4 minute read

Elever skriver breve til hinanden: »Tak for dig, og fordi du altid er min ven«

Eleverne har brug for en modpol til at skulle præstere, mener lærer Lisbeth Ravn Friis. Hendes elever skriver breve, hvor de takker og påskønner hinanden for, hvem de er, i stedet for hvad de kan. Det øger trivslen og styrker eleverne, er hendes erfaring.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK // FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

Hvorfor skal eleverne kun have en karakter med fra deres grundskoletid? Hvorfor skal de ikke påskønnes for, hvem de er, men kun for hvad de kan? Og hvorfor er der så mange elever, som mistrives i skolen?

De spørgsmål har længe rumsteret i Lisbeth Ravn Friis’ hoved. Hun har været lærer på Kolding Realskole i næsten 20 år, og hun oplever, at mange elever er under et stort pres i dag – ikke blot i skolen, men også i fritiden og på sociale medier.

»Der bliver forventet meget af de unge, og man kan som ung nemt komme til at føle sig utilstrækkelig«, siger hun.

Derfor har hun udviklet et forløb, hvor eleverne skriver breve til hinanden og påskønner, hvem de er, og hvad de har betydet for hinanden. ”Tak-for-dig-breve” eller bevidningsbreve kalder hun forløbet, som hun udviklede til en 6. klasse, men også har brugt på andre klassetrin.

»Jeg vil gerne revolutionere vores skoleverden lidt og skabe mere nærvær blandt eleverne i klasseværelset. Generelt er vi enormt faglige i dag, og der er ikke så meget rum til at blive anerkendt for andet end det, vi kan«, siger Lisbeth Ravn Friis, som i en årrække har været AKT-vejleder.

»Der er så mange børn og unge, som ikke trives i dag, men lider under et præstationspres, kæmper med angst eller skolevægring. Jeg er optaget af at skabe et rum i skolen, hvor eleverne i højere grad bliver anerkendt for, hvem de er, i stedet for hvad de kan«.

Der er altid mere at sige

Derfor begyndte Lisbeth Ravn Friis for et par år siden at læse en psykoterapeutuddannelse ved siden af sin deltidsansættelse på skolen. Uddannelsen har givet hende redskaber, som hun har brugt i sine klasser, da hun bad eleverne om at skrive ”tak-for-dig-breve.”

I brevene til hinanden skal eleverne beskrive en situation, de har haft sammen og beskrive, hvad de har delt, og hvad det har betydet. Det skal være noget, som den anden har sagt eller gjort, og som har haft betydning. Det skal ikke handle om at være god til fodbold eller at have flot hår.

»I brevene bliver man gjort fri af de dominerende roller, som de let kommer i. Der er altid mere at sige om den stille pige, ballademageren, klassens klovn og de andre roller, eleverne bliver sat fast i, og det kommer frem i brevene«, siger Lisbeth Ravns Friis og understreger, at forløbet intet har med terapi at gøre, selvom det bygger på redskaber fra den narrative verden.

… Det var helt utroligt, at lige meget hvad der var sket, ville du hjælpe mig igen. Jeg har altid vidst, at hvis jeg var ked af det, ville du gøre alt for at få mig til at få det godt igen. Jeg vil tage al din venlige og hjælpsomme måde at være på med mig i livet, og jeg ved, at selvom at du og jeg ikke skal i samme klasse, vil vi stadig være venner.

UDDRAG FRA ET BREV SKREVET AF EN DRENG I 6. KLASSE TIL EN ANDEN DRENG I KLASSEN.

Konceptet udviklede hun til en 6. klasse, som skulle skilles og ud i nye klasser. Brevene læste eleverne højt for hinanden til en forældreaften, men setuppet behøver ikke være så stort.

Forløbet og sprogbruget kan implementeres i timerne, når en uge er gået eller bare efter et frikvarter.

»Er der nogen, der har sagt eller gjort noget, som I har sat pris på, og som har gjort en forskel for jer?« foreslår hun, at man spørger klassen.

»Man kan tale om episoden, og hvad den betød for eleven, dvæle lidt ved de ting, som bliver fremhævet, og som eleven sætter pris på. Eleverne bliver bedre til at reflektere over, hvem der gjorde mig glad, hvem har gjort noget godt for mig, og om de selv har gjort noget godt for andre«, forklarer Lisbeth Ravn Friis. ■

Lisbeth Ravn Friis, lærer på Kolding Realskole, har opfundet forløbet ”Tak-for-dig-breve”, hvor eleverne skriver breve til hinanden. Hun skriver også selv et brev til hver enkelt elev. »Mit håb er, at disse breve vil minde eleverne om, at de er meget mere end blot de karakterer, der står i deres eksamensbevis«.

BEVIDNINGSBREVE

Bevidning handler ikke om at rose eller evaluere. Det handler om, at personen føler sig genkendt. At opdage karaktertræk ved sig selv, som har haft betydning for andre. At personen får nye, foretrukne erfaringer omkring sig selv.

Vil du vide mere om bevidningsbreve og forløbet med ”Tak-for-dig-breve”, så klik ind på lisbethravnfriis.dk.

This article is from: