tryk af medlemsfoldere, og der blev talt om vigtigheden af et godt blikfang i form af flotte billeder. Derefter foreslog FU, at hver forening kan få op til 3000 kr. i tilskud til deciderede hvervearrangementer. Frederik Svendsen fortalte, at PR-udvalget arbejder på at få flere aftaler om medlemsrabat, hvilket også er et vigtigt led i medlemshvervningen. Til slut blev der talt om muligheden for at få en ekstern underviser ind til at fortælle om medlemshvervning.

Tekst: Rikke Bolander

R IS K E R F O

godt, og at det efter aftale skulle evalueres efter tredje blad. Frederik Svendsen fortalte herefter, at Rabøl kører den tekniske del af hjemmesiden, og at han selv lægger materiale ind. Han vil meget gerne høre ris og ros om den nye hjemmeside. Status for salg af Håndbog for fritidsfiskere er, at der siden sidst er blevet solgt syv bøger. Daconet har i alt solgt 100 bøger.

Positivt regnskab

Kasserer Erling Lund Jørgensen gennemgik regnskabet. Den manglende rejseaktivitet i kølvandet på pandemien samt det blad, der blev lavet uden redaktør, har haft en positiv effekt på regnskabet, der i øvrigt blev taget til efterretning. Dette ledte videre til næste punkt om aktiviteterne i 2022, da det jo er relevant ift. budgettet. Her blev der bl.a. talt om at udgive en kalender igen dog ikke nødvendigvis med opskrifter som tidligere. Næste hovedbestyrelsesmøde finder sted d. 11. september.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

Lille opblødning i vejledningen til EU’s biodiversitetsstrategi Af Flemming Kjærulf EU’s biodiversitetsstrategi forpligter medlemsstaterne til at beskytte 30 % af EU’s natur både på land og til søs. Heraf skal 1/3 svarende til 10 % af medlemsstaternes areal være ”strengt beskyttet”. Vi har tidligere i Danske Fritidsfiskere beskrevet, at det af udkastet til vejledning til biodiversitetsstrategien fremgår, at jagt og fiskeri sammenlignes med minedrift og ikke er foreneligt med den strenge beskyttelse.

Den 21. juni havde EU’s medlemsstater, EU-Kommissionen og en række interessenter et møde for at drøfte det seneste udkast til vejledningen til EU’s biodiversitetsstrategi. Det skriver Danmarks Jægerforbund på sin hjemmeside. Der er nu sket en lille opblødning i EU’s holdning til jagt og fiskeri i såkaldte strengt beskyttede områder, idet den famøse sætning er taget ud. På mødet skulle den svenske repræsentant have glædet sig over, at jagt og fiskeri nu var tilladt i de strengt beskyttede

områder, såfremt det respekterer områdets biodiversitetsmål. Dertil havde EU-kommissionens repræsentant svaret, at det, at sætningen var fjernet, på ingen måde betyder, at fiskeri og jagt er tilladt. Forløbet viser, at det nok i virkeligheden er embedsfolkene i EU, der ønsker forbuddet, mere end det er medlemsstaterne. Årsagen skal nok ses i lyset af de store kulturforskelle mellem nord og syd i EU. I Sydeuropa er der ingen tradition for at se fiskere og jægere som beskyt-

tere af naturen i modsætning til i Skandinavien, hvor der er en lang kulturel tradition for, at jægere og fiskere passer på den natur, man gerne vil bruge til fiskeri og jagt. Slaget er på ingen måde vundet, og DAFF følger med i udviklingen både med hensyn til EU-vejledningen og et eventuelt forbud mod fiskeri og jagt i de nye naturnationalparker. Vi har bl.a. bedt om at få en redegørelse for den danske holdning til EU-vejledningen på næste §7-møde.

Regeringen vil beskytte vigtige rev mod bundslæbende redskaber Det skal være forbudt at fiske med bomtrawl og andre bundslæbende redskaber på revene i fem Natura 2000-områder i den danske del af Nordsøen og Skagerrak. Det er i hvert fald det forslag, som fiskeriminister Rasmus Prehn (S) tager med, når han på vegne af den danske regering skal forhandle med EU. Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri i en pressemeddelelse. De fem rev, der måske kommer under særlig beskyttelse, er Gule Rev, Store Rev, Jyske Rev, Thyborøn Stenvolde og Lønstrup Rødgrund. Forslaget, som Prehn har med til sine europæiske kolleger, indebærer et forbud mod fiskeri med bundtrawl, bomtrawl og snurrevod i og omkring stenrevene i de fem områder, og en bufferzone

rundt om revene, hvor fiskeri med bundslæbende redskaber også forbydes. Derudover foreslår regeringen et forbud mod al fiskeri i områder med boblerev samt skærpede kontrolkrav i og omkring områderne. ”Jeg er stærkt optaget af at få sat en stopper for det ødelæggende bomtrawlsfiskeri og give vores danske rev en tiltrængt beskyttelse til gavn for områ-

dets habitater og arter. Selvom vi ikke løser hele bomtrawlproblematikken og langt fra er færdige med at beskytte vores danske havnatur, er dette et vigtigt skridt. Nu ser jeg frem til at indlede nogle vigtige forhandlinger med vores naboer i Nordsøen, så vi hurtigst muligt får beskyttet de sårbare sten- og boblerev,” siger Rasmus Prehn. RB

Yacht Builders since 1960 Havnepladsen 20 · DK 5900 Rudkøbing · Tlf: +45 40 16 44 09 · mail@biancayacht.dk

Støbeforme til Rudkøbing jollerne BF 28 - BF 38 - BF 42 - BF 48 og BF 52 sælges

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

Miljøstyrelsen forlænger tilskud til regulering af sæler ved Bornholm Siden 2016 har bornholmske fiskere med jagttegn haft tilladelse til at skyde op mod 40 gråsæler om året. Det har dog ikke løst fiskernes problemer med de grådige rovdyr, så Fiskeristyrelsen har nu valgt at udvide ordningen. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse. Det betyder, at fiskerne nu må skyde 80 sæler om året i tre år. Dog kun, hvis de er mindre end 500 meter fra fungerende fiskeredskaber. Der er afsat 300.000 kroner

Foto: Nick Fewings, Unsplash

om året i tre år til selve reguleringen og desuden 200.000 kr. årligt til overvågning af sælerne. Gråsælen er en beskyttet art, men antallet er steget voldsomt over de seneste år. Ved den seneste tælling lå der 1100 sæler og hvilede sig på skærene ved Ertholmene. Dertil kommer de sæler, der har været i vandet under optællingen, så tallet er formentlig en hel del større. RB

Ny metode skal teste om et mere enkelt system kan øge indberetningen af sælskader i fiskeriet Af Hanne Lyng Winter, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO indleder nu en kampagne, der skal gøre det nemmere for fiskerne at registrere, når de har sælskadet fisk. Det er håbet, at kampagnen vil skaffe mere viden om omfanget og hyppigheden af sælskader i fiskeriet. På hver fisketur skal fiskerne samle de sælskade fisk i en kurv. Tage et billede med deres mobiltelefon og sende billedet til FSK-PO. ”Vi ved at fiskerne oplever store problemer med sælskadede fisk. Men de indberetter ikke alle deres skader, og det er et problem. For uden data kan vi ikke dokumentere problemets omfang”, siger Marc Eskelund,

kystfiskerkonsulent i FSK-PO. Fiskerne har i mange år advaret om, at det stigende antal sæler i vores farvande har gjort det svært at drive kystfiskeri. Fiskerne beretter også om, at fiskene forsvinder fra områder, hvor der er mange sæler. Samtidig har manglende indberetninger af skader fra sælerne spændt ben for en reel behandling af problemet. Fordi problemets omfang ikke bliver registreret og kortlagt. Målet med kampagnen er derfor også en test af, om en digital og mere enkel måde at registrere sælskadet fisk på, vil øge indberetninger, og dermed er forsøget også en forløber for en evt. mere elektronisk registrering hos myndighederne i fremtiden. ”Det er vores håb at vi med denne indsats kan skabe de ret-

te rammer for, at langt de fleste skader registreres, og at omfanget af sælskader tages med når der diskuteres forvaltning af sælbestandene. Men det hele afhænger jo af, om fiskerne vil

være med, og de bruger vores system. Det håber vi selvfølgelig, at de vil,” siger Marc Eskelund. Kampagnen løber frem til juni 2022.

En kurv med sælskadet hornfisk, der er blev skambidt i forsommerens bundgarnsfiskeri. Det er håbet at en mere enkel og nem registrering vil øge indberetningerne betydeligt. Foto: Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO

DANSK

TØ

Foto: Kurt Hardi

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021

IS K E R F O

Kystens Parlament nåede til Fyn Der var plads til både oplæg, debatter og hygge på havnen, da Kystens Parlament indtog Faaborg og Nyborg Kystens Parlament kan beskrives som en slags omrejsende folkemøde med FN’s Verdensmål nr. 14 – ”Livet i havet” – som omdrejningspunkt. I front for projektet står Levende Hav og DAFF med støtte fra Velux Fonden. Landsforeningen Levende Havs kutter, Anton, sejler fra havn til havn, hvor blandt andre lokale medlemmer af DAFF tager imod og er med til at skabe en eller flere dage med debatter og oplevelser for store og små. Senest har Kystens Parlament været på Fyn, hvor henholdsvis Faaborg Amatørfiskerforening og DAFF Nyborg FFF var medværter.

på spændende oplæg. Ole Tyrsted Jørgensen fra Nyborgs lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening fortalte om foreningens arbejde med naturfredning i relation til åer, søer og havmiljø. Han fortalte bl.a. at DN ønsker større biodiversitet. Hvor den politiske målsætning lige nu er 4 %, arbejder foreningen for at få politikerne til at love 10 % uberørt natur. Flemming Kjærulf, der udover at være landssekretær i DAFF også er medlem af DAFF Nyborg, holdt et oplæg om DAFF’s arbejde med FN’s verdensmål 14 ”Livet i havet” og de 10 undermål, der sætter konkrete mål for bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.

Spændende oplæg i Nyborg

Stor paneldebat i Faaborg

Af Kurt Hardi og Rikke Bolander

Anton lå til kaj i Nyborg d. 29. og 30. maj, og begge dage bød

Et par dage senere nåede Anton så til Faaborg, hvor der bl.a. var

M/S Anton er base for Kystens Parlament. Foto: Ejvind Jørgensen.

Lasse og Keld Fra DAFF Nyborg (tv) sammen med Kurt og skipper Willy fra Levende Hav. Foto: Ejvind Jørgensen lagt i kakkelovnen til et stort anlagt debatmøde i Øhavscenter Faaborg. Panelet bestod af Josianne Støttrup fra DTU Aqua, Kurt Christensen fra Levende Hav, næstformand i DAFF, Kaj Larsen, samt havbiolog og naturvejleder Søren Larsen. I panelet var der bred enighed om, at det står skidt til med bestanden af fisk i vores kystnære områder. At det er umuligt at pege på en enkelt skurk og dermed en enkelt løsning, var der heller ikke uenighed om. Kurt Christensen fra Levende Hav talte om mere skånsomt fiskeri som en del af løsningen, mens Josianne Støttrup fra DTU Aqua pegede på vigtigheden af at få genetableret stenrev og at lave fornuftig og gennemtænkt kystsikring. Kaj Larsen fra DAFF

fortalte om foreningens arbejde med udsætning af fisk, men understregede også, at det arbejde kun nytter, hvis der er gode leveforhold for de små fisk.

