Forsker: Lærere er afhængige af stabilitet

Lærere er afhængige af stabilitet – de er ikke imod forandringer

Større forandringer går ud over lærernes trivsel og giver dårlig samvittighed over for eleverne, fortæller forsker Nana Vaaben. Hun mener, at lærere har brug for stabilitet i et job, som er fyldt med konstante forstyrrelser og forandringer.

AF THOMAS DAVIDSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK. FOTO PRIVAT

»Når vi er så optagede af at forandre ting, så overser vi, hvor mange kræfter det daglige arbejde koster«.

Det for mange opløftende budskab kommer fra Nana Vaaben, der er docent ved Københavns Professionshøjskole og har skrevet ph.d. om ’innovationsfantasmer’ i den offentlige sektor.

Nana Vaaben har blandt andet forsket i, hvad der motiverer skolelærere, og hun opfordrer til, at man går varsomt frem, når man beder lærerne om at involvere sig i forandringsprojekter, som tager dem væk fra børnene. Ifølge Nana Vaaben risikerer det daglige arbejde at blive undermineret, hvis man ser på en skole som en stabil enhed, der kører helt af sig selv, som man bare kan komme omstruktureringer oveni.

»Man skal holde ro i klassen, sætte plaster på et knæ, løse en konflikt, opbygge tillid, være i dialog med forældre, sørge for, at børnene er glade og husker gymnastiktøjet. Læg dertil alt det faglige og opgaven at klæde eleverne på til at møde livet i enhver forstand«, siger Nana Vaaben.

Hun vurderer, at mange lærere bliver stressede af, at bedst som de har fået skabt kontinuitet i hverdagen, så bliver den forstyrret af et nyt forandringsprojekt.

Markant træthed blandt lærere

Nana Vaabens erfaring er, at når man spørger lærerne om, hvordan de oplever igangværende forandringsprojekter, så svarer de ofte, at ’det her batter ikke noget, gør ingen forskel og er spild af tid’.

»Der kan blandt lærerne spores en meget markant træthed over at skulle ændre på tingene, for de oplever bestemt ikke, at deres hverdag er stabil og præget af rutiner, som trænger til at blive forstyrret. De oplever tværtimod at blive forstyrret hele tiden«, siger Nana Vaaben.

Et helt sæt af nye begreber er uheldigvis med til at legitimere, at man rent faktisk spænder ben for medarbejdernes arbejde, mener Nana Vaaben.

»De visionære lederes tankegang er, at kreative forstyrrelser skaber dynamik. Den bæres frem af buzzwords som ’vi rører i gryden’, ’vi går på vejen, mens vi lægger den’, ’kreativt benspænd’, ’snubletråd’ eller det nye begreb ’disruption’. Det er en problematisk retorik, som udtrykker en manglende respekt for den værdiskabelse, der sker i dagligdagen«, siger hun.

Stabilitet er præstationen

Nana Vaaben forklarer, at der grundlæggende er to forskellige måder at anskue forandringer på. I den ene tager man udgangspunkt i, at en organisation er en stabil enhed, hvor der en gang imellem kommer en visionær leder eller en stort anlagt reform og laver om på rutinerne.

I den anden ser man en organisation som altid værende i forandring og i proces. Det svære er ikke at opnå forandringer, for de sker hele tiden. Det er stabilitet, som er præstationen.

Den sidstnævnte forståelse afspejler sig ikke i vores politik, hvor normen er, at status quo bliver taget for givet og endda set lidt ned på, mener Nana Vaaben.

»Man tror, at omstruktureringer er det, der skal til, og dem implementerer man så uden ret meget blik for, hvad man nedbryder, når man laver en forandring«.

Nana Vaaben. docent ved Københavns Professionshøjskole

Tid væk fra eleverne

De undersøgelser, der findes af, hvad der motiverer skolelærere, viser, at der er én altoverskyggende motivationsfaktor: Lærerne vil gøre en forskel for børnene. De vil gerne give dem kvalificeret undervisning, opbygge gode relationer og ruste dem til fremtiden.

Hvem end man spørger – fra dem, der søger ind på læreruddannelserne til dem, der er i slutningen af uddannelsen til dem, der arbejder ude på skolerne – så er de drevet af det samme, fortæller Nana Vaaben.

»Når lærere bliver overdænget med projekter, som tager deres tid væk fra børnene, fordi de nu igen skal gøre nogle ting anderledes, så bliver mange voldsomt frustrerede. De føler, at de bliver forhindret i at lave det, de kom for. Det tager lang tid at opbygge relationer med børn, forældre og kolleger. Hvis der omorganiseres hele tiden, så er det forfra igen«, siger hun.

Og når lærerne føler, at de ikke kan nå det hele, så får de dårlig samvittighed over for eleverne, fortæller Nana Vaaben:

»De synes, de ’skylder’ eleverne noget, som de ikke kan komme til at give dem, fordi tiden går med alt muligt andet«. ■

Forandringer stresser medarbejderne og øger risikoen for sygefravær

Forandringer på arbejdspladsen øger risikoen for stressreaktioner hos både medarbejdere og ledere. Det viser en undersøgelse i effekten af organisationsændringer.

I undersøgelsen havde halvdelen af deltagerne været udsat for organisationsændringer, mens den anden halvdel ikke havde. Resultatet viste, at flere forskellige typer af forandringer på arbejdspladsen har en række negative konsekvenser:

* En forhøjet risiko for stress-relaterede reaktioner blandt de ansatte – de samme psykiske og fysiske reaktioner, som vi kender fra stress.

* Generel negativ påvirkning af helbredet. Gruppen, der havde oplevet forandringer, forlod desuden arbejdspladsen hyppigere end den anden halvdel, som ikke havde oplevet forandringer.

* Seniormedarbejderne, som havde været underlagt massive organisationsforandringer, gik tidligere på efterløn. Der var desuden i denne gruppe mere langtidssygefravær, højere risiko for hjertekarsygdomme og højere forbrug af psykofarmaka.

Kilde: ’Organizational Change at Work, Employee Turnover, and Health’, 2018. Johan Høy Jensen, forsker på Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital.