På Stenløse Privatskole er psykisk sundhed et fag, man underviser i

Skolen har ansat en særlig trivselsvejleder, der sammen med ledelsen skaber en række tilbud, som hjælper eleverne til bedre trivsel.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK // FOTO HENNING HJORTH

Mia Medine Sofia Petersen bruger halvdelen af sin arbejdstid på elever, der ikke trives. Elever med ondt i maven, ondt i skolelivet eller problemer derhjemme. Udover at være lærer på Stenløse Privatskole er hun nemlig også skolens trivselsvejleder. Hun har otte undervisningstimer om ugen, dels i 8. klasse i dansk, dels tosprogsundervisning i 6. klasse – resten af tiden er sat af til hendes arbejde som trivselsvejleder.

»Mit mål var at gøre trivselsindsatsen mere undersøgende, afprøvende og forebyggende. Jeg kommer fra en organisation, der arbejder for at bryde tabuer omkring psykisk sygdom og psykisk sundhed. Det er der kommet forskellige tilbud ud af, som vi er i gang med at teste. Og det er mit håb, at man kan blive inspireret af det på andre skoler«, siger hun.

Alle trivselstilbud på Stenløse Privatskole kræver, at der er indhentet tilladelse fra forældrene til elevens deltagelse. Det tilbud, der er mest ventetid på, er de individuelle elevsamtaleforløb, hvor en elev går ugentligt hos trivselsvejlederen over en periode på alt fra fire til ti gange.

»Det er et tilbud, man sjældent ser på skoler, fordi det er sjældent, at man som lærer har timerne til det – og slet ikke over en længere periode«, siger Mia Medine Sofia Petersen.

Noget man øver sig på

Mia Medine Sofia Petersen er 41 år og uddannet lærer med en kandidat i pædagogisk psykologi fra Aarhus Universitet. Da hun kom til Stenløse Privatskole, havde hun været projektleder i Psykiatrifonden i fem år, hvor hun arbejdede målrettet med skoler og trivsel, herunder undervisningsmaterialer og vejledninger.

Hun understreger, at hun som trivselsvejleder ikke skal forveksles med en skolepsykolog. Hun er mere en afklarende og stilladserende hjælp – et slags bindeled mellem eleven og skolens tilbud.

Et af skolens ældste tilbud er skilsmissegrupperne, der har eksisteret de seneste fem år, og som udbydes med tætte mellemrum for at undgå for stor aldersspredning blandt de børn, hvis forældre er blevet skilt eller står midt i en skilsmisse. Et andet tilbud er de særlige elevhold med seks til ti elever, hvor der er fokus på udvalgte problematikker, fx selvværd og selvtillid under titlen ’Tænk dig stærk’. Her får eleverne øvelser fra trivselsvejlederen, og de snakker og vender deres erfaringer med hinanden. Til foråret kører et lignende forløb om angst for mellemtrinnet og i slutningen af året et forløb for udskolingen om eksamensangst.

»Det vigtige for mig er, at eleven selv kan se meningen med det. Trivsel skal gøres til noget, man øver sig på, ligesom man kan øve sig på ting i dansk og matematik – det her er bare et personligt mål. Og eleverne plejer at være vilde efter at fortsætte, når de først er i gang. For det her er også et frirum, hvor man kan tage det svære med hen«, siger hun.

Mia Medine Sofia Petersen er uddannet lærer med en kandidat i pædagogisk psykologi fra Aarhus Universitet. Hun har tidligere arbejdet fem år som projektleder i Psykiatrifonden

Viden har aldrig skadet nogen

Skolen har også tilbud, som alle elever uanset behov får tilbudt. På 5. og 8. årgang holder Mia Medine Sofia Petersen oplæg om psykisk sundhed, hvor hun giver eleverne aktuel viden og refleksionsøvelser.

»Her forklarer jeg, hvad der sker, når der går kludder i vores tanker og følelser. Hvordan man kan opleve det, og hvad man kan gøre for at holde sig psykisk sund. For hvorfor skal vi ikke sidestille psykisk sundhed med fysisk sundhed? Det får man jo også undervisning i«, siger hun.

»Nogle gange er det bare sådan, at følelser og tanker spænder ben for en, og det skal man ikke blive bange for eller forskrækket over, for det er helt naturligt. Men der kan gøres noget ved de tanker, og derfor er det vigtigt, at man kender til gode strategier, som kan gøre en forskel«.

Hun har ikke oplevet, at hendes oplæg giver bagslag i form af, at flere elever bliver bekymrede for, om de fejler noget psykisk – men eleverne tager imod det med alvorlig nysgerrighed.

»Vi kan se på vores evalueringer, at eleverne reflekterer over, hvordan de har det, og hvis de har haft nogle særlige oplevelser eller følelser, tænker de ’Kan det være noget a la det her?’. Nogle har haft brug for at spørge mere ind til tingene, men der er mange flere eksempler på, at eleverne får øjnene op for, at det er helt almindeligt«, siger hun.