Fra Bornholm til Christiansborg

Kystens Parlament startede i sommeren 2020, men pga. corona-restriktionerne var det kun Lemvig, der tog imod. Efter besøget på Fyn tog besætningen på Anton den lange vej til Bornholm for at deltage i Folkemødet i Allinge. Henover sommeren er bl.a. Nordfyn, Limfjorden og Stevns på programmet. Hele projektet kulminerer med med en debat i København d. 17. september. Miljøminister Lea Wemelin (S) holder åbningstalen.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

Velkommen til Kystens Parlament i Nibe Fredag til søndag d. 20.-22. august 2021 PROGRAM FREDAG: 10.00-12.00: Elever fra Nibe Skole besøger havnen med udstilling af Levende Hav ved Dan Kaasby m.fl. Biolog Hans Heidemann Lassen fortæller om fjordens plante- og dyreliv. Foreningen Levende hav demonstrerer over- og undervandsdroner. Prøv paddleboard og optimistjolle ved Nibe Sejlklub. 13.00-16.00: Alle er velkomne Tag familien med og bliv fisker for en dag med fritidsfiskerne. Her vil det muligt at røre ved nogle af dyrene i fjordens vand, mens biolog Hans Heidemann Lassen fortæller om fjordens planter og dyr. Sidst på eftermiddagen vil der være smagsbidder fra fjordens spisekammer. Fritidsfiskernes stand med ”røre-bassin”, salg af redningsveste mm. vil være åben alle dagene. Levende havs udstilling er åben, og der er mulighed for at

se over-og undervandsdroner i funktion i jagten på ”spøgelsesgarn”. Limfjordstroubadour Knud Høirup underholder i det store telt, hvor det er mulighed for at købe kaffe, øl og vand. PROGRAM LØRDAG: 10.00-10.30: Formanden for Levende Hav, Kurt Svennevig Christensen, åbner udstillingen. Foruden Levende havs kutter Anton og kutteren Gedion med spillemænd vil de historiske fartøjer Gjølbåden, Krejlkaagen og Sildekaagen være at se alle dage, og der er mulighed for en sejltur med et af fartøjerne. 10.00-13.00 Få din oppustelige redningsvest efterset ved Sejl Sikker-ambassadør, Lennart Olsson. Der er også mulighed for fordelagtig indkøb af redningsvest med mere. 11.00: Film i telt: Sild i lyst og nød ved Nibe Museum 12.00-13.00: Gratis sildebord i det store telt, hvor også Snap-

selauget vil være at finde. Drikkevarer kan købes. 13.30-14.15: Foredrag af biolog og forfatter Flemming H. Madsen: Limfjorden - næringsstoffer, gift, mikro og makroalger. 14.30-15.10: Kaffe med tilbehør kan købes. 15.15-17.00: Paneldebat: Formand for Limfjordsrådet, Jens Lauritzen, og en endnu ikke afklaret oplægsholder om temaet, hvad kan/skal der gøres for at forbedre Limfjordens naturtilstand og biodiversitet? Efterfølges med spørgsmål fra tilhørerne. Du kan opleve Brodmann’s Institut for Evige Utopier i Nibe Havn Lørdag 21. aug. mellem kl. 13-17 og søndag 22. aug kl. 11-15. Et forløb varer ca. 25 min, og det er plads til op til 8 personer ad gangen. Man behøver ikke reservere plads.

ombord på Gjølbåden og få en sejltur. I teltet viser Nibe Museum Fjordfilm. Der kan købes kaffe-øl og vand i det store telt med underholdning af Jens Jeppesen med band. 11.30: Afsluttende bemærkninger fra Landsforeningen Levende Hav ved formand Kurt Svennevig Christensen og Dansk Amatørfiskerforening ved kredsformand Frederik Svendsen. 13.00: Udstillinger og arrangementerne lukker. Foreningerne bag arrangementet er Levende Hav, Dansk Amatørfiskerforening, Nibe Sejlklub, Nibe Kaaglaug. Der kan komme ændringer i programmet, se et opdateret program på: danskefritidsfiskere.dk/kystensparlament/ eller: syklubben.dk

PROGRAM SØNDAG: 9.30: Udstillingen åbner. Kom

Fiskeriets repræsentanter i Skarvudvalget indkaldt til dialogmøde Tekst: Flemming Kjærulf Som beskrevet i seneste nummer af Danske Fritidsfiskere er der udarbejdet et udkast til en ny skarvforvaltningsplan. Danmarks Fiskeriforening, Bælternes Fiskeriforening, Foreningen for Skånsomt Fiskeri, Dansk Fritidsfiskerforbund og Dansk Amatørfiskerforening kunne ikke bakke op om det ny udkast til skarvforvaltningsplan og skrev derfor til ministeren. Dette medførte, at de nævnte parter blev indkaldt til et virtuelt møde med Miljøstyrelsen, Miljøministeriet og Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri. Alle de nævnte foreninger deltog. På mødet stod det klart, at de fem foreninger var helt eni-

ge om, hvad der var galt med det ny forslag til skarvforvaltningsplanen. Først og fremmest er et af planens væsentlige formål at sikre en ”levedygtig” bestand af skarv, men hvad det betyder, er ikke defineret. Derfor bad vi om at få fastlagt, hvor mange det er. Det skal ske på et videnskabeligt grundlag. Det blev foreslået, at de beregnes på samme måde som beregningerne for fiskebestande. Vi mener også, at Danmark skal samarbejde med de øvrige skandinaviske lande og landene omkring Østersøen om skarvproblemet. Det fremgår af forslaget til skarvforvaltningsplan, at bestanden ikke skal mindskes.

Det vil vi have ud af planen, da det naturligvis er vigtigt, at bestanden mindskes. Der var enighed om, at skarven skal flyttes til Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II, således at der kan oprettes jagttid på skarv. Miljøstyrelsen forsøgte sig med at sige, at det ville EU kommissionen ikke være med til. Vi måtte forklare, at EU ikke er en selvstændig enhed. EU er medlemsstaterne og opgaven er derfor at samle et flertal af medlemsstater, som er enige heri. Det burde ikke være et problem, da problemet med skarver er voksende overalt. Revision af planen hvert femte år er taget ud. Miljøstyrelsens forklaring var, at planen i stedet skulle kunne re-

videres løbende, uden at man behøvede at vente, til de fem år var gået. Alle foreninger frygtede, at resultatet i stedet vil blive, at det vil blive sværere at få planen revideret. Konflikterne med skarven forklares i planen med, at fiskebestandene er under pres fra mange andre faktorer, og at skarven derfor bliver et problem. Det, mener vi, er en falsk relativering. Planen skal anerkende skarven som en selvstændig presfaktor på vores kystnære fiskebestande såvel som i åerne. DAFF har indgivet høringssvar den 2. august. Høringssvaret kan ses på hjemmesiden.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

En halvtredser for dit brugte garn Når du køber en nyt garn hos Daconet, kan du få 50 kr. retur, hvis du samtidig afleverer dit gamle. Tekst: Rikke Bolander Det kom sig egentlig af, hvad Mogens Frydendahl fra Daconet kalder, en meget uretfærdig lov. I 2019 var Danmark med Venstres formand Jacob Ellemann-Jensen som miljøminister nemlig med til at vedtage en lov om producentansvar i EU. Den betyder grundlæggende, at producenten har “end of life”-ansvar for deres net. “Selv hvis fiskeren smider et 10 år gammelt net på kajen, så er det producentens ansvar at få det hentet, skilt ad og regenereret. Det er en meget stor forpligtigelse og meget uretfærdigt,” forklarer Mogens Frydendahl, der arbejder i Daconets salgsafdeling.

Det bedste ud af det

Da det stod klart for Hvide Sande-virksomheden, at EU-aftalen var kommet for at blive, måtte de med Frydendahls ord få det bedste ud af det. Så selvom loven først skal være færdigimplementeret om nogle år, har Daconet derfor valgt frivilligt at indføre en returordning. For hvert nyt net, du køber, kan du aflevere et gammelt net og få 50 kr. + moms retur. Herfra får garnet nyt liv, fortæller Mogens Frydendahl. “Vi iværksætter en ny serie, der

bliver monteret på brugte liner, som vi skærer fra. Det gør vi for at gøre det mere grønt.”

Grønne ambitioner

Og netop tanken om bæredygtighed betyder, at kunderne har taget godt imod ordningen, mener Mogens Frydendahl. “Mange er jo grønne folk. Altså, de stemmer måske ikke ligefrem på de grønne partier, men de lever i naturen,

og det, der er godt for naturen, er godt for dem. Havet kan jo ikke være losseplads, som det har været. Grænsen er nået, og vi skal til at rense op. Det er vi selvfølgelig også med på. Derfor går vi også positivt ind i det.” Derfor arbejder Daconet sammen med konkurrenten Hvalpsund Net om at lave en fælles returordning, der skal træde i kraft om ca. to år.

Forslag til indsamling af brugte fiskeredskaber med plastik Tekst: Flemming Kjærulf DAFF deltager i Samarbejdsforum for fiskeredskaber, der indeholder plast (SAF), som er nedsat med henblik på at modtage anbefalinger fra offentlige og private aktører frem mod politisk beslutning i 2021 om nye producentansvarsordninger i Danmark Fritidsfiskerredskaber kan i dag afleveres på flere forskellige måder i de mindre havne, der kan være alt fra slæbesteder til mindre erhvervsfiskerihavne og små og store lystbådehavne, hvorfra der også foregår fritidsfiskeri. Redskaberne kan afleveres på havnen, hvis sortering af affald er muligt, på genbrugspladsen eller i en kommunal indsamlingsordning, da fritidsfiskerredskaberne sædvanligvis ik-

ke er større, end at de let kan håndteres og transporteres. Dette vil ikke altid være tilfældet for erhvervsfiskerredskaberne, der derfor ofte vil blive afleveret på havnene. SAF foreslår (forenklet): • at alle udtjente fiskeredska ber, der ikke er omfattet af ordningen på de 12 store fiskerihavne, indsamles en ten via de mindre havnes indsamlingsordninger eller via de kommunale indsam lingsordninger, og at fisker ne vejledes om korrekt af faldssortering det pågæl dende sted. • at havnene og kommuner ne står for den videre be handling. • at der er tale om en ren fi nansiel ordning, hvor pro ducenterne afholder de nød-

vendige omkostninger til affaldshåndtering og ikke selv udfører indsamlingen. • at der udvikles en betalings model, således at der sker en fordeling af udgifterne mellem producenter afhæn gig af den enkelte produ cents årligt markedsførte mængde redskaber • at mængderne af indsamle de udtjente redskaber op gøres årligt • at producenternes evt. egne tilbagetagningsordninger fratrækkes betalingen til pro ducentansvaret. • at der skal udvikles en for delingsnøgle til havne og kommuner, hvor der tages hensyn til de formodede små mængder på mange havne, således at det sik res, at administrationen ik ke er større end de reelle

udgifter for de enkelte hav ne og kommuner. Specielt forslaget om, at producenternes egne ordninger fratrækkes betalingen, giver mulighed for, at producenter og forhandlere kan etablere egne retursystemer, som bl. a Daconet allerede har taget hul på. Læs mere om dette øverst på siden. Dette får altså ikke den store betydning for os som fritidsfiskere ud over, at det bliver tydeligt, hvordan man skal bortskaffe sine brugte redskaber på miljørigtig vis. Teoretisk kan priserne på grej stige på grund af producenternes øgede omkostninger, men omvendt er der også en vis genbrugsværdi i de indsamlede redskaber.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

Overdækket strækning i Von Å i Skjern Å-systemet.

Nye tal bekræfter skarvers rolle i fiskedødelighed

Delresultater fra DTU Aquas undersøgelser viser, at både små og store laks og ørreder er i stor risiko for at ende livet i næbbet på en skarv. Tekst: Rikke Bolander. Foto og figurer: DTU Aqua Mange lyst- og fritidsfiskere er godt trætte af skarver, og det er der god grund til. Det bekræfter nye delresultater fra undersøgelser, som DTU Aqua har foretaget siden 2017. Samlet set viser resultaterne, at skarvangreb spiller en stor rolle for dødelig-

heden af både laks- og ørredungfisk i de undersøgte vandløb. Det skriver fiskepleje.dk.

Overdækkede åen

Undersøgelserne har DTU Aqua lavet ved at overdække halvdelen af de udvalgte strækninger med net og lade den anden halvdel være fri. Efter et år blev der byttet rundt.

Især i Von Å var resultaterne tydelige. Her var der på både den overdækkede strækning og kontrolstrækningen et fald i antallet af fisk henover vinteren, mens under net var “betydeligt flere” fisk tilbage om foråret. DTU Aqua bider mærke i, at især ældre ørred - altså fisk over 15 cm - helt er forsvundet fra kontrolstrækningen, mens den kun er halveret på den overdækkede strækning. Samlet viser resultaterne, at der fra de overdækkede strækninger ville overleve 55 % af laks og ørreder, men kun 16 % fra de ikke overdækkede strækninger.

Fanget på kamera

Ud over, at forskerne har talt fiskene ved hjælp af el-fiskeri før og efter, har vildtkameraer også foreviget fiskenes banemænd, er det er tydeligt, at det ofte er skarver, men også fiskehejrer, der har været på jagt. Der er tale om foreløbige resultater fra to forskellige projekter: Et projekt i to vandløb i 2016-2018 støttet af Miljøstyrelsen og et projekt, der foregår i fire vandløb, og som startede i 2020 og varer til 2022. Det er finansieret af Fiskeplejen.

