Hvad er en efterskolelærers rolle?

Klare rammer og forventninger skal forbedre efterskoles arbejdsmiljø

Eriksminde Efterskole ved Odder har fået støtte til et større arbejdsmiljøprojekt, som sætter fokus på tydelige forventninger.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Tankerne om et større arbejdsmiljøprojekt opstod i kølvandet på flere personaleudskiftninger, Eriksminde Efterskole oplevede i 2018. Lynge Korsgaard blev ansat som ny forstander, og samtidig blev der ansat fem nye lærere, blandt andet Mikkel Drejer Bertelsen og Louise Stein Brock.

Den store udskiftning var ikke et udtryk for problemer på skolen. Det skete bare. Men åreladningen gjorde det klart, hvor lidt der er beskrevet om opgaver, forventninger og roller på skolen.

Det var den nye forstander, Lynge Korsgaard, der fødte idéen om et arbejdsmiljøprojekt, som skulle tydeliggøre forventninger og aftaler, og måske også gøre det lettere for nye lærere at finde deres ben på skolen, siger Lynge Korsgaard:

»Det kan nemt tage tre-fire år, inden man oplever, at man ved, hvordan man er lærer her på Eriksminde«.

Skolen fik støtte

I 2020 fik skolen mulighed for at søge Arbejdstilsynets arbejdsmiljøpulje, og skolen fik knap 300.000 kr. til et etårigt arbejdsmiljøprojekt. Projektet kostede i alt 370.000 kr. Med hjælp fra et konsulenthus skulle skolen forbedre arbejdsmiljøet og styrke trivslen ved at skabe klarere rammer og forventninger.

Konsulenthuset leverede ikke en række nøglefærdige løsninger. Men konsulenterne stod for en række forløb og processer, som skal give skolen et bedre grundlag for den videre udvikling af arbejdsmiljøet.

Rammer er rummelige

Projektet drives af en styregruppe bestående af forstander Lynge Korsgaard, lærernes tillidsrepræsentant, Mikkel Drejer Bertelsen, og skolens arbejdsmiljørepræsentant, lærer Louise Stein Brock. Og selv om projektidéen opstod på forstanderkontoret, var lærerrepræsentanterne helt med på projektet fra starten.

Lynge Korsgaard håber, at medarbejderne i fremtiden vil kunne hvile mere trygt i deres rolle og deres opgaveløsninger, fordi de kender forventningerne til dem:

»Skolens medarbejdere er allerede utroligt ansvarlige, og de byder ind. Men jeg håber, at med nogle bedre forventningsafstemninger vil lærerne også kunne sige til sig selv: "Det her behøver jeg måske ikke lige at tage på mig". Eller: "Det, jeg laver her, er godt nok"«.

Jeg håber, at projektet fører til, at vi som skole vil være en mere sammentømret, men stadig spraglet flok. Vi byder alle ind med hver sit, og det skal vi kunne rumme.

Lynge Korsgaard, forstander på Eriksminde Efterskole

Proces viste forskelle

Det håb deler Mikkel Drejer Bertelsen. Og han tror, at skolen, som altid har haft en flad struktur og været løst organiseret, med fordel kan være mere tydelig med opgaver, rammer og forventninger:

»Hvad betyder det, at man har udlandsrejsen? Hvad forventes der, når man har aftenvagten? Og hvem skal kontaktlæreren have kontakt til – og hvordan? Sådan nogle spørgsmål har ikke tidligere været beskrevet på skolen. Så jeg tror, at det vil øge trivslen og forbedre arbejdsmiljøet, at det er beskrevet mere detaljeret«.

Men ligesom Lynge Korsgaard er Mikkel Drejer Bertelsen bevidst om, at tydeligheden også kan støde på modstand. For medarbejderne er forskellige og har forskellige behov. Det har processen med konsulenthuset vist.

Mikkel Drejer Bertelsen, tillidsrepræsentant

Vi er lærere, ja, men vi er det på meget forskellige måder, og det skal der være plads til. Vores aftaler og rammer skal rumme de forskelle, for de handler meget om identitet.

Mikkel Drejer Bertelsen fortæller, at konsulenthuset på et tidspunkt bad medarbejderne på efterskolen stille sig op på en linje, som beskrev, hvornår de ville gå i gang, hvis de fik en opgave, der skulle være færdig om en uge. De, som ville kaste sig over den med det samme, skulle stille sig i den ene ende af linjen, og de, som ville vente til sidste øjeblik, skulle stå i den anden. Øvelsen var en øjenåbner for Mikkel Drejer Bertelsen:

»Den gjorde det synligt for mig, hvor forskelligt vi arbejder, og hvorfor det nogle gange kan være svært at samarbejde«, siger han.

Men indsigten i forskellene vil give skolen mulighed for at lave bedre lokale aftaler, mener tillidsrepræsentanten:

»Når vi går i gang med at formulere mere tydelige rammer, roller og forventninger, kan vi bedre gøre det på en måde, som viser respekt for, at vi er forskellige, at vi arbejder forskelligt, og derfor har vi også forskellige behov for tydelighed«, siger han.

Modsætning smuldrer

Louise Stein Brock var ny som arbejdsmiljørepræsentant, da projektet blev lanceret, og hun var straks med på idéen:

»Jeg synes bare, at vi skulle gøre det. Hvis der er noget i et sådant projekt, vi ikke kunne bruge, så smider vi bare de dele ud, mens vi arbejder videre med det, som fungerer for os«, siger hun.

Og Louise Stein Brock oplever allerede, at projektet har haft en positiv effekt på arbejdsmiljøet. Det har udvisket fronter. Tidligere oplevede hun, at man enten var en af de lærere, som brændte for sagen og var drevet af kaldet, eller også talte man om arbejdstid, løn og opgavebeskrivelser.

Men projektet har løsnet lidt op i fronterne, og det er godt, synes Louise Stein Brock:

»Som lærere brænder vi alle for vores arbejde, og vi giver rigtig meget – også af os selv. Men stadigvæk er det et arbejde, og vi skal have vores liv og hverdag til at fungere. Og jeg oplever ikke længere, at der er en modsætning mellem arbejde og kald. Man kan godt brænde for det, man laver, og samtidig være opmærksom på de vilkår, man har«, siger hun. ■

Louise Stein Brock, arbejdsmiljørepræsentant

Behovet for det her projekt er vokset, fordi tiderne er ændret, og alle – eleverne, forældrene og lærerne – er mere pressede end tidligere