»Det handler om at give reel viden frem for at gå med en diffus bekymring. Jeg plejer at sige, at viden aldrig har skadet nogen, men uvidenhed kan slå knuder«.

Succes

I skolens evaluering af tilbuddene står det klart, at det er brugbart for skolen, at eleverne har glæde af det, og at lærerne oplever, at det aflaster dem. Afdelingslederne, som trivselsvejlederen mødes med hver 14. dag for at vende elever, der mistrives, kan også bruge trivselsvejlederen som sparringspartner, hvis de er i tvivl om, hvad der skal gøres i forhold til en elev.

Trivsel skal gøres til noget, man øver sig på, ligesom man kan øve sig på ting i dansk og matematik – det her er bare et personligt mål

Derudover fungerer hun også sammen med afdelingslederne som faglig sparringspartner for lærergruppen og det pædagogiske personale. Altså en person, lærerne kan komme til, hvis der er generelle problematikker med hele klassen, eller hvis en lærer har svært ved noget i forhold til en enkelt elev og ønsker hjælp til at ændre på det.

»Nogle gange kan der være brug for lidt mere nørdet viden omkring fx angst eller diagnoser. Det kræver ressourcer at arbejde med, og der trækker jeg på min uddannelse og erfaring. Jeg kan tage en afklarende samtale med eleven, eller vi kan tilbyde et forløb, der kan hjælpe eleven til at trives mere i skolen og mestre hverdagen. Det kan sagtens være ting, som jeg ikke kan fikse, men jeg kan ruste eleven til at forholde sig til det og navigere i det«, siger Mia Medine Sofia Petersen.

Og endelig har Mia Medine Sofia Petersen også rollen som den på skolen, der sørger for at videreformidle relevant information og aktuel viden om trivsel:

»Men det kan også være, at jeg har hørt om en lærer på skolen, hvor eleverne fik en fødselsdagstale, når de hver især havde fødselsdag, som roste dem for deres gode sider – så kunne det måske være en god ting at kaste sig over i flere klasser? Det kan være alt muligt af relevans for elevernes trivsel«, siger hun. ■

Karina Alsing er skoleleder på Stenløse Privatskole. Her forklarer hun om skolens prioritering.

Skoleleder Karina Alsing, Stenløse Privatskole:

Hvorfor har I valgt at prioritere trivsel højt?

»Det har vi i virkeligheden altid gjort. Vi har altid været optaget af, at det faglige og det sociale skal spille sammen. Og når man vil lave en skole med høj kvalitet, er man også nødt til at tænke på begge dele. Derudover oplever vi som alle andre skoler, at der er et voksende behov for at hjælpe børn med sociale og psykiske udfordringer. Så vi gør det både for at sætte mere ind i forhold til det forebyggende, men også for at hjælpe dem, der allerede mistrives« .

Hvilke ting har I særligt i fokus?

»Vi går meget op i at anvende den seneste viden på området og opdatere vores lærere på den. Derudover var det også vigtigt for os, at det ikke skulle være op til den enkelte lærer, hvad man arbejdede med. Vi var nødt til at have en fælles forståelse af, hvad der var minimumskvaliteten og en plan, som alle lærere var forpligtet til at følge. Derudover kortlægger vi trivslen to gange om året, hvor en afdelingsleder kigger grundigt på, hvor der skal skrides til handling, hvor Mia skal med ind over, og hvilke tilbud forskellige elever skal have«.

Hvad kræver det af ressourcer, hvis andre skoler kunne tænke sig at følge jeres eksempel?

»Det kræver, at man som ledelse finder det vigtigt både interessemæssigt, men også ressourcemæssigt. Selvom vi har prioriteret en halv lærerstilling på det, kunne vi bruge uendelige timer på det. Det er som et kar, der aldrig bliver fyldt. Derudover skal man have en plan for sit trivselsarbejde på skolen: Hvor vil man hen, hvad er der behov for i de enkelte klasser og på den længere bane? Det er vigtigt at være bevidst om, at det, der skabes, ikke må blive en akutstation eller ekstra foranstaltning, hvor elever kan sendes hen og blive fikset for så at blive sendt tilbage igen. Læreren og klasselæreren skal være med inde over det samarbejde og fælles ansvar, det er at hjælpe barnet. En trivselsvejleder alene er heller ikke nok. Vi har en vigtig rolle i vores tre afdelingsledere, der står for en stor del af trivselsarbejdet med vores 700 elever«.

■■■

TRIVSELSTILBUD PÅ STENLØSE PRIVATSKOLE:

∙ Individuelle elevsamtaleforløb

∙ Elevhold på 6-10 elever med fokus på særlige problematikker som fx selvværd og selvtillid, angst og eksamensangst

∙ Skilsmissegrupper

∙ Oplæg og undervisning i psykisk sundhed på 5. og 8. årgang

∙ Trivselsvejlederen giver faglig sparring til lærergruppen og det pædagogiske personale i konkrete situationer og problematikker

∙ Trivselsvejlederen sørger for at vidensdele al relevant information vedrørende trivsel