Landsorganisationens ledelse og adresser FORRETNINGSUDVALG OG HOVEDBESTYRELSE Landsformand Jesper Simonsen Drosselvænget 11 4060 Kirke Såby Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Økonomiudvalgsformand Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Kredsformand kreds 3 Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com

Landsnæstformand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft Tlf. 51200549 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Medlemskontoret Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Kredsformand kreds 4 Lasse Alkærsig Fjordvej 17 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Landssekretær Flemming Kjærulf Kystvej 26 A 5800 Nyborg Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Kredsformand kreds 1 Torben Larsen Lille Myregårdsvejen 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 chalto@mail.tele.dk

Kredsformand kreds 9 Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

Landskasserer Erling Lund Jørgensen Toftevej 37 6051 Almind Tlf. 75 56 18 87 erlinglj@stofanet.dk

Kredsformand kreds 2 Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com

Kredsformand kreds 10 Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

KONTAKTPERSONER

Kredsformand kreds 11 Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 86 35 23 86 Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com

Fiskerikontrollen Samtlige afdelinger af Fiskerikontrollen - det gælder Frederikshavn, Nykøbing Mors, Kolding, Ringsted, Fredericia, Randers og Rønne kan der stilles om til fra dette fælles nummer:

72 18 56 00

Her er angivet formænd. Andre kontaktpersoner er på hjemmesiden

Fiskeriudvalget Jesper Simonsen Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Projektudvalget Lasse Alkærsig Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Friluftsrådet Bjarne S. Nielsen Mobil 29 27 21 25 nielsen.bjarne.s@gmail.com

PR-udvalg Kaj Larsen Tlf. 51200549 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Salg logo og fritidsartikler Frederik Svendsen Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Bladudvalget Flemming Kjærulf Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Søsportens Sikkerhedsråd Flemming Hørsted Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com Tryg forsikring Anmeldelse af ulykke skal foretages senest 48 timer efter, at den er indtruffet. Henvendelse til forsikringsselskab eller til Danske Fritidsfiskeres kontaktperson: Flemming Hørsted Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com

Medlemmer af DAFF er dækket af forsikringen ved alle former for fiskeri, f.eks. også fiskeri fra turbåde og put&take-søer samt kørsel til og fra fiskeri.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

KREDS- OG FORENINGSADRESSER Sejerø Fritidsfiskerforening Formand Svend Åge Nielsen Svaleklint 44 4592 Sejerø Tlf. 21 94 89 15 svklint@gmail.com

Kontakt os ved fejl!

Det har desværre vist sig, at der er alt for mange fejl i vores oplysninger om adresser, telefonnumre og e-mails, dels fordi der er tale om gamle oplysninger, der aldrig er blevet ændret, hvis de pågældende har fået ny adresse eller telefonnummer, dels fordi de forkerte oplysninger ofte har stået i flere år under lokalforeningernes informationer. Derfor skal vi her opfordre de personer, som i bladet er opgivet med fejlagtige informationer, om at kontakte os for at komme fejlene til livs. Vi ser det som absolut betydningsfuldt, at der ikke er fejl i oplysninger på disse sider. Send rettelsen på mail: daff.medlemskontor @live.dk

Dansk Amatørfiskerforening Bornholm afd. Kontaktperson/kasserer: Torben Larsen Lille Myregårdsvej 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 Tlf. 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk

Dansk Amatørfiskeriforening Rørvig - daff4581.dk email: daff4581@hotmail.com Formand Gert Jensen Strædet 18 4581 Rørvig Tlf. 40 87 04 61 jensen.roervig@mail.dk Jyllinge Fritidsfiskerforening Formand Morten Koch Baunehøjparken 200 4040 Jyllinge Tlf. 21 16 92 23 dytogdot@4040.dk

Kreds 2 Kredsformand Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com Alleshave Bådelaug og Fritidsfiskeforening Formand Jens Weinreich Rugtvedvej 18 4470 Svebølle Tlf. 23 42 66 55 formand@alleshavebaadelaug.dk alleshavebaadelaug.dk

Kreds 1 Kredsformand Torben Larsen Lille Myregårdsvej 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 Tlf. 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk

Holbæk Fritidsfiskerforening Formand Leif Hansen Leddet 1 st. tv. 2600 Glostrup Tlf. 29 65 06 10 leif.fritidsfisker@gmail.com

Dansk Amatørfiskerforening Hundested afd. Formand Poul-Erik Knudsen Liljevænget 16 3390 Hundested Tlf. 51 43 99 89 peknudsen@hotmail.com

Fritidsfiskerlauget Taarbæk Havn Formand Claus Hellum Tlf. 39 63 15 87 claus.hellum@gmail.com Frederikssund Fritidsfiskerforening Formand Frede Damsø Stationsparken 22 3600 Frederikssund Tlf. 40 73 28 64 frede@damsoe.com fr-sundfritidsfiskeri.dk Gershøj Fritidsfiskerforening Formand Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com gershoej-fritidsfiskerforening.dk Havnsø Fritids- og Lystfiskerforening Formand Bent Christensen Lundevej 8, Havnsø 4591 Føllenslev Tlf. 42 23 75 88 benjaminsen118@gmail.com

Roskilde Fritidsfiskerforening Formand Jan Rasmussen Cedervej 13 Kyndelse Sydmark 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 21 66 56 89 jan-ras@pc.dk fritidsfiskerne.dk Vedbæk Havns Fritidsfisker Laug Kontaktpers. Bent Madsen Hulgårdsvej 140 1.tv. 2400 København NV Tlf. 26 79 98 85 bentmmadsen89@gmail.com Fritidsfiskerne Brøndby Havn Formand John Damgaard Hansen Rødkælkevej 78, 2600 Glostrup Tlf. 29 82 26 05 jdh@broendbyhaveby.dk fritidsfiskernebrhavn.dk

Kreds 3 Kredsformand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com Dansk Amatørfiskerforening Sydsjælland afd. Formand Kurt Hansen Slåenvej 8 4700 Næstved Tlf. 61 37 29 51 k.hansen@email.dk

DANSK

TØ

Sydvest Sjællands Amatørfiskeriforening Formand Erik Rasmussen Konge-Åsen 66 4230 Skælskør Tlf. 23 46 07 18 e.s.rasmussen@stofanet.dk

Amatørfiskerforeningen Sydfyn Formand Niels Peder Skov Skippervej 208, Thurø 5700 Svendborg Tlf. 23 48 56 60 famskov208@hotmail.com

Sønderjyllands Amatørfiskerforening Formand Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

Dansk Amatørfiskerforening Lolland/Falster afd. Formand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com

Dansk Amatørfiskerforening Langeland/Ærø Formand Torben Christiansen Fuglsbøllevejen 27 5900 Rudkøbing Tlf. 20 76 24 09 tuch@mail.dk

Vejle og Omegns Amatørfiskerforening Formand Henning Fredberg Stampesvej 40 7100 Vejle Tlf. 30 22 79 01 jhfredberg@stofanet.dk vejlefisker.com

Fritidsfiskerforeningen Bøgestrømmen/Præstøfjord Formand Bjarne S. Nielsen Skånningevej 35 4773 Stensved Tlf. 55 38 63 80 Mobil 29 27 21 25 nielsen.bjarne.s@gmail.com bøgestrømmen.dk

Assens Amatørfiskerforening Formand Ingvardt Andresen Heimdalsvænget 12 5610 Assens Tlf. 30 66 50 30 ingvardt@mail.dk

Kreds 4 Kredsformand Lasse Alkærsig Fjordvej 17 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Helnæs Bugt Fiskeriforening Formand Ib Ivar Dahl Strandbakke 45, Helnæs 5631 Ebberup Tlf. 23 80 23 73 dahlibivar@hotmail.com helnaes-fiskeriforening.dk DAFF Nyborg FFF Formand Susanne Mühring Kystvej 26B 5800 Nyborg Tlf. 29 92 15 24 muhring@muhring.com daffnyborg.dk

DAFF NORD- OG ØSTFYN Formand Peter L. Knudsen Fiskergade 79 5300 Kerteminde Tlf. 22 30 70 92 plk79@live.dk Faaborg Amatørfiskerforening Formand Vagn Gram Prices Have Centeret 36 5600 Faaborg Tlf. 20 16 74 37 vgram@live.dk

Kreds 9 Formand Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

Gjøl Fisker- og Bådelaug Formand Ole F. Hermansen Gårdkærsvej 58, Gjøl 9440 Aabybro Tlf. 21 68 17 02 ole@familien-hermansen.dk

Kreds 11 Kredsformand Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 86 35 23 86 Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com Kreds 10 Kredsformand Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening Formand Erich Borup Håndværkervej 6, Sebbersund 9240 Nibe Tlf. 23 71 18 51 erichborup6@gmail.com Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening Formand Per Dencker Nygårdsvej 11 9260 Gistrup Tlf. 52 53 49 18 team-dencker@9260.dk syklubben.dk

Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening Formand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft Tlf. 51 20 05 49 kajb@larsen.tdcadsl.dk Dansk Amatørfiskerforening Skødshoved og omegn Formand Mark Allen Rostvedvej 27, Rostved 8410 Rønde Tlf. 60 14 07 31 famallen27@gmail.com

Sydslesvig Kontaktperson Peter Huber Rehrstraße 20 D-21438 Brackel, Tyskland Tlf. +49 41 855 81116

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

KREDS 2

Dronetest i Gershøj

Tekst og foto: Niels Winther

I forbindelse med registrering og undersøgelse af muslingebanker i Natura 2000-områder havde Marie Frausing fra DTU Aqua spurgt Leif Henriksen fra Gershøj Fritidsfiskerforening om, foreningen ville stille joller til rådighed til en test af en undervandsdrone, som skulle gøre

Fritidsfiskerne i Brøndby Havn har afholdt generalforsamling Ny formand er:

John Damgaard Hansen, Rødkælkevej 78 2600 Glostrup Mobil: 29 82 26 05 mail: jdh@broendbyhaveby.dk

det nemmere at finde muslingebankerne. Firmaet Blueye fra Jylland var mødt op med en drone for at vise, hvordan man selv kunne starte og håndtere den. Dronen blev koblet sammen med et joystik og en mobiltelefon. På skærmen kunne man så følge optagelserne på fjordbunden og optage dem på video til senere brug. Landsformand Jesper Simonsen var skipper på båden, Arthur Sørensen fra Gershøj og Marie Frausing fra DTU fik æren af at sejle med dronen. Efter et par timers sejlads og demo gik turen atter i havn for evaluere. Det foregik i klubhuset på havnen under en hyggelig frokost, hvor vi smagte på Leifs og Jespers udsøgte røgvarer i form af makrel og ørred. Hvad der bliver ud af de nærmere forhandlinger om køb af dronen vides på nuværende tidspunkt ikke.

KREDS 3

Til alle DAFF-medlemmer i Lolland/Falster Kreds Årets generalforsamling som skulle have været afholdt onsdag d. 27 Januar 2021, men blev aflyst pga. corona-restriktionerne, vil blive afholdt sammen med næste

års generalforsamling onsdag d. 26. januar 2022. Indkaldelse til generalforsamlingen vil ske her i blad nr. 6 (dec.) samt via mail. Mvh. Bestyrelsen

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

KREDS 4

Kysterne langs Hindsholm og Odense Fjord er blandt taberne i den såkaldte grønne omstilling Søfartsstyrelsen har for tiden Danmarks havplan i høring, og det er dyster læsning, dersom de indre farvande stadig skal fungere som spisekammer for de danske forbrugere, og være et økosystem i nogenlunde balance, til gavn for kystsamfundene, og lige netop den grønne omstilling. Af Jens Hillerup Jørgensen (medlem af Nord- og Østfyns fritidsfiskerforening) og Hans Jacob Jensen Læserbrevet er bragt i den lokale netavis Kjavis d. 15. maj 2021. Kystnært erhvervsmæssigt fiskeri har et meget lavt aftryk i miljø og klimaregnskab, fisk er sund kost, og har mange positive effekter på vores helbred. Ti af omkring 60 kystnære danske aktive områder, hvor det er tilladt at fjerne havbunden og bruge den til byggeprojekter, ligger vest for Hindsholm, tre ligger lige nord for Lillebælt, og tre ligger i Storebælt ved Reersø og Asnæs. Hertil kommer et mindre antal såkaldte klappladser, havets lossepladser, hvor det er tilladt at dumpe giftigt havneslam, eller materiale der ikke er egnet at bygge på, når man ønsker at indvinde land, samt materiale fra naturen selv, der føres rundt med strømmen, og forringer vanddybden i sejlrender og havne. Byggeriet af Storebæltsbroen efterlod store, golde grave i havbunden ved Romsø og Asnæs, hvor der også blev taget millioner af kubikmeter havbund til byggeriet. Som det sker ved Femern-forbindelsen i dag. Årsagen til det omfattende tab af biodiversitet langs Kerteminde Kommunes kyster, er byggeri og grøn omstilling, for den grønne omstilling er ikke altid så grøn. Odense havn har fået tilladelse til at fjerne 2 millioner kubikmeter havbund fra Odense Fjord, og dumpe det på en havets losseplads vest

for Hindsholm, og hvor der så hentes andre 3 millioner kubikmeter havbund, som er placeret ved Lindø, for at inddæmme omkring 40 hektar af Odense Fjord. Fjorden er et vildtreservat, og Lindø ligger lige op ad et Natura 2000 område. Her forurenes voldsomt med støv fra skrot og værft, og der bygges vindmøller på tidligere havbund og natur. Møllevinger graves ned på land efter brug. Grøn omstilling, tab af biodiversitet. Tilladelserne til at ændre i havbunden er givet i strid med fiskeriloven, og den almene betegnelse for personer, der bryder en lov, er forbryder. Her er det sket med forsæt, helt bevidst, igen og igen. Miljøminister Lea Wermelin blev ved sin tiltrædelse gjort opmærksom på miljøstyrelsens ulovlige praksis, men fortsætter bare den ulovlige praksis, hvilket ellers er en overtrædelse af ministeransvarlighedsloven. Kigger man i infrastrukturplan, havstrategiplan, havplan, og plan for energiøer, så vil biodiversitet i det kystnære havmiljø blive noget, vi kommer til at læse om i historiebøger. Så naturligvis har Miljøstyrelsen, som giver alle disse ulovlige tilladelser til at ødelægge kystnært havmiljø, betalt DTU Aqua for at lave en rapport, der frikender alle disse iltfattige grave på havbunden, som kan sidestilles med åbne miner. På sædvanlig partisk politisk videnskabelig måde, har DTU Aqua regnet sig frem til, at trawlfiskeri er mere skadeligt end at ødelægge havbunden permanent,

Generalforsamling Faaborg Amatørfiskerforening afholder generalforsamling tirsdag den 10. august kl 19.30. Dagsorden iht. lovene.

Sandsuger, der suger udenfor sugefelt, nord for Fyns Hoved i 2017. Foto: Hans Jacob Jensen også selvom bundvandet er iltfattigt det meste af sensommer og efterår. Ilt er en ret klar forudsætning for, at bundfisk kan leve her, selvom 5 til 10 % af det materiale, der klappes og suges, når der bygges og vindes land, tabes i vandsøjlen, og driver milevidt omkring, og som sandpapir sliber havgræs og ålegræs væk på havbunden, og forhindrer solens stråler i at nå frem til resterne af havbundens liv og planter. Sild og brisling har permanent mistet gyde- og opvækstområder, bestandene er gået voldsomt tilbage, og ICES, som rådgiver Danmark og EU om fiskebestande, anbefaler, at der ikke fanges sild og brisling i Bælthavet, ligesom ICES anbe-

faler Danmark ikke at ødelægge silds gydeområder, ved at fjerne havbunden. Muslinger har også svært ved at klare sig i alt det tabte sediment, der driver omkring. Øen Roholm, naboø til Lindø, blev holdt på plads af muslinger og ålegræs, og er nu skredet i fjorden, ligesom Langø Hoved er. I Natura 2000 områder. Råstofindvinding af havbund og klapning er stærkt iltforbrugende, og udleder giftigt svovlbrinte. DTU siger i deres rapport, at trawlfiskerne spreder mere sediment i vandsøjlen end når der suges havbund og dumpes havneslam, men der trawles ikke efter bundfisk i de berørte områder. Ingen ilt, intet liv.

DAFF Sydfyn afholder

Generalforsamling og Fiskedag 28. august kl 12.00 på Skippervej 208 i Grasten. Generalforsamling: Dagsorden iflg lovene.

Derefter: Fiskedag, som vi kender den. Mød talstærkt op. Det plejer at være hyggeligt. Mvh. DAFF Sydfyn

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

KREDS 9

Årets udplantning af ålegræs i Vejle Fjord er afsluttet Tekst og foto: Mads Fjeldsø Christensen, biolog og projektleder, Natur og Udeliv, Vejle kommune Til trods for det meget kolde forårsvejr blev der i uge 19 udplantet de første 10.000 skud ålegræs, senere fulgt op af yderligere 15.000 skud i uge 23. Med hjælp fra en række frivillige, herunder en trofast flok af amatørfiskere, blev der I uge 25 udplantet 10.000 skud, således med samlet 35.000 skud

udplantet i 2021. Udplantningerne skete ved Sellerup Strand og Bybækken, hvor der også sidste år var aktiviteter. En mindre udplantning er foretaget ved Træskohage for at teste, hvor godt ålegræsset klarer sig vinteren over. Det sker med henblik på en større indsats ved Træskohage næste år. Ålegræsset udplantes i et nøje planlagt mønster med henblik på at udnytte ålegræssets vækstpotentiale bedst muligt. De seneste to år er udplantningerne

Brønsodde Fiskeri- og Bådlaug, hvor Vejle Amatørfiskerforening holder til.

i Vejle Fjord vokset så godt, at der i år udplantes med en med en lidt lavere tæthed. Hvis de opfølgende undersøgelser bekræfter den positive tendens, kan der med det nye udplantningsmønster således opnås en større effekt med det samme antal skud og arbejdsindsats. Årets 35.000 skud dækker således i 2021 et areal på 2.4 ha, svarende til ca. 4 fodboldbaner. Den samlede indsats for ålegræsset ser foreløbig rigtig fin ud med positive tilvæksts-rater i løbet første vækstsæson. Et interessant resultat fra Sellerup Strand 2020 viser, at ålegræsset har højere skudtilvækst på den lokalitet, hvor der også er udlagt muslinger. Muslingerne filtrerer vandet og skaber bedre lys- og bundforhold omkring de nye skud, hvilket nu kan måles. Mere lys og fast forankring i bunden får de nyudplantede skud til at trives bedre. Resultatet er interessant ift. målsætningen om netop at tilstræbe synergi imellem de fire virkemidler (ålegræs, stenrev, muslinger, krabber) i projekt Sund Vejle Fjord.

Ålegræs udplantes i ringform for at efterligne naturlige bede mest muligt.

Besøg fra Velux Fonden Tekst og foto: Mads Fjeldsø Christensen, biolog og projektleder, Natur og Udeliv, Vejle kommune

Bestyrelse og medarbejdere fra Velux Fonden får undervisning i udplantning af ålegræs

D. 31. maj 2021 havde projekt Sund Vejle Fjord og Amatørfiskerne besøg af Velux Fondens Bestyrelse og arbejdsgruppe på det marine område. Gruppen havde ytret ønske om at få lidt mere viden om Projekt Sund Vejle Fjord og de specifikke arbejdsprocesser omkring udplantning af ålegræs og udlægning af muslingebanker.

Dagen startede med velkomst og fælles introduktion til Projekt Sund Vejle Fjord ved Brønsodde Fiskeri og Bådlaug. Her demonstrerede Mogens Flindt fra SDU montering af ålegræsskud på land, hvor alle gæster fik lov at prøve at binde ålegræsskud på søm. Herefter påmønstrede hele gruppen Villys fiskekutter, hvor Villy og Kurt var værter resten af dagen. Henning Fredberg demonstrerede røgtning af krabberuser ved Bybæk og efterfølgende fremvisning af fangst på kutteren. Herefter gik

DANSK

TØ

turen til fremvisning af muslingeanlæg, hvor SDU hentede prøver på muslinger op fra banken under linerne, alt sammen for at demonstrere, at anlæg ikke bare producerer muslinger til udlægning, men rent faktisk også genererer liv på havbunden under anlægget. Årets larver på anlæggets var endnu ikke synlige på bændlerne. Turen sluttede med fremvisning og snak om stenrev ved Tirsbæk, og de kommende udlægninger af fem stenrev i Vejle Fjord. Velux Fonden meldte positivt tilbage på en fantastisk dag, og takkede alle deltagere, særligt Villy og Kurt for deres bidrag som ansvarlige for sejlads og sikkerhed. Gruppen var imponerede over det store engagement og samarbejde hele vejen rundt i projektet. Det betyder meget, at fondens midler kan være med til at rykke på en

dagsorden, og at der kommer gode resultater ud af arbejdet. Det var tydeligt, at der var en

lyst til at komme tilbage og høre mere om et par års tid.

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

Velux Fonden bestyrelse og direktion på vej ud og se muslinger på Vejle Fjord. I baggrunden Henning Fredberg fra Vejle Amatørfiskerforening.

KREDS 10

Møder om Hummere, havplan og havørreder i Limfjorden Tekst og foto: Frederik Svendsen DTU Skaldyrscenter i Nykøbing Mors har, som tidligere beskrevet, i 2020 foretaget en bestandsvurdering, og i 2021 foretaget forsøg med forskellige fangstmetoder. Det er sket for at rådgive direktoratet til en bæredygtig forvaltningsplan af hummerbestanden. I forlængelse af det var alle erhvervs- og rekreative organisationer inviteret til møde på centeret torsdag d. 10. juni. Formålet var ud fra undersøgelserne og fiskernes erfaringer at formulere forslagene på en måde, som fiskerne kan acceptere, og tilgodese en bæ-

redygtig hummerbestand. Såvel erhverv som rekreative fiskere ønskede et forbud mod garnfiskeri efter hummere, og at der skal være vinduer i siderne af tejnerne, så undermålere og krabber kan undslippe.

Udfordringer i Limfjorden

Limfjordsrådet inviterede til møde i Skive onsdag d. 16. juni for at gå skridtet videre og diskutere de fælles udfordringer i Limfjorden med os, der fisker og bruger fjorden. Deltagerne var fra Muslingeerhvervet, Limfjordsfiskerne, Limfjordssammenslutningen, Dansk Akvakultur, Sportsfisker-

forbundet samt to fra Limfjordssekretariatet. Her følger Limfjordssekretariatets resume fra mødet: Havplanen er i høring, og Limfjordsrådet arbejder med en overordnet Masterplan for Limfjorden. Det er derfor relevant at diskutere brugen af Limfjorden. Havplanen består i overvejende grad af en inddeling af havet (og fjordene) i aktivitetszoner. Udpegning af aktivitetszoner er en god idé, men natur og rekreative interesser skal i højere grad vægtes på linje med øvrige interesser, og zoneinddelingen skal ske med inddragelse af lokal viden. Forholdene i de enkelte fjordafsnit varierer meget. Derfor kan man ikke trække lige linjer i en zoneopdeling. Opdeling af havområder uden lokal inddragelse er et demokratisk problem. Muslingeerhvervet bifalder en zoneinddeling og er kun interesseret i at opnå den rigtige placering, som ikke konflikter

med andre interesser. Hvis det viser sig, at det enkelte muslingeanlæg er fejlplaceret, bør det kunne flyttes. Altså skal tilladelsen kunne revurderes. Muslingebrug bør miljøvurderes. Muslingekulturbanker bør kunne befiskes med garn. Klapning skal i højere grad reguleres, der skal kun klappes med rent materiale, og dette bør kun ske i de områder af fjorden, som kan tåle det. Ingen klapning i lukkede fjordafsnit. Sæl og skarv bør i højere grad kunne reguleres. Særligt i flaskekehalsområder. Der skal være plads til alle former for fiskeri. De manglende fisk skyldes primært den biologiske ubalance i fjorden, men regulering af fiskeri er ok i enkelte tilfælde, da det er i alles interesse at sikre fiskbare bestande. Eksempelvis fangstbegrænsning på havørred og hummer og udvidede fredningszoner og -perioder. Der var enighed om, at ”brugerne af Limfjorden” samles, når det er relevant, men det er også en god ide at diskutere Limfjordens vilkår i en større kreds af interessenter.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

SKAL FANGSTEN I HUS? VI HAR DET DU SKAL BRUGE HOS Umonterede og monterede net, ruser,

bøjer, bøjestager, flåd, overalls, busseronner,

gummistøvler, knive, kurve, rusebøjler, synkeliner, flydeliner, fletliner, slået tovværk, twine og sytråd, bødenåle,

åletænger, garnhaler, hummertænger, mærketape, bøjeflag, handsker….

OG EN MASSE ANDET…..

DU KAN BESTILLE PÅ MOBIL, TABLET ELLER PC, GIVE OS ET KALD, SENDE OS EN MAIL ELLER KIGGE FORBI BUTIKKEN. VORES ÅBNINGSTIDER I BUTIKKEN OG PÅ TELEFONEN Mandag - torsdag kl. 7.30 - 16.00  Fredag kl. 7.30 - 13.00

Følg os på :

Om fredagen kan Jess Rasmussen og Tom Nielsen kun træffes på

Facebook.com/ daconet.dk

telefonen fra 7.30 - 16.00. Jess: 40 26 26 11  Tom: 40 35 60 87

Vi er en af landets førende producenter indenfor fiskeriudstyr. Siden 1933 har vi opbygget en solid viden indenfor fiskenet og relaterede varer.

Vi kender forholdene til bunds!

E-mail: fiskenet@frydendahl.com Tlf.: 97 31 13 11

www.daconet.dk

E-mail: daconet@daconet.dk

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

Månedens fisk: Skrubbe (Platichthys flesus)

Skrubben er udbredt i hele Danmark året rundt, men sidst på sommeren smager den allerbedst. Af Rikke Bolander Sensommeren og det tidlige efterår er det helt rigtig tidspunkt at fange store, kødfulde skrubber på. Her er gydeperioden, hvor de er tynde og slappe i kødet, nemlig ovre, og fiskene er i gang med at æde sig fede til næste omgang. Skrubben er en fladfisk, men i modsætning til, hvad man engang troede, tilhører den ikke samme slægt som rødspætten. Til gengæld er den i familie med stjerneflynderen og stenflynderen. Navnet skrubbe er blevet brugt i hvert fald 200 år tilbage i tiden og henviser til det ru eller “skrubbede” skind. Skrubben kan blive op til 50-60 cm lang med en maksimalvægt på 2,5-3,5 kg. I Danmark er skrubben udbredt i

både saltvand, brakvand, og ferskvand. Især i de indre farvande findes skrubben i stort antal, og i fjorde og bugter er det ofte den mest udbredte fladfisk. Især hvor der er helt lavvandet. De skrubber, man fanger i fjordene, er som regel federe og mere velsmagende end dem, der bliver fanget på åbent hav. Ud over hvad den kan finde på bunden af slikkrebs, muslinger, børsteorme, krabber og rejer, spiser skrubben også småfisk som hundestejler, kutlinger og fiskeyngel. I ferskvand lever den især af insektlarver. Den har en forholdsvis lille mund, men den fanger sit bytte ved at suge det ind. Skrubben er en ikke-truet art og tilhører kategorien Livskraftig på den internationale rødliste fra IUCN. Der har tidligere været mindstemål i

Skrubben lever mest på bunden, men kan sagtens jage længere oppe. Foto: Tiit Hunt, WikiCommons flere danske farvande, men bortset fra i Østersøen frafaldt det i 2018. Det er dog stadig sådan, at skrubben bliver påvirket af menneskelig aktivitet. Indæmninger af brakvandsfjorde som Rødby Fjord og Lammefjorden har fjernet vigtige opvækstssteder for ynglen, mens udledninger fra

landbruget og spildevand også kan have negativ effekt. Kilde: Carl, H., Nicolaisen, H. & Møller, P.R. 2019. Skrubbe. I: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum. Online-udgivelse, december 2019.

Kend din fladfisk

Det kan være umådelig svært at kende forskel på fladfisk, men her er alligevel nogle tommelfingerregler til de mest almindelige fladfisk herhjemme. Af Rikke Bolander Ens for alle fladfisk er, at de ser noget løjerlige ud, og at de er eksperter til at skjule sig på havbunden. Men ved første øjekast ligner de mest almindelige fladfisk hinanden med deres sandfarvede rygge, hvide buge og øjne og mund samlet på den ene side. Men kender man til fiskenes mest udprægede karakteristika, kan man ved at se og mærke på fisken forholdsvis nemt afgøre, hvad man har fået i nettet. Det fortæller Rune Kristiansen, der er havbiolog ved Kattegatcentret. Han mener, at de seks vigtigste for en dansk fi-

sker at kunne skelne, er; skrubbe, rødspætte, ising, slethvarre, pighvarre og tunge.

Skrubbe, rødspætte eller leps?

To fisk, mange har svært ved at kende forskel på, er skrubben og rødspætten, fortæller Rune Kristiansen. “De ligner hinanden meget, men skrubben er ru på oversiden, og rødspætten er glat. Skrubben kan godt have røde prikker, men så er det som regel kun på finnerne.” Derudover har rødspætten nogle tydelige benknuder bagved øjnene. Når fisken har væ-

Når skrubben har røde pletter, er det som regel mest på finnerne. Foto: Hans Hillewaert, WikiCommons

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

Rødspætten kan bl.a. kendes ved knoglefremspringende bag øjet. Foto: Hans Hillewaert, WikiCommons

Isingens mest tydelige kendetegn er den bugtede midterlinje. Foto: Hans Hillewaert, WikiCommons

ret på stegepanden kan man mærke, at rødspætten er lidt finere i kødet end skrubben. Rødspætten kan i princippet også blive væsentligt større end skrubben, men i praksis får rødspætter sjældent lov til at blive gamle nok til at nå den maksimale længde, der kan være på op mod en meter.

en rødspætte med halen nedad, så har den øjnene i højre side. Skrubben er også højrevendt, om end der i nogle bestande er en del venstrevendte skrubber. På den måde adskiller de to sig fra pighvarren og slethvarren, der altid er venstrevendte. Hvor skrubben og især rødspætten, der nærmest har øjne på stilke, er eksperter i at gemme sig i sandet, har hvarrerne en anden vigtig evne, fortæller Rune Kristiansen. “Pighvar og slethvar behøver ikke at gemme sig, for de kan i højere grad skifte farve. Man kalder dem havets kamæleoner,” siger han og fortæller om et kendt forsøg, hvor man lagde en pighvar på et skakbræt. Efter nogle minutter var fiskens ryg sort og hvid. Den nemmeste måde at skelne de to fisk fra hinanden er ved at se på formen. “Pighvarren er cirkelrund, mens slethvarren er lidt mere aflang.”

Hvad, der gør sagen endnu mere vanskelig, er, at skrubben og rødspætten kan yngle med hinanden, noget der ellers er yderst sjældent forskellige arter imellem. Afkommet hedder leps og er ifølge Rune Kristiansen ru på oversiden som en skrubbe, mens den har pletter som en rødspætte. Også isingen er med til at komplicere billedet. “Isingen ligner en skrubbe, men den er glat. Det mest tydelige kendetegn er, at dens midterlinje slår en halvcirkel over finnen tættest ved hovedet,” forklarer Rune Kristiansen.

Hvarrerne

Når man skal artsbestemme en fladfisk, er et godt trick også at Slethvarre. Foto: Swedish Museum kigge på øjnene, forklarer Rune Kristiansen. Når man kigger på of Naturial History

Pighvarren er mere cirkelrund end sin fætter slethvarren, men ellers ligner de hinanden meget. Foto: Hans Hillewaert, WikiCommons.

Et andet karakteristika er, at pighvarrens hud er læderagtig og har små “pigge” diffust rundt om på ryggen, hvor slethvarrens hud er mere glat.

Tunge med frynset mund

Den sidste fladfisk, som man kan støde på i danske farvande, er tungen. Den er til gengæld til at have med at gøre, mener Rune Kristiansen. “Den er mere aflang end de andre fladfisk og ligner faktisk en tunge. Og så har den en meget speciel mund med frynser, der ikke er til at tage fejl af.” Af de seks nævnte fladfisk er tungen til gengæld den, der er mest sjælden herhjemme. På danske frokostborde er hellefisken og helleflynderen meget almindelige, men de lever længere nordpå ikke mindst ud for de grønlandske kyster.

Tungen eller søtungen er den mest aflange af fladfiskene. Foto: Hans Hillewaert, WikiCommons

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

Skrubbe + rødspætte = leps Når rødspætten og skrubbens gydetid overlapper, resulterer det ofte i den levedygtige og fertile hybrid leps. Af Rikke Bolander Hybrider mellem to arter forekommer kun sjældent i naturen. Det bedste eksempel er vel muldyret, der er resultatet af en hest og et æsel i nærkontakt. Men nogle steder i Danmark vil hver 10. skrubbe, du hiver op, faktisk være afkommet af en rødspætte og en skrubbe, den såkaldte

leps. Det skriver DTU Aqua på fiskepleje.dk. Generelt gyder skrubben et par måneder senere end rødspætten, men der er alligevel et overlap mellem de to gydeperioder, og det er altså her, den skrubbede rødspætte bliver skabt. Nogle steder er overlappet længere end andre steder, og derfor er forekomsten af leps også meget

Opskrifter Tekst: Flemming Kjærulf Foto: Esquilo, WikiCommons

Farseret rødspætte

Pighvar eller slethvar kan også bruges 4 fladfisk 100 g smør En håndfuld fintklippet purløg 1 tsk. engelsksovs 1 tsk. revet peberrod 1 tsk. stærk sennep Saften fra en citron ½ tsk. sukker eller et par dråber sødemiddel 1 tsk. salt

rod, sennep, citronsaft, sukker og salt og fordeles i lommerne på fisken. Retten sættes i en opvarmet ovn ved 200 °C i 15 min. Serveres med nye kartofler og/eller godt grovflutes.

Helstegt skrubbe uden ben

Hvis familien har aversion mod fisk med ben i, kan man

forskellig. Flest er der i Bælthavet og den vestlige del af Østersøen Man har kendt til lepsen i mere end 100 år, og den har tidligere gået under navnet åleflynder eller sletskrubbe, kan man læse i Atlas over danske saltvandsfisk fra Københavns Universitet. Længe var man i tvivl om, hvorvidt der var tale om hybrider eller

bare afvigende eksemplarer af enten det ene eller det andet. Med nutidens videnskabelige undersøgelser er det helt fastslået, at der er tale om en regulær hybrid. Lepsen kan yngle både med andre hybrider og med forældrearterne, men det lykkes ifølge fiskepleje.dk af en eller anden grund ikke særligt godt i naturen.

godt lave en ”helstegt skrubbe uden ben”:

urter, citronsaft og hvidløg. Det bløde smør fordeles på fire fileter. De andre fire fileter lægges ovenpå og trykkes godt sammen. De ”hele” skrubber paneres i æg og rasp krydret med salt og peber. Fiskene steges i afbruset smør, til de er gyldne på begge sider. Dvs. ca. tre minutter på hver side. Når anden side steges, er det en fordel at øse smørret op over fisken jævnligt.

8 pæne skrubbefileter 100 g smør 1 bdt. persille 1 spsk. tørret estragon eller dild 1 fed presset hvidløg Saften af en citron 1 sammenpisket æg 2 spsk rasp Salt og peber Smørret røres blødt sammen med de finthakkede krydder-

Fisken flås ikke, men skrabes af for slim på begge sider. Finnerne klippes af men ikke for tæt. Der skæres ned til rygbenet på fiskens mørke side. Derefter skæres med en tynd skarp filetkniv to lommer langs benene helt ud til finnerne, men uden at der går hul på fisken. Fiskene lægges i en bradepande eller et ildfast fad. Smørret røres sammen med purløg, engelsksovs, peber-

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

Skrubber på lavt og dybt vand Skrubben er næsten overalt, men der er store geografiske forskelle på, hvor dybt man skal sætte garnet. Af Flemming Kjærulf, Frederik Svendsen og Kaj Larsen Fladfiskene er nok fritidsfiskerens vigtigste bytte. De kan fanges i garn eller på krogliner, og der går også en gang imellem en fladfisk i en ruse, men da de har svært ved at værge sig overfor krabberne, går de ofte hurtigt til.

Bundsatte garn

Fladfisken færdes hovedsagelig ved bunden og derfor bruges udelukkende bundsatte garn. Det kan enten være et almindeligt glat garn eller et toggergarn, det vil sige et indergarn der er syet ind mellem to lag ”spejlmasker” Det fungerer på den måde, at fisken går gennem spejlmaskerne og sidder fast i indergarnet, som det så trækker ud gennem spejlmaskerne på den anden side. Fisken er nu fanget i en pose som den ikke kan komme ud af igen ved egen hjælp. Det er smag og behag, hvilken type man kan lide at bruge. Enkeltgarnet fanger nok lidt flere fisk i første omgang, da det er svært for fisken at se

garnet. Til gengæld holder toggergarnet bedre på fisken. Maskestørrelsen afhænger meget at de lokale forhold. Generelt kan man sige, at jo større masker jo større fisk, men selvfølgelig også færre fisk. Specielt skal man være opmærksom på, at maskestørrelser på 50 til 65 mm (halvmaske) ikke er tilladt i perioden 1. juli til 15. november.

Natteravne

Fladfiskene er meget aktive om natten, og derfor sætter de fleste fiskere garnene om aftenen og haler dem tidligt næste morgen for at undgå, at krabberne forgriber sig på fangsten. Krabbeproblemet er størst i højsommeren og kan nogle steder helt umuliggøre garnfiskeriet om sommeren. Det kan imidlertid også mange steder lade sig gøre at hente et måltid fladfisk ved at sætte et garn i dagtimerne.

Fra 75 cm til 12 meters dybde

Dybden for fiskeriet varierer meget. Frederik Svendsen, der fisker i Nibe Bredning, fortæller, at han har bedst held på helt lavt vand.

Skrubben er en af de fisk, som nøglefiskerne registrerer. Foto: DTU Aqua “Skrubben søger føde ved højvande og ligger stille i bunden ved lavvande. Den går ved tidevandet med ind mod kysten for at søge den føde, som vandet fører med sig. Derfor skal garnene sættes parallelt med kysten inden vandet stiger og gerne røgtes snarest, efter vandet er faldet, så ikke krabberne får for lang tid til at mæske sig i de fangede fisk. Her i Nibe er der store arealer hvor dybden kun er ¾ til 1 meter, og det er

på de grunde og langs kysten, skrubben er. Husk, at 100 meter garnfri zone til land gælder også små øer og holme.” At det er svært at sige noget generelt om dybden på skrubbefiskeri, kan Kaj Larsen fra Ebeltoft tilslutte sig. “I Stavnsfjord på Samsø har jeg fanget skrubber på krogliner, hvor vandet kun var knæhøjt, i Ebeltoft Vig med krog, snøre og agn på 4-6 meters dybde, og i garn i det kystnære havområde mod øen Hjelm i Kattegat, hvor dybden er 8-12 meters dybde.”

Krogliner med orm eller muslinger

På krogliner skal man bruge en agn der sidder godt fast. Det kan være sandorm, børsteorm eller muslinger, men også strimler af sild eller hornfisk kan bruges. Kroglinerne kan bruges både dag og nat, men de må ikke bruges i perioden 1. maj til 30. september. En fritidsfisker må højest anvende seks krogliner á 100 kroge, altså 600 kroge i alt. Det er sjovt for børn at være med til at fange og rense fladfisk. Foto: Sonny Carlsen.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

VELUX FONDEN søsætter Tænketanken Hav Et rent, sundt hav og en bæredygtig brug af havet er i fokus, når den ny tænketank skal samle viden og skabe samarbejde mellem virksomheder, borgere og beslutningstagere om at genoprette havet. Af Rikke Bolander Vi vinder alle sammen ved at passe bedre på havet. Sådan siger Maria Reumert Gjerding, der er forperson for bestyrelsen af den helt nye Tænketanken Hav, som VELUX FONDEN står bag. Og havet har virkelig brug for at blive passet bedre på, siger hun i en pressemeddelelse. “Hvis man dykker bare lidt ned under overfladen, så er vores hav lige nu i en dyb naturmæssig krise. Ål og torsk er gået fra at være nogle af de mest almindelige fisk i Danmark til at være kritisk truede. Ålegræs og andre planter forsvinder i hobetal. Vi bliver nødt

til at sætte ind, hvis vores hav ikke skal ende som en undervandsørken.” Tænketanken skal være med til at skabe viden og opmærksomhed. “Der er heldigvis stor opmærksomhed på behovet for en grøn omstilling på landjorden. Men krisen for naturen og miljøet i havet, der dækker 70 procent af jordens overflade, er desværre meget overset. Derfor er der brug for en tænketank, som lægger alle sine kræfter i lige netop havet, og som viser veje til, hvordan vi kan komme i gang med en blå omstilling,” siger Maria Reumert Gjerding. I bestyrelsen er også blandt andre havforsker Katherine Ri-

Kollaps af ålegræsbed efter iltsvind pga. skidtalger. Foto: Troels Lange

• REPARATION AF DIESEL MOTORER • SALG AF NANNI OG VETUS MOTORER • UDSTYR TIL FISKERI Nu også salg af • Udstyr til fritidsfiskere • Bådudstyr • Motortilbehør m.m.

de Du kan også fin : ok bo ce Fa os på

k .mi-co.d www yde dig! og se hvad vi kan tilb Klik ind

Spodsbjergvej 184 • 5900 Rudkøbing • Tlf. 20 21 21 39 • Tlf. 21 14 30 39 • kontor@mi-co.dk

chardson og Thomas Thune Andersen, der er bestyrelsesforperson i Ørsted A/S og VKR Holding A/S. Tænketanken skal også bidrage med viden om forretningsmuligheder i den blå omstilling, og administrerende direktør bliver Liselotte Hohwy Stokholm, tidligere direktør i Copenhagen Business Hub. VELUX FONDEN har for en periode på mindst fem år hensat 75 mio.kr. til at støtte tænketanken.

Maria Reumert Gjerding er også præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Foto: Tænketanken Hav.

Danmark har fået en kvote på 5 tons tunfisk Den blåfinnede tun er nu efter mange års fravær vendt tilbage til de danske farvande. DTU Aqua har de seneste år gennemført forsøgsfiskeri efter tun for at mærke et antal af de store fisk. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, har efter personlige drøftelser med den spanske landbrugs- og fødevareminister, Louis Planas, fået en aftale i stand, hvor Danmark bytter sig til fem tons almindelig tun fra Spanien i 2021. Den blåfinnede tun vejer typisk 2-300 kg, så det svarer til ca. 15-20 styks tun. Da der er tale om et kvotebytte, reduceres den spanske tunkvote modsvarende, og der vil således ikke blive fisket flere tun inden for EU’s kvote. Der er udsendt et forslag til bekendtgørelse, som giver tilladelser til fangst og ilandbringelse af ca. 15 styks tun til lystfiskere, som deltager i DTU’s mærkningsprojekt for almindelig tun i 2021. An-

søgningen skal være knyttet til én båd, der anvendes i DTU Aquas mærkningsprojekt for almindelig tun i 2021, og der kan kun indsendes én ansøgning pr. båd. Tilladelse gives efter ansøgning og på grundlag af lodtrækning. Hver tilladelse giver mulighed for fangst og ilandbringelse af én tun. Tunen må ikke sælges. Fiskeriet vil kunne foregå i perioden fra den 6. september til den 20. september 2021 i Skagerrak og Kattegat. Bekendtgørelsen er en ad hoc løsning for 2021 med mulighed for at teste fangst af tun. Iflg. Danmarks Sportsfiskerforbund er hensigten alene at fiske og mærke tunfisken, som så genudsættes, men kvoten er nødvendig, da ca. 5 % af fiskene dør under fiskeriet. Det er uvist, om der fremadrettet bliver mulighed for at bytte tun til Danmark. FK

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

Laks på land kan være fremtiden Danish Salmon opdrætter laks i et lukket system med egne renseanlæg. Det er godt for havmiljøet, men stadig ikke økonomisk bæredygtigt. svært at komme udenom fiskeopdræt, og her kan havbrug på land være et bæredygtigt alternativ. Det mener i hvert fald Kim Hieronymus Lyhne, der er administrerende direktør hos Danish Salmon i Hirtshals, hvor lakseproduktionen altså er trukket på land. Han kalder det ”sanseløst” at opdrætte fisk i havet. ”Eller i hvert fald ubæredygtigt,” retter han diplomatisk sig selv. ”Vi fodrer jo ligeså intensivt som i havbrugene. Forskellen er bare, at vi har både et internt og eksternt rensesystem, så det er minimalt, hvad vi udleder,” siger han.

Bæredygtighed En ung administrerende direktør i kedeldragt og gummistøvler. Tekst og foto: Rikke Bolander Mindre end en kilometer fra havnen i Hirtshals ligger et havbrug, hvor 700.000 laks svømmer rundt og venter på at blive slagtet. Men i stedet for at ligge i havet, som havbrug gør normalt, så ligger netop

dette her på land. Det er ellers endnu langt mere rentabelt at producere laks i traditionelle havbrug, men spørger man eksperter og grønne NGO’er, er det cirka også det eneste positive, der er at sige om den sag. Med en voksende befolkning, der skal brødfødes, er det dog

”Bæredygtighed” er i det hele taget nøgleordet i produktionen, fortæller Kim Lynne, og her spiller netop foderet en vigtig rolle. ”På sigt, hvis der skal opdrættes mange millioner tons, er det ikke bæredygtigt at fodre ’seafood’ med ’seafood’,” siger han. Derfor anvender Danish Salmon også bl.a. vegetabilske proteiner til foderet som prote-

I den store hal går fiskene, til de er klar til turen ind på Danish Salmons eget slagteri.

inkilde, og de følger hele tiden med i udviklingen. Han fortæller om et forsøg med insektmel som foder, men det er stadig for dyr en løsning, og CO2-udslippet er for stort til, at det ville være et bedre alternativ. Men det er værd at holde øje med. Som et led i tanken om den klimavenlige produktion bruger de så vidt muligt også kun vand, der er rigeligt af, nemlig havvand. Inden det når laksenes bassiner, har det været et smut forbi Nordsøen Oceanariet lidt længere nede af vejen. Akvariet har et velsmurt maskineri, der pumper vand op fra havet, og overskuddet ryger altså videre til Danish Salmon. En fordel ved traditionelle havbrug er til gengæld, at det ikke er nødvendigt at bruge energi til at køle vandet ned. Den udfordring imødekommer Danish Salmon så godt, de kan, ved kun at bruge certificeret grøn vindenergi, fortæller den administrerende direktør.

Tilfredse NGO’er

På verdensplan bliver der produceret cirka 2 millioner tons laks om året, og langt størstedelen bliver opdrættet i havbrug i de norske farvande. Men udledning af kvælstof og medicinrester samt enorme mængder af afføring, der slår havbunden ihjel, er bare noget af det, der får grønne interesseorganisationer og politikere til at kritisere de traditionelle havbrug. Det er teknologien RAS - recirculating aquaculture system – der er grunden til, at NGO’erne indtil videre er tilfredse med Danish Salmon. Det fortæller Henning Mørk Sørensen, der er rådgiver i vandmiljø, hav- og fiskeripolitik i Danmarks Naturfredningsforening. ”Saltvandsdambrug er ubetinget bedre end havbrug. Derfor har vi også i mange år sammen med Sportsfiskerforbundet presset på for at få havbrugene på land. Og Danish Salmon er

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

Man må ikke have været i kontakt med hverken levende eller døde fisk 48 timer før et besøg på Danish Salmon. nogle af dem, der kører mest stabilt og har den højeste grad af rensning,” siger han. Det handler om, hvor mange kilo fisk, man producerer, per kilo udledning af kvælstof og fosfor, og her klarer havbrugene på land sig klart bedst. Og så ligger Danish Salmon desuden et godt sted rent geografisk, mener Henning Mørk Sørensen. ”Det er jo også afgørende, hvor man så udleder sit spildevand, og her er Hirtshals et godt sted. Vestkysten er i det hele taget meget mindre sårbar end for eksempel de indre farvande,” siger han. I Danmarks Naturfredningsforening har man som målsætning helt at få fjernet havbrug fra de danske farvande, og Henning Mørk Sørensen glæder sig over, at flere investorer ser ud til at få øjnene op for potentialet på land.

En medarbejder besigtiger den silo, der laver nitrit til nitrat. I baggrunden kan man se, hvordan udvidelsen skrider frem. masse, som skal doneres til et biogasanlæg. Det kvælstof og fosfor, som er tilbage efter produktionen af gas, bliver i stedet til gylle. I et atletisk spring hopper Kim Lyhne op på en langsomt roterende trappe, der fører op til en af to siloer uden låg. De indgår i et sindrigt system, hvor ammoniak bliver omsat til nitrit og derefter til nitrat, som til slut forsvinder op i en den blå luft. Til allersidst bliver det rensede spildevand ledt tilbage til Nordsøen, hvor det kom fra. På en

god dag, renser systemet 99 % af affaldsstofferne ud, fortæller Kim Hieronimus Lyhne. Danish Salmon har tilladelse til at udlede 45 tons kvælstof og 3,9 tons fosfor om året, og de forventer at kunne mere end fordoble produktionen af fisk uden at skulle søge om en ny miljøgodkendelse.

Flere fisk

Udvidelsen er da også i fuld gang, for selvom produktionen ligger lunt i svinget i forhold til klima og miljø, så er virksom-

heden langt fra at være bæredygtig rent økonomisk. Det kunne måske betale sig bedre at eksportere den til fjerne dele af verdens befolkning, men det ville være stik imod hele idégrundlaget, siger Kim Lyhne. ”Der er ikke meget vits ved at producere bæredygtig fisk og så binde en masse CO2 fast til halen ved at sende det til Kina,” som han siger. Derfor er næste skridt at tale med landets små fiskehandlere og restauranter og få dem til at se potentialet i dansk produce-

Sindrige systemer

Ligesom i naturen skifter laksene fra ferskvand til saltvand, når de bliver store nok. Derfor er der både et internt rensningsanlæg for ferskvand og for saltvand, så der i alle bassiner kommer renset vand ind hvert 45. minut. Rensningsanlæggene fjerner tre komponenter: CO2, afføring og ammoniak inden vandet genanvendes hos fisken. Når det ikke kan genanvendes mere, ryger vandet ud i det eksterne rensningsanlæg, som ligger lige bagved fabrikken. I en slags lade kører to transportbånd døgnet rundt og laver fiskenes afføring til bio-

Cirka 4000 fisk ryger til slagteriet ad gangen. De bliver bedøvet med el før aflivningen.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

ret atlanterhavslaks, men det er vanskeligt, så længe de kun slagter hver anden uge. ”Vores laks kommer jo kun på menukortet, hvis restauranten ved, de kan få frisk fisk fra os flere gange om ugen,” siger Kim Lyhne. Forhåbningen er, at udvidelsen kan løse det problem. Efter planen skal der leve fisk i de nye bassiner fra sommeren 2022.

Kim Hieronimus Lyhne viser smolt frem. Næste skridt er det første saltvandsbassin.

Lakseopdræt som livsstil Selvom produktionen er højteknologisk og automatiseret, er dyrene stadig i centrum for produktionen på Danish Salmon Af Rikke Bolander Der er meget langt fra vildlaksens frie liv i det åbne hav til det biosikre fabriksmiljø, som laksene på Danish Salmon lever hele deres liv i. Alligevel er det altafgørende for alle medarbejderne, at det er levende dyr, det hele handler om, fortæller administrerende direktør Kim Hieronymus Lyhne. Selv har han helt været nødt til at droppe turene til den lokale put & take for at kunne holde miljøet i produktionen fuldkommen sikkert, men det er et offer, han fint lever med. Han har jo nærkontakt med fisk hver eneste dag. Den fine titel til trods tusser han rundt i strømpesokker i virksomhedens administrative afdeling. Det gør alle hans kolleger i øvrigt også, for hvad end du er biolog, tekniker eller altså administrerende direktør, skal du nemlig altid være klar til at hoppe i en kedeldragt og et par knælange gummistøvler og gå ind for at se til de fisk, det hele drejer sig om.

Fra æg til slagteri

Der er ikke meget, der er overladt til tilfældighederne, når Danish Salmon gør en stor, flot laks ud af et skrøbeligt, lille æg. ”En klog mand sagde engang: ’Store fisk skal laves, når de er små’,” citerer Kim Lyhne. Derfor er alt er monitoreret, og hvert eneste skridt er gennemprøvet og dokumenteret. Især i ferskvandsstadierne, når ægget bliver til larve med udvendig blommesæk og senere til parr og til sidst smolt. I virkeligheden ville han ønske, de ikke behøvede at slagte dyrene. ”Vi har gået og holdt øje med de dyr i to år, og vi kender hver eneste batch (parti, red). En batch havde for eksempel svamp som yngel, så nu har nogle af dem hævede gæller. Det gør vi aldrig igen,” siger han.

Dyrene først

Selvom anlægget er højteknologisk og topmoderne, er de 16 medarbejdere meget mere

fiskeopdrættere end teknologinørder, fortæller Kim Lyhne. ”Vi har alle sammen en kæmpe respekt for fiskene. Der altid dyrene først, og der er ikke én her, der ikke gladeligt møder ind kl. 2 om natten, fordi alarmerne bimler og bamler,” fortæller han. Det kan eksempelvis være fordi, iltindholdet er for lavt eller temperaturen for høj i en af tankene. Og så er det bare om at komme i gang med at skrue på knapper, indtil fiskene igen har de optimale forhold. ”Det er en livsstil. Vi har haft ansatte, der troede, det var et 8-16 job, men de holder aldrig længe,” fortæller den administrerende direktør, der selv blev ansat som 27-årig frisk fra universitetet.

Teknologiens begrænsninger

Det er da heller ikke alt, teknologien kan give svar på. Derfor har alle medarbejderne også til opgave løbende at bruge øjne og ører til at holde

øje med fiskene, fortæller Kim Lyhne, mens vi læner os op ad rækværket og kigger ned i en af de tanke, hvor de næsten slagtemodne fisk går. Her kigger Kim Lyhne bl.a. på, om gællerne ser sunde ud, om fiskene har skader, og om de slår regelmæssigt med halerne. Og det ser fornuftigt ud, konstaterer han, efter vi i fem minutter har stået og stirret nærmest hypnotiseret på de store sølvfarvede eller blå fisk, der svømmer rundt og rundt. På trods af ensformigheden trives de, mener Kim Lyhne. ”De bliver stressede, hvis ikke de får lov at svømme. Så bliver kødet i øvrigt heller ikke særlig godt.” Og netop kødets kvalitet er også noget, de ansatte bruger sanserne til at tjekke. I frokoststuen står et par bradepander med lakseskind i bunden, for omtrent hver anden dag ryger en laks i ovnen til prøvesmagning. ”Vi ved, præcis hvordan en sund laks skal smage,” fortæller Kim Hieronymus Lyhne. Og når alt kommer til alt er det netop også en velsmagende laks, det hele handler om.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

FAKTA: Blå Oplevelser bakkes op af bl.a.: • Foreningen af Lystbåde havne i Danmark • Dansk Sejlunion • Dansk Kano og Kajak Forbund/Dansk Forening for Rosport • Naturvejledning Danmark. Projektet er støttet af Nordea-fonden med 1,5 mio. kr. Budgettet er i alt på 2,5 mio. kr.

Blå oplevelser i hele landet

Foto: Søren Ladegaard

Et nyt stort projekt skal formidle natur-og kulturoplevelser ved de danske fjorde og kyster og inspirere til aktiviteter ved, på og i vandet. Af Rikke Bolander Af et land med 8750 km kystlinje at være, ved danskerne generelt for lidt om, hvad man kan bruge kysten og vandet til. Det mener i hvert fald Danske Tursejlere, der står bag Projekt Blå Oplevelser. “I dag der meget lidt formidling omkring havet, når man tager Danmarks store kystlinje i betragtning. Projekt Blå Oplevelser skal derfor opfordre og inspirere havets fritidsbrugere til at gå ombord i de unikke naturoplevelser, vi har ved vores kyster. Den indsats er med til at øge bevidstheden om, hvor vigtigt det er, at vi passer godt på naturen

og havet,” siger Leif Nielsen, der er projektansvarlig i Blå Oplevelser, i en pressemeddelelse. Til daglig er Leif Nielsen forretningsfører i Danske Tursejlere.

Nemme at overraske

I april gik Danske Tursejlere i gang med indsamlingen bl.a. ved at snakke med lokale folk, der ved, hvor de helt særlige oplevelser, gemmer sig. Naturvejleder og havbiolog Søren Larsen er projektleder og står for formidlingen. Han mener, at danskerne som folkefærd faktisk er rigtig tæt forbundet til havet og kysten. ”Alligevel er vi nemme at overraske over, hvad der ligger

skjult i den lukkede verden på, under og over vandoverfladen. I Blå Oplevelser åbner vi for denne verden, ved at tale med de folk, der færdes på havet og ved kysten og få deres input til de gode historier. Resultatet kan man så i løbet af forsommeren se på blaaoplevelser.dk, hvor man kan få tips til gode ture, aktiviteter og oplevelser i det fri. Det kan være ved snorkling på et stenrev, hvor man kan fange fisk eller nye indtryk fra naturområder,” siger han.

Interaktive kort

Det er nu blevet til hjemmesiden blaaoplevelser.dk, hvor man via et interaktivt kort kan

orientere sig om oplevelser over hele landet på. Dog stadig primært på Sjælland og Fyn. Projekt Blå Oplevelser bakkes aktivt op af flere friluftsorganisationer, og oplevelserne omfatter da også både sejlads, kano, kajak og SUP, fiskesteder, snorkling og dykning, vandreruter, kultur, dyreliv og oplevelser for børn. Sammen med Dansk Sejlunion har Danske Tursejlere desuden udlagt mere end 300 turbøjer langs de danske kyster. De danner grundlaget for de områder, Blå Oplevelser vil lave naturformidling i.

ALT TIL FRITIDSFISKERI Hvalpsund Net har skiftet navn, men tilbyder fortsat et bredt udvalg af produkter til fritidsfiskeri: Flydeliner, blyliner og fletliner fra eget fletteri • Flagbøjer, ankre mm • Beklædning, gummitøj, støvler, thermokedeldragter mm • Net knudet/knudeløst Mørenot Denmark A/S Havnepladsen 16, Hvalpsund 9640 Farsø, Danmark

Tlf. +45 98 63 81 88 www.morenot.com/denmark e-mail: info.denmark@morenot.com

Danske FritiDsFiskere · December 2012

TØ

Danske FritiDsFiskere · December 2012 DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021

DANSK

IS K E R F O

ødetHesterejen:

Foto: Lamiot, WikiCommons

status på nøgle

En overset delikatesse

Opfriskning af reglerne - hvor?

Vadehavet bugner med hesterejer, men danskerne mangler I har opgivet en position Sæt jeres markeringsbøje på den position. stadig at få øjnene op for den lille lækkerbisken. Hvis I har svært ved at finde den præcise poAf Rikke Bolander Hestekastanje, hestebønne, hestemakrel. Det er allesammen lidet populære alternativer til noget, vi gerne vil have. Men ifølge Thomas Martinsen, der

er driftsleder i Poseidon Rejer på Rømø, er det slet ikke derfor, hesterejen har fået sit navn. “Nej, det stammer fra gamle tider, hvor man fangede dem fra hesteryg,” fortæller han og tilføjer, at det gør man stadig

Kortet viser, hvor der mangler nøglefiskere - de røde ringe. Kort: DTU

å sigt at få lavet en socioøkonoersøgelse af, hvad fritidsfiskeriet or det danske samfund. Dette kunne vise sort på hvidt, hvilke de konsekvenser det ville medkke dette fiskeri. Dette er ikke U Aqua selv kan gøre, men det res i samarbejde med andre uni-

der informationsmateriale samt nye brevposer, som vil blive sendt ud til alle nøglefiskere senere. Frede og Birgit Petersen fra Sydals fortalte om det undersøgelsesarbejde, de udfører i forbindelse med etableringen af stenrev ved indsejlingen til Flensborg Fjord. Det omfattende, frivillige arbejde skal foregå løbende de næste 3 år med fiskeri 1 gang om måneden med 6 x 12 garn med en maskestørrelse fra 6 mm til 110 mm. Projekt Als Stenrev er et samarbejde mellem De Sydjyske Landboforeninger/ Sønderborg Kommune/Poseidon Dykkerklub/fritidsfiskerne foruden de lokale pengeinstitutter.

e Støttrup havde et indlæg om ne fra nøglefiskerrapporten for 0, som er lige på trapperne. Revil snart kunne læses i rapporvi sender ud til jer. Petersen (DMU) bidrog med et m bifangst af fugle i fiskeredskatologerne mener, der hvert år Når at hesterejerne er blevet sorteret, ryger de enten til Holland eller undredetusinde fugle ifordiverse VagnFoto: Gram Marokko at blive pillet. Posseidon Rejer. r. Undersør vist, at erkerriet kun n lille del af fugle i forvor mange, s til jægere Vi vil nu få undersøgelfritidsfiskekan tilskrifangst af tusind fugm det antal evet. DTU DMU går og udarbej-

sition uden GPS, må I afvige med op til 500 også nogle stedermeter i Belgien fra positionen. dog mest til ære for turisterne. Men sæt altid jeres redskab ved markeringsNavnet vil nok altid dis-500 meter fra markeringsbøjen! bøjenblive - ikke kuteret blandt lingvister og fiskere, men sikkert er det, at den lille reje smager forrygende. opfriskning af reglerne

FAKTA:

Hestereje - temperaturlogger

Ingen historie

(crangon crangon) Det ved forbrugerne Frankrig, Der i har været mange tyverier markeringsOgså kaldetafrømøreje, vaBelgien og Tyskland, herbøjermen og temperaturloggere dehavsreje eller sandreje hjemme er det svært at få den Hvis det er slemt i På Jeres område, så sæt logengelsk: Brown shrimp afsat, og det er der ifølge geren på ThoJeres redskab i stedet for på markeBliver op til 8 cm mas Martinsen flere grunde til. ringsbøjen Lever på lavt vand “Den er lille og Så grå.fårIkke vi som kun temperaturdata, mens I fisker, Forekommende i hele det de store Grønlandsrejer eller men det er også fint.nordøstlige Atlanterhav fjordrejer, som folk er vant til.” Vi overvejer at få lavet et specielt vageflag kun Fanges hele året. Og netop det med at “være til nøglefiskere. vant til”, spiller også en væsentlig rolle, mener han. Opfriskning af reglerne - fisk “I Tyskland er der tradition for sigt kan undgå den lange rejse. det. Man gik ned til og kutterne “Vi er i gang på livet løs at finMål noter alle fisk i gamle dage med en spand, de pillemaskine,undermålere, der kan bruOgså kutlinger, hundestejler, og så gik man hjem og spiste ges. Men det ligger altså ude i døde fisk og så videre. dem. I Danmark begyndte man fremtiden.” først at fiske efter hesterejer i 1960’erne,” forklarer han. Øjnene op Historien om hesterejer er Både Poseidon Rejer og de fiderfor kort herhjemme, og der skere, der lever af hesterejen, skal benarbejde til for at få arbejder for at skabe opmærkovertalt danskerne til at skifte somhed om dens kvaliteter. de store lyserøde rejer ud med Det gør de blandt andet til havden mindre iøjnefaldende fæt- nefester og andre arrangementer. ter, men så længe det er svært at få fingre i hesterejerne, nytRømø - Holland ter det ikke ret meget, fortæller Marokko Thomas Martinsen. Fiskeriet efter hesterejer fore“Folk siger, ‘uh, de smager går med små bomtrawlere i godt’, men de kan ikke købe Vadehavet syd for Thorsminde. dem noget sted. Hvis de kunne Fiskeriet er MCS-certificeret og det, ville der ske ting og sager,” bliver betragtet som bæredyg- fastslår han. tigt. Efter at have sorteret rejerIfølge driftslederen har Poseine sender Poseidon Rejer dem don Rejer været i kontakt med dog enten til Holland for at bli- Coop, der ejer SuperBrugsen, ve maskinpillet eller til Marok- Fakta og Irma, men uden held. ko for at blive håndpillet. Kun Jens Juul Nielsen, der er informaen lille del bliver sendt retur til tionsdirektør i Coop Danmark Danmark. Thomas Martinsen kan dog ikke se, at Poseidon fortæller, at det er alt for dyrt at Rejer skulle have været i konfå dem håndpillet herhjemme, takt med dem. At hesterejer på og Poseidon Rejer ejer ikke en et tidspunkt kan være at finde maskine, der kan få de små re- i butikkernes kølediske, vil han jer pillet. Han håber dog, at re- ikke afvise. jerne til det danske marked på

opfrisk - andre

Husk at r ler, odde

• Ring ti til os • Tag bil ster

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

Midlertidigt stop for nye muslingefarme Regeringen har indført et midlertidigt stop for ansøgninger om opdræt af muslinger og østers, indtil miljøpåvirkningen er bedre undersøgt. Tekst: Rikke Bolander Det er en kendt sag, at muslinger er eksperter i at filtrere vandet for alger. Men hvor der er indtægt, må der også være udgift, og de mange muslingefarme især i Limfjorden bliver kritiseret for at slå havbunden ihjel pga. muslingernes ekskrementer. Derfor har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri besluttet at lave et midlertidigt stop for ansøgninger om nye muslingeopdræt på liner. Et lignende stop blev i februar indført ift. etablering af muslingebanker. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse. “Der er en stor interesse for at opdrætte muslinger i øjeblikket, især i Limfjorden. Men det nuværende regelsæt tager ikke tilstrækkelig højde for de udfordringer, der kan opstå miljømæssigt, når der kommer flere

anlæg med langt flere muslinger koncentreret ét sted. Derfor indfører jeg et midlertidigt stop for nye ansøgninger, så vi kan gentænke regelsættet og planlægge, hvor der skal være skaldyrsopdræt,” siger fiskeriminister Rasmus Prehn (S).

DN presset på

Beslutningen vækker glæde hos Danmarks Naturfredningsforening. “Jeg er meget taknemmelig for, at ministeren har lyttet til vores bekymringer og vores forslag om at indføre en pause, så man kan gentænke forvaltningen og sikre, at naturen beskyttes,” siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening i en nyhed på foreningens hjemmeside. Og at det netop kun er en pause, er vigtigt for Rasmus Prehn at understrege.

“Vi skal sikre den rette balance mellem muslingeopdrættenes påvirkning af havmiljøet med ønsket om at bruge dem til at fjerne kvælstof og give danskerne mulighed for at spise flere klimavenlige muslinger. Så jeg håber, at produktionen stiger i de kommende år. Men den kommende periode bruger vi på at gentænke regelsættet for opdrætsanlæg sammen med erhvervet og interessenterne på området, så vi rammer den helt rette balance,” siger Rasmus Prehn.

Uenighed om påvirkning

Blandt eksperter er der da også uenighed om, hvor negativ effekten ved muslingeopdræt egentlig er. Jens Kjerulf Petersen, der er professor ved DTU Aqua i Nykøbing Mors, mener ikke, at der er grund til den sto-

re bekymring over muslingeopdræt i sig selv. “Jeg mener ikke, det er et miljøproblem, for netto fjerner muslingerne næringsstoffer og organisk materiale. Det er rigtigt, at der samler sig muslingelort under farmene, men det er bare fordøjede mikroalger. Ellers ville de bare falde ned et andet sted.” Han understreger, at iltsvind skyldes organisk materiale fra land og ikke fra muslingerne, som jo ikke bliver fodret. Til gengæld kan der godt være fornuft i at tage en lille tænkepause, før man udsteder flere tilladelser, mener han, da der også skal være plads til andre former for sejlads og fiskeri i fjorden. Men at der skulle være et miljøproblem, mener han altså ikke.

Videnskabelig fejde

Også lektor Bent Vismann fra

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

FAKTA: • Der er pr. juni 2021 ca. 60 opdrætsanlæg i Danmark, heraf er ca. 10 hobbyanlæg • Fiskeristyrelsen behandler i øjeblikket 16 ansøgninger om nye opdrætsanlæg. • De fleste anlæg ligger og ansøges i Limfjorden. • I august 2020 modtog Fiskeristyrelsen 39 ansøgninger om nye kulturbanker, som eta bleres med yngel fra opdrætsanlæg.

Biologisk Institut på Københavns Universitet (KU) har udtalt sig positivt om muslingeopdræt. Han har været med til at undersøge miljøpåvirkningen ved en specifik Smart Farm, som firmaet Blå Biomasse, driver i Venøsund i den vestlige del af Limfjorden. I resultaterne fra undersøgelserne, som Københavns Universitet og rådgivningsfirmaet WSP har udført, konkluderer blandt andre Bent Vismann, at ikke alene er der “lav eller ingen negativ effekt på det omkringliggende

• I februar 2021 blev der indført et midlertidigt stop for ansøgninger om nye muslingebanker

vand- og bundmiljø”. Faktisk mener biologerne også at kunne se en øget biodiversitet og artsrigdom under farmene. Det har fået biologerne Steen Ulnits og Flemming Højgaard Madsen til at anklage Bent Vismann fra KU for videnskabelig uredelighed. Det skriver miljøsitet gylle. dk. De mener, at resultaterne er udtryk for “bestilt arbejde”, og at konklusionerne er under al kritik. “At der er udtaget så få og små prøver i så stort et område betyder, at man ikke kan konkludere noget som helst videnskabeligt eller statistisk af resultaterne,” siger de to klagere ifølge gylle.dk De mener også, det er problematisk, at de vekslende strømforhold i området ikke indgår undersøgelsen. “Det hjælper jo ikke meget, hvis strømmen blot fjerner forureningen fra Blå Biomasses

anlæg og flytter dem til et andet sted i Limfjorden,” påpeger de.

Tilfreds DAFF-formand

Hos Danske Fritidsfiskere mener formand Jesper Simonsen, at det er sund fornuft at hive i bremsen for nye ansøgninger. “Helt generelt mener vi, at hvad end, vi taler muslingeopdræt, etablering af stenrev, udsætning af fisk, eller hvad det måtte være, så er det altafgørende, at det er undersøgt ordentligt på forhånd,” siger han. Formanden påpeger, at opdræt af muslinger på liner som udgangspunkt er bedre for havmiljøet end muslingeskrab. “Men det nytter selvfølgelig ikke noget at plastre hele Limfjorden til med liner,” siger han. Det midlertidige stop gælder til gengæld alle typer opdrætsanlæg i vandsøjlen fra 1. juli 2021.

Ulovligt muslingefiskeri i det Sydfynske Øhav Snaptun Muslinger fra Juelsminde har været for retten i Svendborg, tiltalt for d. 2. oktober 2018 at have skrabet godt 53 ton muslinger op fra bunden i Det Sydfynske

Øhav. Vel at mærke uden at have haft tilladelse til det. Det skriver Fyens Stiftstidende lokalavis Faaborg-Midtfyn. Anklagemyndigheden kræver er bødestraf samt konfiskation

Ødelæggelser efter muslingeskrab. Foto: Tobias Kaiser.

af fortjenesten fra det ulovlige fiskeri. Snaptun Muslinger på sin side erkender det ulovlige fiskeri, men hævder, at det var en hændelig fejl, fordi de havde fået mundtlig tilladelse

til fiskeriet fra en navngiven medarbejder i Fiskeristyrelsen. Firmaet mener, at en undskyldning burde være en passende repressalie. Vagn Gram, der er formand for Faaborg Amatørfiskerforening siger til avisen, at han slet ikke mener, det skulle være muligt at få tilladelse til skrabe efter muslinger i Det Sydfynske Øhav. “Vi protesterer hver gang, de fisker her, og stod det til mig, skulle det på vanddybder lavere end 10-15 meter fuldstændig forbydes at lave den type fiskeri, hvor man skraber,” siger han til Faaborg-Midtfyn og sammenligner muslingeskrab med at køre en bulldozer igennem de smukke, grønne Svanninge Bakker. RB

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · AUGUST 2021 RF

IS K E R F O

Første ulkeunger i 50 år For første gang i 50 år er der fundet levende yngel af ferskvandsulk i Danmark. Ulken uddøde herhjemme i 1960’erne, og dengang fandtes den kun i Sjællands største å, Susåen. I 2018-20 satte Næstved Kommune 1300 svensk-importerede eksemplarer af den hvidfinnede ferskvandsulk ud, og det er altså yngel fra nogle af de fisk, som forskere fra Statens Naturhistoriske Museum har fundet. Det

2,5 m3 havbund skal klappes i Køge Bugt Før den nye halvø Lynetteholm kan blive til virkelighed, skal 2,5 mio. kubikmeter havbund graves væk. Heraf er 200.000 kubikmeter angivet som ”lettere forurenet”, og det skal altså dumpes eller klappes i Køge Bugt, skriver Fiskeri Tidende. Ifølge biolog i Danmarks Fiskeriforening, Henrik S. Lund, kan det komme til at få fatale konsekvenser. “Det er ikke den rigtige beslutning at dumpe havneslam i Køge Bugt, da materialet og de stoffer, det indeholder, vil påvirke Øresund og Østersøen negativt. Klapning har altid konsekvenser for havmiljøet. Når de organiske forbindelser i materialerne nedbrydes, bruger bakterierne store mængder af ilt, og vi ser ofte, at der kommer iltsvind i forbindelse med klapning. Det påvirker fiskene i meget høj grad, som forsvinder fra områderne eller i værste fald dør,” siger han til Fiskeritidende. By & Havn, der primært er ejet af Københavns Kommune, står bag det enorme byggeri af bydelen Lynetteholm, der ud over at skulle kunne huse 35.000 mennesker, også skal sikre København mod oversvømmelser. Efter planen skal bydelen stå færdig i 2070. RB

skriver Næstved Kommune i en pressemeddelelse. Udsætningen af ulk er en del af et naturgenopretningsprojekt, der har til formål at styrke den tykskallede malermusling, der er truet. Muslingens larver er nemlig afhængige af at kunne leve på ulkens gælder, indtil de er store nok til at overleve på bunden. Projektet er støttet af EU. RB

Foto: Næstved Kommune

Kan stimefisk føle smerte? Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) har bedt danske og svenske forskere finde ud af, hvordan stimefisk dør, og om de lider i processen. Hvert år fanger danske fisketrawlere ca. 30 milliarder stimefisk, men ingen ved, hvordan fisk som sild og makrel rent faktisk dør i processen. Derfor skal et hold af danske og svenske forskere nu følge aflivningen i det første studie af sin slags, skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse. Projektet, som Dyrenes Beskyttelse og DPPO står bag, skal først og fremmest skabe bedre forståelse for, hvordan de pelagiske fisk dør i forbindelse med turen fra trawlet til lasten. “Som fiskere høster vi af naturens overskud. Med det følger et ansvar for, at alle dele af vores aktiviteter foregår så ansvarligt og skånsomt som overhovedet muligt”, siger direktør i DPPO, Esben Sverdrup-Jensen. Første del af projektet skal undersøge velfærden for fisk i det pelagiske fiskeri i dag. Forskere fra Sveriges Landbrugsuniversitet, DTU Aqua, og Teknologisk Institut skal undersøge sild under togter med trawlere i Nordsøen, hvor fiskene lever i store sti-

mer midt i vandsøjlen på åbent hav. De vil undersøge fiskenes tilstand, når de kommer ombord – for eksempel for de skader, der er sket under selve fangsten. Herefter undersøges, hvordan og hvor hurtigt fiskene dør ombord på båden.

Projektet har opnået finansiering fra den amerikanske forsknings- og støtteorganisation, Open Philanthropy, og det første forskerhold stikker til søs allerede denne sommer. Forskerne forventer at have resultaterne af undersøgelserne klar i 2022. RB

Foto: Jet Kim, Unsplash

- og vis, at I passer på hinanden Bestil på sejlsikkert.dk eller på mail til info@soesport.dk.

Såfremt du er flyttet eller kender nogen, som er flyttet, meddel da venligst dette til medlemskontor@danskefritidsfiskere.dk

BESTIL GRATIS SEJLSIKKERT-MATERIALER TIL DIN BRO ELLER HAVN

MAGASINPOST SMP ID 46548

Danske Fritidsfiskere nr. 4-2021

Articles inside

Blå oplevelser i hele landet

Hesterejen: En overset delikatesse

Laks på land kan være fremtiden

Velux Fonden søsætter Tænketanken Hav

Midlertidigt stop for nye muslingefarme

Nyt fra lokalforeninger og kredse

Kreds-og foreningsadresser

Kystens Parlament nåede til Fyn

Program for Kystens Parlament i Nibe

Punkter fra hovedbestyrelsesmødet i DAFF

Tal bekræfter skarvers rolle i fiskedødelighed

Det sker

Formanden skriver

En halvtredser for dit brugte garn